Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Tidligt til tops

Som i alle andre fortællinger rummer også denne en hovedperson, der skal gå grueligt meget igennem, før han kan ånde lettet op og bare være til. Bare læne sig tilbage og være. Være i livet med det job, han har, og den familie, han har skabt. Ingen stræben efter nye eventyr.

Han har vanskeligt ved at sige en sætning, uden at man bagefter bedre forstår de uforståeligheder, det kryptiske menneskelige univers er gjort af. Glæden, begejstringen, ulykken. Smerten. Vildskaben. Kærligheden. Livet og døden.

Bag det let flakkende blik og den hurtige tale. Dérinde er forestillingen. Dérinde er scenekunsten. Dér er han. Kunstneren. Og lederen. Kasper Holten. Scenekunsten og ledelsens wunderkind, der som 27-årig blev operachef på Det Kongelige Teater og knap tyve år senere landede som teaterchef i selvsamme hus.

Han er sin egen hårdeste kritiker, og det er han også nu, som vi sidder på hans kontor. Han er muligvis ikke noget særligt, siger han og henviser til sin egen verden. Scenekunsten, hvor forhindringer forceres mod alle odds.

”I kunstens verden har vi, og nok mere end for eksempel i erhvervslivet, en accept af, og måske endda en mytologisk dyrkelse af, idéen om et talent, der bryder igennem. Vi elsker alle sammen historien om den unge sanger, der springer til, fordi hovedrollen er blevet syg, og så …”

Han stopper sig selv og hamrer en flad hånd i bordet, så man næsten kan høre paukerne nede fra orkestergraven: ”… og er det en verdenssensation, og …”

Samme hånd er nu knyttet, og den rammer igen bordet: ”… BOM. Så er hendes karriere gjort. Og den der idé om den unge danser, der får det store parti, og … BOM,” nu bryder næven igennem luften foran ham.”

”Den følelse. Vi er jo vant til i kunstens verden, at talenter bryder igennem, og har måske derfor en større accept og rummelighed for talent. Det er i hvert fald ikke utænkeligt i kunstens verden, at et ungt talent får en chance. Selv om det selvfølgelig var usædvanligt, at det i mit tilfælde var lederrollen.”   

En homecoming  

Kasper Holten har altid haft et ambivalent forhold til sit eget liv og den drejning, det har taget. På den ene side stod kunstneren, der siden niårsalderen har været opslugt af scenen og i særdeleshed operakunsten, og på den anden side stod arven fra en familie med ledere i flere generationer.

Han gik ud af gymnasiet med årgangens højeste snit, nogenlunde som det hændte hans mor, tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, da hun afsluttede cand.polit.-studiet med det næsthøjeste gennemsnit nogensinde, kun overgået af faderen, altså Kaspers morfar, politikeren og ministeren Poul Nyboe Andersen.

Stamtræet viste ham vejen, men han ville den ikke. I stedet ville han prøve at blive kunstner og kastede sig efter studentereksamen ud i at lære det ved at gøre det. Mesterlære, autodidakt, og hvad det ellers hedder.

Han blev instruktørassistent og læste litteraturvidenskab ved siden af på Københavns Universitet, men som han siger: ”Det læste jeg nok mest for at legitimere over for mig selv, at det ikke var sådan helt hippieagtigt, at jeg sprang ud som kunstner. Fordi det lå så fjernt.”

Han fik et lille kompagni, Aarhus Sommeropera, mellem sine hænder, han sad i Statens Musikråd i nogle år, han satte teaterstykker op på Aalborg Teater, han var assistent på flere opsætninger på Det Kongelige Teater og instruktør på en enkelt forestilling samme sted.

Årtiet hedder halvfemserne, og hen imod slutningen vidste man, at Det Kongelige Teater skulle have en ny operachef. Og dét var Kasper Holten stærkt optaget af, for den person skulle helst kunne lide ham og hans stil. Det var vigtigt for hans karriere.

Men at den person skulle ende med at blive ham selv, havde han ikke skænket en tanke. Ikke før chefen for det hele, Michael Christiansen, ringede til ham, opfordrede ham til at søge og i sidste ende gav ham jobbet.

