Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Peter Hesseldahl

MM Special: Ø-mærkets klimaproblem
Ø-mærket er blevet en vejviser for mange, som vil Jorden det godt. Men ’naturlige’ økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige eller klimavenlige.
  • Ø-mærkets succes er blevet en hæmsko for dem, som forsøger sig med højteknologisk og mere klimavenlig produktion
  • Forsøg på at skabe et klimamærke i Danmark er strandet i de komplekse realiteter omkring fødevareproduktion
  • Etisk råd kalder det ”etisk problematisk” at afskrive GMO-teknologi, og selv formanden for økologerne afviser ikke entydigt gensplejsning

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig
Derfor opgav politikerne klimamærket
Klimahensyn genåbner debatten om GMO
Unaturligt kød kan være det mest bæredygtige

Da Ø-mærket blev indført, var det sprøjtemidler, kunstgødning og dyrevelfærd, som forbrugerne var bekymrede over. I dag er det i lige så høj grad klimaet, men det aftryk indgår slet ikke i definitionen bag Ø-mærket.

Selv om klimaet er blevet en af forbrugernes væsentligste bekymringer, er der i øjeblikket ingen signaler i butikkerne, der kan informere forbrugerne om klimabelastningen af det, de køber.

Tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) forsøgte af samme grund at få skabt et klimamærke, som skulle gøre det lettere for forbrugerne at vælge de mindst belastende fødevarer.

”Når vi står i supermarkedet, kan vi se indholdet af kalorier og fedt, men der står ikke noget om klimaet. Der var mange, der spurgte til det, og jeg følte, at vi var nødt til at have en mærkningsordning, der kan fortælle om klimabelastningen, fordi det betyder meget for forbrugerne,” fortæller den tidligere energiminister.

Men klimamærket blev droppet efter kort tid. Der var ikke den store tilslutning, hverken i fødevarebranchen eller detailhandlen, først og fremmest på grund af kompleksiteten.

”Vi er egentlig velvillige over for ideen,” siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug og Fødevarer, ”men i praksis er det meget komplekst at opgøre. Det er muligt, at man kan beregne, om et stykke kød eller en grøntsag er mere eller mindre klimavenlig – men hvad nu, hvis det er et mere sammensat produkt som en kop kaffe eller en færdigret? Hvad tæller så med i mærket? Hvilke dele af produktionsprocessen er med i opgørelsen? Noget kan komme fra Danmark, andre ingredienser er fra forskellige steder i verden, og det kan veksle alt efter sæsonen”

Mange faktorer i spil

Der er gennem årene foretaget en lang række livscyklusanalyser af energibelastningen fra landbruget, og blandt deres vigtigste konklusioner er uvægerligt, at det er yderst komplekst at beregne.

Et eksempel er tomater, hvor kompleksiteten blev beskrevet i et nærmest klassisk studie fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa, i 2004. Skal man købe tomater fra Sydeuropa, hvor der er rigeligt med sol, eller fra Danmark, hvor transportvejen er kortere? Om vinteren og i foråret kræver det så meget energi at varme drivhuse i Danmark op, at det energimæssigt bedre betaler sig at få solmodne tomater kørt fra Spanien i lastbiler. Men alt efter vejret kommer der et tidspunkt, hvor der er sol nok i Danmark til, at man bør spise de lokale tomater. 

Og man kan gå dybere i analysen: Hvor meget diesel bruger lastvognene, kommer varmen i de danske drivhuse fra overskudsvarme fra kraftværker, og bruges der meget plastikemballage?

Tilsvarende med æbler. Man kan opbevare danske æbler på køl, men efter nogle måneder vil afkølingen have brugt mere energi, end det kræver at sende æbler langvejsfra med skib.

Det er langt mindre energikrævende at transportere gods med skib end med lastvogn. En ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet har eksempelvis påvist, at transporten af palmeolie fra Malaysia til Rotterdam med skib bruger mindre energi, end det kræver at transportere rapsolie rundt i Danmark med lastbil.

