Når borgerne tør mere end politikerne

Skanderborg Kommune beder ofte borgerne om hjælp til alt fra udvikling af en ny politik for kommunens centerbyer til en handleplan for borgere med psykiske lidelser. ”Byrådet har ikke alle løsninger på alle problemstillinger,” siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Over hele landet raser borgere mod byrådsplaner om at bygge højhuse. I Frederikssund har en borgerstorm sat en stopper for et højhus på ti etager, mens byggeriet af højhuse i Aarhus sender kommunalvalgkampens diskussioner op i det røde felt.

Men i Skanderborg er det helt omvendt.

Her har borgerne selv stillet forslag om at opføre et hus med op til seks etager i den ene af kommunens fire centerbyer, Galten-Skovby. Byrådet har taget forslaget op og indarbejdet det i et tillæg til Skanderborgs kommuneplan, der har været i høring siden begyndelsen af oktober, dvs. mens der har været valgkamp.

En gruppe naboer håber dog, bl.a. på grund af mulige skyggevirkninger, at kunne skære toppen af planerne. 

“Hvis vi som politikere havde stillet forslag om et seksetagers hus i midten af Galten, var vi nok blevet blæst af banen. Nu har borgerne selv stillet forslag om fortætning af bymidten og herunder altså forslaget om et seksetagers hus,” siger John Haarup Laursen, medlem af byrådet for Dansk Folkeparti. 

Fra service til samskabelse

Netop John Haarup Laursen har haft en særlig rolle i diskussionerne af det nye hus og den fortætning af bymidten i Galten-Skovby, som det er udtryk for. Han har gennem mere end et år været formand for det særlige opgaveudvalg med titlen ’Udvalg om byernes vækst’, som byrådet i Skanderborg Kommune har nedsat for at diskutere udviklingen af kommunens fire mindre centerbyer, herunder Galten-Skovby.

Skanderborg er en af de kommuner, der i indeværende valgperiode, dvs. siden 1. januar 2014 og frem til i dag, oftest har inviteret borgerne indenfor i de såkaldte opgaveudvalg eller §17, stk. 4-udvalg, som er deres officielle juridiske navn. Se figur 1.

John Haarup Laursen fortæller, at udvalgets fem byrådspolitikere ønskede at inddrage en bred vifte af borgere med tilknytning til centerbyerne og derfor bl.a. bad ejendomsmæglere, skolebestyrelser, idrætsforeninger og det lokale ungehus om at sende en repræsentant til udvalgets diskussioner. 

”Målet har været at bevare handelslivet i byen, og skulle vi også skaffe flere ungdomsboliger og ældrevenlige boliger, ja, så skulle der bygges i højden. Men i den proces blev borgerne selv koblet på, og vi som politikere blev koblet fra. Jeg mener først, at politikerne skal ind over diskussionerne, når opgaveudvalgets anbefalinger kommer på dagsordenen i byrådet,” siger han.

Borgere deltager i byrådsudvalg

Figur 1 | Forstør   Luk

Alle kommuner inddrager borgerne via borgermøder eller høringer. Siden sidste kommunalvalg i 2013 er et stort flertal af kommunerne desuden begyndt at inddrage borgerne i byrådets udvalgsarbejde.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

For ham har forløbet i opgaveudvalget været så godt, at han ikke tøver et sekund med at sige, at ”det er den rigtige vej for Skanderborg”.

Borgmester beder om hjælp

Oppe på byens rådhus, Skanderborg Fælled, er borgmester Jørgen Gaarde (S) ved at samle det næste opgaveudvalg for at diskutere, hvad kommunen kan gøre for den stigende gruppe af borgere med en psykisk lidelse.

”I byrådet skal vi være meget bevidste om, at vi ikke sidder med alle løsninger på alle problemstillinger. Vi er nødt til at lade os inspirere af andre og sørge for, at vores beslutninger har rod hos de borgere, det hele handler om,” siger han.

For at tiltrække netop borgere med særlig viden om psykiatriområdet – dvs. brugere, pårørende eller fagfolk – til Opgaveudvalget om psykiatri, udformede byrådet en form for stillingsannonce.

