Når borgerne tør mere end politikerne

Skanderborg Kommune beder ofte borgerne om hjælp til alt fra udvikling af en ny politik for kommunens centerbyer til en handleplan for borgere med psykiske lidelser. ”Byrådet har ikke alle løsninger på alle problemstillinger,” siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Over hele landet raser borgere mod byrådsplaner om at bygge højhuse. I Frederikssund har en borgerstorm sat en stopper for et højhus på ti etager, mens byggeriet af højhuse i Aarhus sender kommunalvalgkampens diskussioner op i det røde felt.

Men i Skanderborg er det helt omvendt.

Her har borgerne selv stillet forslag om at opføre et hus med op til seks etager i den ene af kommunens fire centerbyer, Galten-Skovby. Byrådet har taget forslaget op og indarbejdet det i et tillæg til Skanderborgs kommuneplan, der har været i høring siden begyndelsen af oktober, dvs. mens der har været valgkamp.

En gruppe naboer håber dog, bl.a. på grund af mulige skyggevirkninger, at kunne skære toppen af planerne. 

“Hvis vi som politikere havde stillet forslag om et seksetagers hus i midten af Galten, var vi nok blevet blæst af banen. Nu har borgerne selv stillet forslag om fortætning af bymidten og herunder altså forslaget om et seksetagers hus,” siger John Haarup Laursen, medlem af byrådet for Dansk Folkeparti. 

Fra service til samskabelse

Netop John Haarup Laursen har haft en særlig rolle i diskussionerne af det nye hus og den fortætning af bymidten i Galten-Skovby, som det er udtryk for. Han har gennem mere end et år været formand for det særlige opgaveudvalg med titlen ’Udvalg om byernes vækst’, som byrådet i Skanderborg Kommune har nedsat for at diskutere udviklingen af kommunens fire mindre centerbyer, herunder Galten-Skovby.

Skanderborg er en af de kommuner, der i indeværende valgperiode, dvs. siden 1. januar 2014 og frem til i dag, oftest har inviteret borgerne indenfor i de såkaldte opgaveudvalg eller §17, stk. 4-udvalg, som er deres officielle juridiske navn. Se figur 1.

John Haarup Laursen fortæller, at udvalgets fem byrådspolitikere ønskede at inddrage en bred vifte af borgere med tilknytning til centerbyerne og derfor bl.a. bad ejendomsmæglere, skolebestyrelser, idrætsforeninger og det lokale ungehus om at sende en repræsentant til udvalgets diskussioner. 

”Målet har været at bevare handelslivet i byen, og skulle vi også skaffe flere ungdomsboliger og ældrevenlige boliger, ja, så skulle der bygges i højden. Men i den proces blev borgerne selv koblet på, og vi som politikere blev koblet fra. Jeg mener først, at politikerne skal ind over diskussionerne, når opgaveudvalgets anbefalinger kommer på dagsordenen i byrådet,” siger han.

Borgere deltager i byrådsudvalg

Figur 1 | Forstør   Luk

Alle kommuner inddrager borgerne via borgermøder eller høringer. Siden sidste kommunalvalg i 2013 er et stort flertal af kommunerne desuden begyndt at inddrage borgerne i byrådets udvalgsarbejde.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

For ham har forløbet i opgaveudvalget været så godt, at han ikke tøver et sekund med at sige, at ”det er den rigtige vej for Skanderborg”.

Borgmester beder om hjælp

Oppe på byens rådhus, Skanderborg Fælled, er borgmester Jørgen Gaarde (S) ved at samle det næste opgaveudvalg for at diskutere, hvad kommunen kan gøre for den stigende gruppe af borgere med en psykisk lidelse.

”I byrådet skal vi være meget bevidste om, at vi ikke sidder med alle løsninger på alle problemstillinger. Vi er nødt til at lade os inspirere af andre og sørge for, at vores beslutninger har rod hos de borgere, det hele handler om,” siger han.

For at tiltrække netop borgere med særlig viden om psykiatriområdet – dvs. brugere, pårørende eller fagfolk – til Opgaveudvalget om psykiatri, udformede byrådet en form for stillingsannonce.