”Som kunstner har jeg altid stillet spørgsmålstegn ved mig selv og været selvkritisk. Det er jeg også endnu, håber jeg da, men jeg havde bare en helt naturlig følelse af, at leder – det kunne jeg godt finde ud af at være. Måske fordi min familie har været ledere så langt tilbage, øjet rækker, og det derfor på en måde føltes som en homecoming. Hvis det da ikke lyder for underligt.”

Så du dig selv som mønsterbryder?

”Ja! Jeg var ikke mønsterbryder, da jeg blev leder, men det var jeg, da jeg lavede kunst. Og pludselig kunne jeg kombinere de to ting.”

Messiaseffektens løgn

Trykker man ham på maven bare én gang, så vælter det ud med sætninger om ledelse, og anekdoterne falder på række. Som det søgende menneske han er, handler mange af dem om, hvordan han over tid er blevet klogere.

Der var for eksempel dengang, Mads Øvlisen som nys udpeget bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater ankom med værdibaseret ledelse, som han havde høstet velfortjent respekt for hos blandt andet Novo Nordisk. Nu skulle samtlige ansatte fra samtlige kroge af teatret samles, og sammen skulle de lede efter organisationens kerneværdier.

Kasper Holten var stadig relativt ny chef, og han kastede sig ud i arbejdet med et åbent sind.

”Den proces var sindssygt positiv. For en gangs skyld var alle samlet i store fora på tværs – ikke for at brokke sig, men for at tale om, hvad der var bedst ved Det Kongelige Teater. Den samtale på tværs fortsatte over noget tid, og vi fandt frem til fem kerneværdier.”

Han tror i et øjeblik, at han kan huske dem, men de er sivet bort fra hukommelsen, og det er der måske en god grund til. For pointen med historien her er ikke værdierne i sig selv, som dog ”var gode og smukke” og noget a la ”engageret fællesskab, respekt, dialog og … ”. Pointen er derimod noget om processer. For en morgen gjorde Holten en opdagelse, som man godt kan kalde jævnt træls: 

”Efter vi havde fundet frem til de fem værdier for teatret, stod jeg hos Baresso og ventede på min kaffe, og der hang deres kerneværdier på væggen. Og det var de samme!”

Ej!?

”Jo,” udbryder han, og så sukker han dybt, og han lader hovedet falde ned forover af bar skuffelse.

”Det, mange gjorde forkert i de år, hvor vi alle skulle have værdibaseret ledelse, det var at sige: Nå, nu har vi gjort det, nu har vi fundet fem ord. Så kan vi skrive det på kaffekopperne, og vi kan memorere dem udenad, og kantinefolkene skal kunne sige det, når vi ringer klokken tre om natten, og vi behøver ikke tænke på det mere de næste ti år. Og det er jo fuldstændig forrykt! De fem ord var fuldstændig ligegyldige. Men processen, hvor vi sad og talte om, hvad vi godt kunne lide ved Det Kongelige Teater, hvad vi ville fremelske, og hvad vi ville dyrke … det var sindssygt vigtigt. Så vi burde i virkeligheden, da vi havde fundet de fem ord, have smidt dem ud og være startet forfra.”

Lige dét eksempel bruger han, når han skal fortælle om, hvordan han mange gange som leder – både over for sig selv og over for ansatte – har brugt Messiaseffekten: Vi skal alle lide, og så kommer vi i Paradis bagefter. Men, men. Messisasledelse har vist sig – ved han nu – at være ubrugelig på den lange bane, fordi det rummer en af de største synder: løgnen.

”For når jeg siger, at når vi har ansat dén projektleder og har lavet dén omorganisering, SÅ indtræffer Paradis, og så kan vi alle gå hjem klokken 14, for der er aldrig nogen problemer, og det hele kører − så viser det sig jo altid, at det ikke bliver sådan. Verden forandrer sig. Og derfor skuffede jeg konstant både mig selv og mine medarbejdere ved hele tiden at bilde dem ind, at lige om lidt bliver det hele på magisk vis meget, meget bedre. Og der tror jeg nok, at min ledelsesfilosofi er kommet frem til, at det gælder om at have det godt i selve processen, fordi processen bliver ved. For lur mig, om vi nogensinde kommer frem til målet og siger: ’Så …”

Han klapper én gang. BAM. Det er vigtigt det her: ”… dét var strukturen for Det Kongelige Teater, nu har vi dén, og vi kan blive her de næste 100 år.’ Og det sker jo ikke.”

