
Der skal ’frigøres midler’ og fjernes ’unødigt bureaukrati’, så der kan ’frigøres mennesker’ til andre opgaver. Den slags ordskjulere får muligvis besparelser til at glide lettere ned. Men uanset newspeak, så vil det før eller siden gå op for vælgerne, at kommunerne ikke kan spare tre milliarder på jobcentrene og to milliarder på ’administration’ uden at fyre virkelig mange mennesker.
Det administrative arbejde i kommunerne foregår ikke kun på rådhuset. Det udføres også på plejehjemmet, når medicinen registreres, på jobcenteret, når sagsbehandleren godkender en aftale om flexjob, og på skolens kontor, når skolelederen indberetter en mistanke om misbrug i hjemmet til socialforvaltningen.
Under posten ’administration’ står også den ledelse, der skal sikre kvaliteten i kommunens børnehaver eller fagligheden i børnesagerne i socialforvaltningen.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.