”Her bad vi borgerne byde ind på, om de i halvandet år ville samarbejde med os politikere og forvaltningen om at udvikle vores politik for borgere med psykiatriske lidelser. Vi fik 30 ansøgninger til de 7 pladser i udvalget,” siger Jørgen Gaarde. 

Herefter måtte man i gang med ansættelsessamtaler med de mange interesserede. Tre af de syv borgermedlemmer har selv en psykisk lidelse, og derudover deltager bl.a. en pårørende og en arbejdsgiver, der har åbnet sin virksomhed for medarbejdere med et psykisk handicap.

”Det er helt afgørende, at vi trækker borgerne ind tidligt i processerne. Jeg tror hurtigt, at vi ville blive afsløret, hvis vi kun gjorde det for at legitimere beslutninger, vi allerede har truffet,” siger han.

I Opgaveudvalget for psykiatri skal borgerne både være med til at beskrive problemer og udfordringer og udvikle mulige løsninger.

”Når vi laver de her udvalg, skal det være fyldt med dilemmaer, og det skal handle om for og imod og om de ofte store følelser, der også er på spil. Vi kan ikke være bekendt at bruge borgernes tid, hvis ikke der virkelig er noget på spil,” siger Jørgen Gaarde. 

Det er ikke bare politikerne, der skal invitere borgerne med ind i de diskussioner, der kan præge udviklingen af et givent område. Også forvaltningen skal være klar til at åbne dørene for borgere tidligt i beslutningsprocessen. Den udvikling, hvor kommunen i stigende grad åbner dørene for borgernes deltagelse, har kommunaldirektør Lisbeth Binderup skubbet aktivt til.

”Som organisation befinder vi os midt i et paradigmeskift, og vi arbejder på en helt anden måde end for bare fem år siden. I dag beder jeg alle min medarbejdere om at møde borgerne som aktive medborgere,” siger hun.

Det indebærer bl.a., at medarbejderne ikke ’bare’ skal finde løsninger, men ”hjælpe borgerne med at finde ressourcer i deres eget liv”, forklarer Lisbeth Binderup. Det kan både handle om borgere i et lille lokalsamfund, der gerne vil bidrage til dets udvikling, og om borgere, der henvender sig til kommunen med et problem.

Borgere tager ansvar

Kent Nielsen er en af de borgere, der var med i det opgaveudvalg, som udviklede planerne for det nye rådhus, Skanderborg Fælled. Som navnet antyder, er rådhuset ikke bare et traditionelt koncernhovedkvarter, men en del af kommunens liv.

Skanderborg Fælled blev indviet i 2016 og huser bl.a. kommunens administration, en politistation, to sportshaller og en restaurant. Arbejdet i opgaveudvalget strakte sig over mere end fire år, hvilket er den længste periode for et opgaveudvalg i Skanderborg, hvor udvalgenes arbejde typisk løber i et til to år.

”Som borger bliver man taget med på rejsen og kan hele tiden selv bidrage. Undervejs bliver der også skabt en fælles forståelse for, hvad der er udfordringer, og hvad der er af muligheder,” siger Kent Nielsen, der er afdelingsdirektør i Jyske Banks filial i Skanderborg. 

Han siger, at diskussionerne i opgaveudvalget fører til, at man ikke længere er en gruppe mod en anden, men at deltagerne efterhånden danner en forståelse af, at de samlet set er et ’vi’. 

”Det giver en god relation, når man sidder over for borgere, der måske repræsenterer helt andre interesser eller helt andre synspunkter end mine egne. Når vi efterhånden lærer hinanden at kende, kan vi godt være uenige på en ordentlig måde,” siger han.

I sidste ende handler det også om ansvar. 

”I opgaveudvalgene får vi som borgere et ansvar, og så udvikler der sig efterhånden en ansvarsfølelse. Det vender begge veje. Man tænker ikke bare på sig og sine, men også på det fælles,” siger Kent Nielsen.

 

Forrige artikel Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Næste artikel Velkommen til MM Next! Velkommen til MM Next!

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.