Jeg har været øverste leder af en af landets største uddannelsesinstitutioner i snart 10 år. Jeg elsker det og synes, at det at være leder og ansvarlig for en virksomhed, der uddanner fremtidens arbejdskraft, er noget af det absolut mest givende, der findes. Og en del af mit arbejde er at blive målt og vejet af såvel min bestyrelse som mine medarbejdere. Det kræver fra tid til anden hård hud.

Men moderne ledelse er også at give frihed – i en veldefineret situation. Den moderne leder udøver ledelse med klare mål og tydelige rammer, og når det er på plads, giver det lederen mulighed for at give sine medarbejdere frihed. Uanset om man arbejder i private eller offentlige virksomheder, er det nemlig motivation og mening, der driver værket. Det er essensen af de seneste 50 års managementteorier.

Jeg kan dog godt være bange for, at man ikke er opmærksom på det alle steder i den offentlige sektor. Politikerne opstiller overordnede mål, og lederne er så fokuserede på, at de nås, at de glemmer at udøve ledelse. Derfor bliver de politiske intentioner desværre sjældent realiseret.

Årsagen er måske, at eksekveringen alt for ofte overlades til embedsmændene. De ser ikke virkeliggørelsen af de politiske mål som en ledelsesopgave. I stedet definerer de snarere sig selv som en kontrolinstans, som skal overvåge, om institutionerne nu også arbejder sig frem mod de politiske mål.

Hvis jeg som leder udøvede min rolle med dette element af kontrol, ville jeg på en måned dræbe al motivation, engagement og arbejdsglæde. Det ville være ren og skær dårlig ledelse. Derfor ærgrer det mig, hvordan uddannelsesinstitutionerne bliver udsat for unødig kontrol og bureaukrati.

Professionelle bestyrelser

Senest har regeringen besluttet at nedsætte et ”Implementeringssekretariat”. Det skal kontrollere og følge op på, at regeringens nylige reform på folkeskoleområdet – og snart på erhvervsskoleområdet – bliver til virkelighed på landets folke- og erhvervsskoler.

Undervisningsministeren kalder det i Politiken for forfejlet at tro, at sekretariatets etablering skulle udspringe af mistillid. Sekretariatet er faktisk etableret ud fra ”en dybtfølt interesse for, at reformerne føres ud i livet”, siger ministeren.

Men hvis vores opdragsgivere så deres opgave som en ledelsesopgave i stedet for en kontrolopgave, ville de sikre, at vi i institutionerne har klare mål og veldefinerede rammer og så give os frihed til at virkeliggøre målene. Og selvfølgelig skal vi måles på resultaterne.

Både i folkeskolerne og på erhvervsskolerne er vi i øjeblikket i fuld gang med at indføre de nye overenskomster, hvor minuttælleri, kontrol og bureaukrati skal afløses af ægte og reel skoleledelse. Det er ikke ligetil, hverken for ledelse eller medarbejdere, men det vil lykkes, fordi vi leder med mål og rammer og giver lærerne frihed til at afgøre, hvordan opgaverne skal løses. Det skaber ansvarlighed, for vi er naturligvis opmærksomme på, om vi når målene.

Regeringen burde sikre undervisningssektoren, ledelser og bestyrelser de samme vilkår, som de har været ivrige for at give til lærerne. Jeg vil have stærke, professionelle bestyrelser og en ledelse, der kan sætte klare mål og rammer. Og så vil jeg vurderes på, om vi når dem. Hvis ikke det er tilfældet, skal det naturligvis have konsekvenser.

Jeg tror, at en sådan holdningsændring er nødvendig, hvis uddannelsessektoren for alvor skal løfte den kvalitetsudfordring, som reformerne rummer, om at uddanne den dygtigste generation i danmarkshistorien.

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.