Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

MM Special: Et valg om Europas fremtid

Danmark er et særligt tilfælde i EU. På den ene side findes der ikke noget land i unionen, hvor borgerne i mindre grad føler sig som europæere.

På den anden side er danskerne samtidig de mest tillidsfulde borgere, når det gælder troen på, at både deres nationale politiske system og det europæiske politiske system fungerer så tilfredsstillende, at det er værd at bevare.

Dette billede af danske vælgeres grundholdninger til EU er beskrevet i en omfattende analyse af vælgerkorpsene i EU-landene, som tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) netop har offentliggjort forud for valgene til Europa-Parlamentet 23. – 26. maj.

Rapporten 'What Europeans Really Want: Five Myths Debunked' baserer sig på interviews med 46.000 stemmeberettigede personer i 14 lande, og den afliver, som titlen antyder, fem myter om de væsentligste strømninger i de politiske udviklinger i EU-landene.

En af myterne er, at folk i Østeuropa er imod EU, mens folk i vest er for. Det er langt fra korrekt. Eksempelvis er det de ungarske vælgere, der i videst udstrækning erklærer sig enige i et udsagn om, at det at være europæer er lige så vigtigt for dem, som det er at være ungarer. Mens tallet i Ungarn er over 60 procent, er det i Danmark kun 27 procent, der svarer, at det for dem er lige så vigtigt at være europæer, som det er at være dansker.

Når det gælder tilliden til politik både på nationalt niveau og på EU-niveau, er billedet nærmest diametralt modsat. Her er Danmark helt ubestridt topscorer med hele 55 procent af danskerne, der udtaler tillid til det politiske system i både Danmark og EU. Her det tilsvarende tal i Ungarn 22 procent, mens den er helt gal i Grækenland, Italien og Frankrig, hvor under 10 procent af vælgerne har tillid til national politik og politik i EU.

En anden myte, som analysen punkterer, er, at det kommende EU-valg skulle blive en folkeafstemning om indvandring på tværs af hele EU. Det gør det ikke, eftersom vælgerne i en række lande i syd og øst er lige så bekymrede for udvandring, som de er for indvandring. Omvendt viser analysen også, at de europæiske vælgere på tværs af landegrænserne anser radikal islam for at være den største trussel mod Europa – større end både det krigeriske Rusland og klimaforandringerne. 

Volatilt vælgerkorps

Mens de danske vælgere skiller sig ud som pragmatiske og reformorienterede, er det overordnede billede på tværs af EU helt anderledes. Næsten fire ud af ti vælgere i EU-landene – 38 procent – giver udtryk for, at de drømmer om en 'revolution' i forhold til de politiske systemer både nationalt og på EU-niveau.

Rapporten fra ECFR indeholder udover det omfattende talmateriale også en original analyse af de mange bevægelser, der finder sted både på nationalt og europæisk niveau. Ud over eksperter fra ECFR er også den anerkendte bulgarske politolog Ivan Krastev en af hovedforfatterne bag analysen, der advarer om, at det europæiske vælgerkorps er volatilt, altså svingende og uforudsigeligt, og at aktuelle begivenheder vil kunne forårsage store vælgervandringer forud for valget.

"EU blev skabt af samfund, som frygtede deres fortid. Nu frygter europæerne fremtiden. Det handler ikke kun om desillusion over for de europæiske institutioner i Bruxelles. Mange mennesker oplever, at national politik hvilede på en samfundskontrakt, som nu er brudt sammen," skriver forfatterne.

Fire vælgerklaner

I analysen deles det europæiske vælgerkorps op i fire klaner, der deler holdninger på tværs af landegrænser, og som forfatterne som et kommunikationsmæssigt trick har givet navne efter grupperinger, som optræder i den populære HBO-serie 'Game of Thrones' (se side ??).

Den første klan – den største gruppe på 38 procent af EU's vælgere – er en gruppe, der har mange fællestræk med De Gule Veste i Frankrig, der sammen med Italien og Grækenland har de fleste af disse revolutionært indstillede vælgere. Denne gruppe af desillusionerede vælgere med lav tillid til systemet sammenligner analysen med de religiøse 'Sparrows' i serien.

