Millioner af kroner til efteruddannelse bliver ikke brugt

De fleste ufaglærte og faglærte kan få mindst en uges efteruddannelse om året betalt og tage den på fuld løn. Alligevel strander millioner af kroner hvert år i kompetencefonde.
Udfordringerne bunder blandt andet skolevægring blandt kortuddannede og manglende overblik over mængden af uddannelsestilbud.
Vigtige pointer
• Under halvdelen af arbejdsgivernes bidrag til kompetence- og uddannelsesfonde bliver brugt på uddannelse til de ansatte.
• Der er for meget skolebænk og for lidt praksis i virksomheder på efteruddannelserne, mener DA.
• FH efterlyser fokus på planlægning af efteruddannelser i virksomhederne.
• Efteruddannelse giver mere i lønningsposen og større jobsikkerhed, viser ny forskning.
• Digital platform sender flere på efteruddannelse.
Perspektivet
Om kort tid går trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse i gang.
Digitalt overblik for alle danskere og mere efteruddannelse på virksomhederne kan sætte gang i ny bølge af efteruddannelse – også for de mest skeptiske: ufaglærte og faglærte.
Selv om Danmark har akut mangel på kvalificeret arbejdskraft, tager færre og færre danskere en efteruddannelse.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.