Kasper Holten ved godt, at gode processer er gjort af ambitiøse mål. Men ambitionen skal være ærlig, og derfor siger han det højt, og han lægger ikke skjul på det hverken over for sig selv eller organisationen. Målet er ikke målet. Målet er alle de processer, det sætter i gang.

”Det slutter jo ikke, når vi har nået målet. For det handler om at finde lykken i hverdagen, i processen, i livet, og ikke at gå og vente på, at lykken indtræffer engang på den anden side. Det er i virkeligheden protestantisk grundmoral, som vi kæmper med i denne del af verden. Vi tror, at vi skal grave tunneller hele vejen, og på den anden side venter Paradis − og der tror jeg nok, at vi også skal sige, at det godt må være sjovt at grave tunneller.”

Det fiktive hus

Han siger selv, at han bare var heldig, da han startede som operachef. Der indtraf en række begivenheder, der helt naturligt satte mål for hans organisation.

Først var der værdierne, der skulle findes. Dernæst, kort efter Holten var startet som operachef, kom Maersk valsende med et nyt operahus til teatret, og et nyt mål, flytningen og indtagelsen af Operaen, var skabt.

”Jeg var dengang slet ikke bevidst om, hvor meget energi det skabte i organisationen, da vi fik det foræret. Og da vi åbnede Operaen, lykkedes vi på mange måder med det, men bagefter … Altså; vi spillede gode forestillinger, og vi solgte billetter, og det gik faktisk ret godt – men alligevel henfaldt organisationen i sådan en kæmpe træthed, modløshed og … og depression! ”

Operachefen var totalt mystificeret over sin organisation, og han anede ikke, hvad han skulle stille op, og han spurgte kloge mennesker til råds. Sin terapeut, som han her i 2019 stadig går hos, nu på 16. år, og nogle med forstand på ledelse.

”Det gik fantastisk, men der var ikke nogen, der var glade – hvad fanden er der galt,” spurgte han.

Folk gik ned med stress og var kede af det og forlod arbejdspladsen, og det blev svært at rekruttere, og det krævede en del arbejde at finde frem til løsningen på miseren. Men til sidst kom den. Det handlede om manglende mål og derfor manglende proces og derfor manglende forandringsenergi.

”Men hva’ fa’en skulle jeg finde på som mål? Og der opfandt jeg så det – og jeg ved ikke, om det var lige så effektivt, men det var derhenad – nemlig at vi skulle bevæge os fra C-klassen og op i B-klassen for operahuse. Og så var det dét, der var målet for os alle sammen. Både for it-medarbejderen, kantinedamen og for kunstnerne. Så jeg prøvede at sætte et nyt operahus op. Et fiktivt operahus,” siger han.

”Man skal prøve at få skabt en følelse og en energi i, at det er selve den forandringsproces, der er det sjove. At det ikke handler om at vente på, at lige om lidt bliver det hele meget bedre. Man skal finde glæden i processen.”

Blå bog: Kasper Holten

Født 1973 i København, autodidakt sceneinstruktør

Siden september 2018: Teaterchef, Det Kongelige Teater

2016-2018: Freelanceinstruktør

2011-2016: Operachef, Royal Opera House, Covent Garden Operaen, London

2000-2011: Operachef, Det Kongelige Teater

1996-1999: Kunstnerisk leder, Aarhus Sommeropera, samt dramaturg, Aalborg Teater

Adjungeret professor, Copenhagen Business School. Tidligere medlem af Statens Musikråd, Radio- og tv-nævnet og næstformand for Opera Europa

Stod bag filmen 'JUAN' (2011) − en moderne engelsksproget biograf-version af Mozarts opera 'Don Giovanni'

Forfatter til bøgerne 'Forførelsen' (2013) om ledelse og 'En lille bog om opera' (2018)

Som opera- og teaterinstruktør har han vundet flere Reumert-priser, blandt andet i 2006 for 'Nibelungens Ring'. Ridder af Dannebrog, og i 2011 modtog han medaljen Ingenio et arti af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Forpurret flugt

Det er sket et par gange, at Kasper Holten har sagt farvel til en lederstilling, fordi han ville forsøge sig som freelanceinstruktør.

