Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

MM Special: Et valg om Europas fremtid

Danmark er et særligt tilfælde i EU. På den ene side findes der ikke noget land i unionen, hvor borgerne i mindre grad føler sig som europæere.

På den anden side er danskerne samtidig de mest tillidsfulde borgere, når det gælder troen på, at både deres nationale politiske system og det europæiske politiske system fungerer så tilfredsstillende, at det er værd at bevare.

Dette billede af danske vælgeres grundholdninger til EU er beskrevet i en omfattende analyse af vælgerkorpsene i EU-landene, som tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) netop har offentliggjort forud for valgene til Europa-Parlamentet 23. – 26. maj.

Rapporten 'What Europeans Really Want: Five Myths Debunked' baserer sig på interviews med 46.000 stemmeberettigede personer i 14 lande, og den afliver, som titlen antyder, fem myter om de væsentligste strømninger i de politiske udviklinger i EU-landene.

En af myterne er, at folk i Østeuropa er imod EU, mens folk i vest er for. Det er langt fra korrekt. Eksempelvis er det de ungarske vælgere, der i videst udstrækning erklærer sig enige i et udsagn om, at det at være europæer er lige så vigtigt for dem, som det er at være ungarer. Mens tallet i Ungarn er over 60 procent, er det i Danmark kun 27 procent, der svarer, at det for dem er lige så vigtigt at være europæer, som det er at være dansker.

Når det gælder tilliden til politik både på nationalt niveau og på EU-niveau, er billedet nærmest diametralt modsat. Her er Danmark helt ubestridt topscorer med hele 55 procent af danskerne, der udtaler tillid til det politiske system i både Danmark og EU. Her det tilsvarende tal i Ungarn 22 procent, mens den er helt gal i Grækenland, Italien og Frankrig, hvor under 10 procent af vælgerne har tillid til national politik og politik i EU.

En anden myte, som analysen punkterer, er, at det kommende EU-valg skulle blive en folkeafstemning om indvandring på tværs af hele EU. Det gør det ikke, eftersom vælgerne i en række lande i syd og øst er lige så bekymrede for udvandring, som de er for indvandring. Omvendt viser analysen også, at de europæiske vælgere på tværs af landegrænserne anser radikal islam for at være den største trussel mod Europa – større end både det krigeriske Rusland og klimaforandringerne. 

Volatilt vælgerkorps

Mens de danske vælgere skiller sig ud som pragmatiske og reformorienterede, er det overordnede billede på tværs af EU helt anderledes. Næsten fire ud af ti vælgere i EU-landene – 38 procent – giver udtryk for, at de drømmer om en 'revolution' i forhold til de politiske systemer både nationalt og på EU-niveau.

Rapporten fra ECFR indeholder udover det omfattende talmateriale også en original analyse af de mange bevægelser, der finder sted både på nationalt og europæisk niveau. Ud over eksperter fra ECFR er også den anerkendte bulgarske politolog Ivan Krastev en af hovedforfatterne bag analysen, der advarer om, at det europæiske vælgerkorps er volatilt, altså svingende og uforudsigeligt, og at aktuelle begivenheder vil kunne forårsage store vælgervandringer forud for valget.

"EU blev skabt af samfund, som frygtede deres fortid. Nu frygter europæerne fremtiden. Det handler ikke kun om desillusion over for de europæiske institutioner i Bruxelles. Mange mennesker oplever, at national politik hvilede på en samfundskontrakt, som nu er brudt sammen," skriver forfatterne.

Fire vælgerklaner

I analysen deles det europæiske vælgerkorps op i fire klaner, der deler holdninger på tværs af landegrænser, og som forfatterne som et kommunikationsmæssigt trick har givet navne efter grupperinger, som optræder i den populære HBO-serie 'Game of Thrones' (se side ??).

Den første klan – den største gruppe på 38 procent af EU's vælgere – er en gruppe, der har mange fællestræk med De Gule Veste i Frankrig, der sammen med Italien og Grækenland har de fleste af disse revolutionært indstillede vælgere. Denne gruppe af desillusionerede vælgere med lav tillid til systemet sammenligner analysen med de religiøse 'Sparrows' i serien.

