Morgendagens mediemogul

Blødende oplagstal. Mangel på betalingsvillighed hos brugerne på internettet. Og en massiv annoncørflugt.
At kaste sine sparepenge efter traditionelle medievirksomheder virker ikke just som det mest oplagte i disse år, hvor nogle af de mest attraktive afkast synes at komme fra tech-verdenen med frontløbervirksomheder som Google, Facebook og Apple.

Derfor var det også så meget desto mere opsigtsvækkende, at en af de mest toneangivende personer fra netop den frembrusende tech-verden, Amazons stifter Jeffrey P. Bezos, i august besluttede at kaste én procent af sine sparepenge – 250 millioner dollar – i den kriseramte avis Washington Post.

[graph title="Jeffrey P. Bezos" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3608b-jeff-bezos.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/70e93-jeff-bezos.jpg" text="Navn og stilling: Jeffrey P. Bezos, stifter og CEO, Amazon."] [/graph]

Motiverne bag købet er der spekuleret kraftigt i. Ikke mindst fordi Jeff Bezos selv har været lidt uklar i sine udmeldinger. Men at tolke ud fra de udsagn og programerklæringer, der foreløbig er sluppet ud, tyder alt på, at Bezos med sit køb har åbenbaret en publicistisk side af sig selv. Målet med hans togt er i hvert fald i sidste ende – gennem eksperimenter – at bringe Washington Post ind i en ny “gylden æra”.

Indtil den forgangne sommer har omverdenen mest kendt til den meget forretningsorienterede side af Bezos. I 1994 stiftede han det firma, der senere blev til Amazon, og som i dag mest er kendt som et varehus på nettet, en digital boghandel og indehaveren af kæmpe serverparker, der udlejer computerkraft til virksomheder.

En kontant leder

I en årrække har den stærkt succesrige Jeff Bezos været besunget som en af verdens førende ledere. Men det var først i 2013, at omverdenen for første gang også kom lidt tættere på personen Jeff Bezos. Det skete med tech-journalisten Brad Stones bog “The Everything Store”.

Ifølge Brad Stone er Jeff Bezos drevet af at skabe en langsigtet forretning, der fokuserer på sine kunder. Han vil endvidere gøre Amazon til en af de virksomheder, der står solidt forankret, når de store transformationer omkring internettet er ovre. Det kræver hård konkurrence, nye ideer og en – ifølge anekdoterne fra firmaet – meget kontant ledelsesstil.

Hvis Bezos får en henvendelse fra en utilfreds kunde, kan han finde på at videresende mailen med et enkelt spørgsmålstegn til den ansvarlige, der derefter forventes at komme med et godt svar i en fart. Ellers kan vedkommende, også ifølge Brad Stones bog, være vidne til sætninger som: “Undskyld, men tog jeg mine dummepiller i dag?”. Eller: “Hvis jeg hører den ide igen, slår jeg mig selv ihjel”. Og den ultimative desavouering: “Hvorfor spilder du mit liv?”. Listen over Bezos-sætninger er endnu længere og giver et billede af en chef, der har en ret god ide om, hvor han vil hen.

Tålmodighed er en dyd

Når man hører ovenstående udsagn, er tålmodighed ikke ligefrem den første egenskab, man tænker på. Ikke desto mindre er netop tålmodighed efter Jeff Bezos’ eget udsagn en af de dyder, der har båret ham og Amazon frem.

I en tale til Washington Posts medarbejdere efter købet sagde Bezos:

“Vi har haft tre vigtige grundregler i Amazon, som vi har holdt os til i 18 år. De er forklaringen på, hvorfor vi er så succesfulde: Sæt kunden forrest. Innover. Og vær tålmodig. Hvis du erstatter “kunde” med “læser”, vil den tilgang, den holdning, også give succes for The Post.”

Den langsigtede tilgang har været en af grundpræmisserne for udviklingen af Amazon. I et brev til Amazons aktionærer i 1997 – dengang kvartalsfokus over en bred kam var på sit højeste i erhvervslivet – slog Bezos fast, at virksomheden satser på det lange løb. Og det vil betyde, understreger han i brevet, at Amazon “træffer beslutninger og afvejer fordele og ulemper på andre måder end andre virksomheder”. Siden dengang har nøgleindikatorer som kundetilgang og omsætningsvækst, kundernes lyst til at genkøbe ydelser og et stærkt markedsledende brand været afgørende fra Amazon.