Første gang var, da han meddelte, at han ikke ønskede sin kontrakt som operachef på Det Kongelige Teater forlænget. Nu ville han prøve livet − læs: drømmen − som kunstner af, og han ville være freelanceinstruktør. Men da kontrakten halvandet år senere var udrundet, havde London ringet med et tilbud, Holten ikke kunne sige nej til: operachef for Royal Opera House.

Kunstneren blev sat på pause. Lederen trådte frem.

I Londonårene kom der børn ind i hans liv, og da hans ældste datter skulle til at starte i skole, blev familien enige om, at livet skulle leves i København. London er en herlig by, fortæller han, men det er ikke noget godt sted for børn.

De rejste hjem østover, og nu skulle han udleve den uforløste kunstnerdrøm. Nu skulle han leve det frie liv, være herre over sin egen tid og se sine børn meget mere. Han skulle alt det, lederrollen havde spændt ben for.

”Men jeg kunne ikke rigtigt finde ud af at administrere det. Jeg følte hele tiden et pres for at få fyldt kalenderen op, og når den så var fyldt op, så syntes jeg, der var for meget. Selv om freelancelivet lyder enormt frit, så er det i virkeligheden mindre frit. Jeg synes faktisk, det var enormt ufrit,” fortæller han.

Når han fortæller om det, lyder det heller ikke rart.

Han blev bange for en tom kalender, så alle huller blev fyldt ud. Altså den blev pakket til. Og det i en grad, så Kasper Holten ikke kunne leve i det. Han blev dårlig.

”I den periode, hvor du skaber en ny forestilling, der er det faktisk ret opslidende. Man kan sammenligne det med at have influenza. Man har feber. Man er i sådan en betændelsestilstand. Hele kroppen er i alarmberedskab, og man sover ikke så godt. Og det er jo skide sjovt at gøre en gang imellem, men hvis din kalender er fyldt … det er jo ikke godt.”

Et andet og relativt stort problem, der kom for dagen, var hans begejstring, som forsvandt. Det søde og frie kunstnerliv blev surt og stramt.

”Jeg tog mig selv i i at fake min begejstring lidt. Jeg orkede ikke næste projekt, og så var jeg nødt til at lade som om − det blev jeg træt af.”

Erkendelsen

Kasper Holten fortæller om dengang for et par år siden, hvor stillingen som teaterchef blev ledig, og hvor han var grænsende til det angste for at fortælle til sin terapeut, at han havde tænkt sig at søge jobbet. Bange, fordi de havde brugt oceaner af tid på at tale om scenekunsteneren Holten, og nu kom han og sagde, at han ville være lederen Holten. Igen.

Han remser sin forestilling op. Indskyder sætninger fra terapeuten, blander dem med sine egne, går videre til den samtale, der faktisk fandt sted. Det går hurtigt.

”Jeg troede egentlig, at han ville skælde mig ud og sige, at ’NU er du en kujon og viger tilbage fra det egentlige mål, nemlig at blive i kunstnerverdenen og få glæde ved det, og så falder du bare tilbage til det, du har let ved’.”

”Men han sagde faktisk noget overraskende til mig, nemlig: ’Det er nok endelig en accept af, hvem du er.’ Og han havde ret. Det med ikke at slå chefen oven i hovedet og sige, at chef kan man altid blive, hvorimod kunstner … det var ligesom mere fint. Jeg burde måske nok have været meget mere stolt af mig selv som leder. Ved at embrace det der faktum, at jeg faktisk har nogle talenter for at være leder, så er det måske blevet nemmere også at være kunstner.”

Erkendelsen og anerkendelsen af sine lederevner har været en slags evighedsrejse. Og for den udenforstående offentlighed, der altid har kendt Kasper Holten som leder på et ganske højt plan, kan det virke både udmattende og forløsende, og det hele er rigtigt. Man får fornemmelsen af en person, der meget tidligt landede meget højt, men som meget gerne ville prøve noget andet af. Og først da dét var gjort, kunne han hvile i sig selv.