Den anden klan består af de vælgere, der har tillid til systemet både nationalt og i EU, og som vil bevare det. De hører hjemme i det kongeloyale 'Stark'-hus fra 'Game of Thrones' og udgør 24 procent af vælgerne i EU. De fleste medlemmer af denne systembevarende stamme bor i Tyskland, Danmark og Sverige – men de findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet. De har den højeste uddannelse og indkomst blandt de fire stammer.

Den tredje klan er proeuropæere, der er skuffede over deres nationale regeringer og håber, at EU kan give dem en bedre tilværelse. I virkelighedens verden findes de primært i Spanien, Rumænien, Ungarn, Polen og Slovakiet. I 'Game of Thrones' er det dragemoderen og slavebefrieren Daenerys Targaryen, der samler denne flok om den fælles sag. De udgør også 24 procent af vælgerne og er den yngste og den fattigste af de fire stammer.

Den fjerde klan er de nationalt sindede EU-skeptikere, der udgør 14 procent af vælgerne med størst tilslutning i Østrig, Italien og Danmark. De har den højeste gennemsnitsalder af de fire stammer og repræsenteres i tv-serien af de 'Frie Folk', der nægter at underlægge sig nogen andre fællesskaber end deres eget. Se en mere detaljeret beskrivelse af de fire klaner nederst i artiklen.

Hvis hver fjerde vælger er tilfreds med systemet, fire ud af ti helt har mistet tilliden til det, hver fjerde vil have EU til at klare ærterne, og hver syvende vil have magten tilbage til nationalstaten – så er det næppe sandsynligt, at den ukomplicerede idyl indfinder sig i europæisk politik.

Også selv om der er fællestræk på tværs af de europæiske vælgerkorps.

Eller sagt på Game of Thrones'sk, så er bred enighed og opbakning om en af de fire retninger for EU nogenlunde ligeså sandsynligt som, at freden lægger sig over de syv kongedømmer i verdensdelen 'Westeros' under en evig og bredt respekteret regent på 'Jerntronen'.

For at komplicere det hele yderligere, står det samtidig klart, at der på tværs af landene er et meget højt antal borgere, der enten slet ikke vil stemme, eller som endnu ikke har besluttet sig for, hvordan de vil stemme. Med andre ord er der ifølge rapporten endnu hele 97 millioner uafklarede vælgere.

Selv hos traditionelle midterpartier er trofastheden meget lav, og i det hele taget er vælgernes adfærd ekstremt vanskelig at forudsige. Den situation indebærer både risici og muligheder for partistrateger forud for valget.

Hele Danmark melder sig ind i EU

Billedet af danskerne som pragmatiske, usentimentale og reformkrævende europæiske vælgere understreges af det nybrud, der er sket i danske partiers europapolitik forud for valget 26. maj.

Den nye og helt centrale udvikling er, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har lagt deres historiske og radikale EU-modstand på hylden. I stedet vil begge partier engagere sig i udviklingen af fremtidens EU gennem reformer af det nuværende EU, som de er meget kritisk over for. Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil fra hver deres fløj kæmpe for politiske mærkesager sammen med ligesindede i Europa-Parlamentet. De vil ikke længere ud af EU. De vil forandre det indefra.

Radikal EU-modstand i Danmark findes derfor i dag kun i Folkebevægelsen mod EU og hos Nye Borgerlige, som vil kunne profitere af de store fløjpartiers nye EU-kurs, mens det årtier gamle europapolitiske samarbejde hen over midten i Folketinget er på vej ud.

DF's nye stamme

Dansk Folkeparti markerede sit skifte ved først i april at sende europaparlamentariker Anders Vistisen til stiftende møde i Milano med Italiens Matteo Salvini i en ny tværeuropæisk alliance for et "Fornuftens Europa". Derefter inviterede Dansk Folkeparti Marine Le Pen, leder af National Samling i Frankrig, til København med visit på Christiansborg og konference hos Det Udenrigspolitiske Selskab i Berlingskes lokaler.

Le Pen-bevægelsen, som Dansk Folkeparti for 15 år siden "ikke ville røre med en ildtang", blev nu i ægte demokratisk ånd introduceret til det konservative Danmark. I det nye Europa-Parlament vil Dansk Folkeparti sammen med ligesindede fra hele EU arbejde for den reformdagsorden for EU, som Marine Le Pen ridsede op på Berlingske. Nok det tætteste, man kommer på en formaliseret stammedannelse som den, tænketanken beskriver som 'nationalister' eller 'Frie Folk'.

