Unaturligt kød kan være det mest bæredygtige

Hvis kød- og mælkeprodukter skal være bæredygtige i fremtiden, skal de måske dyrkes i ståltanke i stedet for på marker og i stalde.

Foto: Mosa MEAT
Peter Hesseldahl

MM Special: Ø-mærkets klimaproblem
Ø-mærket er blevet en vejviser for mange, som vil Jorden det godt. Men ’naturlige’ økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige eller klimavenlige.
  • Ø-mærkets succes er blevet en hæmsko for dem, som forsøger sig med højteknologisk og mere klimavenlig produktion
  • Forsøg på at skabe et klimamærke i Danmark er strandet i de komplekse realiteter omkring fødevareproduktion
  • Etisk råd kalder det ”etisk problematisk” at afskrive GMO-teknologi, og selv formanden for økologerne afviser ikke entydigt gensplejsning

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig
Derfor opgav politikerne klimamærket
Klimahensyn genåbner debatten om GMO
Unaturligt kød kan være det mest bæredygtige

Over de næste tredive år vokser jordens befolkning med 2,5 milliarder til over 10 milliarder mennesker. Hundreder af millioner mennesker arbejder sig ud af fattigdom og op i middelklassen, hvor de får råd til spise flere kød- og mejeriprodukter.

I den seneste rapport fra FN’s Klimapanel peges der specifikt på den animalske fødevareproduktion som et voksende problem for den globale klimabelastning – men også et område med store muligheder for reduktion af belastningen.

Det rejser spørgsmålet, om vi på en bæredygtig måde kan tilfredsstille en voksende befolknings efterspørgsel efter bedre mad med traditionelle metoder – eller om vi skal gå efter at omstille til en radikalt anderledes, højteknologisk fødevareproduktion med lav påvirkning af klimaet og effektiv brug af ressourcer og landbrugsarealer.

En sådan ny klasse af højteknologiske fødevarer kommer med et indbygget paradoks. De vil potentielt være særdeles skånsomme over for kloden – men de kan ikke mærkes med eksempelvis Ø-mærket, som for de fleste forbrugere i dag er det vigtigste signal om bæredygtighed.

”Det er to dagsordener, der støder sammen,” siger professor Lotte Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

”På den ene side vil økologerne sige, at vi sagtens kan brødføde verden, men det kræver nogle kostomlægninger. På den anden side vil andre insistere på, at vi skal blive ved at spise, som vi hele tiden har gjort, og så bare få det produceret på andre måder.”

Normerne vil forandre sig

Lotte Holm mener, at klimaproblematikken har skabt bevægelse i nogle positioner, der har været meget fastlåst.

”Traditionelt har der været en stærk forbrugeropfattelse af, at mad skal være simpel, naturlig og med så lidt indgriben med kemi og hjælpestoffer som muligt. Men samtidig ser vi en bevægelse i retning af at reducere kødforbruget, hvor folk kaster sig over alle mulige køderstatningsprodukter, som er industriprodukter og i mange tilfælde fulde af tilsætningsstoffer,” siger Lotte Holm.

”Klimadebatten har gjort, at det for nogle pludselig er blevet vigtigere at finde på alternativer til kød, og jeg tror, at nogle af dem, der nu spiser køderstatninger, er folk, der tilhører et segment, som før syntes, at det var meget vigtigt at undgå tilsætningsstoffer,” siger Lotte Holm.

Hun tror, at normerne omkring måltidet og omkring naturlighed vil forandres i de kommende år.

”Det er ikke sikkert, hvilken vej det går. Måske vil holdningen til tilsætningsstoffer og hjælpemidler ændre sig – men det kan også være, at mange går væk fra at placere kødet som udgangspunktet i midten af måltidet. Måske bliver det ildeset at spise kød – det kunne ske,” mener Lotte Holm.

Kunstigt kød på vej

Det internationale konsulenthus A.T Kearney udgav i juli en stor analyse af fremtidsudsigterne for plantebaseret og kød dyrket fra cellekultur. Rapporten bygger blandt på interviews med eksperter i landbrug og fødevareproduktion fra hele verden.

Konklusionerne er ganske dramatiske: I 2040 – om 20 år – forventer de, at 60 procent af det globale kødforbrug vil være erstattet af nye alternativer.

Rapporten antager, at de meget store og hurtige forandringer i forbrugsmønsteret i retning af højteknologisk dyrket kød især vil være drevet af kombinationen af stadig skrappere krav om CO2-reduktion og stigende efterspørgsel på kød fra en voksende global befolkning.

Man forventer, at kød dyrket fra celler vil blive introduceret om tre år, og derefter vil forbruget vokse meget hastigt drevet frem af meget store investeringer i at udvikle produktionen.

I perioden fra 2025 til 2040 forventer rapportens forfattere, at forbruget af dyrket kød vil vokse i gennemsnit 4 procent årligt, så det i 2040 udgør 35 procent af det globale kødforbrug. Se figur 2.

Forbruget af plantebaseret kød, det vil sige kødlignende fars af for eksempel soja, ærter eller rødbeder, forventes at vokse med 9 procent årligt og udgøre 25 procent af markedet 2040.

Rapporten forudser også, at der vil ske en lignende udvikling i retning af erstatninger baseret på planter eller cellekultur for andre animalske produkter som mælk, ost, æg og læder.

Teknologien er ikke klar til storskala

Hollænderen Mark Post fra virksomheden Mosa Meat blev internationalt kendt, da han i 2013 fremstillede den første hamburger af dyrkede kødceller. Han skønner, at kunstigt kød lige nu vil kunne dyrkes for omkring 550 kroner kiloet, hvis det bliver produceret i industriel skala.

Derfor forventer han også, at det kunstige kød i første omgang vil blive solgt som en dyr og speciel oplevelse på restauranter.

”I starten vil det ikke være noget, man finder i supermarkeder. Men på sigt er det meningen, at det skal være billigere end normalt kød,” siger Mark Post.

Hvis det lykkes at erstatte en stor del af kødforbruget med dyrket kød, vil det medføre store konsekvenser for bønderne og slagterierne.

”Det vil selvfølgelig påvirke slagterierne,” siger Mark Post, ”men for virksomheder, der forarbejder og pakker kød og kødretter vil processerne stort set være de samme. Hvad arbejdspladser og økonomi angår, vil det især påvirke de landmænd, der opdrætter kvæg og svin – og så vil det forandre efterspørgsel på og produktion af foderstoffer,” siger han.

”Nogle landmænd er meget fremsynede og siger allerede nu, at de vil bygge staldene om til bioreaktorer, hvor de kan dyrke kød. Men det er bestemt et fåtal. Vi foreslår, at man i stedet begynder at dyrke afgrøder, der kan bruges som næringsstoffer for cellerne.”

Store selskaber vil dominere

Mark Post forventer, at produktionen af dyrket kød vil blive præget af meget store selskaber – ligesom Danish Crown i dag er den dominerende producent i Danmark.

”Der er betydelige stordriftsfordele, hvis man virkelig skalerer produktionen, og selv en lille prisforskel har stor betydning på markedet. Som forbrugere vil vi have de laveste priser, og derfor er der en naturlig tendens til større systemer. En anden vigtig faktor er netop, at vi kan lave kødet i præcis den samme kvalitet hver gang. Vi kan standardisere fuldstændig, det kan et dyr ikke. Det lyder kedeligt, men de fleste forbrugere elsker forudsigelighed,” siger Mark Post.

Trods den megen opmærksomhed, er det en vigtig pointe, at teknologien til at dyrke kød billigt og i stor skala langtfra er klar. Den afgørende fordel ved at dyrke kød direkte fra celler er, at man kan nedsætte forbruget af næringsstoffer og vand betydeligt, fordi man ikke opdrætter hele dyret, men omdanner næringsstofferne i et lukket kredsløb.

Som teknologien er i øjeblikket, er der imidlertid langtfra tale om en til en omdannelse af planter til kød. Mark Post skønner, at forbruget af næringsstoffer til at dyrke kød er 50-60 procent mindre, end hvis man opdrætter levende køer, men det skulle gerne med tiden blive reduceret yderligere.

Arla er ikke klar til at skrotte køerne

Arla Foods’ udviklingsdirektør for produkt og innovation, Lars Dalsgaard, er knap så overbevist om, at køerne skal erstattes af ståltanke med gærceller, der producerer mælkeprotein.  

”Vi følger den udvikling nøje, men man skal huske, at mælken er som en matrice af et stort antal ernæringsrigtige ingredienser. I ståltankene kan du måske fremstille enkelte komponenter ud af mange hundrede mælkeproteiner. Hvis du skal lave den samlede mælk, tror jeg personligt ikke, at det bliver bæredygtigt, for du skal lave så mange forskellige dele, at det bliver meget kompliceret. Men jeg tror, vi vil se, at til nogle anvendelser vil der komme alternativer til mælk – lidt på samme måde, som vi selv har lanceret ost, der kan bruges til at erstatte kød på grillen,” vurderer Lars Dalsgaard.

Arla har sat som mål at være klimaneutral i 2050 og vil i første omgang reducere klimabelastningen med 30 procent i 2030.

For Arla handler udfordringen først og fremmest om det metan, som køerne slipper ud, når de fordøjer foderet. Sammen med blandt andet Aarhus Universitet forsker Arla i at udvikle nye typer af græs og foder, som ikke fører til så meget gas. Der arbejdes også på at udvikle udstyr til stalde, der kan opfange metanen i luften.

Arla har også udviklet emballage med mindre CO2-udledning, ligesom de med en ny datomærkning forsøger at begrænse madspild hos forbrugerne. 

Lars Dalsgaard fortæller, at Arla har en meget præcis plan for den indsats, der skal reducere Arlas klimabelastning med 30 procent i 2030 – men han medgiver, at vejen derfra og til nul er mere spekulativ:

”Der er ingen tvivl om, at der skal et kvantespring til, i forhold til hvordan fodringen fungerer. Du kommer ikke hele vejen uden at gøre radikale ting. Men vi tror på, at vi kan nå i mål. Det er ikke noget, vi siger for sjov.”

Kommer der et punkt undervejs, hvor man ikke realistisk kan reducere C02-udledningen yderligere ved at opdrætte køer – så man er nødt til at skifte til at lave et andet produkt som plantebaserede erstatninger eller mælkeprodukter, der gæres i ståltanke?

”Jeg tror, det bliver en del af løsningen, men jeg tror ikke, det bliver løsningen. Hvis vi kan leve op til vores ambitioner for udvikling, bliver vores løsninger lige så bæredygtige; det skal du ikke undervurdere,” siger Arlas direktør for produkt og innovation.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu