Morgendagens mediemogul

Blødende oplagstal. Mangel på betalingsvillighed hos brugerne på internettet. Og en massiv annoncørflugt.
At kaste sine sparepenge efter traditionelle medievirksomheder virker ikke just som det mest oplagte i disse år, hvor nogle af de mest attraktive afkast synes at komme fra tech-verdenen med frontløbervirksomheder som Google, Facebook og Apple.

Derfor var det også så meget desto mere opsigtsvækkende, at en af de mest toneangivende personer fra netop den frembrusende tech-verden, Amazons stifter Jeffrey P. Bezos, i august besluttede at kaste én procent af sine sparepenge – 250 millioner dollar – i den kriseramte avis Washington Post.

[graph title="Jeffrey P. Bezos" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3608b-jeff-bezos.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/70e93-jeff-bezos.jpg" text="Navn og stilling: Jeffrey P. Bezos, stifter og CEO, Amazon."] [/graph]

Motiverne bag købet er der spekuleret kraftigt i. Ikke mindst fordi Jeff Bezos selv har været lidt uklar i sine udmeldinger. Men at tolke ud fra de udsagn og programerklæringer, der foreløbig er sluppet ud, tyder alt på, at Bezos med sit køb har åbenbaret en publicistisk side af sig selv. Målet med hans togt er i hvert fald i sidste ende – gennem eksperimenter – at bringe Washington Post ind i en ny “gylden æra”.

Indtil den forgangne sommer har omverdenen mest kendt til den meget forretningsorienterede side af Bezos. I 1994 stiftede han det firma, der senere blev til Amazon, og som i dag mest er kendt som et varehus på nettet, en digital boghandel og indehaveren af kæmpe serverparker, der udlejer computerkraft til virksomheder.

En kontant leder

I en årrække har den stærkt succesrige Jeff Bezos været besunget som en af verdens førende ledere. Men det var først i 2013, at omverdenen for første gang også kom lidt tættere på personen Jeff Bezos. Det skete med tech-journalisten Brad Stones bog “The Everything Store”.

Ifølge Brad Stone er Jeff Bezos drevet af at skabe en langsigtet forretning, der fokuserer på sine kunder. Han vil endvidere gøre Amazon til en af de virksomheder, der står solidt forankret, når de store transformationer omkring internettet er ovre. Det kræver hård konkurrence, nye ideer og en – ifølge anekdoterne fra firmaet – meget kontant ledelsesstil.

Hvis Bezos får en henvendelse fra en utilfreds kunde, kan han finde på at videresende mailen med et enkelt spørgsmålstegn til den ansvarlige, der derefter forventes at komme med et godt svar i en fart. Ellers kan vedkommende, også ifølge Brad Stones bog, være vidne til sætninger som: “Undskyld, men tog jeg mine dummepiller i dag?”. Eller: “Hvis jeg hører den ide igen, slår jeg mig selv ihjel”. Og den ultimative desavouering: “Hvorfor spilder du mit liv?”. Listen over Bezos-sætninger er endnu længere og giver et billede af en chef, der har en ret god ide om, hvor han vil hen.

Tålmodighed er en dyd

Når man hører ovenstående udsagn, er tålmodighed ikke ligefrem den første egenskab, man tænker på. Ikke desto mindre er netop tålmodighed efter Jeff Bezos’ eget udsagn en af de dyder, der har båret ham og Amazon frem.

I en tale til Washington Posts medarbejdere efter købet sagde Bezos:

“Vi har haft tre vigtige grundregler i Amazon, som vi har holdt os til i 18 år. De er forklaringen på, hvorfor vi er så succesfulde: Sæt kunden forrest. Innover. Og vær tålmodig. Hvis du erstatter “kunde” med “læser”, vil den tilgang, den holdning, også give succes for The Post.”

Den langsigtede tilgang har været en af grundpræmisserne for udviklingen af Amazon. I et brev til Amazons aktionærer i 1997 – dengang kvartalsfokus over en bred kam var på sit højeste i erhvervslivet – slog Bezos fast, at virksomheden satser på det lange løb. Og det vil betyde, understreger han i brevet, at Amazon “træffer beslutninger og afvejer fordele og ulemper på andre måder end andre virksomheder”. Siden dengang har nøgleindikatorer som kundetilgang og omsætningsvækst, kundernes lyst til at genkøbe ydelser og et stærkt markedsledende brand været afgørende fra Amazon.

Med andre ord bekendte Jeff Bezos sig tidligt til den langsigtede tænkning. Derfor har der også været spekuleret en del i, om Bezos har købt Washington Post som et led i en større strategisk plan, der skal smelte det navnkundige avisbrand sammen med internetgigantens elektroniske aktiviteter. At købet skulle være en del af en større strategi, har han imidlertid selv afvist i et interview med tv-programmet 60 Minutes i begyndelsen af december.

Slut med bunkenyheder

I interviewet forklarede Bezos, at ideen til ejerskiftet kom fra bestyrelsesformanden for Washington Post, Don Graham, og at forslaget kom som en overraskelse for ham.

“Hvorfor er jeg den logiske ejer?” lød hans spørgsmål angiveligt tilbage til Don Graham. Men for Graham handlede det om at få en ejer med helt særlige karakteristika, som kun Bezos kunne leve op til: en mand med dybe lommer, teknologividen og et ry som en langsigtet, strategisk tænker.

Siden købet i august har Bezos efter interne forlydender forsøgt at danne sig et overblik over udfordringen. En del af fundamentet for hans nye viden er leveret af den eksisterende ledelse, hvilket bl.a. foregik på et arbejdsbesøg hjemme i privaten hos Bezos.

Bezos har også ladet sig inspirere af den navnkundige Washington Post-reporter Bob Woodward, der var den ene af de to journalister, der udrullede Watergate-skandalen, som kostede Richard Nixon præsidentembedet. Woodward og Bezos har kendt hinanden over en årrække, og de mødtes også kort tid efter købet. Ifølge Woodward diskuterede de bl.a., hvordan fokus på dybdegående journalistik skal sikres, hvordan der fokuseres på ting, der virkelig tæller, og ikke mindst hvordan man gør avisen attraktiv for børn og unge.

“Jeg tror, han er den rigtige,” lød det efterfølgende fra Woodward.

Og tankerne er tilsyneladende begyndt at forme sig i hovedet på Bezos. Hans vision er, at Washington Post skal være en pakke, der indgår i læsernes daglige ritualer – med konsistens og bekvemmelighed – ikke bare som summen af en bunke nyheder.

“Folk vil købe en pakke. De vil ikke betale for en historie,” lød det til de ansatte på Washington Post.

Forhåbningerne til Bezos er store

Der er store forhåbninger til, at Bezos kan være en gamechanger i den trængte medieindustri. Manden har de økonomiske midler, der kan gøre det muligt at søsætte et væld af eksperimenter, som den traditionelle medieverden har måttet holde sig tilbage fra, når de på en og samme tid har set kundegrundlaget og finansieringskilderne forsvinde.

Hvor lang tid Washington Post får til at vise, at der kan findes nye veje, er trods Jeff Bezos’ forsikringer om tålmodighed svært at sige. Tålmodighed kan være et vidt begreb, som opfattes forskelligt, afhængigt af om man kommer fra den hurtigtkørende tech-verden eller den relativt langsommere medieverden.

Ikke desto mindre vil Bezos nok gøre sit for, at det lykkes, og følger han eksemplet fra Amazon, kan det ske med utraditionelle metoder. Et af Bezos’ nyeste projekter i den almindelige Amazon-forretning er hans eksperimenter med at bringe varer ud til kunderne med droner.

I det hele taget er Bezos en mand, der ofte har længere og mere ambitiøse projekter i sigtekornet end andre. Erobringen af internettet, genopfindelsen af boghandelvirksomhed og en status som en af verdens rigeste mænd har ikke fået ham til at helme. Og måske finder man forklaringen helt tilbage i skoletiden.

Jeff Bezos’ mor har angiveligt stadig en kopi af en tale, som han holdt i skolen. Her åbenbarede han en ambition om at bygge en flåde af beboelige rumstationer og gøre selve planeten til ét stort naturreservat. Så langt er han ikke kommet. Men indtil videre har han etableret firmaet Blue Origin, som han bruger en dags arbejde på hver anden uge. Et firma, der vil gøre rumfart tilgængelig for flere.

Forrige artikel “Man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt” Næste artikel Han viser Norges oliefond den grønne vej
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.