Danmarks største kilde til grøn energi kan blive den næste store kampplads for greenwashing. Biomasse forsyner danskerne med mere energi end sol og vind tilsammen, og vi er ikke de eneste, der skifter kul ud med træpiller og flis i varmeværkerne og kalder det grøn energi. På store dele af kloden bliver der lige nu skruet kraftigt op for produktion og afbrænding af biomasse fra verdens skove. 

Danmarks største kilde til bæredygtig energi kan blive den næste store kampplads for greenwashing. 

Samtidig vokser kritikken fra eksperter, der forudser større miljø- og klimaproblemer med biomassen i takt med, at produktionen af træpiller skaleres voldsomt. I EU forhandles der lige nu om, hvordan man kan stramme kravene til skovbiomasse. Aktivister forsøger at få EU-domstolen til at ændre dens status som grøn energi. Og i USA har en uhellig alliance af konservative politikere, grønne organisationer og shortsellere rottet sig sammen for at trække de grønne bukser af de amerikanske biomasseproducenter. Senest er en af Ørsteds amerikanske leverandører af træpiller, Enviva, blevet sagsøgt for greenwashing.

DET VAR IKKE HELT HEN I SKOVEN, da biomasse blev klassificeret som grøn og CO2-neutral energi. Argumentet var, at biomassen kom fra restprodukter fra landbrug og skovbrug, som ellers ville ligge og rådne og på den måde alligevel afgive CO2. Samtidig skulle løbende genplantning af træerne sikre, at CO2-regnskabet i sidste ende gik op.

Virkeligheden har dog vist sig lidt mere kompliceret.

Dels udleder grene og kviste, der rådner i en skov, ikke CO2 så meget og hurtigt som træ, der brændes af, og dels har forrådnelsesprocessen en række positive effekter, som miljøet går glip af, når man i stedet fjerner træresterne. Hvis der altså er tale om rester. Behovet for biomasse overstiger nemlig langt den begrænsede mængde af spildprodukter fra klodens savværker og skovbrug. Grønne organisationer har da også igen og igen taget biomasseproducenter i at høste hele stammer for at kunne levere til kunderne.

Og så er der tidsaspektet: Mens der udledes store mængde CO2 her og nu, når træet brændes af, så tager det mange år for nye træer at vokse op og opsuge den samme mængde drivhusgasser igen. Dertil kommer transport af træflisen på tværs af kloden og den effekt, selve produktionen og plantagedriften har på miljøet og biodiversiteten.

Derfor er der efterhånden bred international enighed blandt eksperter i klima og biodiversitet om, at energi fra biomasse i stor skala er skadeligt for miljø og klima. Herhjemme slog Klimarådets seneste rapport fra februar fast, at ”Danmarks forbrug af biomasse er højere, end hvad der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt”.

Men lader man den sandhed fra regeringens rådgivende organ sive ind i klimaregnskabet, slår det et uoverskueligt hul i kassen. 

KORT SAGT hænger hverken den danske, den europæiske eller de globale klimaplaner sammen, hvis biomasse ikke længere tæller som klimaneutral energi. Måske derfor tøver både den danske regering, EU og FN med at handle på de stadig mere insisterende advarsler fra eksperterne om, at vi kan være i gang med – i bogstaveligste forstand – at kaste brænde på klimabålet, når vi i stor skala omlægger energiproduktionen til afbrænding af træpiller og træflis.

Problemet begrænser sig ikke til det klimaregnskabstekniske.

Det handler også om forsyningssikkerhed. For her og nu har vi ikke noget grønt alternativ til at fyre op for biomassen, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Desuden har energisektoren bundet meget store investeringer op på biomasseværker, der langt fra har tjent sig selv hjem endnu.

Kort sagt hænger hverken den danske, den europæiske eller de globale klimaplaner sammen, hvis biomasse ikke længere tæller som klimaneutral energi

Og endelig er teknologien ved at blive en vigtig eksportvare, som danske virksomheder sælger som en grøn løsning til andre lande, der har lovet deres befolkninger, investorer og det internationale samfund at nedbringe brugen af kul.

