Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Tidligt til tops

Som i alle andre fortællinger rummer også denne en hovedperson, der skal gå grueligt meget igennem, før han kan ånde lettet op og bare være til. Bare læne sig tilbage og være. Være i livet med det job, han har, og den familie, han har skabt. Ingen stræben efter nye eventyr.

Han har vanskeligt ved at sige en sætning, uden at man bagefter bedre forstår de uforståeligheder, det kryptiske menneskelige univers er gjort af. Glæden, begejstringen, ulykken. Smerten. Vildskaben. Kærligheden. Livet og døden.

Bag det let flakkende blik og den hurtige tale. Dérinde er forestillingen. Dérinde er scenekunsten. Dér er han. Kunstneren. Og lederen. Kasper Holten. Scenekunsten og ledelsens wunderkind, der som 27-årig blev operachef på Det Kongelige Teater og knap tyve år senere landede som teaterchef i selvsamme hus.

Han er sin egen hårdeste kritiker, og det er han også nu, som vi sidder på hans kontor. Han er muligvis ikke noget særligt, siger han og henviser til sin egen verden. Scenekunsten, hvor forhindringer forceres mod alle odds.

”I kunstens verden har vi, og nok mere end for eksempel i erhvervslivet, en accept af, og måske endda en mytologisk dyrkelse af, idéen om et talent, der bryder igennem. Vi elsker alle sammen historien om den unge sanger, der springer til, fordi hovedrollen er blevet syg, og så …”

Han stopper sig selv og hamrer en flad hånd i bordet, så man næsten kan høre paukerne nede fra orkestergraven: ”… og er det en verdenssensation, og …”

Samme hånd er nu knyttet, og den rammer igen bordet: ”… BOM. Så er hendes karriere gjort. Og den der idé om den unge danser, der får det store parti, og … BOM,” nu bryder næven igennem luften foran ham.”

”Den følelse. Vi er jo vant til i kunstens verden, at talenter bryder igennem, og har måske derfor en større accept og rummelighed for talent. Det er i hvert fald ikke utænkeligt i kunstens verden, at et ungt talent får en chance. Selv om det selvfølgelig var usædvanligt, at det i mit tilfælde var lederrollen.”   

En homecoming  

Kasper Holten har altid haft et ambivalent forhold til sit eget liv og den drejning, det har taget. På den ene side stod kunstneren, der siden niårsalderen har været opslugt af scenen og i særdeleshed operakunsten, og på den anden side stod arven fra en familie med ledere i flere generationer.

Han gik ud af gymnasiet med årgangens højeste snit, nogenlunde som det hændte hans mor, tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, da hun afsluttede cand.polit.-studiet med det næsthøjeste gennemsnit nogensinde, kun overgået af faderen, altså Kaspers morfar, politikeren og ministeren Poul Nyboe Andersen.

Stamtræet viste ham vejen, men han ville den ikke. I stedet ville han prøve at blive kunstner og kastede sig efter studentereksamen ud i at lære det ved at gøre det. Mesterlære, autodidakt, og hvad det ellers hedder.

Han blev instruktørassistent og læste litteraturvidenskab ved siden af på Københavns Universitet, men som han siger: ”Det læste jeg nok mest for at legitimere over for mig selv, at det ikke var sådan helt hippieagtigt, at jeg sprang ud som kunstner. Fordi det lå så fjernt.”

Han fik et lille kompagni, Aarhus Sommeropera, mellem sine hænder, han sad i Statens Musikråd i nogle år, han satte teaterstykker op på Aalborg Teater, han var assistent på flere opsætninger på Det Kongelige Teater og instruktør på en enkelt forestilling samme sted.

Årtiet hedder halvfemserne, og hen imod slutningen vidste man, at Det Kongelige Teater skulle have en ny operachef. Og dét var Kasper Holten stærkt optaget af, for den person skulle helst kunne lide ham og hans stil. Det var vigtigt for hans karriere.

Men at den person skulle ende med at blive ham selv, havde han ikke skænket en tanke. Ikke før chefen for det hele, Michael Christiansen, ringede til ham, opfordrede ham til at søge og i sidste ende gav ham jobbet.

