Internettets nye monopolister

Hvordan sikrer vi en opretholdelse af den frie konkurrence på internettet, når vi ser de omsiggribende globale virksomheders ageren? Skal vi bare se på, at de globale mastodonter ødelægger konkurrencen og indsnævrer vores frihed til at vælge?

Navnet er Amazon. Oprindelig navngivet af firmaets stifter, Jeff Bezos, efter inspiration fra den gigantiske flod af samme navn. Amazon er kongen af internethandel, på samme måde som Google er kongen af internetsøgning og Facebook kongen af de sociale medier. Men Amazon er mere end det. Meget mere end mastodonten i detailhandlen, som nu opsamler halvdelen af hver amerikansk dollar brugt til køb på nettet.

Amazon er den globale virksomhed, som A.P. Møller-Mærsk og andre store virksomheder inden for transport- og logistikbranchen længe har betragtet som en farlig konkurrent på grund af virksomhedens voldsomme ekspansion og strategi om at eje hele værdikæden fra salg til levering af varen og kundeoplevelsen undervejs – om det så foregår til lands, til vands eller i luften.

Amazon er også den virksomhed, som har formået at slå Google, Microsoft og IBM på at sælge såkaldt cloud computing, dvs. at levere regnekraft, datalagerplads, databasesoftware og meget mere via nettet. Bl.a. Netflix har købt sig ind på Amazons datakapacitet, ligesom mange andre, bl.a. CIA, mens Snapchat har valgt Googles service. Denne for Amazon særdeles lukrative dataserviceforretning forventes allerede i år at overhale Amazons detailhandel i omsætning og med vækstprocenter på 50, mens detailhandelsforretningen har en vækstprocent på godt 40.

Mandag Morgen dykker i dag ned i endnu et område i enorm vækst, hvor giganterne tørner sammen, nemlig stemmestyret computing. Amazon fører an med verdens andre største teknologiselskaber – Google, Microsoft, Apple, Facebook og IBM – lige i hælene.

Ud over at lede verdens største detailhandel med dusinvis af tilknyttede og associerede selskaber, teknologiske services og alt muligt andet, så ejer Amazon-stifteren, Jeff Bezos, også en af USA’s førende aviser. En af præsident Trumps yndlingsfjender – Washington Post. Og Trump har allerede lovet Jeff Bezos problemer under sit præsidentskab, både med påstanden om, at Bezos bruger avisen som skattetænkning, og trusler om at bruge antitrust-love imod Amazons enorme forretning. Trump har også beskyldt Bezos for at bruge avisen til at holde politikerne væk fra indgreb mod Amazon, som stifteren stadig ejer 17 procent af.

Ligesom vi ofte diskuterer, om Google og Facebook er teknologigiganter eller medievirksomheder, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, hvad Amazon egentlig er. Det startede som en teknologivirksomhed, der ville disrupte et gammeldags marked for boghandel med digital teknologi og one-click-shopping. Nu er det en virksomhed med så stærk en infrastruktur og så innovativ en forretningsudvikling, at konkurrenterne enten bukker under eller bliver tredjepartsoperatører på Amazons platform. Virker det bekendt i forhold til mediebranchens dilemma med Facebook og Google? Ja. Det er lige præcis sådan, magtspillet foregår i dag på den store globale scene. Først undergraver den fjendtlige konkurrent ens forretning, og derefter bliver man venligt tilbudt at overleve ved at blive underleverandør.

Strategien fra Amazon er at tvinge konkurrenterne over på sin platform, samtidig med at Amazon selv bruger de opsamlede kundedata til at udvide sin produktlinje til lige præcis nogle af de områder, som har mest søgning på Google. Gennem et massivt loyalitetsprogram kaldet Prime vænner Amazon derefter kunderne til med fordel at søge efter produkter direkte på Amazons website, i stedet for at gå via Googles søgemaskine, der derved mister annoncører.

43 pct. af den amerikanske e-handel står der nu Amazon på, fordi nye teknologiske løsninger og services som det Alexa, vi omtaler i dag i Mandag Morgen, betyder, at kunderne aldrig behøver at komme ud af Amazons univers.

Det store spørgsmål til denne historie om Amazon – ligesom det er det til historien om Google og Facebook – er, om det frie marked er ved at skabe stærke globale virksomheder, som via den nye digitale værdikæde og bearbejdningen af vores data er i stand til at kontrollere og dominere stadig flere brancher og til at suge kraften, kapitalen og innovationsevnen ud af konkurrenterne én for én. For slet ikke at tale om den kontrol med prissætning og vareudbud, som det på længere sigt kan indebære. Amazon har vist vejen til at slå konkurrenterne ihjel med en aggressiv prispolitik.

Her er, hvad politikere i både Danmark og EU er nødt til at tænke over: Hvordan sikrer vi en opretholdelse af den frie konkurrence på internettet, når vi ser de ekspansive vækststrategier, som nogle ganske få, meget omsiggribende globale virksomheder gennemfører? Nu er det ikke kriminelt bare at være stor, men kontrollen med data og de nye forretningsmodeller gør en forskel. Skal vi bare se på, at de globale mastodonter ødelægger konkurrencen og indsnævrer vores frihed til at vælge? Netop fordi vi på Mandag Morgen er tilhængere af det frie marked og frihandel, er vi også tilhængere af, at de globale giganter kommer under ordentlig kontrol og regulering.

Forrige artikel De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv  De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv  Næste artikel Garvede bankdirektører: Landbruget har et langt større problem end gælden Garvede bankdirektører: Landbruget har et langt større problem end gælden