Man udliciterer da ikke anbringelse af børn og handicappede, vel?

Til februar går 16 kommuner i luften med et udbud om anbringelse af unge med sociale og kognitive problemer. Tidligere var sociale indsatser undtaget fra EU’s Konkurrencedirektiv, men nu er socialt arbejde blevet reduceret til en tjenesteydelse.

Man kan da ikke udlicitere anbringelse af børn og handicappede!

Nej, det kan man da ikke. Det giver mindelse om en for længst svunden fortid, hvor man holdt offentlig licitation over fattiglemmerne i sognet og på den måde fik den billigst mulige forsørgelse. Det var i 1700-tallet, og derfor langt før nogen overhovedet havde tænkt på velfærdssamfundet.

Men nu sker det igen. 16 sjællandske kommuner er klar til et udbud i det nye år. Hvordan er det danske velfærdssamfund havnet der? Hvem har truffet beslutningen?

Det er et eksempel på, hvordan det centrale embedsapparat sætter sin styringstænkning igennem bag om ryggen på politikerne. Det er en udfordring for demokratiet.

Den offentlige sektor køber årligt ind for mere end 300 milliarder kr., og derfor har man i de sidste 15-20 år arbejdet systematisk på at effektivisere og koordinere offentlige indkøb med henblik på at få økonomiske rabatter. Til at sikre det er der dels blevet lavet en central indkøbsvirksomhed kaldet SKI – Statens og Kommunernes Indkøb – dels er der etableret indkøbssamarbejder mellem forskellige grupper af kommuner i landet.

Det er et sådant kommunalt indkøbsfællesskab kaldet FUS, som dækker 16 kommuner på Sjælland med Holbæk i spidsen, der til februar går i luften med et udbud om anbringelse af børn og unge med sociale og kognitive problemer. Helt konkret skal udbuddet omfatte opholdssteder og døgninstitutioner til unge i alderen 15-23 år. Nogle af pladserne er som anbringelser, andre som efterværn. De 16 kommuner ønsker samlet at indgå en fireårig kontrakt om køb af pladser til en værdi af 500 millioner kr. årligt.

Beskrevet som var det kuglepenne

Udbudsmaterialet er skrevet stort set, som om det omhandlede indkøb af kuglepenne eller toiletpapir. Om baggrunden for udbuddet står der, at de 16 FUS-kommuner har fokus på, at der iværksættes initiativer på området for børn med særlige behov. Der er særligt fokus på kommunernes udgifter og mulighederne for at vurdere indhold og effekt i tilbuddene i forhold til den enkelte borgers behov. Kommunerne ønsker samtidig at styrke effektiviteten og kvalitetsudviklingen i kommunernes opgaveløsning gennem en mere hensigtsmæssig brug af og dialog med markedet.

Tilbuddet skal omfatte døgnpladser til borgere, som er anbragt, fordi de er dårligt begavede, omsorgssvigtede eller ikke kan begå sig i sociale sammenhænge, hverken med jævnaldrende eller andre. De kan også være anbragt, fordi de har ADHD, en autismediagnose eller Aspergers syndrom. Videre kan der være tale om borgere, som i tillæg også har et misbrug af stoffer og alkohol, eller som har begået mindre kriminalitet. Der er således tale om meget forskellige målgrupper med meget forskellige behov for socialfaglige/socialpædagogiske indsatser.

Det væsentlige tildelingskriterium ved udbuddet er økonomien. Den tæller 50 pct. Næste kriterium, som tæller 30 pct., er ’incitament til udvikling af borgeren’. Det kunne med god vilje ses som et forsøg på at opstille et fagligt kvalitetskriterium. Tilbudsgiver skal i sin ansøgning forholde sig til fire cases og fortælle, hvordan man vil gribe dem an. Der er tale om meget korte cases, som mere ligner noget, man ville bruge ved en ansættelsessamtale. Der er tale om skrivebordsarbejde, som ikke giver nogen reel mulighed for vurdering af institutionens arbejde.

Endelig er personale det sidste tildelingskriterium, og det rummer krav om kontinuitet i personalegruppen og kompetenceudvikling.

Samlet set er der tale om et udbudsmateriale, som ikke engang er i stand til at fastlægge kriterier for valg af leverandør, som i det mindste kan give håb om, at de anbragte børn og unge kan komme positivt videre i deres liv. Socialfaglighed og socialpædagogik er reduceret til rent ophold til billigst mulig pris per styk – ligesom hvis det var kuglepenne. Hvordan kan det være gået så galt?

Egner sig ikke til konkurrenceudsættelse

Når de 16 FUS-kommuner overhovedet kan lave et udbud på det børnesociale område, skyldes det, at der i februar 2014 kom et nyt EU-udbudsdirektiv, og at det i 2015 blev omsat i en ny konkurrence- og udbudslov i Danmark, som trådte i kraft 1. januar 2016.

Tidligere tiders Konkurrencedirektiv rummede en klar erkendelse af, at der var områder, hvor konkurrenceudsættelse ikke gav mening. Derfor var der et Bilag IIB til udbudsdirektivet fra 2014, som beskrev undtagelser som f.eks. sundheds- og socialvæsen, undervisnings- og erhvervsuddannelse, fængselsvæsen samt en række andre områder.

Det betød, at uanset at bestemmelserne i direktivet var sociale indsatser, hvad enten de drejede sig om udsatte børn og unge, udsatte voksne eller mennesker med funktionsnedsættelse, så var indsatserne undtaget fra bestemmelserne om offentligt udbud.

Det er der faktisk rigtig gode saglige grunde til, at de bør blive ved med at være. Ikke mindst den væsentlige, at behandling og indsatser, når det gælder mennesker med særlige behov, fagligt kræver en konkret og individuel behandling.

Sociale indsatser kan ikke sættes på samlebånd og gøres til genstand for automatisering. De består af en række unikke menneske-til-menneske-kontakter. Det er almindelig viden på det sociale område, som gælder lige så vel i Danmark som i Italien og andre steder i EU.

Imidlertid var der en stor centraladministrativ betænkelighed – nogle ville måske kalde det mistænksomhed – over for den ladeport af dispensationer fra den frie konkurrence på det åbne marked, som Bilag IIB til Konkurrencedirektivet udgør. Onde tunger vil mene, at det især var de meget liberale topembedsmænd i det danske Erhvervsministerium og Økonomi- og Indenrigsministerium, som var de skarpeste fortalere for afskaffelse af bilagene og dermed dispensationsmulighederne til Konkurrencedirektivet.

Besluttet mens Danmark var formand

Hvorom alting er, var det under det danske EU-formandskab i 2012, at det nye udbudsdirektiv blev forhandlet på plads, som om afskaffelsen af undtagelsesbestemmelserne på det sociale område skulle være en af det danske velfærdssamfunds væsentligste interesser.

Jeg har svært ved at forestille mig, at det har været politisk styret, og at det har været den socialdemokratisk ledede regering med Ole Sohn som erhvervs- og vækstminister eller for den sags skyld Nicolai Wammen som europaminister, som var drivkraften bag afskaffelsen af vigtige dispensationsbestemmelser for det danske velfærdssamfund. Det peger snarere i retning af Slotsholmens topchefer i Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. De har igennem årene været garanter for, at Danmark holdt sig på New Public Management-sporet, og at markedstænkning og markedsstyring blev implementeret overalt i den offentlige sektor.

EU’s nye udbudsdirektiv er, som nævnt, omsat i en ny dansk udbudslov. Heri er beskrevet reglerne for alle offentlige udbud med angivelse af, hvornår et indkøb har en sådan værdi, at det skal gennemføres som et EU-udbud.

Der er også kommet særlige regler om køb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, som det hedder. Det er ydelser, der er karakteriseret ved, at de udføres meget individuelt i de enkelte medlemsstater.

Det er således ikke hensynet til borgerne eller brugerne af tjenesteydelserne eller det særlige (social)faglige indhold i ydelserne, som gør det nødvendigt, at de bliver omfattet af det såkaldte light regime. Det er, fordi der ikke er en grænseoverskridende konkurrence på f.eks. det sociale område.

Med udbudsloven reduceres socialt arbejde til en tjenesteydelse. Det i sig selv bør få alarmklokkerne til at ringe i et velfærdssamfund. Men sådan hedder det, og det betyder, at kommuner, som sætter sociale foranstaltninger i gang for mere end knap 5,6 millioner kr., er forpligtede til at gøre det efter reglerne om light regime i udbudsloven.

Danske kommuner brugte i 2015 44,9 milliarder kr. på udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap. Derfor vil der være et utal af tilfælde, hvor kommunerne vil være omfattet af bestemmelserne i udbudsloven. Der er faktisk flere anbringelser af enkelte børn og unge, hvor den samlede udgift årligt overstiger de 5,6 millioner kr.

Man kan således forestille sig den barokke situation i fremtiden, hvor en meget kompleks social sag om en ung med multiple socialproblemer som ADHD kombineret med personlighedsforstyrrelser og et massivt misbrug ender med at skulle i udbud, før anbringelse kan finde sted.

Det kommer forhåbentlig aldrig til at ske, men bare det, at muligheden foreligger, burde skræmme det samlede sociale felt og landets socialpolitikere fra vid og sans.

Politikerne må genvinde styringen

Jeg tror ikke, at nogen politiker på Christiansborg har besluttet, at anbringelse af udsatte børn og unge, udsatte voksne eller mennesker med funktionsnedsættelser skal konkurrenceudsættes. Det er sket som noget teknisk og upolitisk uden en reel diskussion af de barokke konsekvenser.

Jeg tror heller ikke, at formanden for KL, borgmester i Kalundborg Martin Damm (V), eller formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, borgmester i Odsherred Thomas Adelskov (S), på noget tidspunkt reelt har taget stilling til og ønsket, at det fælleskommunale indkøbsfællesskab (FUS) skulle gå i gang med udbud af den type, som jeg har beskrevet. Det er noget, som er forelagt af embedsapparatet under overskrifter som ’bedre effektivitet og kvalitet til en lavere omkostning’. Det er ikke engang sikkert, at de dele af embedsapparatet i kommunerne, som er ansvarlige for det sociale område, har været særligt involveret i indkøbsfolkenes arbejde. Det er kort sagt historien om, at styringslogikken overtager beslutningerne, og at politikken forsvinder.

Derfor er historien om konkurrenceudsættelse på det sociale område også en historie med en mere generel lære. Den viser, hvor langt styringslogikken har overtaget de reelle beslutninger og sat de folkevalgte ud af spillet.

Skal Danmark fortsat være et velfærdssamfund med et åbent og aktivt demokrati, er det afgørende, at politikere på alle niveauer igen reelt bliver beslutningstagere og dermed ansvarstagere for udviklingen i Danmark. Alternativet er et stærkere embedsmandsvælde, som laver teknisk og økonomisk ansvarlige beslutninger, som ikke har demokratisk legitimitet.

For man udliciterer da ikke anbringelse af børn og handicappede – vel?

Forrige artikel Nyt verdensmål: Det postfaktuelle samfund skal overvindes Næste artikel Folkets viljekommer til kort overfor markedets kræfter

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.