Der er med andre ord mange realpolitiske og økonomiske grunde til, at klima- og energiminister Lars Aagaard (M) ikke omfavner Klimarådets konklusioner. Det er der til gengæld andre, der gør.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING anmeldte forleden energiselskaberne Hofor og Ørsted til Forbrugerombudsmanden for at vildlede forbrugerne til at tro, at de køber grøn energi. De to selskaber brændte ifølge den seneste brancherapport alene i 2021 4,4 millioner tons biomasse af, hvoraf langt hovedparten er certificeret skovbiomasse.

Forbrugerombudsmanden dømte i slutningen af 2022 fem danske virksomheder for greenwashing, fordi de anpriste produkter som bæredygtige uden tilstrækkelig dokumentation. En afgørelse, der kan have givet Rådet for Grøn Omstilling blod på tanden.

Forbrugerombudsmanden slog nemlig fast, at selskaber, der anpriser deres produkter som ’bæredygtige’, skal kunne påvise, at produktionen ikke har ”forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer”. Og det kan komme til at knibe for de to energiselskaber, som godt nok lever op til lovgivningens krav om certificeringer af biomassen – men ikke kan fremvise livscyklusanalyser, der kan dokumentere, at det enorme forbrug af træflis og træpiller ikke samlet set har negativt fodaftryk.

Danmarks forbrug af biomasse er højere, end hvad der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt.

Klimarådets rapport, februar 2023

I MELLEMTIDEN er Ørsteds amerikanske leverandør af træpiller, Enviva, anklaget for greenwashing i et massesøgsmål. Det sker, efter at den amerikanske aktivistiske investor Blue Orca Capital i oktober publicerede en rapport, der fik biomassegigantens aktier til at rasle ned.

Enviva er ifølge den amerikanske shortsellers rapport ”et lærebogseksempel i greenwashing”.

”Enviva er den seneste ESG-farce, og et produkt af misforståede europæiske klimatilskud, som tilskynder til ødelæggelse af amerikanske skove, så europæiske elselskaber kan sætte kryds i en bureaukratisk boks,” står der i rapporten, der nu er vedlagt som bilag i massesøgsmålet mod Enviva ved retten i Maryland. Her får de europæiske landes statsstøtte til biomasse disse ord med på vejen:

”I et Orwellsk twist og et mystisk smuthul i klimaregnskaberne subsidieres de europæiske elselskabers omlægning af kul til træpiller, der stammer fra skovrydning i USA. Selvom afbrænding af træ udleder mere CO2 per varmeenhed end nogen anden energikilde (inklusive kul). Alt sammen i klimaaktivismens navn.”

For Blue Orca Capital udgør greenwashing af biomasse en investeringsrisiko.

I et Orwellsk twist og et mystisk smuthul i klimaregnskaberne subsidieres de europæiske elselskabers omlægning af kul til træpiller, der stammer fra skovrydning i USA. Selvom afbrænding af træ udleder mere CO2 per varmeenhed end nogen anden energikilde (inklusive kul). Alt sammen i klimaaktivismens navn.

Blue Orca Capitals rapport om den amerikanske biomasseproducent Enviva, oktober 2022

Og her har de professionelle børsspekulanter faktisk en fælles sag med klimaaktivister. De er rasende over, at de grønne investeringer, der går til biomasse, fjerner både fokus og penge fra de ’ægte’ grønne løsninger. 110 grønne organisationer har derfor startet en underskriftindsamling, der kræver, at EU stopper afbrænding af skovbiomasse. I skrivende stund underskrevet af 242.440 europæere. Samtidig forsøger klimaaktivister på tværs af EU at få EU-Domstolen til at annullere den politisk vedtagne klassificering af biomasse som en bæredygtig investering.

 

UDFASNINGEN AF BIOMASSE kommer før eller siden. Også her i Danmark, hvor Dan Jørgensen allerede i 2019 over for Mandag Morgen erkendte, at afbrændingen af træ i stor skala er uholdbar på den lange bane. Hvor lang den bane skal være, er det nu op til den nye klima- og energiminister, Lars Aagaard, at afgøre.

Det bliver ikke nogen nem beslutning. Men hvis det er et faktum, at vores grønne omstilling af energien skader klimaet og biodiversiteten, så har vi brug for en klima- og energiminister, der gør noget ved det. For eksempel når bæredygtighedskravene til biomasse skal evalueres i løbet af 2023.