Kampen mod misinformation handler ikke kun om viden, men også om identitet

Vi kender stadig kun toppen af det isbjerg af mis- og desinformation om Putins krig i Ukraine, der florerer i de russiske medier og på globale sociale medier. Historien er stadig i gang. Men fra vores egen forskning i misinformation om mundbind under coronapandemien, fra den globale kamp om sandheden i Ukraine-krisen og fra nyere amerikanske studier ved vi en del om, hvordan misinformationen spredes, hvem den typisk rammer, og hvordan den bliver korrigeret. 

Et godt eksempel på, hvor skævt misinformation rammer, er nedskydningen af passagerflyet MH-17 med 298 personer ombord over det østlige Ukraine i 2014. I timerne umiddelbart efter flystyrtet begyndte rivaliserende forklaringer at cirkulere på de sociale medier. Vestlige medier hævdede, at flyet blev nedskudt af prorussiske separatister. Omvendt hævdede den russiske regering, at det ukrainske militær stod bag. Takket være en hollandsk ledet efterforskning blev det få måneder senere slået fast, at missilet mod flyet blev affyret fra et område kontrolleret af prorussiske separatister, og at missilet stammede fra den russiske hær.