På samme måde kan vin fra oversøiske lande, som sejles i tanke og aftappes i Danmark, have et mindre energiforbrug end vin på flasker, der fragtes med lastbil fra Frankrig.

Alt i alt bliver det selv for et enkelt produkt svært at fortælle, hvilket valg der er mest klimavenligt.

Forsøger med ’Made in Denmark’

Dilemmaet ved mærker er, at de let kan blive mere forvirrende end hjælpsomme, mener Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug og Fødevarer.

”Vi vil gerne sælge flere højværdivarer til forbrugerne, men så skal vi kunne kommunikere, at varen faktisk er bedre, og der kan mærkning være en vej at gå. Omvendt er vi bange for at læsse flere mærker på fødevarerne, hvis det bare gør forbrugerne forvirrede. Realiteten er, at mange forbrugere kun har ti minutter til at handle, og de vurderer en vare på få sekunder.”

For nylig indførte danske ægpakkerier et nyt mærke, som trykkes på alle æg: et våbenskjold, der viser, at det er ’made in Denmark’. Flemming Nør-Pedersen mener, at man kan hente inspiration derfra.

”Mange forbrugere ved, at hvis de køber dansk, så er de godt stillet med hensyn til fødevarekvalitet og sikkerhed. De ved, at når varen er produceret i Danmark, så lever den op til en række også internationalt ret skrappe krav. Vi kan se fra undersøgelser, at forbrugerne er meget trygge i forhold til eksempelvis pesticidrester eller tungmetalindhold.”

Nør-Pedersen peger også på den model, dyrevelfærdsmærket bruger. Det findes i tre niveauer – med et, to eller tre hjerter – alt efter hvor høje krav produktionen lever op til.

”På den måde har forbrugerne flere muligheder for at vælge, hvad de er villige til at give for varer, hvor der er endnu bedre dyrevelfærd,” siger Flemming Nør-Pedersen.

Folkeoplysning skal gøre danskernes mad grønnere

Den nye regering har med udgangspunkt i de gjorte erfaringer valgt at gå i en anden retning.

”Mærkning er en god ting, men det kræver, at man kan stole på det mærke, og at man kan lave en mærkning, der kan leve op til sit formål og det er meget kompliceret i forhold til klimaet,” siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

”25 procent af vores klimabelastning stammer fra forbruget af fødevarer, så hvis vi kan ændre den måde, vi spiser, i mere bæredygtig retning, kan det give et stort bidrag til at nå klimamålsætningerne. Derfor vil vi sætte ind med klimavenlige kostråd til danskerne, så man ikke kun sammensætter sin kost ud fra sundhedsmæssige overvejelser, men også tager klima med ind,” fortæller fødevareminister Mogens Jensen.

Else Molander, chef for Fødevarestyrelsens enhed for sund mad og kommunikation, konstaterer, at klimaråd og kostråd i store træk følges ad.

”Klimadagsordenen går meget fint i spænd med at gøre sig selv sundere, og det vil vi forsøge at informere om fremadrettet.”  

Det centrale budskab fra Fødevarestyrelsen er, at man kan nå et langt stykke ad vejen i retning af mere klimavenlig kost, hvis man følger fem enkle regler:

  • Spis mere grønt og frugt
  • Spis mindre kød
  • Spis lokalt og i sæsonen
  • Spis færre søde sager
  • Undgå madspild

Fødevareminister Mogens Jensen ser den kommende indsats som folkeoplysning, der skal give hele den danske madkultur et grønt løft.

”Hvis vi skal nå bredt ud, så skal vi måske bruge undervisningen i madkundskab i folkeskolerne eller på ungdomsskoler, aftenskoler og højskoler til at forstærke fokus på klimapåvirkningen. Vi skal bruge hele paletten,” siger Mogens Jensen.

Fødevarestyrelsen er i samarbejde med DTU’s fødevareinstitut i gang med at udvikle den nye oplysningsindsats.

Omtalte personer

Flemming Nør-Pedersen

Direktør, Landbrug & Fødevarer, medlem, 2030-panelet, bestyrelsesformand, Fødevarebanken
civilingeniør, hd (CBS 1994)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu