De grønne uger i København her i efteråret 2014 har understreget, at verden er kommet langt, siden det historiske globale miljøtopmøde i Rio i 1992 satte miljøet og nødvendigheden af en bæredygtig omstilling på den globale dagsorden.

[quote align="right" author="Rajendra Pachauri formand, FN’s videnskabelige klimaråd, IPCC"]Rapporten viser, at løsningerne findes. Der gøres meget store anstrengelser for at finde alternative kilder af ren energi. Der er meget, vi kan gøre for at bruge energien mere effektivt.[/quote]

Det årlige Global Green Growth Forum og en myriade af andre grønne internationale arrangementer i Danmark i de seneste uger har gjort det klart, at verdens lande, byer, virksomheder, industrier, universiteter og internationale organisationer i dag i stærkt stigende omfang tænker bæredygtighed, klima og grøn innovation ind i deres strategier og politikker, end det var tilfældet i Brasilien i 1992. Dengang havde mange lande end ikke et miljøministerium, ligesom virksomheder kunne dumpe klima- og miljøskadelige forurening i det omgivende miljø uden myndighedsindblanding. Antallet af lande i verden, hvor sådanne forhold fortsat hersker, skrumper.

I 2014-udgaven af det såkaldte Global Green Economy Index fra tænketanken GGGI kan man læse, at lande som Costa Rica, Chile, Colombia nu sammen med Irland, Spanien, Portugal rykker hurtigt frem på listen over verdens grønneste nationer. Listen domineres fortsat af Sverige, Danmark, Tyskland og Østrig, men forfølgerfeltet af nationer med grønne ambitioner vokser hastigt.  Til gengæld skuffer historisk velhavende nationer som Holland, Japan, Australien og Canada, når det gælder den grønne omstilling. Se figur 1.

[graph title="Realiteter og myter i nationernes grønne branding" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d1938-figxx_ckr-realiteter-og-myter-i-nationernes-groenne-brandi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3352f-figxx_ckr-realiteter-og-myter-i-nationernes-groenne-brandi.png" text="Global Green Economy Index kortlægger på baggrund af 32 underliggende indikatorer og datasæt lande og byers reelle resultater og styrken af deres image i det, man kalder den globale grønne økonomi. Vurderinger af politisk lederskab, ressourceeffektivitet i samfundssektorer, investeringsklima og naturens tilstand indgår i udarbejdelsen af ranglisterne."]Kilde: The Global Green Economy Index 2014. [/graph]

Dette nye grønne kapløb mellem verdens lande handler ikke mindst om at gøre sig lækker over for udenlandske investorer, som står klar med milliardfonde til investeringer i infrastrukturprojekter, hvis disse vel at mærke er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. Investeringsbanken Goldman Sachs’ engagement i DONG Energy er et eksempel på den internationale højfinans’ interesse for at engagere sig i en grøn frontløbernation.

I København var den schweiziske tænketank Global Infrastructure Basel, GIB, vært for en workshop, der havde bæredygtige infrastrukturinvesteringer som tema. Hvordan sikrer man, at de svimlende 5.000 milliarder dollar, som hvert år i de kommende 20 år vil blive investeret i infrastruktur, vil blive investeret bæredygtigt? Ifølge workshoppen kunne en af mulighederne være at indføre et system med grønne kreditvurderinger, men først og fremmest handler det om, at bygherrer, projektmagere og potentielle investorer deler viden og skaber netværk ud fra en fælles forståelse af de ’konkurrencemæssige fordele ved bæredygtig infrastruktur’, hvilket var konferencens titel. Den nye generation af infrastruktur skal understøtte det nye bæredygtige energisystem, på samme måde som den aktuelle og forældede infrastruktur er skabt til den ikke-bæredygtige fossile samfundsmodel, der har drevet de seneste 100 års vækst.

Massekonsum og statsstøttet benzin

Det forholder sig med hele den globale produktion af masseforbrugsvarer, som det gør med infrastrukturen i form af veje, bygninger og energinet. Hvis man forsætter ad de aktuelle spor, vil klima- og miljøomkostningerne i fremtiden ikke være til at bære.

Derfor trawler globale koncerner som Unilever, Nike, Nestlé og Ikea, som alle var repræsenteret ved Green Growth Forum, der fandt sted i Udenrigsministeriets lokaler ved Asiatisk Plads, deres værdikæder for at øge ressourceeffektiviteten og mindske miljøbelastningerne af deres produktion og distribution. Radikale miljøforkæmpere beskylder ofte disse globale koncerner for at ville fremstå grønnere, end de reelt er. Men det ændrer ikke ved, at bæredygtighed i dag er et centralt begreb hos globale producenter af forbrugsvarer – både i bestyrelseslokalerne og på fabriksgulvet.

