Nødvendigt oprør mod kontrolsamfundet

Kommunaldirektørernes oprør mod Bjarne Corydon og andre ”kommunale” ministre er både forståeligt og nødvendigt.

Forståeligt, fordi der må være grænser for detailstyringen af kommunale topfolk, hvis ledelsesansvar skal have reel betydning. Nødvendigt, fordi en tiltagende bureaukratisering hæmmer kommunernes muligheder for at forny velfærdssamfundet. I stedet er direktørerne og deres medarbejdere tvunget til at bruge stadig flere ressourcer på at udfylde skemaer og blanketter for at dokumentere økonomisk ansvarlighed over for staten.  Problemet har nået et omfang, hvor det – ifølge de kommunale oprørere – går ud over kommunernes kerneydelse, nemlig at levere velfærdsservice til borgerne.

I artiklen på side 6 giver flere af kommunaldirektørerne eksempler på omfanget af det statslige kontrolapparat. Eksemplerne kan uddybes med adskilligt flere – og det vil Mandag Morgen gøre i de kommende uger. Tilsammen tegner de et billede af et stadig mere fintmasket kontrolsamfund, som er opstået stik imod alle hensigter. Igennem en lang årrække har vi hørt den ene regering efter den anden erklære krig mod regeltyranniet og det omsiggribende bureaukrati. Denne regering gør ingen undtagelse.

Ved sin tiltrædelse annoncerede den således en snarlig ”tillidsreform” i den offentlige sektor. Der skulle skabes ”rum for større fagligt ansvar og gives plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning”. Ambitionen fra regeringens side var klar: ”Styringen af den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer”. Flotte ord fra det sorte tårn i Ørestaden.

Men enten er et eller andet gået helt galt i den proces, eller også har parterne en meget forskellig opfattelse af begreberne ”tillidsreform” og ”større fagligt ansvar”. Det er i hvert fald højst usædvanligt og dybt bekymrende, at ledelsen i kommunaldirektørernes forening, KOMDIR, anført af formanden, Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus, retter en så skarp kritik mod finansminister Bjarne Corydon og de andre navngivne ministre for at have kammet over i detailstyring og undermineret mulighederne for at levere den bedst mulige service til borgerne.

Derfor er der gode grunde til at tage kritikken dybt alvorlig. Det er ikke alene et spørgsmål om kommunernes frihedsgrader og muligheder for at løse deres opgaver, udspillet kan også opfattes som et wake-up call til såvel den nuværende som fremtidige regeringer om, at vi har nået – eller er ved at passere – smertegrænsen for, hvor meget man kan bureaukratisere et samfund og samtidig forvente, at det skal være et af verdens mest innovative.

Innovation handler bl.a. om frihedsgrader, om at nytænke – ofte under ydre pres. Kommunerne oplever presset stærkere end nogensinde, så den forudsætning er opfyldt. De har også fået opstillet klare økonomiske mål, der lægger loft over deres udgifter i fire år. Samtidig forventes de at levere stadig bedre service til borgerne. At få disse ender til at mødes kræver mere innovation end nogensinde – det kræver, at kommunerne får mulighed for at eksperimentere. Med andre ord kræver det, at de kommunale topchefer får større ansvar og mere selvstændighed, også jævnfør regeringens eget grundlag.  

Hvis regeringen skulle være i tvivl om kommunernes evne til at levere nytænkningen, kunne den finde svarene på Velfærdens Innovationsdag, hvor Mandag Morgen gennem flere år har samlet over tusinde kommunale ledere og nøglepersoner for at drøfte og dele viden om fremtidens velfærdssamfund – senest den 23. januar i år. Disse arrangementer er i sig selv et udtryk for omfanget af innovationskraften i store dele af den kommunale sektor. Det er den, der skal motiveres.

[quote align="right" author=""]Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.[/quote]

Hvilke overvejelser der har drevet regeringen, anført af Bjarne Corydon, til at gå imod dens egne løfter, er fortsat en gåde – ud over at det må handle om en dyb og indgroet mistillid til kommunerne. Den mistillid har tidligere været begrundet, men er det ikke længere. Derfor ville det være naturligt at kvittere med gennemførelsen af den bebudede tillidsreform. I stedet fornemmer man en snert af fortsat mistillid i Bjarne Corydons reaktion på kritikken af den overdrevne økonomistyring. Den begrunder han med, at ”vi skal sørge for, at pengene ikke spises op af utilsigtet overforbrug et sted i systemet”. Man spørger sig, om Corydon taler om de samme kommuner, som ikke bare har overholdt budgetloftet, men brugt færre penge, end de har aftalt med regeringen.

Tilsvarende er hans varme støtte til privatisering af flere velfærdsydelser heller ikke just udtryk for stor tillid. Ideen har mange indlysende fordele, men aftegner samtidig holdninger og opfattelser, der også kan forklare regeringens – ikke mindst Finansministeriets – ønske om at sætte sig tungt på kommunernes hverdag

Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.

Om et par måneder starter forhandlingerne om kommunernes økonomi. Det er en krævende og forudsigelig øvelse, der efter al sandsynlighed ender med forudsigelige resultater: Der spares lidt her og omfordeles lidt der. Alt sammen til tonerne af de sædvanlige udmeldinger om vanskelige forhandlinger, der – under de givne betingelser – ender med det bedst opnåelige resultat.

Tænk nu, hvis parterne under indtryk af oprørsstemningen og den tilsyneladende dybe kløft besluttede at gribe forhandlingerne anderledes an i 2014. Realiteten er, at de to parter har brug for hinanden – er afhængige af hinanden – og derfor nødvendigvis må skabe et tillidsforhold. Alt andet er uacceptabelt.

Og hvis man tænker videre, kunne parterne vælge at starte forhandlingerne med at drøfte tillid frem for økonomi.  Det drejer sig ikke kun om et magtopgør mellem to af samfundets mest centrale aktører. Det er et forhold, der angår os alle – om forvaltningen og udviklingen af vores fælles velfærdsydelser. Det er dybt absurd og ironisk, at netop det samfund i verden, der rangeres som det mest tillidsfulde, skal opleve så dyb en mistillid mellem de vigtigste magthavere. Her er der hårdt og akut brug for en ny strategi.

Som udgangspunkt kunne regeringen forlade den traditionelle opfattelse af, at kommunerne er administratorer af statsligt fastlagte velfærdsydelser, og i højere grad betragte dem som centre for både varetagelse og innovation af velfærdsydelser. I stedet for at øge den finansielle detailstyring af kommunernes hverdag, kunne regeringen motivere dem til at nytænke fremtidens velfærdssamfund.

Den strategi ville ikke alene udløse en række nye initiativer og ideer til gavn for almenvellet. Den kunne også skabe bedre forudsætninger for det offentlig-private samarbejde, som finansministeren er stærk fortaler for, og udvikle ny vækst. Innovation baseret på grænseoverskridende åbent samspil kan udløse en kædereaktion af positive begivenheder. Her kunne kommunerne spille en spændende rolle – forudsat at de nød den nødvendige tillid og støtte fra regeringen, det vil sige blev motiverede til at nytænke frem for, at regeringen spændte dem op i stadig mere komplekse og tidskrævende kontrolsystemer. Det er ikke alene dårligt politisk lederskab. Det dræner hele samfundet for vigtige ressourcer.

Kontrol er godt, men tillid bedre. Det er værdigrundlaget for et samfund, der vil tælles blandt de mest tillidsfulde. Nu er det op til regeringen at demonstrere, at den også deler den opfattelse.

Forrige artikel Når penge ikke er problemet Næste artikel Hajen, der åd vores fremtid

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.