Morgendagens mediemogul

Blødende oplagstal. Mangel på betalingsvillighed hos brugerne på internettet. Og en massiv annoncørflugt.
At kaste sine sparepenge efter traditionelle medievirksomheder virker ikke just som det mest oplagte i disse år, hvor nogle af de mest attraktive afkast synes at komme fra tech-verdenen med frontløbervirksomheder som Google, Facebook og Apple.

Derfor var det også så meget desto mere opsigtsvækkende, at en af de mest toneangivende personer fra netop den frembrusende tech-verden, Amazons stifter Jeffrey P. Bezos, i august besluttede at kaste én procent af sine sparepenge – 250 millioner dollar – i den kriseramte avis Washington Post.

[graph title="Jeffrey P. Bezos" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3608b-jeff-bezos.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/70e93-jeff-bezos.jpg" text="Navn og stilling: Jeffrey P. Bezos, stifter og CEO, Amazon."] [/graph]

Motiverne bag købet er der spekuleret kraftigt i. Ikke mindst fordi Jeff Bezos selv har været lidt uklar i sine udmeldinger. Men at tolke ud fra de udsagn og programerklæringer, der foreløbig er sluppet ud, tyder alt på, at Bezos med sit køb har åbenbaret en publicistisk side af sig selv. Målet med hans togt er i hvert fald i sidste ende – gennem eksperimenter – at bringe Washington Post ind i en ny “gylden æra”.

Indtil den forgangne sommer har omverdenen mest kendt til den meget forretningsorienterede side af Bezos. I 1994 stiftede han det firma, der senere blev til Amazon, og som i dag mest er kendt som et varehus på nettet, en digital boghandel og indehaveren af kæmpe serverparker, der udlejer computerkraft til virksomheder.

En kontant leder

I en årrække har den stærkt succesrige Jeff Bezos været besunget som en af verdens førende ledere. Men det var først i 2013, at omverdenen for første gang også kom lidt tættere på personen Jeff Bezos. Det skete med tech-journalisten Brad Stones bog “The Everything Store”.

Ifølge Brad Stone er Jeff Bezos drevet af at skabe en langsigtet forretning, der fokuserer på sine kunder. Han vil endvidere gøre Amazon til en af de virksomheder, der står solidt forankret, når de store transformationer omkring internettet er ovre. Det kræver hård konkurrence, nye ideer og en – ifølge anekdoterne fra firmaet – meget kontant ledelsesstil.

Hvis Bezos får en henvendelse fra en utilfreds kunde, kan han finde på at videresende mailen med et enkelt spørgsmålstegn til den ansvarlige, der derefter forventes at komme med et godt svar i en fart. Ellers kan vedkommende, også ifølge Brad Stones bog, være vidne til sætninger som: “Undskyld, men tog jeg mine dummepiller i dag?”. Eller: “Hvis jeg hører den ide igen, slår jeg mig selv ihjel”. Og den ultimative desavouering: “Hvorfor spilder du mit liv?”. Listen over Bezos-sætninger er endnu længere og giver et billede af en chef, der har en ret god ide om, hvor han vil hen.

Tålmodighed er en dyd

Når man hører ovenstående udsagn, er tålmodighed ikke ligefrem den første egenskab, man tænker på. Ikke desto mindre er netop tålmodighed efter Jeff Bezos’ eget udsagn en af de dyder, der har båret ham og Amazon frem.

I en tale til Washington Posts medarbejdere efter købet sagde Bezos:

“Vi har haft tre vigtige grundregler i Amazon, som vi har holdt os til i 18 år. De er forklaringen på, hvorfor vi er så succesfulde: Sæt kunden forrest. Innover. Og vær tålmodig. Hvis du erstatter “kunde” med “læser”, vil den tilgang, den holdning, også give succes for The Post.”

Den langsigtede tilgang har været en af grundpræmisserne for udviklingen af Amazon. I et brev til Amazons aktionærer i 1997 – dengang kvartalsfokus over en bred kam var på sit højeste i erhvervslivet – slog Bezos fast, at virksomheden satser på det lange løb. Og det vil betyde, understreger han i brevet, at Amazon “træffer beslutninger og afvejer fordele og ulemper på andre måder end andre virksomheder”. Siden dengang har nøgleindikatorer som kundetilgang og omsætningsvækst, kundernes lyst til at genkøbe ydelser og et stærkt markedsledende brand været afgørende fra Amazon.