LAUNCH Nordic, der blev lanceret i København forleden, er et konkret eksempel på en ny og stærk alliance mellem offentlige og private aktører i bestræbelserne på at opnå en højere grad af bæredygtighed i produktion af masseforbrugsgoder. IKEA, Novozymes, Kvadrat og den danske regering inviterer gennem LAUCH Nordic etablerede virksomheder og iværksættere til sammen at nytænke alle processerne fra design over produktion til distribution og genanvendelse af de forbrugsgoder, som involverer massivt energi- og ressourceforbrug. Den slags styrker både den sorte og den grønne bundlinje.

Et andet eksempel på de komplekse problemstillinger, der i de seneste uger er blevet vendt i København, var den konference, der fandt sted i FN-byen i Københavns Nordhavn, hvor Verdensbankens energiprogram ESMAP satte udfasning af statsstøtte til borgernes brug af fossile brændsler på dagsordenen. Dette finder sted i mange lande verden over, og enkelte stater i Mellemøsten bruger mere end 20 pct. af statens budget på denne statsstøtte, som i mange lande er en nødvendighed, hvis fattige mennesker skal have råd til benzin til deres scooter eller bil. Udfasningen af subsidier til fossile brændsler er et vigtigt politisk tema, som USA presser hårdt på for i G20-sammenhæng, og ESMAP-eksperterne arbejder på at analysere, hvordan man bedst hjælper de mange lande, der kan opnå både en mere bæredygtig finanspolitik og seriøse miljøforbedringer, hvis de får udfaset støtten. Den slags er i de enkelte lande ekstremt følsomme politiske projekter, som kun kan implementeres over lang tid, men til gengæld er succesen af afgørende betydning, hvis man skal gøre sig håb om at dæmpe klimabelastningerne. Ved ESMAP-konferencen i København mødtes repræsentanter fra rige og fattige lande og delte deres erfaringer om, hvordan en stat bedst bruger afgifter/statsstøtte til at fremme en bæredygtig udvikling.

Vejen til en global klimaaftale i Paris

Mens tænkningen i bæredygtighed breder sig både horisontalt og vertikalt i lande, byer og virksomheder, værner de fleste globale klimapolitiske aktører om respekten for FN som det forum, der skal levere en global klimaaftale. Det til trods for, at der i det stille fortsat tales meget om den helt umulige kompleksitet i procedurerne for FN’s klimapolitiske forhandlinger.

FN’s klimapanel, der i går offentliggjorde sin statusrapport over klodens klimamæssige tilstand, har under sin session i København slået fast, at massive klimaforandringer er en realitet kloden rundt som følge af menneskeskabt forurening. Og at disse klimaforandringer vil anrette enorme skader på infrastruktur, koste titusinder af menneskeliv og forandre livsbetingelser for millioner af mennesker radikalt.

Alligevel er det ifølge chefen for FN’s videnskabelige klimaråd, IPCC, Rajendra Pachauri, ”ikke håbløst” at føre verden ind på et bæredygtigt udviklingsspor, som gør det muligt at holde den globale opvarmning under 2 grader i 2050 – 58 år efter det globale klimatopmøde i Rio. Dermed har FN’s indiske topvidenskabsmand på klimaområdet lyttet til de råd, han har fået særligt af vestlige regeringer i lande som USA og Storbritannien, inden offentliggørelsen af den såkaldte synteserapport. De vestlige lande ønsker, at FN-chefen skærer igennem og leverer en skarp historie, der både omfatter risici og muligheder forbundet med klimaforandringerne og den grønne omstilling.

FN-rapporten er et relativt kort resumé af al klimaforskning fra over 1.000 forskere kloden rundt. Den konkluderer blandt andet, at man nu er 95 pct. sikker på, at de globale temperaturstigninger skyldes menneskeskabt forurening. At verden i 2100 vil være 4-5- grader varmere end i dag, hvis ikke man gør noget. Men det kan faktisk godt lade sig gøre.

”Rapporten viser, at løsningerne findes. Der gøres meget store anstrengelser for at finde alternative kilder af ren energi. Der er meget, vi kan gøre for at bruge energien mere effektivt. At reducere og i sidste ende stoppe skovrydningen anviser nye veje for handling,” sagde Pachauri i sidste uge i København, der som by kan glæde sig over, at det årlige Global Green Growth Forum, der i år blev holdt for fjerde gang, virker som en magnet på andre grønne, internationale begivenheder. Det lover godt for bæredygtigheden i Københavns økonomi i de kommende år.