Analyse af 
Claus Kragh

Havvind smeder Nordsønationer tæt sammen

Europa har efter vindtopmødet i Esbjerg fået eine kleine Energieunion omkring Nordsøen, lyder det i Tyskland. McKinsey forudser hård konkurrence og mange risici i de kommende års massive investeringer i havvindmølleparker.

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Europa anno 2022 har fået en vindunion på samme måde, som kontinentet i 1950’erne fik en kul- og stålunion, der skabte afspænding gennem samarbejde om energi og industri.

Sådan udlægger tyske medier og toppolitikere teksten efter vindtopmødet i Esbjerg 18. maj.

”Projekterne vil blive udviklet i fællesskab og finansieret i fællesskab, og strømmen vil blive fordelt i fællesskab. Det er ikke længere sådan, at hver enkelt land laver sine projekter. Nu går vi til det i et virkeligt fællesskab,” sagde Robert Habeck, Tysklands økonomi- og klimaminister, til tysk tv i forbindelse med mødet.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu