Millioner af kroner til efteruddannelse bliver ikke brugt
Danske virksomheder betaler i snit 1.800 kroner per ansat om året til deres efteruddannelse i form af bidrag til særlige kompetence- og uddannelsesfonde. Men under halvdelen af pengene bliver brugt på efteruddannelse, viser ny analyse. Danskerne efteruddanner sig mindre end folk i de øvrige nordiske lande. Nye trepartsforhandlinger skal få flere til at efteruddanne sig.
Torben K. Andersen
Politisk redaktør
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørDe fleste ufaglærte og faglærte kan få mindst en uges efteruddannelse om året betalt og tage den på fuld løn. Alligevel strander millioner af kroner hvert år i kompetencefonde.
Udfordringerne bunder blandt andet skolevægring blandt kortuddannede og manglende overblik over mængden af uddannelsestilbud.
Vigtige pointer
• Under halvdelen af arbejdsgivernes bidrag til kompetence- og uddannelsesfonde bliver brugt på uddannelse til de ansatte.
• Der er for meget skolebænk og for lidt praksis i virksomheder på efteruddannelserne, mener DA.
• FH efterlyser fokus på planlægning af efteruddannelser i virksomhederne.
• Efteruddannelse giver mere i lønningsposen og større jobsikkerhed, viser ny forskning.
• Digital platform sender flere på efteruddannelse.
Perspektivet
Om kort tid går trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse i gang.
Digitalt overblik for alle danskere og mere efteruddannelse på virksomhederne kan sætte gang i ny bølge af efteruddannelse – også for de mest skeptiske: ufaglærte og faglærte.
Selv om Danmark har akut mangel på kvalificeret arbejdskraft, tager færre og færre danskere en efteruddannelse.
Problemet er for en gangs skyld ikke økonomi, men derimod manglende motivation blandt folk med de korteste uddannelser. For millioner af kroner til efteruddannelse bliver ikke brugt.