”Som kunstner har jeg altid stillet spørgsmålstegn ved mig selv og været selvkritisk. Det er jeg også endnu, håber jeg da, men jeg havde bare en helt naturlig følelse af, at leder – det kunne jeg godt finde ud af at være. Måske fordi min familie har været ledere så langt tilbage, øjet rækker, og det derfor på en måde føltes som en homecoming. Hvis det da ikke lyder for underligt.”

Så du dig selv som mønsterbryder?

”Ja! Jeg var ikke mønsterbryder, da jeg blev leder, men det var jeg, da jeg lavede kunst. Og pludselig kunne jeg kombinere de to ting.”

Messiaseffektens løgn

Trykker man ham på maven bare én gang, så vælter det ud med sætninger om ledelse, og anekdoterne falder på række. Som det søgende menneske han er, handler mange af dem om, hvordan han over tid er blevet klogere.

Der var for eksempel dengang, Mads Øvlisen som nys udpeget bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater ankom med værdibaseret ledelse, som han havde høstet velfortjent respekt for hos blandt andet Novo Nordisk. Nu skulle samtlige ansatte fra samtlige kroge af teatret samles, og sammen skulle de lede efter organisationens kerneværdier.

Kasper Holten var stadig relativt ny chef, og han kastede sig ud i arbejdet med et åbent sind.

”Den proces var sindssygt positiv. For en gangs skyld var alle samlet i store fora på tværs – ikke for at brokke sig, men for at tale om, hvad der var bedst ved Det Kongelige Teater. Den samtale på tværs fortsatte over noget tid, og vi fandt frem til fem kerneværdier.”

Han tror i et øjeblik, at han kan huske dem, men de er sivet bort fra hukommelsen, og det er der måske en god grund til. For pointen med historien her er ikke værdierne i sig selv, som dog ”var gode og smukke” og noget a la ”engageret fællesskab, respekt, dialog og … ”. Pointen er derimod noget om processer. For en morgen gjorde Holten en opdagelse, som man godt kan kalde jævnt træls: 

”Efter vi havde fundet frem til de fem værdier for teatret, stod jeg hos Baresso og ventede på min kaffe, og der hang deres kerneværdier på væggen. Og det var de samme!”

Ej!?

”Jo,” udbryder han, og så sukker han dybt, og han lader hovedet falde ned forover af bar skuffelse.

”Det, mange gjorde forkert i de år, hvor vi alle skulle have værdibaseret ledelse, det var at sige: Nå, nu har vi gjort det, nu har vi fundet fem ord. Så kan vi skrive det på kaffekopperne, og vi kan memorere dem udenad, og kantinefolkene skal kunne sige det, når vi ringer klokken tre om natten, og vi behøver ikke tænke på det mere de næste ti år. Og det er jo fuldstændig forrykt! De fem ord var fuldstændig ligegyldige. Men processen, hvor vi sad og talte om, hvad vi godt kunne lide ved Det Kongelige Teater, hvad vi ville fremelske, og hvad vi ville dyrke … det var sindssygt vigtigt. Så vi burde i virkeligheden, da vi havde fundet de fem ord, have smidt dem ud og være startet forfra.”

Lige dét eksempel bruger han, når han skal fortælle om, hvordan han mange gange som leder – både over for sig selv og over for ansatte – har brugt Messiaseffekten: Vi skal alle lide, og så kommer vi i Paradis bagefter. Men, men. Messisasledelse har vist sig – ved han nu – at være ubrugelig på den lange bane, fordi det rummer en af de største synder: løgnen.

”For når jeg siger, at når vi har ansat dén projektleder og har lavet dén omorganisering, SÅ indtræffer Paradis, og så kan vi alle gå hjem klokken 14, for der er aldrig nogen problemer, og det hele kører − så viser det sig jo altid, at det ikke bliver sådan. Verden forandrer sig. Og derfor skuffede jeg konstant både mig selv og mine medarbejdere ved hele tiden at bilde dem ind, at lige om lidt bliver det hele på magisk vis meget, meget bedre. Og der tror jeg nok, at min ledelsesfilosofi er kommet frem til, at det gælder om at have det godt i selve processen, fordi processen bliver ved. For lur mig, om vi nogensinde kommer frem til målet og siger: ’Så …”

Han klapper én gang. BAM. Det er vigtigt det her: ”… dét var strukturen for Det Kongelige Teater, nu har vi dén, og vi kan blive her de næste 100 år.’ Og det sker jo ikke.”

