Nødvendigt oprør mod kontrolsamfundet

Kommunaldirektørernes oprør mod Bjarne Corydon og andre ”kommunale” ministre er både forståeligt og nødvendigt.

Forståeligt, fordi der må være grænser for detailstyringen af kommunale topfolk, hvis ledelsesansvar skal have reel betydning. Nødvendigt, fordi en tiltagende bureaukratisering hæmmer kommunernes muligheder for at forny velfærdssamfundet. I stedet er direktørerne og deres medarbejdere tvunget til at bruge stadig flere ressourcer på at udfylde skemaer og blanketter for at dokumentere økonomisk ansvarlighed over for staten.  Problemet har nået et omfang, hvor det – ifølge de kommunale oprørere – går ud over kommunernes kerneydelse, nemlig at levere velfærdsservice til borgerne.

I artiklen på side 6 giver flere af kommunaldirektørerne eksempler på omfanget af det statslige kontrolapparat. Eksemplerne kan uddybes med adskilligt flere – og det vil Mandag Morgen gøre i de kommende uger. Tilsammen tegner de et billede af et stadig mere fintmasket kontrolsamfund, som er opstået stik imod alle hensigter. Igennem en lang årrække har vi hørt den ene regering efter den anden erklære krig mod regeltyranniet og det omsiggribende bureaukrati. Denne regering gør ingen undtagelse.

Ved sin tiltrædelse annoncerede den således en snarlig ”tillidsreform” i den offentlige sektor. Der skulle skabes ”rum for større fagligt ansvar og gives plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning”. Ambitionen fra regeringens side var klar: ”Styringen af den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer”. Flotte ord fra det sorte tårn i Ørestaden.

Men enten er et eller andet gået helt galt i den proces, eller også har parterne en meget forskellig opfattelse af begreberne ”tillidsreform” og ”større fagligt ansvar”. Det er i hvert fald højst usædvanligt og dybt bekymrende, at ledelsen i kommunaldirektørernes forening, KOMDIR, anført af formanden, Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus, retter en så skarp kritik mod finansminister Bjarne Corydon og de andre navngivne ministre for at have kammet over i detailstyring og undermineret mulighederne for at levere den bedst mulige service til borgerne.

Derfor er der gode grunde til at tage kritikken dybt alvorlig. Det er ikke alene et spørgsmål om kommunernes frihedsgrader og muligheder for at løse deres opgaver, udspillet kan også opfattes som et wake-up call til såvel den nuværende som fremtidige regeringer om, at vi har nået – eller er ved at passere – smertegrænsen for, hvor meget man kan bureaukratisere et samfund og samtidig forvente, at det skal være et af verdens mest innovative.

Innovation handler bl.a. om frihedsgrader, om at nytænke – ofte under ydre pres. Kommunerne oplever presset stærkere end nogensinde, så den forudsætning er opfyldt. De har også fået opstillet klare økonomiske mål, der lægger loft over deres udgifter i fire år. Samtidig forventes de at levere stadig bedre service til borgerne. At få disse ender til at mødes kræver mere innovation end nogensinde – det kræver, at kommunerne får mulighed for at eksperimentere. Med andre ord kræver det, at de kommunale topchefer får større ansvar og mere selvstændighed, også jævnfør regeringens eget grundlag.  

Hvis regeringen skulle være i tvivl om kommunernes evne til at levere nytænkningen, kunne den finde svarene på Velfærdens Innovationsdag, hvor Mandag Morgen gennem flere år har samlet over tusinde kommunale ledere og nøglepersoner for at drøfte og dele viden om fremtidens velfærdssamfund – senest den 23. januar i år. Disse arrangementer er i sig selv et udtryk for omfanget af innovationskraften i store dele af den kommunale sektor. Det er den, der skal motiveres.

