Lap på lap: Regeringens 5 forslag til udligning

Regeringens fem forskellige forslag til ny udligning lægger op til politisk opgør om modeller, kriterier og konsekvenser. Valg af kriterier afgør vindere – og tabere.

MM Special: Kommunernes store lotteri

283 sider. Så meget fylder regeringens oplæg til reform af den økonomiske udligning mellem kommunerne. En embedsmandsgruppe med repræsentanter fra hele fire ministerier har i mere end et år regnet og regnet på, hvordan en ny udligning kan skrues sammen.

Og de er ikke kommet til et færdigt resultat, men lægger i alt fem forskellige modeller frem til diskussion.

Det store antal modeller fortæller, at udligningen ikke bare er et stykke regnearbejde, men i allerhøjeste grad også er et politisk spørgsmål.

Problemet er her, at mens alle er enige om, at der bør være en vis form for udligning mellem kommunerne, ja, så er det ifølge professor i kommunaløkonomi ved Vive Kurt Houlberg svært at finde ud af præcis, hvilke kriterier der skal indgå i udligningen, og hvordan de skal vægtes.

Det mindst omdiskuterede er indtægtssiden, hvor der er bred enighed om at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Det svære er at blive enige om de kriterier, der skal bruges til at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov.

Lad os tage beskæftigelsesområdet som eksempel. I nogle kommuner er ledigheden meget lav, der er få dagpengemodtagere og få modtagere af kontanthjælp. I andre kommuner er situationen den helt modsatte: Her er arbejdsløsheden høj.

Det kunne altså give god mening at flytte penge fra kommuner med lav arbejdsløshed til kommuner med høj arbejdsløshed.

Arbejdsløshed er kun det første af en lang række kriterier, der kunne være relevante. For hvad med boligerne. Her er situationen, at kommuner med mange almennyttige boliger huser flere borgere med lave indkomster og større behov for sociale ydelser end kommuner med få almennyttige boliger.

Det er typisk tilfældet i Københavnsområdet, hvor der er få almennyttige boliger i de rige kommuner nord for København, men til gengæld mange i kommunerne på den københavnske vestegn.

Her kunne det give god mening at flytte penge fra kommunerne med få almennyttige boliger til kommuner med mange.

Listen kan hurtigt blive meget lang.

Når man har diskuteret de kriterier, der skal indgå i udligningen, siger Kurt Houlberg, kommer det næste spørgsmål med det samme. For hvordan skal man konkret måle de relevante kriterier?

Til sidst handler forhandlingerne så om, hvor meget man skal kompensere for arbejdsløsheden, de almennyttige boliger, uddannelserne eller mere strukturelle forhold som f.eks. problemerne i Udkantsdanmark.

Problemet er her, at det giver mening at udligne nogle af forskellene, men ikke dem alle.

”Hvis man udlignede forskellene helt, ville kommuner med høj arbejdsløshed for eksempel ikke have incitamenter til at få folk i arbejde eller skabe vækst og arbejdspladser, fordi den økonomiske gevinst ved en lavere arbejdsløshed automatisk ville blive modregnet i udligningen,” siger Kurt Houlberg.

Derfor kan embedsmændene ikke bare regne sig frem til den endelige og helt fair løsning på problemet. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål. Og det er her, at politikerne må tage stilling til de fem modeller og vælge en af dem, eller, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille lægger op til, selv udvikle en sjette og endelig model. Se figur 1.

Overkompensation

Den første model løser nogle af de opgaver, der ifølge embedsmandsgruppens kommissorium skulle løses. Men modellen er ikke langtidsholdbar. På beskæftigelsesområdet vil der over tid være stadigt større forskelle mellem de enkelte kommuner.

Det problem løser embedsmændene med model 2, en løsning, der også rammer kommunerne i Udkantsdanmark.

Model 3 bygger derfor videre på 2’eren, men indeholder et nyt kriterium, der kompenserer for strukturelle problemer (herunder Udkantsdanmark). Embedsmændene vurderer selv, at netop denne model opfylder betingelserne i kommissoriet bedst.

Der er bare en ting. De første tre modeller retter på udlændingeområdet op på, at udligningen i en årrække har overvurderet udgifterne til indvandrere og deres efterkommere. Det har betydet, at kommuner med mange indvandrere og efterkommere har modtaget for store beløb i kompensation.

Derudover medregner udgifterne alle udlændinge, selv om udlændinge med lange uddannelser typisk ikke belaster det offentlige. Og netop den gruppe udlændinge er der mange af i en kommune som f.eks. København.

Når overkompensationen bortfalder, rammer det altså særligt kommuner med mange indvandrere og efterkommere af indvandrere. Og når man justerer for udlændinges uddannelsesniveau, rammer det altså særligt kommuner med mange højtuddannede indvandrere.

Model 4 er på udlændingeområdet mindre konsekvent end model 3 og noget billigere for bl.a. Ishøj Kommune med dens mange indvandrere og for kommuner som København og Aarhus med mange højtuddannede udlændinge.

I model 5 vender embedsmændene på udlændingeområdet tilbage til model 3, men udbygger støtten til kommuner med strukturelle problemer, herunder Udkantsdanmark.

På den måde begynder diskussionen af udligningen mellem kommunen med en fælles enighed om, at der bør være en udligning. Men den ender i et kompliceret resultat, hvor kriterium efter kriterium måske nok retter op på konkrete skævheder, men samtidig skaber nye skævheder eller problemer.

,

Forrige artikel Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Næste artikel Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.