Claus Bjørton er en erfaren herre, når det handler om at genhuse folk.

Han ved, hvad der venter mange af de almene boligselskaber, når de nu skal til at hjælpe tusindvis af beboere fra de såkaldte hårde ghettoer med at finde et nyt sted at bo.

Claus Bjørton har som kundechef i KAB, der administrerer over 60.000 almene boliger i hovedstadsregionen, været en af de bærende kræfter i en lang og tidskrævende proces: genhusningen af knap 500 beboere, der har boet i 188 boliger i Taastrupgaard – en af landets hårdeste ghettoer. Operationen har stået på de seneste to år.

Det har været en både psykisk og mental belastning for mange beboere. Det har kostet mange både menneskelige og økonomiske ressourcer. Og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi andre boligselskaber åbnede deres døre for nogle beboere.

”Genhusning er et voldsomt indgreb i beboernes daglige liv. Mange bliver utrygge og bekymrede, når de finder ud af, at de skal genhuses. Vores erfaringer med genhusningen er, at halvdelen af beboerne gerne vil blive boende i boligområdet, mens den anden halvdel gerne vil videre i livet,” siger Claus Bjørton.

Lad os kigge nærmere på erfaringerne med at genhuse de mange folk fra Taastrupgaard.

Totalt udlejningsstop i to år

Boligselskabet AKB Taastrup havde til opgave at genhuse beboerne fra Taastrupgaard. Selskabet råder over fire afdelinger med tilsammen næsten 1.400 boliger. Det lykkedes at finde en ny bolig til to ud af tre familier i selskabets egne boliger.

Langt de fleste beboere har fået en anden bolig i Taastrupgaard. De øvrige har fået en bolig i en af de tre andre lokale afdelinger – Blåkildegård, Taastrup-Valhøj og Egeskovvænge. Se figur 1.

Det kunne kun lade sig gøre, fordi AKB Taastrup lavede et udlejningsstop tilbage i november 2016. Det betød, at alle boliger, der blev opsagt efter denne dato, blev brugt til at genhuse de mange beboere fra Taastrupgaard.

Men det har også betydet, at der stort set ikke er kommet nogle nye boliger ud på ventelisten i to år, og at Høje-Taastrup Kommune ikke har kunnet gøre brug af anvisningsretten i de to år. Det vil sige, at kommunen i denne periode ikke har fået hver fjerde ledig bolig i Taastrupgaard til anvisning som normalt men har måtte finde andre boliger andre steder.

Den sidste tredjedel af de tvangsflyttede 188 familier er gået andre veje. 36 familier er blevet genhuset i andre almene boliger uden for Høje-Taastrup. De er primært flyttet til andre kommuner i hovedstadsområdet som København, Glostrup og Rødovre.

De resterende 24 familier – eller blot 13 procent af de berørte beboere – har af forskellige grunde ikke haft brug for at blive genhuset af boligselskabets folk. Det skyldes, at de for eksempel selv har købt en bolig, de har fået en bolig gennem ventelisten i et andet boligselskab, eller de er flyttet til udlandet.

God tid er vigtigt

”At have god tid er en væsentlig forudsætning for, at genhusningen bliver tilfredsstillende for beboerne. Med de første 100 familier går det rigtig fint. De er motiverede. De har ressourcer. Men så bliver det for alvor svært. Det er en helt særlig udfordring at skaffe meget store boliger,” siger Claus Bjørton.

Han henviser til, at almene boliger højst må være 115 kvadratmeter i henhold til loven. Men før reglen trådte i kraft, blev der bygget større boliger. Dem har Taastrupgaard også nogle stykker af. De er populære, især blandt store familier, hvor familier med både børn, forældre og bedsteforældre bor under samme tag.

”De er meget eftertragtede. Men der er ikke særlig mange af dem. De bliver sjældent frigivet. Og derfor har det været en helt særlig udfordring at skaffe disse meget store boliger hurtigt nok,” siger Claus Bjørton.

Mange af beboerne ønskede at blive genhuset permanent i en bolig svarende til den, de kom fra. Mange havde også et ønske om at blive genhuset i samme afdeling – gerne samme blok – som deres familiemedlemmer.

”Vi startede med at tage en indledende drøftelse en til en med de enkelte familier. Hvor var de henne i livet? Hvad ønskede de? Nogle beboere ville gerne have en lidt federe bolig og gerne en bolig, som var lidt dyrere, end den, de havde. Men langt de fleste beboere ønskede at blive genhuset permanent i en bolig, som havde lavere eller samme husleje, som den de kom fra, og helst samme størrelse,” siger Claus Bjørton.

Det er også vigtigt hele tiden at informere beboerne og samarbejdspartnere grundigt undervejs i hele processen. Beboerne skal have en oplevelse af, at de bliver hjulpet bedst muligt gennem løbende samtaler, møder og skriftlig information. Det er med til at sikre størst mulig tryghed for beboeren i en måske svær og utryg periode i livet.

Kapaciteten er brugt op

Genhusningen af de 188 familier på bare to år kunne også kun lykkes, da andre boligselskaber både i Høje-Taastrup og andre kommuner trådte til og tog imod nogle af dem, der skulle ud fra Taastrupgaard.

Det er dog ikke sikkert, at det vil gå sådan, når boligselskabet nu skal i gang med næste bølge og genhuse endnu flere familier fra Taastrupgaard som konsekvens af den såkaldte ghettopakke.

Planen betyder, at yderligere 78 boliger skal rives ned – ud over de 188 boliger, som allerede er ved at blive jævnet med jorden. Dertil kommer, at 20 almene familieboliger skal laves om til ældre- eller ungdomsboliger, og 34 små boliger skal laves om til 17 lidt større boliger. Det er fortsat uklart, hvad der skal ske med 40 almene familieboliger.

Der bor skønsmæssigt 430 personer i de boliger, som bliver berørt af planen her i anden bølge. En del af dem vil dog være flyttet fra deres bolig, inden den skal rives ned eller laves om til ældrebolig. De vil derfor ikke have behov for at blive genhuset.

Men det vil mange af de andre. Der er dog ikke kapacitet i øjeblikket til at tage imod flere beboere i de andre AKB-afdelinger i Høje-Taastrup. Genhusningskapaciteten er stort set brugt op efter de seneste to års omfattende arbejde med de 188 familier.

Blåkildegård kan ikke tage særlig mange beboere uden selv at komme i fare for at ende på ghettolisten. Og dørene står heller ikke længere så åbne i andre boligselskaber i nabokommunerne, da der ofte er tale om borgere med lave indkomster og mange problemer i bagagen, som mangler et sted at bo, mener Claus Bjørton.

Han forudser derfor endnu større udfordringer med at genhuse folk denne gang:

”Vi håber, at tiden løser noget af udfordringen af sig selv, da nogle folk af egen drift fraflytter deres bolig og derfor ikke skal genhuses. Vi kan i princippet lade disse boliger stå tomme i flere år og dermed opbygge noget af genhusningskapaciteten. Men det bliver en kæmpe udfordring.”