Den anden klan består af de vælgere, der har tillid til systemet både nationalt og i EU, og som vil bevare det. De hører hjemme i det kongeloyale 'Stark'-hus fra 'Game of Thrones' og udgør 24 procent af vælgerne i EU. De fleste medlemmer af denne systembevarende stamme bor i Tyskland, Danmark og Sverige – men de findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet. De har den højeste uddannelse og indkomst blandt de fire stammer.

Den tredje klan er proeuropæere, der er skuffede over deres nationale regeringer og håber, at EU kan give dem en bedre tilværelse. I virkelighedens verden findes de primært i Spanien, Rumænien, Ungarn, Polen og Slovakiet. I 'Game of Thrones' er det dragemoderen og slavebefrieren Daenerys Targaryen, der samler denne flok om den fælles sag. De udgør også 24 procent af vælgerne og er den yngste og den fattigste af de fire stammer.

Den fjerde klan er de nationalt sindede EU-skeptikere, der udgør 14 procent af vælgerne med størst tilslutning i Østrig, Italien og Danmark. De har den højeste gennemsnitsalder af de fire stammer og repræsenteres i tv-serien af de 'Frie Folk', der nægter at underlægge sig nogen andre fællesskaber end deres eget. Se en mere detaljeret beskrivelse af de fire klaner nederst i artiklen.

Hvis hver fjerde vælger er tilfreds med systemet, fire ud af ti helt har mistet tilliden til det, hver fjerde vil have EU til at klare ærterne, og hver syvende vil have magten tilbage til nationalstaten – så er det næppe sandsynligt, at den ukomplicerede idyl indfinder sig i europæisk politik.

Også selv om der er fællestræk på tværs af de europæiske vælgerkorps.

Eller sagt på Game of Thrones'sk, så er bred enighed og opbakning om en af de fire retninger for EU nogenlunde ligeså sandsynligt som, at freden lægger sig over de syv kongedømmer i verdensdelen 'Westeros' under en evig og bredt respekteret regent på 'Jerntronen'.

For at komplicere det hele yderligere, står det samtidig klart, at der på tværs af landene er et meget højt antal borgere, der enten slet ikke vil stemme, eller som endnu ikke har besluttet sig for, hvordan de vil stemme. Med andre ord er der ifølge rapporten endnu hele 97 millioner uafklarede vælgere.

Selv hos traditionelle midterpartier er trofastheden meget lav, og i det hele taget er vælgernes adfærd ekstremt vanskelig at forudsige. Den situation indebærer både risici og muligheder for partistrateger forud for valget.

Hele Danmark melder sig ind i EU

Billedet af danskerne som pragmatiske, usentimentale og reformkrævende europæiske vælgere understreges af det nybrud, der er sket i danske partiers europapolitik forud for valget 26. maj.

Den nye og helt centrale udvikling er, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har lagt deres historiske og radikale EU-modstand på hylden. I stedet vil begge partier engagere sig i udviklingen af fremtidens EU gennem reformer af det nuværende EU, som de er meget kritisk over for. Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil fra hver deres fløj kæmpe for politiske mærkesager sammen med ligesindede i Europa-Parlamentet. De vil ikke længere ud af EU. De vil forandre det indefra.

Radikal EU-modstand i Danmark findes derfor i dag kun i Folkebevægelsen mod EU og hos Nye Borgerlige, som vil kunne profitere af de store fløjpartiers nye EU-kurs, mens det årtier gamle europapolitiske samarbejde hen over midten i Folketinget er på vej ud.

DF's nye stamme

Dansk Folkeparti markerede sit skifte ved først i april at sende europaparlamentariker Anders Vistisen til stiftende møde i Milano med Italiens Matteo Salvini i en ny tværeuropæisk alliance for et "Fornuftens Europa". Derefter inviterede Dansk Folkeparti Marine Le Pen, leder af National Samling i Frankrig, til København med visit på Christiansborg og konference hos Det Udenrigspolitiske Selskab i Berlingskes lokaler.

Le Pen-bevægelsen, som Dansk Folkeparti for 15 år siden "ikke ville røre med en ildtang", blev nu i ægte demokratisk ånd introduceret til det konservative Danmark. I det nye Europa-Parlament vil Dansk Folkeparti sammen med ligesindede fra hele EU arbejde for den reformdagsorden for EU, som Marine Le Pen ridsede op på Berlingske. Nok det tætteste, man kommer på en formaliseret stammedannelse som den, tænketanken beskriver som 'nationalister' eller 'Frie Folk'.

