Annonce

Innovationspusheren

6. juni 2011 kl. 22.05

Brugerdreven innovation, Facebook og accept af fejl rimer ikke just på offentlig driftsvirksomhed. Alligevel har det været de primære redskaber til at sætte affaldssortering på dagsordenen for projektleder og innovationsdriver Emilie Müller på Vestforbrænding i Glostrup.

“Måske er danskerne slet ikke så uinteresserede i at sortere deres affald, som man skulle tro. Måske mangler de bare en løsning, som passer til dem,” siger hun.

Hvem har Væxt-Factor?

Jagten på Væxt-Factor fortsætter. Denne uge præsenterer vi fem nye innovative talenter, der tegner Danmarks fremtid.

Læs alle de personlige portrætter på mm.dk/fremtidensdanmark

Målet er at få fat i de 200.000 ton affald, som forbrændingens opland i dag sender i ovnene,  men som kunne være genanvendt. Det kræver innovative løsninger og involvering fra alle aktører.

Det er ikke nok at kommunikere med borgerne for at få projektet med sortering og genbrug på dagsordenen. Det kræver også involvering af medarbejderne i forbrændingens maskinrum, som skal ændre gamle vaner og arbejdsmetoder. Alt sammen med det formål, at få en masse ideer og ny udvikling frem, der kan reducere mængden af affald fra borgere og virksomheder, til gavn for økonomi og miljø.

“Min opgave er at pushe innovation. Jeg kan formidle det, så det ikke er hokuspokus, og jeg gør det i stor respekt for det arbejde, der skal til for løfte driftsopgaven,” siger Emilie Müller.

Hendes tilgang til at få folk til at ændre vaner og adfærd er at inddrage brugerne og få så mange ideer som muligt på bordet. Kataloget af muligheder skal være så stort, at det er muligt at finde løsninger, der fungerer for alle.

Emilie Müllers Væxt-Factor

CV – Emilie Müller – f. 1976

  • 2010: Innovationspusher, Vestforbrænding
  • 2007: Cand.techn.soc., RUC
  • 2007: Projektleder, Vestforbrændingen
  • 2004: Bachelor i Miljø, teknologi og produktion, RUC

Vestforbrænding

Landet største forbrændingsanlæg. Brændte sidste år 520.000 tons affald og leverede el og varme til 80.000 husstande.

Tobias Lau om Emilie Müller og Vestforbrænding:

"De har en iværksætteragtig måde at innovere og har en masse projekter i gang, som har forståelse for, hvor udviklingen er på vej hen. Vi fylder Danmark med affald og forbrændingernes ovne kan ikke håndtere så meget affald. Så vi skal omdirigere affaldet til andre cyklusser. Men den dagsorden har Vestforbrænding taget ejerskab til og udvikler løsninger, så det bliver lettere for virksomheder og borgere at kende og sortere deres affald."
   
Tobias Lau

Stifter, Social Action 

“Vi skal ikke sætte os formynderiske op, men lytte til brugerne og sætte den viden, vi får, i spil,” siger Emilie Müller.

Det er blandt andet sket med brugerdrevne projekter som undervisningsmaterialet “Papirrødderne” og “Vis mig dit køkkenskab”, som handler om at få folk til at sortere deres affald og håndtere det rigtigt, allerede når affaldet opstår.

Udfordringerne omkring at skabe en innovationskultur er ellers til at få øje på for en organisation, der skal behandle alle lige, levere en god service og stå for sikker drift. Det matcher ikke mantraerne inden for innovation, hvor det skal være tilladt at fejle.

“Selvfølgelig er det ikke o.k. at fejle hele tiden i en organisation som vores. Men jeg vil gerne afmystificere innovation og bringe det ned på jorden. Vi skal væk fra, at det er eksperten, der har alle løsningerne, og at vi er bange for at komme med dårlige ideer,” siger hun. “En dårlig ide kan altid være trædesten for en god.”

I praksis står Emilie Müller bag en række workshops internt for kommunerne omkring Vestforbrænding. De handler bl.a. om at skabe rum, hvor man ikke kritiserer. For når man har været i et sådant rum, så tager man noget med sig derfra. Efterhånden bliver det en del af kulturen at se potentialet i andres ideer frem for at skyde dem ned.

[quote align="right" author=""]Måske er danskerne slet ikke så uinteresserede i at sortere deres affald, som man skulle tro. Måske mangler de bare en løsning, som passer til dem.[/quote]

“Mille faciliterer, at andre tænker på en anden måde og gør tingene anderledes. Hun kan ændre kultur og processer og se tingene fra en anden vinkel, der får folk til at arbejde på nye måder,” siger kollegaen Pia Charlotte Nielsen.

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026