Den franske partileder har opgivet modstanden mod euroen og dermed reelt opgivet at nedlægge EU. Nu vil hun i stedet reformere EU ved at afskaffe EU-Kommissionen og skabe et nationernes Europa, hvor globalisering afløses af "lokalisering", og EU fører en protektionistisk politik over for USA og Kina. Den slags politik er et stort skifte for Dansk Folkeparti, der hidtil har siddet i gruppe med blandt andre britiske Brexit-tilhængere i ECR-gruppen i Europa-Parlamentet. Valget 26. maj vil vise, om vælgerne synes godt om Dansk Folkepartis samarbejde med politikere som Salvini og Le Pen, eller om DF så at sige er løbet forud for deres vælgere.

Enhedslistens nye tro på EU-løsninger

På den modsatte politiske fløj markerede Enhedslisten sit nye engagement på den europæiske politiske scene, da man 24. april fremlagde et fælleseuropæisk klimaudspil sammen med de nye europæiske allierede i sammenslutningen 'Now, The People!'. Sammen med repræsentanter fra ligesindede partier i Frankrig, Spanien, Portugal, Sverige og Finland kræver Enhedslisten her, at EU's klimamålsætninger bliver langt mere ambitiøse, ligesom man ønsker sig store summer investeret i blandt andet en europæisk togfond, en grøn investeringsfond og en række andre klimagavnlige initiativer.

At både Dansk Folkeparti og Enhedslisten således engagerer sig proaktivt – om end stærkt kritisk – i EU, underbygger endnu en af hovedkonklusionerne i rapporten fra ECFR, nemlig at det er en myte, at alle europæiske valg i virkeligheden handler om national politik. Netop fordi både EU-positive og EU-skeptiske partier danner alliancer på tværs af landegrænser, kan dette års valg ifølge ECFR blive det første ægte transnationale valg i EU.

Europa er delt på helt nye måder

Den femte myte, forfatterne mener at kunne aflive, handler om, at Europa hovedsageligt er delt mellem øst og vest. I stedet påpeger de, at mange syd- og østeuropæere ser EU som et værn mod dårlige nationale ledere, ligesom der både i øst og vest er store forskelle mellem nord og syd.

Susi Dennison, der er en af de tre forfattere til ECFR-analysen, konstaterer, at europæisk politik befinder sig i en alvorlig situation.

"Næsten tre ud af fire EU-borgere mener, at deres nationale system, EU-systemet eller begge systemer er brudt sammen. De frygter fremtiden mere end fortiden. Politikere over hele EU må lytte til dette alarmsignal og tilbyde troværdige løfter om realistiske forandringer," sagde Dennison i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.

Selv om stort set alle danske partier nu har erkendt, at EU er kommet for at blive, betyder det langt fra, at man er interesseret i, at EU forbliver, som det er. Tværtimod mener 37 procent af de danske vælgere, at EU ofte forhindrer danske politikere i at gøre, hvad der er bedst for Danmark. Se figur 2. Uanset om dette er korrekt eller en myte, står det klart, at de danske vælgere kræver af deres repræsentanter i Europa-Parlamentet, at EU leverer reelle løsninger på reelle udfordringer.

Europas kamp mellem klaner

Vælgerskaren i EU er langtfra et stabilt og forudsigeligt fællesskab af borgere, organiseret i politiske partier. Det euro­pæiske politiske system er derimod de­genereret til en uforudsigelig slagmark, hvor alliancer er kortvarige: Det ene øje­blik holder partier sammen, mens de i næste øjeblik opfører sig som fjender.

“I den brutale kamp om indflydelse er mange villige til at bruge beskidte kneb og konspirationsteorier til at fremme deres egen agenda. På den måde minder euro­pæisk politik mere om Game of Thrones end om det demokratiske ideal fra Athen,” skriver European Council on Foreign Re­lations i sin rapport ‘What Europeans Re­ally Want: Five Myths Debunked’.

Tænketanken bruger den populære tv-serie til at forklare de europæiske vælger­gruppers værdi- og interessefællesskaber på tværs af grænser.

"House of Stark" - De systembevarende

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Familien Stark er hovedpersoner i Game of Thrones og er seriens svar på en kernefa­milie (hvis man kan kalde en familie med bastarder, gidsler og ulve for en kernefa­milie). Alle familiemedlemmer er “gode” og har en høj moral. Uanset hvad de udsættes for af brutale ting, opretholder de en tro på det gode.