”Fra at bruge 45 år af mit liv på at finde ud af, hvad jeg skulle være, så kan jeg nu bruge tid på faktisk at være det. Og det lyder måske lidt kedeligt, og der burde måske være noget angst, men det føles faktisk enormt frigørende, fordi jeg har haft så travlt, fordi jeg har haft den der lynkarriere og skulle erobre verden på nul komma fem. Så er der faktisk en vis glæde i at falde til ro og tænke: Gud, jeg skal blive i det − eller måske fordybe mig og blive bedre.”

Hvordan adskiller den unge leder Holten sig fra den ældre?

”Kernen er intakt. Jeg lader mig let begejstre, og jeg har en grundlæggende optimisme. Og selv om man måske ikke tænker det, når man ser på mig udefra, så har jeg stadig en ydmyghed over for, at jeg godt ved, at jeg ikke kan lykkes med det alene. Og jeg er stadig nogle gange for rastløs og snakker for meget.”

Han tænker videre: ”Men der er selvfølgelig ting, man gør anderledes. Jeg er meget mere bevidst om mit tidsforbrug nu; jeg arbejdede som operachef 90 timer om ugen og var her altid. Og var nok på den måde et dårligt eksempel for dem, der skulle have work-life-balance til at hænge sammen. Og i dag har jeg jo små børn og prøver, både for min egen skyld og for de ansatte, at insistere på at gå tidligt hjem to dage om ugen for at hente mine børn. Der er nogle ting at prioritere, som er vigtige, og man skal ikke være bange for at sige det højt. Jeg er også blevet væsentligt bedre til at tage de ubehagelige beslutninger – jeg er ikke sådan rigtigt konfliktsky i dag. Tidligere ville jeg gerne ville være en populær chef, men jeg tror, at jeg i dag går mindre op i, om jeg er populær på den korte bane. Men det er klart, at jeg er optaget af det på den lange bane.”

Holten nævner to mennesker rigtig meget. Sin terapeut og Michael Christiansen. Begge har været vigtige. Sidstnævnte har været hans ledelsesmæssige forbillede og jo altså også hans skæbnesbestemmer.

I virkeligheden aner Kasper Holten ikke, hvorfor han til alles overraskelse blev hentet ind på Det Kongelige Teater, sin unge alder til trods. Han havde aldrig haft den slags ambitioner, jo, måske han en dag som endestation ville lande som operachef, hvis han var heldig. Men at selve arbejdslivet skulle være som leder – han havde ikke troet det.

”Michael Christiansen må have lagt mærke mig, da jeg var instruktørassistent, som godt kan minde om projektledelse. Siden han turde tage chancen, for hvordan fa’en turde han det? Ja, det må man så spørge ham om.” 

Sidste ord går til netop ham. Tidligere teaterchef Michael Christiansen:

”Vi havde helt tilbage i 1998/99 et voldsomt oprør blandt operasangerne, som var ved at løsrive sig fra teatret og dermed sprænge det. Jeg havde ledt efter en operachef, der stod uden for den konflikt, og som også kunne tænke nyt, for jeg var nået frem til den analyse, at 80’erne og 90’erne havde været dårlige år for teaterkunsten. Det hele var blevet glædesløst og lidt forbitret. Den glæde, der ligger i for eksempel opera – den havde vi brug for at få spredt ud over hele teatret, og vi havde brug for et brud med den gamle måde at gøre det på.”

”Jeg brugte et halvt år på at tale med stort set alle, men jeg kunne ikke finde nogen, der repræsenterede noget nyt. Og jeg ville bare gerne have fantastisk teater.”

”Men Kasper: Han havde en begejstring, der smittede, og det havde vi brug for. Og samtidig repræsenterede han en dyb kærlighed og indsigt i alle tre kunstarter, ballet, skuespil og opera, og derfor kunne han løse den konflikt, der var ved at blive ubærlig for mig og alle andre.”

”Han var så ung og løsrevet fra det, så han kunne være en new beginning. Og derfor har jeg også altid tænkt på ham som min afløser som teaterchef. Fordi han er en overbevist tilhænger af, at det i det store billede hænger sammen. Han elsker alle tre kunstarter.”

Forrige artikel Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden Næste artikel Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.