[quote align="right" author=""]Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.[/quote]

Hvilke overvejelser der har drevet regeringen, anført af Bjarne Corydon, til at gå imod dens egne løfter, er fortsat en gåde – ud over at det må handle om en dyb og indgroet mistillid til kommunerne. Den mistillid har tidligere været begrundet, men er det ikke længere. Derfor ville det være naturligt at kvittere med gennemførelsen af den bebudede tillidsreform. I stedet fornemmer man en snert af fortsat mistillid i Bjarne Corydons reaktion på kritikken af den overdrevne økonomistyring. Den begrunder han med, at ”vi skal sørge for, at pengene ikke spises op af utilsigtet overforbrug et sted i systemet”. Man spørger sig, om Corydon taler om de samme kommuner, som ikke bare har overholdt budgetloftet, men brugt færre penge, end de har aftalt med regeringen.

Tilsvarende er hans varme støtte til privatisering af flere velfærdsydelser heller ikke just udtryk for stor tillid. Ideen har mange indlysende fordele, men aftegner samtidig holdninger og opfattelser, der også kan forklare regeringens – ikke mindst Finansministeriets – ønske om at sætte sig tungt på kommunernes hverdag

Regeringen har lovet en tillidsreform, men synes i stedet at praktisere en mistillidsreform. Intet under, at de kommunale topchefer siger fra og udbeder sig en forklaring.

Om et par måneder starter forhandlingerne om kommunernes økonomi. Det er en krævende og forudsigelig øvelse, der efter al sandsynlighed ender med forudsigelige resultater: Der spares lidt her og omfordeles lidt der. Alt sammen til tonerne af de sædvanlige udmeldinger om vanskelige forhandlinger, der – under de givne betingelser – ender med det bedst opnåelige resultat.

Tænk nu, hvis parterne under indtryk af oprørsstemningen og den tilsyneladende dybe kløft besluttede at gribe forhandlingerne anderledes an i 2014. Realiteten er, at de to parter har brug for hinanden – er afhængige af hinanden – og derfor nødvendigvis må skabe et tillidsforhold. Alt andet er uacceptabelt.

Og hvis man tænker videre, kunne parterne vælge at starte forhandlingerne med at drøfte tillid frem for økonomi.  Det drejer sig ikke kun om et magtopgør mellem to af samfundets mest centrale aktører. Det er et forhold, der angår os alle – om forvaltningen og udviklingen af vores fælles velfærdsydelser. Det er dybt absurd og ironisk, at netop det samfund i verden, der rangeres som det mest tillidsfulde, skal opleve så dyb en mistillid mellem de vigtigste magthavere. Her er der hårdt og akut brug for en ny strategi.

Som udgangspunkt kunne regeringen forlade den traditionelle opfattelse af, at kommunerne er administratorer af statsligt fastlagte velfærdsydelser, og i højere grad betragte dem som centre for både varetagelse og innovation af velfærdsydelser. I stedet for at øge den finansielle detailstyring af kommunernes hverdag, kunne regeringen motivere dem til at nytænke fremtidens velfærdssamfund.

Den strategi ville ikke alene udløse en række nye initiativer og ideer til gavn for almenvellet. Den kunne også skabe bedre forudsætninger for det offentlig-private samarbejde, som finansministeren er stærk fortaler for, og udvikle ny vækst. Innovation baseret på grænseoverskridende åbent samspil kan udløse en kædereaktion af positive begivenheder. Her kunne kommunerne spille en spændende rolle – forudsat at de nød den nødvendige tillid og støtte fra regeringen, det vil sige blev motiverede til at nytænke frem for, at regeringen spændte dem op i stadig mere komplekse og tidskrævende kontrolsystemer. Det er ikke alene dårligt politisk lederskab. Det dræner hele samfundet for vigtige ressourcer.

Kontrol er godt, men tillid bedre. Det er værdigrundlaget for et samfund, der vil tælles blandt de mest tillidsfulde. Nu er det op til regeringen at demonstrere, at den også deler den opfattelse.

Forrige artikel Når penge ikke er problemet Næste artikel Hajen, der åd vores fremtid

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.