”Her bad vi borgerne byde ind på, om de i halvandet år ville samarbejde med os politikere og forvaltningen om at udvikle vores politik for borgere med psykiatriske lidelser. Vi fik 30 ansøgninger til de 7 pladser i udvalget,” siger Jørgen Gaarde. 

Herefter måtte man i gang med ansættelsessamtaler med de mange interesserede. Tre af de syv borgermedlemmer har selv en psykisk lidelse, og derudover deltager bl.a. en pårørende og en arbejdsgiver, der har åbnet sin virksomhed for medarbejdere med et psykisk handicap.

”Det er helt afgørende, at vi trækker borgerne ind tidligt i processerne. Jeg tror hurtigt, at vi ville blive afsløret, hvis vi kun gjorde det for at legitimere beslutninger, vi allerede har truffet,” siger han.

I Opgaveudvalget for psykiatri skal borgerne både være med til at beskrive problemer og udfordringer og udvikle mulige løsninger.

”Når vi laver de her udvalg, skal det være fyldt med dilemmaer, og det skal handle om for og imod og om de ofte store følelser, der også er på spil. Vi kan ikke være bekendt at bruge borgernes tid, hvis ikke der virkelig er noget på spil,” siger Jørgen Gaarde. 

Det er ikke bare politikerne, der skal invitere borgerne med ind i de diskussioner, der kan præge udviklingen af et givent område. Også forvaltningen skal være klar til at åbne dørene for borgere tidligt i beslutningsprocessen. Den udvikling, hvor kommunen i stigende grad åbner dørene for borgernes deltagelse, har kommunaldirektør Lisbeth Binderup skubbet aktivt til.

”Som organisation befinder vi os midt i et paradigmeskift, og vi arbejder på en helt anden måde end for bare fem år siden. I dag beder jeg alle min medarbejdere om at møde borgerne som aktive medborgere,” siger hun.

Det indebærer bl.a., at medarbejderne ikke ’bare’ skal finde løsninger, men ”hjælpe borgerne med at finde ressourcer i deres eget liv”, forklarer Lisbeth Binderup. Det kan både handle om borgere i et lille lokalsamfund, der gerne vil bidrage til dets udvikling, og om borgere, der henvender sig til kommunen med et problem.

Borgere tager ansvar

Kent Nielsen er en af de borgere, der var med i det opgaveudvalg, som udviklede planerne for det nye rådhus, Skanderborg Fælled. Som navnet antyder, er rådhuset ikke bare et traditionelt koncernhovedkvarter, men en del af kommunens liv.

Skanderborg Fælled blev indviet i 2016 og huser bl.a. kommunens administration, en politistation, to sportshaller og en restaurant. Arbejdet i opgaveudvalget strakte sig over mere end fire år, hvilket er den længste periode for et opgaveudvalg i Skanderborg, hvor udvalgenes arbejde typisk løber i et til to år.

”Som borger bliver man taget med på rejsen og kan hele tiden selv bidrage. Undervejs bliver der også skabt en fælles forståelse for, hvad der er udfordringer, og hvad der er af muligheder,” siger Kent Nielsen, der er afdelingsdirektør i Jyske Banks filial i Skanderborg. 

Han siger, at diskussionerne i opgaveudvalget fører til, at man ikke længere er en gruppe mod en anden, men at deltagerne efterhånden danner en forståelse af, at de samlet set er et ’vi’. 

”Det giver en god relation, når man sidder over for borgere, der måske repræsenterer helt andre interesser eller helt andre synspunkter end mine egne. Når vi efterhånden lærer hinanden at kende, kan vi godt være uenige på en ordentlig måde,” siger han.

I sidste ende handler det også om ansvar. 

”I opgaveudvalgene får vi som borgere et ansvar, og så udvikler der sig efterhånden en ansvarsfølelse. Det vender begge veje. Man tænker ikke bare på sig og sine, men også på det fælles,” siger Kent Nielsen.

 

Forrige artikel Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Næste artikel Velkommen til MM Next! Velkommen til MM Next!

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.