Hvad kommer efter dagbladene?

Kulturminister Uffe Elbæk har varslet store omlægninger af støtten til de trykte medier. Det kan betyde et farvel til aviserne, som vi kender dem i dag. Nyhederne er flyttet på nettet, men annonceindtjeningen og læsernes betalingsvilje er ikke flyttet med. De store dagblade er tvunget til at udvikle nye forretningsmodeller, hvis de vil overleve.

I denne uge indledes forhandlingerne om fremtidens støtte til de trykte medier. Resultatet kan få afgørende betydning for mediebranchen – og især for den danske dagspresse. Mediernes største investor, kulturministeren, har meldt klart ud, at der skal ske en markant ændring i statens støtte til dagbladene. Støtten skal flyttes fra distribution til den redaktionelle produktion og bruges til at styrke journalistikken.

Det lyder både fornuftigt og udramatisk. Men udmeldingen er et vink med en vognstang til dagbladene om hurtigst muligt at udvikle nye forretningsmodeller, hvis de vil beholde deres andel i de 400 millioner kr., staten hvert år sendr i distributionsstøtte til aviserne.

“Det er en uholdbar model, fordi det i nutidens mangfoldige mediebillede er mindst lige så vigtigt at få nyhederne ud på nettet som at få dem i avisen næste dag,”  skrev Uffe Elbæk i en kronik i Berlingske forrige lørdag.

Login