Den franske partileder har opgivet modstanden mod euroen og dermed reelt opgivet at nedlægge EU. Nu vil hun i stedet reformere EU ved at afskaffe EU-Kommissionen og skabe et nationernes Europa, hvor globalisering afløses af "lokalisering", og EU fører en protektionistisk politik over for USA og Kina. Den slags politik er et stort skifte for Dansk Folkeparti, der hidtil har siddet i gruppe med blandt andre britiske Brexit-tilhængere i ECR-gruppen i Europa-Parlamentet. Valget 26. maj vil vise, om vælgerne synes godt om Dansk Folkepartis samarbejde med politikere som Salvini og Le Pen, eller om DF så at sige er løbet forud for deres vælgere.

Enhedslistens nye tro på EU-løsninger

På den modsatte politiske fløj markerede Enhedslisten sit nye engagement på den europæiske politiske scene, da man 24. april fremlagde et fælleseuropæisk klimaudspil sammen med de nye europæiske allierede i sammenslutningen 'Now, The People!'. Sammen med repræsentanter fra ligesindede partier i Frankrig, Spanien, Portugal, Sverige og Finland kræver Enhedslisten her, at EU's klimamålsætninger bliver langt mere ambitiøse, ligesom man ønsker sig store summer investeret i blandt andet en europæisk togfond, en grøn investeringsfond og en række andre klimagavnlige initiativer.

At både Dansk Folkeparti og Enhedslisten således engagerer sig proaktivt – om end stærkt kritisk – i EU, underbygger endnu en af hovedkonklusionerne i rapporten fra ECFR, nemlig at det er en myte, at alle europæiske valg i virkeligheden handler om national politik. Netop fordi både EU-positive og EU-skeptiske partier danner alliancer på tværs af landegrænser, kan dette års valg ifølge ECFR blive det første ægte transnationale valg i EU.

Europa er delt på helt nye måder

Den femte myte, forfatterne mener at kunne aflive, handler om, at Europa hovedsageligt er delt mellem øst og vest. I stedet påpeger de, at mange syd- og østeuropæere ser EU som et værn mod dårlige nationale ledere, ligesom der både i øst og vest er store forskelle mellem nord og syd.

Susi Dennison, der er en af de tre forfattere til ECFR-analysen, konstaterer, at europæisk politik befinder sig i en alvorlig situation.

"Næsten tre ud af fire EU-borgere mener, at deres nationale system, EU-systemet eller begge systemer er brudt sammen. De frygter fremtiden mere end fortiden. Politikere over hele EU må lytte til dette alarmsignal og tilbyde troværdige løfter om realistiske forandringer," sagde Dennison i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.

Selv om stort set alle danske partier nu har erkendt, at EU er kommet for at blive, betyder det langt fra, at man er interesseret i, at EU forbliver, som det er. Tværtimod mener 37 procent af de danske vælgere, at EU ofte forhindrer danske politikere i at gøre, hvad der er bedst for Danmark. Se figur 2. Uanset om dette er korrekt eller en myte, står det klart, at de danske vælgere kræver af deres repræsentanter i Europa-Parlamentet, at EU leverer reelle løsninger på reelle udfordringer.

Europas kamp mellem klaner

Vælgerskaren i EU er langtfra et stabilt og forudsigeligt fællesskab af borgere, organiseret i politiske partier. Det euro­pæiske politiske system er derimod de­genereret til en uforudsigelig slagmark, hvor alliancer er kortvarige: Det ene øje­blik holder partier sammen, mens de i næste øjeblik opfører sig som fjender.

“I den brutale kamp om indflydelse er mange villige til at bruge beskidte kneb og konspirationsteorier til at fremme deres egen agenda. På den måde minder euro­pæisk politik mere om Game of Thrones end om det demokratiske ideal fra Athen,” skriver European Council on Foreign Re­lations i sin rapport ‘What Europeans Re­ally Want: Five Myths Debunked’.

Tænketanken bruger den populære tv-serie til at forklare de europæiske vælger­gruppers værdi- og interessefællesskaber på tværs af grænser.

"House of Stark" - De systembevarende

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Familien Stark er hovedpersoner i Game of Thrones og er seriens svar på en kernefa­milie (hvis man kan kalde en familie med bastarder, gidsler og ulve for en kernefa­milie). Alle familiemedlemmer er “gode” og har en høj moral. Uanset hvad de udsættes for af brutale ting, opretholder de en tro på det gode.