Med andre ord bekendte Jeff Bezos sig tidligt til den langsigtede tænkning. Derfor har der også været spekuleret en del i, om Bezos har købt Washington Post som et led i en større strategisk plan, der skal smelte det navnkundige avisbrand sammen med internetgigantens elektroniske aktiviteter. At købet skulle være en del af en større strategi, har han imidlertid selv afvist i et interview med tv-programmet 60 Minutes i begyndelsen af december.

Slut med bunkenyheder

I interviewet forklarede Bezos, at ideen til ejerskiftet kom fra bestyrelsesformanden for Washington Post, Don Graham, og at forslaget kom som en overraskelse for ham.

“Hvorfor er jeg den logiske ejer?” lød hans spørgsmål angiveligt tilbage til Don Graham. Men for Graham handlede det om at få en ejer med helt særlige karakteristika, som kun Bezos kunne leve op til: en mand med dybe lommer, teknologividen og et ry som en langsigtet, strategisk tænker.

Siden købet i august har Bezos efter interne forlydender forsøgt at danne sig et overblik over udfordringen. En del af fundamentet for hans nye viden er leveret af den eksisterende ledelse, hvilket bl.a. foregik på et arbejdsbesøg hjemme i privaten hos Bezos.

Bezos har også ladet sig inspirere af den navnkundige Washington Post-reporter Bob Woodward, der var den ene af de to journalister, der udrullede Watergate-skandalen, som kostede Richard Nixon præsidentembedet. Woodward og Bezos har kendt hinanden over en årrække, og de mødtes også kort tid efter købet. Ifølge Woodward diskuterede de bl.a., hvordan fokus på dybdegående journalistik skal sikres, hvordan der fokuseres på ting, der virkelig tæller, og ikke mindst hvordan man gør avisen attraktiv for børn og unge.

“Jeg tror, han er den rigtige,” lød det efterfølgende fra Woodward.

Og tankerne er tilsyneladende begyndt at forme sig i hovedet på Bezos. Hans vision er, at Washington Post skal være en pakke, der indgår i læsernes daglige ritualer – med konsistens og bekvemmelighed – ikke bare som summen af en bunke nyheder.

“Folk vil købe en pakke. De vil ikke betale for en historie,” lød det til de ansatte på Washington Post.

Forhåbningerne til Bezos er store

Der er store forhåbninger til, at Bezos kan være en gamechanger i den trængte medieindustri. Manden har de økonomiske midler, der kan gøre det muligt at søsætte et væld af eksperimenter, som den traditionelle medieverden har måttet holde sig tilbage fra, når de på en og samme tid har set kundegrundlaget og finansieringskilderne forsvinde.

Hvor lang tid Washington Post får til at vise, at der kan findes nye veje, er trods Jeff Bezos’ forsikringer om tålmodighed svært at sige. Tålmodighed kan være et vidt begreb, som opfattes forskelligt, afhængigt af om man kommer fra den hurtigtkørende tech-verden eller den relativt langsommere medieverden.

Ikke desto mindre vil Bezos nok gøre sit for, at det lykkes, og følger han eksemplet fra Amazon, kan det ske med utraditionelle metoder. Et af Bezos’ nyeste projekter i den almindelige Amazon-forretning er hans eksperimenter med at bringe varer ud til kunderne med droner.

I det hele taget er Bezos en mand, der ofte har længere og mere ambitiøse projekter i sigtekornet end andre. Erobringen af internettet, genopfindelsen af boghandelvirksomhed og en status som en af verdens rigeste mænd har ikke fået ham til at helme. Og måske finder man forklaringen helt tilbage i skoletiden.

Jeff Bezos’ mor har angiveligt stadig en kopi af en tale, som han holdt i skolen. Her åbenbarede han en ambition om at bygge en flåde af beboelige rumstationer og gøre selve planeten til ét stort naturreservat. Så langt er han ikke kommet. Men indtil videre har han etableret firmaet Blue Origin, som han bruger en dags arbejde på hver anden uge. Et firma, der vil gøre rumfart tilgængelig for flere.

Forrige artikel “Man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt” Næste artikel Han viser Norges oliefond den grønne vej
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.