EU: I denne gruppe hersker der en tiltro til systemet, både på nationalt niveau og i EU. Politik følger de sædvanlige spil­leregler, og du kan opnå indflydelse ved at stemme.

GoT: I Game of Thrones bliver familien Stark ved med at følge de traditionelle regler og normer, selv om andre fami­lier ser stort på disse fastlagte regler.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Cirka 50 år – men mange af de yngre medlemmer har ikke tænkt sig at stemme
  • Køn: Flest mænd, men fordelingen er tilnærmelsesvis repræsentativ på mænd og kvinder
  • Hvor: Størst i Tyskland, Danmark og Sverige, men findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet
  • Andet: Øvre middelklasse. Har ofte minimum en ung­domsuddannelse.

"The Sparrows" - De Gule Veste

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: The Spar­rows, spurvene, er en religiøs gruppe, der i en periode er meget magtfuld. Medlemmerne lever i fattigdom og ud fra devisen om, at sammen kan man klare alt. Men under ydmygheden gemmer sig også et magtbegær.

EU: Denne gruppe har fuldstændigt mistet tiltroen til både EU og deres nationale politiske systemer. De mener, at systemet er i stykker, og at der ikke længere kan komme noget godt ud af det. Løsningen er en revolution, der tillader samfundet at starte forfra.

GoT: I Game of Thrones ser man en lignende bevægelse i the high sparrow (ypperstepræsten), der samler masserne (bottom-up) i en politisk bevægelse og bruger vold som våben mod den korrupte elite, der har siddet på den politiske magt i århundreder.

  • Andel: 38 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: De fleste er over 50 år
  • Køn: Lidt flere kvinder end mænd, især i Frankrig og Italien
  • Hvor: Størst i Frankrig, Grækenland og Italien
  • Andet: De er hverken højre- eller venstreorienterede. Cirka samme indkomstniveau som i House of Stark.

"The Daeneryses" - EU-tilhængere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Daenerys Targaryen har været på flugt, siden hendes far, der var konge, blev slået ihjel. Hendes mission er at tilbageerobre tronen, og på vejen formår hun at samle en kæmpemæssig hær, sætte tu­sindvis af slaver fri og blive mor til tre drager.

EU: Den gængse holdning i denne gruppe er, at de nationale politiske systemer er i stykker, og at problemerne skal løses gennem EU.

GoT: Meget ligesom karakteren Daenerys Targaryen, dra­gemoder og slavebefrier i Game of Thrones, nærer denne gruppe et ønske om at sætte europæerne fri fra de lænker, som deres respektive nationalstater fastholder dem i.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: 41 år
  • Køn: Forholdsvis lige kønsfordeling, men overrepræsenta­tion af kvinder i Østrig, Tjekkiet, Holland og Sverige
  • Hvor: Størst i Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Spa­nien
  • Andet: The Daeneryses er den vælgergruppe med den laveste indkomst. Består hovedsaligt af millennials og generation X.

"Det frie folk" - Nationalistiske EU-skeptikere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Det frie folk hører ikke under noget kongerige. De lever iso­leret, langt oppe nordpå, og alle andre betragter dem som vilde og uciviliserede. I realiteten fore­trækker de blot kulden og selvstændigheden frem for at ligge under for en konge.

EU: I denne gruppe mener folk, at EU er en farlig illusion, der underminerer national suverænitet. De vil gerne vende tilbage til at være egenrådige medlemsstater.

GoT: Gruppen minder om det ekstremt selvstændige frie folk i Game of Thrones, som sætter den personlige frihed over idea­listiske forsøg på at samle menneskeheden i et fællesskab.

  • Andel: 14 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Den ældste af de fire grupper
  • Køn: Forholdsvist lige fordeling. I nogle lande er der dog væ­sentlige forskelle: I Danmark består gruppen af 64 procent mænd og i Østrig 62 procent mænd. I Italien og Ungarn er der flest kvindelige medlemmer af gruppen
  • Hvor: Størst i Østrig, Danmark og Italien
  • Andet: Bedre stillet økonomisk end The Daeneryses. Består primært af baby-boomers og ligger til højre på den politiske skala.

Forrige artikel Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Næste artikel Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.