Nødvendigt oprør mod kontrolsamfundet

Kommunaldirektørernes oprør mod Bjarne Corydon og andre ”kommunale” ministre er både forståeligt og nødvendigt.

Forståeligt, fordi der må være grænser for detailstyringen af kommunale topfolk, hvis ledelsesansvar skal have reel betydning. Nødvendigt, fordi en tiltagende bureaukratisering hæmmer kommunernes muligheder for at forny velfærdssamfundet. I stedet er direktørerne og deres medarbejdere tvunget til at bruge stadig flere ressourcer på at udfylde skemaer og blanketter for at dokumentere økonomisk ansvarlighed over for staten.  Problemet har nået et omfang, hvor det – ifølge de kommunale oprørere – går ud over kommunernes kerneydelse, nemlig at levere velfærdsservice til borgerne.

I artiklen på side 6 giver flere af kommunaldirektørerne eksempler på omfanget af det statslige kontrolapparat. Eksemplerne kan uddybes med adskilligt flere – og det vil Mandag Morgen gøre i de kommende uger. Tilsammen tegner de et billede af et stadig mere fintmasket kontrolsamfund, som er opstået stik imod alle hensigter. Igennem en lang årrække har vi hørt den ene regering efter den anden erklære krig mod regeltyranniet og det omsiggribende bureaukrati. Denne regering gør ingen undtagelse.

Ved sin tiltrædelse annoncerede den således en snarlig ”tillidsreform” i den offentlige sektor. Der skulle skabes ”rum for større fagligt ansvar og gives plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning”. Ambitionen fra regeringens side var klar: ”Styringen af den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer”. Flotte ord fra det sorte tårn i Ørestaden.

Men enten er et eller andet gået helt galt i den proces, eller også har parterne en meget forskellig opfattelse af begreberne ”tillidsreform” og ”større fagligt ansvar”. Det er i hvert fald højst usædvanligt og dybt bekymrende, at ledelsen i kommunaldirektørernes forening, KOMDIR, anført af formanden, Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus, retter en så skarp kritik mod finansminister Bjarne Corydon og de andre navngivne ministre for at have kammet over i detailstyring og undermineret mulighederne for at levere den bedst mulige service til borgerne.

Derfor er der gode grunde til at tage kritikken dybt alvorlig. Det er ikke alene et spørgsmål om kommunernes frihedsgrader og muligheder for at løse deres opgaver, udspillet kan også opfattes som et wake-up call til såvel den nuværende som fremtidige regeringer om, at vi har nået – eller er ved at passere – smertegrænsen for, hvor meget man kan bureaukratisere et samfund og samtidig forvente, at det skal være et af verdens mest innovative.

Innovation handler bl.a. om frihedsgrader, om at nytænke – ofte under ydre pres. Kommunerne oplever presset stærkere end nogensinde, så den forudsætning er opfyldt. De har også fået opstillet klare økonomiske mål, der lægger loft over deres udgifter i fire år. Samtidig forventes de at levere stadig bedre service til borgerne. At få disse ender til at mødes kræver mere innovation end nogensinde – det kræver, at kommunerne får mulighed for at eksperimentere. Med andre ord kræver det, at de kommunale topchefer får større ansvar og mere selvstændighed, også jævnfør regeringens eget grundlag.  

Hvis regeringen skulle være i tvivl om kommunernes evne til at levere nytænkningen, kunne den finde svarene på Velfærdens Innovationsdag, hvor Mandag Morgen gennem flere år har samlet over tusinde kommunale ledere og nøglepersoner for at drøfte og dele viden om fremtidens velfærdssamfund – senest den 23. januar i år. Disse arrangementer er i sig selv et udtryk for omfanget af innovationskraften i store dele af den kommunale sektor. Det er den, der skal motiveres.

[quote align="right" author=""]Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.[/quote]

Hvilke overvejelser der har drevet regeringen, anført af Bjarne Corydon, til at gå imod dens egne løfter, er fortsat en gåde – ud over at det må handle om en dyb og indgroet mistillid til kommunerne. Den mistillid har tidligere været begrundet, men er det ikke længere. Derfor ville det være naturligt at kvittere med gennemførelsen af den bebudede tillidsreform. I stedet fornemmer man en snert af fortsat mistillid i Bjarne Corydons reaktion på kritikken af den overdrevne økonomistyring. Den begrunder han med, at ”vi skal sørge for, at pengene ikke spises op af utilsigtet overforbrug et sted i systemet”. Man spørger sig, om Corydon taler om de samme kommuner, som ikke bare har overholdt budgetloftet, men brugt færre penge, end de har aftalt med regeringen.

Tilsvarende er hans varme støtte til privatisering af flere velfærdsydelser heller ikke just udtryk for stor tillid. Ideen har mange indlysende fordele, men aftegner samtidig holdninger og opfattelser, der også kan forklare regeringens – ikke mindst Finansministeriets – ønske om at sætte sig tungt på kommunernes hverdag

Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.

Om et par måneder starter forhandlingerne om kommunernes økonomi. Det er en krævende og forudsigelig øvelse, der efter al sandsynlighed ender med forudsigelige resultater: Der spares lidt her og omfordeles lidt der. Alt sammen til tonerne af de sædvanlige udmeldinger om vanskelige forhandlinger, der – under de givne betingelser – ender med det bedst opnåelige resultat.

Tænk nu, hvis parterne under indtryk af oprørsstemningen og den tilsyneladende dybe kløft besluttede at gribe forhandlingerne anderledes an i 2014. Realiteten er, at de to parter har brug for hinanden – er afhængige af hinanden – og derfor nødvendigvis må skabe et tillidsforhold. Alt andet er uacceptabelt.

Og hvis man tænker videre, kunne parterne vælge at starte forhandlingerne med at drøfte tillid frem for økonomi.  Det drejer sig ikke kun om et magtopgør mellem to af samfundets mest centrale aktører. Det er et forhold, der angår os alle – om forvaltningen og udviklingen af vores fælles velfærdsydelser. Det er dybt absurd og ironisk, at netop det samfund i verden, der rangeres som det mest tillidsfulde, skal opleve så dyb en mistillid mellem de vigtigste magthavere. Her er der hårdt og akut brug for en ny strategi.

Som udgangspunkt kunne regeringen forlade den traditionelle opfattelse af, at kommunerne er administratorer af statsligt fastlagte velfærdsydelser, og i højere grad betragte dem som centre for både varetagelse og innovation af velfærdsydelser. I stedet for at øge den finansielle detailstyring af kommunernes hverdag, kunne regeringen motivere dem til at nytænke fremtidens velfærdssamfund.

Den strategi ville ikke alene udløse en række nye initiativer og ideer til gavn for almenvellet. Den kunne også skabe bedre forudsætninger for det offentlig-private samarbejde, som finansministeren er stærk fortaler for, og udvikle ny vækst. Innovation baseret på grænseoverskridende åbent samspil kan udløse en kædereaktion af positive begivenheder. Her kunne kommunerne spille en spændende rolle – forudsat at de nød den nødvendige tillid og støtte fra regeringen, det vil sige blev motiverede til at nytænke frem for, at regeringen spændte dem op i stadig mere komplekse og tidskrævende kontrolsystemer. Det er ikke alene dårligt politisk lederskab. Det dræner hele samfundet for vigtige ressourcer.

Kontrol er godt, men tillid bedre. Det er værdigrundlaget for et samfund, der vil tælles blandt de mest tillidsfulde. Nu er det op til regeringen at demonstrere, at den også deler den opfattelse.

Forrige artikel Når penge ikke er problemet Næste artikel Hajen, der åd vores fremtid

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.