Kasper Holten ved godt, at gode processer er gjort af ambitiøse mål. Men ambitionen skal være ærlig, og derfor siger han det højt, og han lægger ikke skjul på det hverken over for sig selv eller organisationen. Målet er ikke målet. Målet er alle de processer, det sætter i gang.

”Det slutter jo ikke, når vi har nået målet. For det handler om at finde lykken i hverdagen, i processen, i livet, og ikke at gå og vente på, at lykken indtræffer engang på den anden side. Det er i virkeligheden protestantisk grundmoral, som vi kæmper med i denne del af verden. Vi tror, at vi skal grave tunneller hele vejen, og på den anden side venter Paradis − og der tror jeg nok, at vi også skal sige, at det godt må være sjovt at grave tunneller.”

Det fiktive hus

Han siger selv, at han bare var heldig, da han startede som operachef. Der indtraf en række begivenheder, der helt naturligt satte mål for hans organisation.

Først var der værdierne, der skulle findes. Dernæst, kort efter Holten var startet som operachef, kom Maersk valsende med et nyt operahus til teatret, og et nyt mål, flytningen og indtagelsen af Operaen, var skabt.

”Jeg var dengang slet ikke bevidst om, hvor meget energi det skabte i organisationen, da vi fik det foræret. Og da vi åbnede Operaen, lykkedes vi på mange måder med det, men bagefter … Altså; vi spillede gode forestillinger, og vi solgte billetter, og det gik faktisk ret godt – men alligevel henfaldt organisationen i sådan en kæmpe træthed, modløshed og … og depression! ”

Operachefen var totalt mystificeret over sin organisation, og han anede ikke, hvad han skulle stille op, og han spurgte kloge mennesker til råds. Sin terapeut, som han her i 2019 stadig går hos, nu på 16. år, og nogle med forstand på ledelse.

”Det gik fantastisk, men der var ikke nogen, der var glade – hvad fanden er der galt,” spurgte han.

Folk gik ned med stress og var kede af det og forlod arbejdspladsen, og det blev svært at rekruttere, og det krævede en del arbejde at finde frem til løsningen på miseren. Men til sidst kom den. Det handlede om manglende mål og derfor manglende proces og derfor manglende forandringsenergi.

”Men hva’ fa’en skulle jeg finde på som mål? Og der opfandt jeg så det – og jeg ved ikke, om det var lige så effektivt, men det var derhenad – nemlig at vi skulle bevæge os fra C-klassen og op i B-klassen for operahuse. Og så var det dét, der var målet for os alle sammen. Både for it-medarbejderen, kantinedamen og for kunstnerne. Så jeg prøvede at sætte et nyt operahus op. Et fiktivt operahus,” siger han.

”Man skal prøve at få skabt en følelse og en energi i, at det er selve den forandringsproces, der er det sjove. At det ikke handler om at vente på, at lige om lidt bliver det hele meget bedre. Man skal finde glæden i processen.”

Blå bog: Kasper Holten

Født 1973 i København, autodidakt sceneinstruktør

Siden september 2018: Teaterchef, Det Kongelige Teater

2016-2018: Freelanceinstruktør

2011-2016: Operachef, Royal Opera House, Covent Garden Operaen, London

2000-2011: Operachef, Det Kongelige Teater

1996-1999: Kunstnerisk leder, Aarhus Sommeropera, samt dramaturg, Aalborg Teater

Adjungeret professor, Copenhagen Business School. Tidligere medlem af Statens Musikråd, Radio- og tv-nævnet og næstformand for Opera Europa

Stod bag filmen 'JUAN' (2011) − en moderne engelsksproget biograf-version af Mozarts opera 'Don Giovanni'

Forfatter til bøgerne 'Forførelsen' (2013) om ledelse og 'En lille bog om opera' (2018)

Som opera- og teaterinstruktør har han vundet flere Reumert-priser, blandt andet i 2006 for 'Nibelungens Ring'. Ridder af Dannebrog, og i 2011 modtog han medaljen Ingenio et arti af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Forpurret flugt

Det er sket et par gange, at Kasper Holten har sagt farvel til en lederstilling, fordi han ville forsøge sig som freelanceinstruktør.

Første gang var, da han meddelte, at han ikke ønskede sin kontrakt som operachef på Det Kongelige Teater forlænget. Nu ville han prøve livet − læs: drømmen − som kunstner af, og han ville være freelanceinstruktør. Men da kontrakten halvandet år senere var udrundet, havde London ringet med et tilbud, Holten ikke kunne sige nej til: operachef for Royal Opera House.

Kunstneren blev sat på pause. Lederen trådte frem.

I Londonårene kom der børn ind i hans liv, og da hans ældste datter skulle til at starte i skole, blev familien enige om, at livet skulle leves i København. London er en herlig by, fortæller han, men det er ikke noget godt sted for børn.

De rejste hjem østover, og nu skulle han udleve den uforløste kunstnerdrøm. Nu skulle han leve det frie liv, være herre over sin egen tid og se sine børn meget mere. Han skulle alt det, lederrollen havde spændt ben for.

”Men jeg kunne ikke rigtigt finde ud af at administrere det. Jeg følte hele tiden et pres for at få fyldt kalenderen op, og når den så var fyldt op, så syntes jeg, der var for meget. Selv om freelancelivet lyder enormt frit, så er det i virkeligheden mindre frit. Jeg synes faktisk, det var enormt ufrit,” fortæller han.

Når han fortæller om det, lyder det heller ikke rart.

Han blev bange for en tom kalender, så alle huller blev fyldt ud. Altså den blev pakket til. Og det i en grad, så Kasper Holten ikke kunne leve i det. Han blev dårlig.

”I den periode, hvor du skaber en ny forestilling, der er det faktisk ret opslidende. Man kan sammenligne det med at have influenza. Man har feber. Man er i sådan en betændelsestilstand. Hele kroppen er i alarmberedskab, og man sover ikke så godt. Og det er jo skide sjovt at gøre en gang imellem, men hvis din kalender er fyldt … det er jo ikke godt.”

Et andet og relativt stort problem, der kom for dagen, var hans begejstring, som forsvandt. Det søde og frie kunstnerliv blev surt og stramt.

”Jeg tog mig selv i i at fake min begejstring lidt. Jeg orkede ikke næste projekt, og så var jeg nødt til at lade som om − det blev jeg træt af.”

Erkendelsen

Kasper Holten fortæller om dengang for et par år siden, hvor stillingen som teaterchef blev ledig, og hvor han var grænsende til det angste for at fortælle til sin terapeut, at han havde tænkt sig at søge jobbet. Bange, fordi de havde brugt oceaner af tid på at tale om scenekunsteneren Holten, og nu kom han og sagde, at han ville være lederen Holten. Igen.

Han remser sin forestilling op. Indskyder sætninger fra terapeuten, blander dem med sine egne, går videre til den samtale, der faktisk fandt sted. Det går hurtigt.

”Jeg troede egentlig, at han ville skælde mig ud og sige, at ’NU er du en kujon og viger tilbage fra det egentlige mål, nemlig at blive i kunstnerverdenen og få glæde ved det, og så falder du bare tilbage til det, du har let ved’.”

”Men han sagde faktisk noget overraskende til mig, nemlig: ’Det er nok endelig en accept af, hvem du er.’ Og han havde ret. Det med ikke at slå chefen oven i hovedet og sige, at chef kan man altid blive, hvorimod kunstner … det var ligesom mere fint. Jeg burde måske nok have været meget mere stolt af mig selv som leder. Ved at embrace det der faktum, at jeg faktisk har nogle talenter for at være leder, så er det måske blevet nemmere også at være kunstner.”

Erkendelsen og anerkendelsen af sine lederevner har været en slags evighedsrejse. Og for den udenforstående offentlighed, der altid har kendt Kasper Holten som leder på et ganske højt plan, kan det virke både udmattende og forløsende, og det hele er rigtigt. Man får fornemmelsen af en person, der meget tidligt landede meget højt, men som meget gerne ville prøve noget andet af. Og først da dét var gjort, kunne han hvile i sig selv.

