Man udliciterer da ikke anbringelse af børn og handicappede, vel?

Til februar går 16 kommuner i luften med et udbud om anbringelse af unge med sociale og kognitive problemer. Tidligere var sociale indsatser undtaget fra EU’s Konkurrencedirektiv, men nu er socialt arbejde blevet reduceret til en tjenesteydelse.

Man kan da ikke udlicitere anbringelse af børn og handicappede!

Nej, det kan man da ikke. Det giver mindelse om en for længst svunden fortid, hvor man holdt offentlig licitation over fattiglemmerne i sognet og på den måde fik den billigst mulige forsørgelse. Det var i 1700-tallet, og derfor langt før nogen overhovedet havde tænkt på velfærdssamfundet.

Men nu sker det igen. 16 sjællandske kommuner er klar til et udbud i det nye år. Hvordan er det danske velfærdssamfund havnet der? Hvem har truffet beslutningen?

Det er et eksempel på, hvordan det centrale embedsapparat sætter sin styringstænkning igennem bag om ryggen på politikerne. Det er en udfordring for demokratiet.

Den offentlige sektor køber årligt ind for mere end 300 milliarder kr., og derfor har man i de sidste 15-20 år arbejdet systematisk på at effektivisere og koordinere offentlige indkøb med henblik på at få økonomiske rabatter. Til at sikre det er der dels blevet lavet en central indkøbsvirksomhed kaldet SKI – Statens og Kommunernes Indkøb – dels er der etableret indkøbssamarbejder mellem forskellige grupper af kommuner i landet.

Det er et sådant kommunalt indkøbsfællesskab kaldet FUS, som dækker 16 kommuner på Sjælland med Holbæk i spidsen, der til februar går i luften med et udbud om anbringelse af børn og unge med sociale og kognitive problemer. Helt konkret skal udbuddet omfatte opholdssteder og døgninstitutioner til unge i alderen 15-23 år. Nogle af pladserne er som anbringelser, andre som efterværn. De 16 kommuner ønsker samlet at indgå en fireårig kontrakt om køb af pladser til en værdi af 500 millioner kr. årligt.

Beskrevet som var det kuglepenne

Udbudsmaterialet er skrevet stort set, som om det omhandlede indkøb af kuglepenne eller toiletpapir. Om baggrunden for udbuddet står der, at de 16 FUS-kommuner har fokus på, at der iværksættes initiativer på området for børn med særlige behov. Der er særligt fokus på kommunernes udgifter og mulighederne for at vurdere indhold og effekt i tilbuddene i forhold til den enkelte borgers behov. Kommunerne ønsker samtidig at styrke effektiviteten og kvalitetsudviklingen i kommunernes opgaveløsning gennem en mere hensigtsmæssig brug af og dialog med markedet.

Tilbuddet skal omfatte døgnpladser til borgere, som er anbragt, fordi de er dårligt begavede, omsorgssvigtede eller ikke kan begå sig i sociale sammenhænge, hverken med jævnaldrende eller andre. De kan også være anbragt, fordi de har ADHD, en autismediagnose eller Aspergers syndrom. Videre kan der være tale om borgere, som i tillæg også har et misbrug af stoffer og alkohol, eller som har begået mindre kriminalitet. Der er således tale om meget forskellige målgrupper med meget forskellige behov for socialfaglige/socialpædagogiske indsatser.

Det væsentlige tildelingskriterium ved udbuddet er økonomien. Den tæller 50 pct. Næste kriterium, som tæller 30 pct., er ’incitament til udvikling af borgeren’. Det kunne med god vilje ses som et forsøg på at opstille et fagligt kvalitetskriterium. Tilbudsgiver skal i sin ansøgning forholde sig til fire cases og fortælle, hvordan man vil gribe dem an. Der er tale om meget korte cases, som mere ligner noget, man ville bruge ved en ansættelsessamtale. Der er tale om skrivebordsarbejde, som ikke giver nogen reel mulighed for vurdering af institutionens arbejde.

Endelig er personale det sidste tildelingskriterium, og det rummer krav om kontinuitet i personalegruppen og kompetenceudvikling.

Samlet set er der tale om et udbudsmateriale, som ikke engang er i stand til at fastlægge kriterier for valg af leverandør, som i det mindste kan give håb om, at de anbragte børn og unge kan komme positivt videre i deres liv. Socialfaglighed og socialpædagogik er reduceret til rent ophold til billigst mulig pris per styk – ligesom hvis det var kuglepenne. Hvordan kan det være gået så galt?

Egner sig ikke til konkurrenceudsættelse

Når de 16 FUS-kommuner overhovedet kan lave et udbud på det børnesociale område, skyldes det, at der i februar 2014 kom et nyt EU-udbudsdirektiv, og at det i 2015 blev omsat i en ny konkurrence- og udbudslov i Danmark, som trådte i kraft 1. januar 2016.

Tidligere tiders Konkurrencedirektiv rummede en klar erkendelse af, at der var områder, hvor konkurrenceudsættelse ikke gav mening. Derfor var der et Bilag IIB til udbudsdirektivet fra 2014, som beskrev undtagelser som f.eks. sundheds- og socialvæsen, undervisnings- og erhvervsuddannelse, fængselsvæsen samt en række andre områder.

Det betød, at uanset at bestemmelserne i direktivet var sociale indsatser, hvad enten de drejede sig om udsatte børn og unge, udsatte voksne eller mennesker med funktionsnedsættelse, så var indsatserne undtaget fra bestemmelserne om offentligt udbud.

Det er der faktisk rigtig gode saglige grunde til, at de bør blive ved med at være. Ikke mindst den væsentlige, at behandling og indsatser, når det gælder mennesker med særlige behov, fagligt kræver en konkret og individuel behandling.

Sociale indsatser kan ikke sættes på samlebånd og gøres til genstand for automatisering. De består af en række unikke menneske-til-menneske-kontakter. Det er almindelig viden på det sociale område, som gælder lige så vel i Danmark som i Italien og andre steder i EU.

Imidlertid var der en stor centraladministrativ betænkelighed – nogle ville måske kalde det mistænksomhed – over for den ladeport af dispensationer fra den frie konkurrence på det åbne marked, som Bilag IIB til Konkurrencedirektivet udgør. Onde tunger vil mene, at det især var de meget liberale topembedsmænd i det danske Erhvervsministerium og Økonomi- og Indenrigsministerium, som var de skarpeste fortalere for afskaffelse af bilagene og dermed dispensationsmulighederne til Konkurrencedirektivet.

Besluttet mens Danmark var formand

Hvorom alting er, var det under det danske EU-formandskab i 2012, at det nye udbudsdirektiv blev forhandlet på plads, som om afskaffelsen af undtagelsesbestemmelserne på det sociale område skulle være en af det danske velfærdssamfunds væsentligste interesser.

Jeg har svært ved at forestille mig, at det har været politisk styret, og at det har været den socialdemokratisk ledede regering med Ole Sohn som erhvervs- og vækstminister eller for den sags skyld Nicolai Wammen som europaminister, som var drivkraften bag afskaffelsen af vigtige dispensationsbestemmelser for det danske velfærdssamfund. Det peger snarere i retning af Slotsholmens topchefer i Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. De har igennem årene været garanter for, at Danmark holdt sig på New Public Management-sporet, og at markedstænkning og markedsstyring blev implementeret overalt i den offentlige sektor.

EU’s nye udbudsdirektiv er, som nævnt, omsat i en ny dansk udbudslov. Heri er beskrevet reglerne for alle offentlige udbud med angivelse af, hvornår et indkøb har en sådan værdi, at det skal gennemføres som et EU-udbud.

Der er også kommet særlige regler om køb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, som det hedder. Det er ydelser, der er karakteriseret ved, at de udføres meget individuelt i de enkelte medlemsstater.

Det er således ikke hensynet til borgerne eller brugerne af tjenesteydelserne eller det særlige (social)faglige indhold i ydelserne, som gør det nødvendigt, at de bliver omfattet af det såkaldte light regime. Det er, fordi der ikke er en grænseoverskridende konkurrence på f.eks. det sociale område.

Med udbudsloven reduceres socialt arbejde til en tjenesteydelse. Det i sig selv bør få alarmklokkerne til at ringe i et velfærdssamfund. Men sådan hedder det, og det betyder, at kommuner, som sætter sociale foranstaltninger i gang for mere end knap 5,6 millioner kr., er forpligtede til at gøre det efter reglerne om light regime i udbudsloven.

Danske kommuner brugte i 2015 44,9 milliarder kr. på udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap. Derfor vil der være et utal af tilfælde, hvor kommunerne vil være omfattet af bestemmelserne i udbudsloven. Der er faktisk flere anbringelser af enkelte børn og unge, hvor den samlede udgift årligt overstiger de 5,6 millioner kr.

Man kan således forestille sig den barokke situation i fremtiden, hvor en meget kompleks social sag om en ung med multiple socialproblemer som ADHD kombineret med personlighedsforstyrrelser og et massivt misbrug ender med at skulle i udbud, før anbringelse kan finde sted.

Det kommer forhåbentlig aldrig til at ske, men bare det, at muligheden foreligger, burde skræmme det samlede sociale felt og landets socialpolitikere fra vid og sans.

Politikerne må genvinde styringen

Jeg tror ikke, at nogen politiker på Christiansborg har besluttet, at anbringelse af udsatte børn og unge, udsatte voksne eller mennesker med funktionsnedsættelser skal konkurrenceudsættes. Det er sket som noget teknisk og upolitisk uden en reel diskussion af de barokke konsekvenser.

Jeg tror heller ikke, at formanden for KL, borgmester i Kalundborg Martin Damm (V), eller formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, borgmester i Odsherred Thomas Adelskov (S), på noget tidspunkt reelt har taget stilling til og ønsket, at det fælleskommunale indkøbsfællesskab (FUS) skulle gå i gang med udbud af den type, som jeg har beskrevet. Det er noget, som er forelagt af embedsapparatet under overskrifter som ’bedre effektivitet og kvalitet til en lavere omkostning’. Det er ikke engang sikkert, at de dele af embedsapparatet i kommunerne, som er ansvarlige for det sociale område, har været særligt involveret i indkøbsfolkenes arbejde. Det er kort sagt historien om, at styringslogikken overtager beslutningerne, og at politikken forsvinder.

Derfor er historien om konkurrenceudsættelse på det sociale område også en historie med en mere generel lære. Den viser, hvor langt styringslogikken har overtaget de reelle beslutninger og sat de folkevalgte ud af spillet.

Skal Danmark fortsat være et velfærdssamfund med et åbent og aktivt demokrati, er det afgørende, at politikere på alle niveauer igen reelt bliver beslutningstagere og dermed ansvarstagere for udviklingen i Danmark. Alternativet er et stærkere embedsmandsvælde, som laver teknisk og økonomisk ansvarlige beslutninger, som ikke har demokratisk legitimitet.

For man udliciterer da ikke anbringelse af børn og handicappede – vel?

Forrige artikel Nyt verdensmål: Det postfaktuelle samfund skal overvindes Næste artikel Folkets viljekommer til kort overfor markedets kræfter
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.