Muslingestriden

Muslingeopdræt har fået en central rolle i regeringens udspil til en ny havplan såvel som i forhandlinger om håndtering af landbrugets miljøpåvirkning. Men danske miljøforkæmpere er skeptiske og ser muslingeopdræt som en potentiel trussel mod vandmiljøet, selvom muslingeforskere argumenterer for flere opdrættede muslinger.

Andreas Baumann

Bestiller man en omgang Moules Frites i Bruxelles eller Paris er der en god chance for, at blåmuslingerne kommer fra Limfjorden, hvor blandt andre Mark Lykke opdrætter dem på lange liner ved Hvalpsund lidt nord for Skive. 95 procent af de cirka 3.000 ton økologiske blåmuslinger, han hvert år producerer, bliver eksporteret til Holland, Belgien og Frankrig.

”Vi laver muslinger i verdensklasse heroppe, og alt hvad vi overhovedet kan producere, bliver solgt og spist. Men danskerne er ikke helt overbevist om, at de skal spise så mange muslinger, selv om det er en af de mest klimavenlige fødevarer, vi har,” siger Mark Lykke, som kalder sin otte mand store virksomhed, Muslingeriet, for en ”fornuftig forretning”.

De danske Limfjordsmuslinger er helt ligesom de danske østers internationalt eftertragtede, fordi de er velsmagende, store og kødfulde. Det skyldes ikke mindst det næringsrige vand i Limfjorden, der fungerer som afløb for det meste af Nordjyllands landbrug og derfor indeholder alt for høje mængder kvælstof og fosfor, som landbruget stadig ikke har formået at nedbringe til de niveauer, der er målsætningen.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu