Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Peter Hesseldahl

MM Special: Ø-mærkets klimaproblem
Ø-mærket er blevet en vejviser for mange, som vil Jorden det godt. Men ’naturlige’ økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige eller klimavenlige.

  • Ø-mærkets succes er blevet en hæmsko for dem, som forsøger sig med højteknologisk og mere klimavenlig produktion
  • Forsøg på at skabe et klimamærke i Danmark er strandet i de komplekse realiteter omkring fødevareproduktion
  • Etisk råd kalder det ”etisk problematisk” at afskrive GMO-teknologi, og selv formanden for økologerne afviser ikke entydigt gensplejsning

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig
Derfor opgav politikerne klimamærket
Klimahensyn genåbner debatten om GMO
Unaturligt kød kan være det mest bæredygtige

GMO – genetisk modificeret organisme. Tre bogstaver og ord, der i årtier har delt vandene i diskussionen om, hvad vi skal tillade i vores fødevareproduktion.

I april kom Etisk Råd med en opsigtsvækkende udtalelse med navnet ’GMO og etik i en ny tid’. Konklusionen er, at så meget har ændret sig, siden GMO reelt blev dømt ude i EU, at der er behov for en ny stillingtagen.

Alle 16 medlemmer af rådet på nær ét anbefaler derfor, at reglerne for GMO ændres, så gensplejsede sorter kan indgå i fødevareproduktionen herhjemme.

I udtalelsen siger Etisk Råd direkte, at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem.

”Det er ikke det samme som at sige, at GMO kan løse alle problemer, men det er ét af værktøjerne i skuffen. Der er så store udfordringer, for eksempel med klimakrisen eller mangel på fødevarer til en stigende befolkning, så man må tage alle de midler, der er, i brug selvfølgelig med behørig omtanke for risici og bivirkning. At dømme teknologien af banen på forhånd, fordi der sker en redigering af gener, det synes vi er etisk problematisk,” siger Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd.

Rådet peger på, at gensplejsning potentielt vil kunne bruges til at udvikle mere højtydende planter eller sorter, der er mere modstandsdygtige over for klimaforandringer som tørke, oversvømmelser, som kan binde mere CO2 i jorden, eller som kan klare sig med mindre gødning.

Teknologien er blevet langt mere præcis

For at få større genetisk variation at arbejde med har man siden halvtredserne behandlet planter med kemikalier eller bestrålet dem. Det udløser tilfældige forandringer i dna’et, som derefter kan udvælges til videre forædling, men det regnes ikke for genmanipulation i EU-lovgivningen. Derfor kan sorter, der er udviklet med kemi eller bestråling, anvendes i landbruget – også inden for økologisk landbrug.

Da GMO var et varmt politisk emne i 1990’erne, var ét af de scenarier, som mange følte sig frastødt af, at man kunne overføre gener mellem vidt forskellige organismer, så man fik planter eller dyr, der havde fået helt nye egenskaber.

Inden for de seneste år har udviklingen af den såkaldte CRISPR-metode gjort det langt hurtigere, mere forudsigeligt og præcist at ændre i gener. Med CRISPR kan man overføre hele gener, men det er især blevet væsentlig lettere at foretage små, meget specifikke ændringer af de eksisterende gener.

I nogle tilfælde kan formålet være en ”re-domesticering”, hvilket vil sige, at man frem for at avle videre på de nuværende afgrøder går tilbage og ændrer på de oprindelige, ”vilde” versioner af sorten for at bevare nogle egenskaber, som ellers var er gået tabt gennem mange års forædling. Dermed håber man at kunne gøre planterne mere robuste, for eksempel over for klimaforandringer. 

Resultater, ikke processen, er afgørende

Etisk Råd anbefaler ikke, at man skal tillade enhver form for genmodificeret organisme, men peger på, at genmodificering i sig selv ikke behøver at være mere risikabel end de metoder, som man ellers bruger i forbindelse med forædlingen af nye egenskaber.

Derfor skal planterne vurderes på dens egenskaber og ikke på den proces, der er anvendt til udviklingen, mener Etisk Råd. Eller som formanden for rådet, Anne-Marie Axø Gerdes, formulerer det over for Mandag Morgen:

”Det afgørende er, hvilke planter man ender med at få, ikke hvordan man når frem til dem.”

Da GMO blev afvist til fødevarer i Danmark og EU, var det på baggrund af en række betænkeligheder i befolkningen og hos forskere, og dem gennemgår Etisk Råd i deres udtalelse.

Mange var – og er stadig – nervøse for sikkerheden. For eksempel kan man frygte, at der opstår uforudsete effekter, når man ændrer på generne, der enten kan være skadelige for dem, der spiser planten, eller som ændrer balancen i naturen.

Etisk Råd konkluderer imidlertid, at 20 års forskning i de praktiske konsekvenser af at dyrke genmodificerede planter har vist, at GMO ikke i sig selv er mere risikabelt at anvende end konventionelle forædlingsteknikker. 

”Der vil altid være risici, man ikke kan forudsige, og vi skal fastholde forsigtighedsprincippet,” mener Anne-Marie Axø Gerdes, ”men på et tidspunkt må man sige, nu har vi tilstrækkeligt dokumentation til, at vi tør bruge teknologien, og så må man følge det tæt”.

Selvom det ikke direkte er farligt, føler mange måske, at det er naturstridigt at manipulere med generne i vores fødevarer?

”Ja, jeg tror, at ønsket om, at fødevarer skal være naturlige, er en væsentlig årsag til, at der er så stor folkelig modstand. Men det er svært at definere, hvad vi mener med ”naturligt”. Bare det, at vi dyrker afgrøder, er jo i princippet allerede et indgreb i den naturlighed, som naturen har i sig selv. Det kan virke, som om vi fortrænger, hvor meget vores fødevarer allerede er blevet modificeret gennem årene. De tomater, du køber i supermarkedet, eller den hvede, vi dyrker, er meget langt fra de oprindelige sorter,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Økologiske landbrug tvivler på effekten

Diskussionen om GMO befinder sig lige nu i et dilemma.

EU’s udsætningsdirektiv fra 2001 stiller så strenge krav til test og kontrol af gensplejsede afgrøder, at det i praksis betyder, at det ikke kan betale sig at anvende GMO-sorter. I EU’s bestemmelser for økologisk landbrug står der specifikt, at man ikke må anvende GMO.

Imidlertid har klimakrisens krav om nye løsninger på den ene side og udviklingen af langt mere præcise metoder til at redigere gener på den anden side ført til, at mange, inklusive Etisk Råd i Danmark opfordrer til at lempe på restriktionerne.

I Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, helt klar over dilemmaet. Overraskende er han ikke fuldstændigt afvisende over for alle aspekter af GMO-teknologien – men han tvivler på, at det er den bedste strategi for bæredygtighed.                    

”Vi har forbud mod at bruge GMO inden for økologien, og det handler dels om de direkte risici og problemer, der er knyttet til teknologien, men også mere indirekte om, at jo mere man går over i GMO-retningen, des mindre går man over i en anden retning den, der handler om, at der findes så mange andre muligheder for at løse problemerne. GMO løser nogle andre udfordringer end dem, der reelt er vores problemer. Det er lidt på samme måde, som at et klimamærke, der i detaljer opgør klimabelastningen af fødevarer, ikke løser det grundlæggende problem, at vi skal spise mindre kød. Der skal ske en regulær ændring i vores adfærd, og dér hjælper GMO ikke,” siger Per Kølster.

”Man snakker stadig om GMO på samme måde som for 20-30 år siden, i den forstand at man blander det, man ved, man kan, og det, man håber, man kan, sammen. Man danner billeder om, at der findes fantastiske muligheder. Vi håber på tørkeresistente sorter – ja, det sagde man også for 30 år siden. Men vi ser dem ikke. Der er ingen lov mod forskningen i GMO, der er ikke nogen, der forbyder forskerne at bevise mulighederne. Der bruges enorme summer på at udvikle og forske i det. I stedet burde man se på strategier for, hvordan man udnytter planter på en anden måde,” siger Per Kølster.

Genteknologi kan godt være økologisk

Principielt er der ikke modstrid mellem økologi eller teknologi, understreger Per Kølster.

”Men der er grænser for, hvor langt man skal gå med teknologierne – for eksempel er vi dybt imod, at man overfører gener fra en art til en anden. Vi er ikke mod, at man er moderne i sit arbejde med plantesorter og udvikler dem på en måde, så de er tilpassede markedskrav, som kan være alt fra produktkvalitet, til at de udnytter ressourcer og klimasikkerhed.”

Kunne du forestille dig, at man på et tidspunkt vil kunne kalde en produktion, der er baseret på genmodificerede sorter for økologisk?

”Spørgsmålet er, hvad betyder ’modificerede’? Når man laver punktmutationer med CRISPR, er det jo ikke anderledes end det, man har gjort med kemi og bestråling siden 1950’erne. Vi bruger allerede i dag materialer, hvor der er skabt dna-ændringer med metoder, som vi, hvis vi skulle diskutere dem i dag, ville kalde GMO. Det bliver en meget specifik teknisk diskussion, om der er metoder, man kan bruge i laboratoriet, som vi faktisk godt kan acceptere. Det er ikke definitivt, teknologien har flyttet sig meget, siden man startede på det i 1990’erne. Der er nogle anvendelser, der hverken er djævelske eller problematiske. Men det er svært at kommunikere det her, for så snart man bruger ordet GMO, danner der sig et meget firkantet billede i hovedet på folk,” siger Per Kølster.

Han har svært ved at forestille sig, der bliver ændret på GMO-forbuddet i økologiske fødevarer. Men det betyder ikke, at andre lignende teknologier kan accepteres, så længe den menneskelige indblanding er meget begrænset.

”Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne bruges nogle sorter i økologisk landbrug, hvor arvemassen er ændret ved nye præcisionsteknologier, og det er der mange, der kan i vores verden. Det er ikke noget, vi betragter som specielt dramatisk. Det er svært at se, at det adskiller sig fra det, vi tillader ved de mutationsteknologier, som planteforædlerne har gjort brug af i mange år, og som ikke betragtes som GMO. Problemerne kommer, når man begynder at redigere i og flytte rundt på gener. Vi har et forsigtighedsprincip om, at man skal passe på med at fifle med det dybeste i livet, dna’et,” siger Per Kølster

Omtalte personer

Per Kølster

Formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, fhv. formand for Økologisk Landsforening, stifter og medejer af Kølster Malt & Øl
Agronom (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1979)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu