Om bare en uge vil salgschefer fra 19 virksomheder få at vide, om netop de får mulighed for at komme på scenen og præsentere, hvordan de kan være med til at skabe en markant anderledes sengestue på det kommende Universitetssygehus i Køge. Her skal der både være plads til behandling, læring og ikke mindst hygge for både patient og pårørende.

På en 2-dages leverandørbasar får de udvalgte salgschefer hver især 25 minutter til at gøre indtryk på et udvalgt panel. Det er her, de skal fortælle, hvordan netop deres produkter eller ydelser kan hjælpe det nye sygehus i Køge med at træde nye stier i indretningen af enestuerne.

Det er første gang i Danmark, at en offentlig indkøber begynder en udbudsproces med at skabe en markedsplads, en leverandørbasar, hvor potentielle leverandører kan fremvise og pitche ikke bare produkter, men også ideer til nye løsninger. Læs også artiklen "Salgschefer på de skrå brædder".

En lang række aktører på markedet og i den offentlige indkøbsverden følger projektet tæt. Lykkes basaren, kan den danne skole i et Danmark, der ikke er forvænt med nytænkning af offentlige udbud.

”Vi vil gerne have, at virksomhederne tænker kreativt sammen med os og ikke bare strikker en løsning sammen ud fra noget, der eksisterer i forvejen. Sengestuerne på det nye sygehus skal være helt anderledes end de sengestuer, vi kender i dag,” siger Helle Gaub, projektdirektør for byggeriet af det nye sygehus, der skal stå færdigt i 2022.

Hun mener lige frem, at det vil være ”en skandale”, hvis ikke de cirka 840 sengestuer ender med at bryde med den kendte indretning af en sengestue.

”Vi kan ikke bruge 4 milliarder af skatteborgernes kroner på at bygge et nyt sygehus og så bare gøre, som vi plejer,” siger hun.

Konservative udbydere

Hvert eneste år køber det offentlige ind for omkring 300 milliarder kr., eller hvad der svarer til 1/6-del af det danske BNP. Alene sygehusene køber hvert år ind for 38 milliarder kr., hvoraf de egentlige vareindkøb udgør 10 milliarder kr. om året. Alene på grund af omfanget har de offentlige indkøb stor betydning for virksomhederne. Se figur 1.

”Vi ved, hvad vi ønsker os, men vi er lidt løse i beskrivelsen af, hvordan det skal gøres, fordi vi gerne vil have leverandørerne til at tænke ud af boksen. Det kunne også være, at de kommer op med produkter, vi ikke selv har fået øje på,” siger hun.

Helle Gaub og hendes team er til gengæld helt faste i kødet, når det gælder endemålet, den lærende enestue.

”Vi vil gerne have, at så mange funktioner som muligt skal ske sammen med patienten,” siger hun.

Derfor skal lægen kunne skrive i journalen inde på stuen, så patienten kan følge med i, hvad lægen skriver og undervejs spørge ind til betydningen. Det kan f.eks. ske ved, at lægen skriver på et lille tastatur, mens patienten følger med på den store skærm for enden af sengen. Det vil også være her, hvor sygeplejersken og patienten i fællesskab kan gennemgå dagens program.

”Patienten får indflydelse på dagens program, så der for eksempel ikke pludselig dukker en portør op for at køre ham eller hende til undersøgelse,” siger afdelingssygeplejerske Vibeke Fjordskov, der har været med i diskussionerne af, hvad den lærende enestue indebærer.

Også fysioterapeuten kan gøre de relevante træningsprogrammer tilgængelige for patienten, så patienten f.eks. selv kan kalde instruktioner eller træningsforløb frem på skærmen, når han eller hun har brug for det.

Hygge på sygehuset

I en hal omme bag Helle Gaubs kontor har medarbejdere og patienter i fællesskab bygget en prototype på den lærende enestue. Væggene er af krydsfiner, og den store interaktive skærm er indtil videre lavet af hvidt papir. Hospitalssengen er godt nok den ægte vare, men af en ældre model. Så ufuldstændig og foreløbig enestuen end er nu, så viser den både en arbejdsplads for læger og sygeplejersker og et midlertidigt hjem for patienten.

De to meget forskellige behov stiller også meget forskellige krav til indretningen af stuen. For Helle Gaub bliver overskriften på indretningen af den lærende enestue fleksibilitet. Samtidig lægger afdelingssygeplejerske Vibeke Fjordskov vægt på, at enestuen skal være så lidt hospitalsagtig som muligt, fordi den også er et midlertidig hjem for en patient.

”Vi er her for at behandle patienterne, men der skal også være en oplevelse til sanserne. Omgivelserne skal ikke være for hospitalsagtige, så patienten hele tiden bliver mindet om, at vedkommende er syg. Der skal også være hyggeligt, og så skal der for eksempel være plads til, at man kan spise sammen med pårørende,” siger hun.

Basar nu – marked bagefter

I Dansk Erhverv vender markedschef Jakob Scharff tommeltotten op for leverandørbasaren og forsøget på at indgå i dialog med virksomheder, før det endelige udbud udformes.

”Vi kan kun bifalde, når offentlige indkøbere og udbydere går i dialog med markedet, men det skal ikke kun være for at fremme innovationen. Virksomhederne skal vide, at der også kan være en kontrakt for enden af forløbet,” siger han.

Jakob Scharff henviser her til de mange gange, hvor offentlige myndigheder eller institutioner har udviklet et eller andet produkt sammen med en virksomhed, der så bagefter kun har kunnet sælge produktet til samarbejdspartneren og ikke til andre.

Men målt på antallet af senge er Universitetssygehus Køge et af de største sygehusbyggerier lige nu. Helle Gaub understreger, at leverandørbasaren skal give inspiration til det endelige udbudsmateriale. Og så peger hun på, at basarens panel er sammensat af lige netop de mennesker, der får indflydelse på, hvad der skal købes ind.

Når virksomhedernes salgschefer præsenterer deres produkt, sker det foran Universitetssygehusets indkøbschef, repræsentanter fra regionens indkøbsafdeling, relevante medarbejdere og ledelsesrepræsentanter. Dertil kommer, at de nye sygehusbyggerier i både Nordsjælland og Odense også er repræsenteret i panelet.

Samlet set kommer virksomhederne derfor til at præsentere deres produkter for mennesker, der repræsenterer op mod halvdelen af de sengestuer, der skal bygges i de kommende år.