Nødvendigt oprør mod kontrolsamfundet

Kommunaldirektørernes oprør mod Bjarne Corydon og andre ”kommunale” ministre er både forståeligt og nødvendigt.

Forståeligt, fordi der må være grænser for detailstyringen af kommunale topfolk, hvis ledelsesansvar skal have reel betydning. Nødvendigt, fordi en tiltagende bureaukratisering hæmmer kommunernes muligheder for at forny velfærdssamfundet. I stedet er direktørerne og deres medarbejdere tvunget til at bruge stadig flere ressourcer på at udfylde skemaer og blanketter for at dokumentere økonomisk ansvarlighed over for staten.  Problemet har nået et omfang, hvor det – ifølge de kommunale oprørere – går ud over kommunernes kerneydelse, nemlig at levere velfærdsservice til borgerne.

I artiklen på side 6 giver flere af kommunaldirektørerne eksempler på omfanget af det statslige kontrolapparat. Eksemplerne kan uddybes med adskilligt flere – og det vil Mandag Morgen gøre i de kommende uger. Tilsammen tegner de et billede af et stadig mere fintmasket kontrolsamfund, som er opstået stik imod alle hensigter. Igennem en lang årrække har vi hørt den ene regering efter den anden erklære krig mod regeltyranniet og det omsiggribende bureaukrati. Denne regering gør ingen undtagelse.

Ved sin tiltrædelse annoncerede den således en snarlig ”tillidsreform” i den offentlige sektor. Der skulle skabes ”rum for større fagligt ansvar og gives plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning”. Ambitionen fra regeringens side var klar: ”Styringen af den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer”. Flotte ord fra det sorte tårn i Ørestaden.

Men enten er et eller andet gået helt galt i den proces, eller også har parterne en meget forskellig opfattelse af begreberne ”tillidsreform” og ”større fagligt ansvar”. Det er i hvert fald højst usædvanligt og dybt bekymrende, at ledelsen i kommunaldirektørernes forening, KOMDIR, anført af formanden, Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus, retter en så skarp kritik mod finansminister Bjarne Corydon og de andre navngivne ministre for at have kammet over i detailstyring og undermineret mulighederne for at levere den bedst mulige service til borgerne.

Derfor er der gode grunde til at tage kritikken dybt alvorlig. Det er ikke alene et spørgsmål om kommunernes frihedsgrader og muligheder for at løse deres opgaver, udspillet kan også opfattes som et wake-up call til såvel den nuværende som fremtidige regeringer om, at vi har nået – eller er ved at passere – smertegrænsen for, hvor meget man kan bureaukratisere et samfund og samtidig forvente, at det skal være et af verdens mest innovative.

Innovation handler bl.a. om frihedsgrader, om at nytænke – ofte under ydre pres. Kommunerne oplever presset stærkere end nogensinde, så den forudsætning er opfyldt. De har også fået opstillet klare økonomiske mål, der lægger loft over deres udgifter i fire år. Samtidig forventes de at levere stadig bedre service til borgerne. At få disse ender til at mødes kræver mere innovation end nogensinde – det kræver, at kommunerne får mulighed for at eksperimentere. Med andre ord kræver det, at de kommunale topchefer får større ansvar og mere selvstændighed, også jævnfør regeringens eget grundlag.  

Hvis regeringen skulle være i tvivl om kommunernes evne til at levere nytænkningen, kunne den finde svarene på Velfærdens Innovationsdag, hvor Mandag Morgen gennem flere år har samlet over tusinde kommunale ledere og nøglepersoner for at drøfte og dele viden om fremtidens velfærdssamfund – senest den 23. januar i år. Disse arrangementer er i sig selv et udtryk for omfanget af innovationskraften i store dele af den kommunale sektor. Det er den, der skal motiveres.

[quote align="right" author=""]Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.[/quote]

Hvilke overvejelser der har drevet regeringen, anført af Bjarne Corydon, til at gå imod dens egne løfter, er fortsat en gåde – ud over at det må handle om en dyb og indgroet mistillid til kommunerne. Den mistillid har tidligere været begrundet, men er det ikke længere. Derfor ville det være naturligt at kvittere med gennemførelsen af den bebudede tillidsreform. I stedet fornemmer man en snert af fortsat mistillid i Bjarne Corydons reaktion på kritikken af den overdrevne økonomistyring. Den begrunder han med, at ”vi skal sørge for, at pengene ikke spises op af utilsigtet overforbrug et sted i systemet”. Man spørger sig, om Corydon taler om de samme kommuner, som ikke bare har overholdt budgetloftet, men brugt færre penge, end de har aftalt med regeringen.

Tilsvarende er hans varme støtte til privatisering af flere velfærdsydelser heller ikke just udtryk for stor tillid. Ideen har mange indlysende fordele, men aftegner samtidig holdninger og opfattelser, der også kan forklare regeringens – ikke mindst Finansministeriets – ønske om at sætte sig tungt på kommunernes hverdag

Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.

Om et par måneder starter forhandlingerne om kommunernes økonomi. Det er en krævende og forudsigelig øvelse, der efter al sandsynlighed ender med forudsigelige resultater: Der spares lidt her og omfordeles lidt der. Alt sammen til tonerne af de sædvanlige udmeldinger om vanskelige forhandlinger, der – under de givne betingelser – ender med det bedst opnåelige resultat.

Tænk nu, hvis parterne under indtryk af oprørsstemningen og den tilsyneladende dybe kløft besluttede at gribe forhandlingerne anderledes an i 2014. Realiteten er, at de to parter har brug for hinanden – er afhængige af hinanden – og derfor nødvendigvis må skabe et tillidsforhold. Alt andet er uacceptabelt.

Og hvis man tænker videre, kunne parterne vælge at starte forhandlingerne med at drøfte tillid frem for økonomi.  Det drejer sig ikke kun om et magtopgør mellem to af samfundets mest centrale aktører. Det er et forhold, der angår os alle – om forvaltningen og udviklingen af vores fælles velfærdsydelser. Det er dybt absurd og ironisk, at netop det samfund i verden, der rangeres som det mest tillidsfulde, skal opleve så dyb en mistillid mellem de vigtigste magthavere. Her er der hårdt og akut brug for en ny strategi.

Som udgangspunkt kunne regeringen forlade den traditionelle opfattelse af, at kommunerne er administratorer af statsligt fastlagte velfærdsydelser, og i højere grad betragte dem som centre for både varetagelse og innovation af velfærdsydelser. I stedet for at øge den finansielle detailstyring af kommunernes hverdag, kunne regeringen motivere dem til at nytænke fremtidens velfærdssamfund.

Den strategi ville ikke alene udløse en række nye initiativer og ideer til gavn for almenvellet. Den kunne også skabe bedre forudsætninger for det offentlig-private samarbejde, som finansministeren er stærk fortaler for, og udvikle ny vækst. Innovation baseret på grænseoverskridende åbent samspil kan udløse en kædereaktion af positive begivenheder. Her kunne kommunerne spille en spændende rolle – forudsat at de nød den nødvendige tillid og støtte fra regeringen, det vil sige blev motiverede til at nytænke frem for, at regeringen spændte dem op i stadig mere komplekse og tidskrævende kontrolsystemer. Det er ikke alene dårligt politisk lederskab. Det dræner hele samfundet for vigtige ressourcer.

Kontrol er godt, men tillid bedre. Det er værdigrundlaget for et samfund, der vil tælles blandt de mest tillidsfulde. Nu er det op til regeringen at demonstrere, at den også deler den opfattelse.

Forrige artikel Når penge ikke er problemet Næste artikel Hajen, der åd vores fremtid
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.