”Fra at bruge 45 år af mit liv på at finde ud af, hvad jeg skulle være, så kan jeg nu bruge tid på faktisk at være det. Og det lyder måske lidt kedeligt, og der burde måske være noget angst, men det føles faktisk enormt frigørende, fordi jeg har haft så travlt, fordi jeg har haft den der lynkarriere og skulle erobre verden på nul komma fem. Så er der faktisk en vis glæde i at falde til ro og tænke: Gud, jeg skal blive i det − eller måske fordybe mig og blive bedre.”

Hvordan adskiller den unge leder Holten sig fra den ældre?

”Kernen er intakt. Jeg lader mig let begejstre, og jeg har en grundlæggende optimisme. Og selv om man måske ikke tænker det, når man ser på mig udefra, så har jeg stadig en ydmyghed over for, at jeg godt ved, at jeg ikke kan lykkes med det alene. Og jeg er stadig nogle gange for rastløs og snakker for meget.”

Han tænker videre: ”Men der er selvfølgelig ting, man gør anderledes. Jeg er meget mere bevidst om mit tidsforbrug nu; jeg arbejdede som operachef 90 timer om ugen og var her altid. Og var nok på den måde et dårligt eksempel for dem, der skulle have work-life-balance til at hænge sammen. Og i dag har jeg jo små børn og prøver, både for min egen skyld og for de ansatte, at insistere på at gå tidligt hjem to dage om ugen for at hente mine børn. Der er nogle ting at prioritere, som er vigtige, og man skal ikke være bange for at sige det højt. Jeg er også blevet væsentligt bedre til at tage de ubehagelige beslutninger – jeg er ikke sådan rigtigt konfliktsky i dag. Tidligere ville jeg gerne ville være en populær chef, men jeg tror, at jeg i dag går mindre op i, om jeg er populær på den korte bane. Men det er klart, at jeg er optaget af det på den lange bane.”

Holten nævner to mennesker rigtig meget. Sin terapeut og Michael Christiansen. Begge har været vigtige. Sidstnævnte har været hans ledelsesmæssige forbillede og jo altså også hans skæbnesbestemmer.

I virkeligheden aner Kasper Holten ikke, hvorfor han til alles overraskelse blev hentet ind på Det Kongelige Teater, sin unge alder til trods. Han havde aldrig haft den slags ambitioner, jo, måske han en dag som endestation ville lande som operachef, hvis han var heldig. Men at selve arbejdslivet skulle være som leder – han havde ikke troet det.

”Michael Christiansen må have lagt mærke mig, da jeg var instruktørassistent, som godt kan minde om projektledelse. Siden han turde tage chancen, for hvordan fa’en turde han det? Ja, det må man så spørge ham om.” 

Sidste ord går til netop ham. Tidligere teaterchef Michael Christiansen:

”Vi havde helt tilbage i 1998/99 et voldsomt oprør blandt operasangerne, som var ved at løsrive sig fra teatret og dermed sprænge det. Jeg havde ledt efter en operachef, der stod uden for den konflikt, og som også kunne tænke nyt, for jeg var nået frem til den analyse, at 80’erne og 90’erne havde været dårlige år for teaterkunsten. Det hele var blevet glædesløst og lidt forbitret. Den glæde, der ligger i for eksempel opera – den havde vi brug for at få spredt ud over hele teatret, og vi havde brug for et brud med den gamle måde at gøre det på.”

”Jeg brugte et halvt år på at tale med stort set alle, men jeg kunne ikke finde nogen, der repræsenterede noget nyt. Og jeg ville bare gerne have fantastisk teater.”

”Men Kasper: Han havde en begejstring, der smittede, og det havde vi brug for. Og samtidig repræsenterede han en dyb kærlighed og indsigt i alle tre kunstarter, ballet, skuespil og opera, og derfor kunne han løse den konflikt, der var ved at blive ubærlig for mig og alle andre.”

”Han var så ung og løsrevet fra det, så han kunne være en new beginning. Og derfor har jeg også altid tænkt på ham som min afløser som teaterchef. Fordi han er en overbevist tilhænger af, at det i det store billede hænger sammen. Han elsker alle tre kunstarter.”

Forrige artikel Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden Næste artikel Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.