Med andre ord bekendte Jeff Bezos sig tidligt til den langsigtede tænkning. Derfor har der også været spekuleret en del i, om Bezos har købt Washington Post som et led i en større strategisk plan, der skal smelte det navnkundige avisbrand sammen med internetgigantens elektroniske aktiviteter. At købet skulle være en del af en større strategi, har han imidlertid selv afvist i et interview med tv-programmet 60 Minutes i begyndelsen af december.

Slut med bunkenyheder

I interviewet forklarede Bezos, at ideen til ejerskiftet kom fra bestyrelsesformanden for Washington Post, Don Graham, og at forslaget kom som en overraskelse for ham.

“Hvorfor er jeg den logiske ejer?” lød hans spørgsmål angiveligt tilbage til Don Graham. Men for Graham handlede det om at få en ejer med helt særlige karakteristika, som kun Bezos kunne leve op til: en mand med dybe lommer, teknologividen og et ry som en langsigtet, strategisk tænker.

Siden købet i august har Bezos efter interne forlydender forsøgt at danne sig et overblik over udfordringen. En del af fundamentet for hans nye viden er leveret af den eksisterende ledelse, hvilket bl.a. foregik på et arbejdsbesøg hjemme i privaten hos Bezos.

Bezos har også ladet sig inspirere af den navnkundige Washington Post-reporter Bob Woodward, der var den ene af de to journalister, der udrullede Watergate-skandalen, som kostede Richard Nixon præsidentembedet. Woodward og Bezos har kendt hinanden over en årrække, og de mødtes også kort tid efter købet. Ifølge Woodward diskuterede de bl.a., hvordan fokus på dybdegående journalistik skal sikres, hvordan der fokuseres på ting, der virkelig tæller, og ikke mindst hvordan man gør avisen attraktiv for børn og unge.

“Jeg tror, han er den rigtige,” lød det efterfølgende fra Woodward.

Og tankerne er tilsyneladende begyndt at forme sig i hovedet på Bezos. Hans vision er, at Washington Post skal være en pakke, der indgår i læsernes daglige ritualer – med konsistens og bekvemmelighed – ikke bare som summen af en bunke nyheder.

“Folk vil købe en pakke. De vil ikke betale for en historie,” lød det til de ansatte på Washington Post.

Forhåbningerne til Bezos er store

Der er store forhåbninger til, at Bezos kan være en gamechanger i den trængte medieindustri. Manden har de økonomiske midler, der kan gøre det muligt at søsætte et væld af eksperimenter, som den traditionelle medieverden har måttet holde sig tilbage fra, når de på en og samme tid har set kundegrundlaget og finansieringskilderne forsvinde.

Hvor lang tid Washington Post får til at vise, at der kan findes nye veje, er trods Jeff Bezos’ forsikringer om tålmodighed svært at sige. Tålmodighed kan være et vidt begreb, som opfattes forskelligt, afhængigt af om man kommer fra den hurtigtkørende tech-verden eller den relativt langsommere medieverden.

Ikke desto mindre vil Bezos nok gøre sit for, at det lykkes, og følger han eksemplet fra Amazon, kan det ske med utraditionelle metoder. Et af Bezos’ nyeste projekter i den almindelige Amazon-forretning er hans eksperimenter med at bringe varer ud til kunderne med droner.

I det hele taget er Bezos en mand, der ofte har længere og mere ambitiøse projekter i sigtekornet end andre. Erobringen af internettet, genopfindelsen af boghandelvirksomhed og en status som en af verdens rigeste mænd har ikke fået ham til at helme. Og måske finder man forklaringen helt tilbage i skoletiden.

Jeff Bezos’ mor har angiveligt stadig en kopi af en tale, som han holdt i skolen. Her åbenbarede han en ambition om at bygge en flåde af beboelige rumstationer og gøre selve planeten til ét stort naturreservat. Så langt er han ikke kommet. Men indtil videre har han etableret firmaet Blue Origin, som han bruger en dags arbejde på hver anden uge. Et firma, der vil gøre rumfart tilgængelig for flere.

Forrige artikel “Man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt” Næste artikel Han viser Norges oliefond den grønne vej

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.