EU: I denne gruppe hersker der en tiltro til systemet, både på nationalt niveau og i EU. Politik følger de sædvanlige spil­leregler, og du kan opnå indflydelse ved at stemme.

GoT: I Game of Thrones bliver familien Stark ved med at følge de traditionelle regler og normer, selv om andre fami­lier ser stort på disse fastlagte regler.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Cirka 50 år – men mange af de yngre medlemmer har ikke tænkt sig at stemme
  • Køn: Flest mænd, men fordelingen er tilnærmelsesvis repræsentativ på mænd og kvinder
  • Hvor: Størst i Tyskland, Danmark og Sverige, men findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet
  • Andet: Øvre middelklasse. Har ofte minimum en ung­domsuddannelse.

"The Sparrows" - De Gule Veste

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: The Spar­rows, spurvene, er en religiøs gruppe, der i en periode er meget magtfuld. Medlemmerne lever i fattigdom og ud fra devisen om, at sammen kan man klare alt. Men under ydmygheden gemmer sig også et magtbegær.

EU: Denne gruppe har fuldstændigt mistet tiltroen til både EU og deres nationale politiske systemer. De mener, at systemet er i stykker, og at der ikke længere kan komme noget godt ud af det. Løsningen er en revolution, der tillader samfundet at starte forfra.

GoT: I Game of Thrones ser man en lignende bevægelse i the high sparrow (ypperstepræsten), der samler masserne (bottom-up) i en politisk bevægelse og bruger vold som våben mod den korrupte elite, der har siddet på den politiske magt i århundreder.

  • Andel: 38 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: De fleste er over 50 år
  • Køn: Lidt flere kvinder end mænd, især i Frankrig og Italien
  • Hvor: Størst i Frankrig, Grækenland og Italien
  • Andet: De er hverken højre- eller venstreorienterede. Cirka samme indkomstniveau som i House of Stark.

"The Daeneryses" - EU-tilhængere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Daenerys Targaryen har været på flugt, siden hendes far, der var konge, blev slået ihjel. Hendes mission er at tilbageerobre tronen, og på vejen formår hun at samle en kæmpemæssig hær, sætte tu­sindvis af slaver fri og blive mor til tre drager.

EU: Den gængse holdning i denne gruppe er, at de nationale politiske systemer er i stykker, og at problemerne skal løses gennem EU.

GoT: Meget ligesom karakteren Daenerys Targaryen, dra­gemoder og slavebefrier i Game of Thrones, nærer denne gruppe et ønske om at sætte europæerne fri fra de lænker, som deres respektive nationalstater fastholder dem i.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: 41 år
  • Køn: Forholdsvis lige kønsfordeling, men overrepræsenta­tion af kvinder i Østrig, Tjekkiet, Holland og Sverige
  • Hvor: Størst i Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Spa­nien
  • Andet: The Daeneryses er den vælgergruppe med den laveste indkomst. Består hovedsaligt af millennials og generation X.

"Det frie folk" - Nationalistiske EU-skeptikere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Det frie folk hører ikke under noget kongerige. De lever iso­leret, langt oppe nordpå, og alle andre betragter dem som vilde og uciviliserede. I realiteten fore­trækker de blot kulden og selvstændigheden frem for at ligge under for en konge.

EU: I denne gruppe mener folk, at EU er en farlig illusion, der underminerer national suverænitet. De vil gerne vende tilbage til at være egenrådige medlemsstater.

GoT: Gruppen minder om det ekstremt selvstændige frie folk i Game of Thrones, som sætter den personlige frihed over idea­listiske forsøg på at samle menneskeheden i et fællesskab.

  • Andel: 14 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Den ældste af de fire grupper
  • Køn: Forholdsvist lige fordeling. I nogle lande er der dog væ­sentlige forskelle: I Danmark består gruppen af 64 procent mænd og i Østrig 62 procent mænd. I Italien og Ungarn er der flest kvindelige medlemmer af gruppen
  • Hvor: Størst i Østrig, Danmark og Italien
  • Andet: Bedre stillet økonomisk end The Daeneryses. Består primært af baby-boomers og ligger til højre på den politiske skala.

Forrige artikel Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Næste artikel Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.