Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

MM Special: Et valg om Europas fremtid

Danmark er et særligt tilfælde i EU. På den ene side findes der ikke noget land i unionen, hvor borgerne i mindre grad føler sig som europæere.

På den anden side er danskerne samtidig de mest tillidsfulde borgere, når det gælder troen på, at både deres nationale politiske system og det europæiske politiske system fungerer så tilfredsstillende, at det er værd at bevare.

Dette billede af danske vælgeres grundholdninger til EU er beskrevet i en omfattende analyse af vælgerkorpsene i EU-landene, som tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) netop har offentliggjort forud for valgene til Europa-Parlamentet 23. – 26. maj.

Rapporten 'What Europeans Really Want: Five Myths Debunked' baserer sig på interviews med 46.000 stemmeberettigede personer i 14 lande, og den afliver, som titlen antyder, fem myter om de væsentligste strømninger i de politiske udviklinger i EU-landene.

En af myterne er, at folk i Østeuropa er imod EU, mens folk i vest er for. Det er langt fra korrekt. Eksempelvis er det de ungarske vælgere, der i videst udstrækning erklærer sig enige i et udsagn om, at det at være europæer er lige så vigtigt for dem, som det er at være ungarer. Mens tallet i Ungarn er over 60 procent, er det i Danmark kun 27 procent, der svarer, at det for dem er lige så vigtigt at være europæer, som det er at være dansker.

Når det gælder tilliden til politik både på nationalt niveau og på EU-niveau, er billedet nærmest diametralt modsat. Her er Danmark helt ubestridt topscorer med hele 55 procent af danskerne, der udtaler tillid til det politiske system i både Danmark og EU. Her det tilsvarende tal i Ungarn 22 procent, mens den er helt gal i Grækenland, Italien og Frankrig, hvor under 10 procent af vælgerne har tillid til national politik og politik i EU.

En anden myte, som analysen punkterer, er, at det kommende EU-valg skulle blive en folkeafstemning om indvandring på tværs af hele EU. Det gør det ikke, eftersom vælgerne i en række lande i syd og øst er lige så bekymrede for udvandring, som de er for indvandring. Omvendt viser analysen også, at de europæiske vælgere på tværs af landegrænserne anser radikal islam for at være den største trussel mod Europa – større end både det krigeriske Rusland og klimaforandringerne. 

Volatilt vælgerkorps

Mens de danske vælgere skiller sig ud som pragmatiske og reformorienterede, er det overordnede billede på tværs af EU helt anderledes. Næsten fire ud af ti vælgere i EU-landene – 38 procent – giver udtryk for, at de drømmer om en 'revolution' i forhold til de politiske systemer både nationalt og på EU-niveau.

Rapporten fra ECFR indeholder udover det omfattende talmateriale også en original analyse af de mange bevægelser, der finder sted både på nationalt og europæisk niveau. Ud over eksperter fra ECFR er også den anerkendte bulgarske politolog Ivan Krastev en af hovedforfatterne bag analysen, der advarer om, at det europæiske vælgerkorps er volatilt, altså svingende og uforudsigeligt, og at aktuelle begivenheder vil kunne forårsage store vælgervandringer forud for valget.

"EU blev skabt af samfund, som frygtede deres fortid. Nu frygter europæerne fremtiden. Det handler ikke kun om desillusion over for de europæiske institutioner i Bruxelles. Mange mennesker oplever, at national politik hvilede på en samfundskontrakt, som nu er brudt sammen," skriver forfatterne.

Fire vælgerklaner

I analysen deles det europæiske vælgerkorps op i fire klaner, der deler holdninger på tværs af landegrænser, og som forfatterne som et kommunikationsmæssigt trick har givet navne efter grupperinger, som optræder i den populære HBO-serie 'Game of Thrones' (se side ??).

Den første klan – den største gruppe på 38 procent af EU's vælgere – er en gruppe, der har mange fællestræk med De Gule Veste i Frankrig, der sammen med Italien og Grækenland har de fleste af disse revolutionært indstillede vælgere. Denne gruppe af desillusionerede vælgere med lav tillid til systemet sammenligner analysen med de religiøse 'Sparrows' i serien.

Den anden klan består af de vælgere, der har tillid til systemet både nationalt og i EU, og som vil bevare det. De hører hjemme i det kongeloyale 'Stark'-hus fra 'Game of Thrones' og udgør 24 procent af vælgerne i EU. De fleste medlemmer af denne systembevarende stamme bor i Tyskland, Danmark og Sverige – men de findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet. De har den højeste uddannelse og indkomst blandt de fire stammer.

Den tredje klan er proeuropæere, der er skuffede over deres nationale regeringer og håber, at EU kan give dem en bedre tilværelse. I virkelighedens verden findes de primært i Spanien, Rumænien, Ungarn, Polen og Slovakiet. I 'Game of Thrones' er det dragemoderen og slavebefrieren Daenerys Targaryen, der samler denne flok om den fælles sag. De udgør også 24 procent af vælgerne og er den yngste og den fattigste af de fire stammer.

Den fjerde klan er de nationalt sindede EU-skeptikere, der udgør 14 procent af vælgerne med størst tilslutning i Østrig, Italien og Danmark. De har den højeste gennemsnitsalder af de fire stammer og repræsenteres i tv-serien af de 'Frie Folk', der nægter at underlægge sig nogen andre fællesskaber end deres eget. Se en mere detaljeret beskrivelse af de fire klaner nederst i artiklen.

Hvis hver fjerde vælger er tilfreds med systemet, fire ud af ti helt har mistet tilliden til det, hver fjerde vil have EU til at klare ærterne, og hver syvende vil have magten tilbage til nationalstaten – så er det næppe sandsynligt, at den ukomplicerede idyl indfinder sig i europæisk politik.

Også selv om der er fællestræk på tværs af de europæiske vælgerkorps.

Eller sagt på Game of Thrones'sk, så er bred enighed og opbakning om en af de fire retninger for EU nogenlunde ligeså sandsynligt som, at freden lægger sig over de syv kongedømmer i verdensdelen 'Westeros' under en evig og bredt respekteret regent på 'Jerntronen'.

For at komplicere det hele yderligere, står det samtidig klart, at der på tværs af landene er et meget højt antal borgere, der enten slet ikke vil stemme, eller som endnu ikke har besluttet sig for, hvordan de vil stemme. Med andre ord er der ifølge rapporten endnu hele 97 millioner uafklarede vælgere.

Selv hos traditionelle midterpartier er trofastheden meget lav, og i det hele taget er vælgernes adfærd ekstremt vanskelig at forudsige. Den situation indebærer både risici og muligheder for partistrateger forud for valget.

Hele Danmark melder sig ind i EU

Billedet af danskerne som pragmatiske, usentimentale og reformkrævende europæiske vælgere understreges af det nybrud, der er sket i danske partiers europapolitik forud for valget 26. maj.

Den nye og helt centrale udvikling er, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har lagt deres historiske og radikale EU-modstand på hylden. I stedet vil begge partier engagere sig i udviklingen af fremtidens EU gennem reformer af det nuværende EU, som de er meget kritisk over for. Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil fra hver deres fløj kæmpe for politiske mærkesager sammen med ligesindede i Europa-Parlamentet. De vil ikke længere ud af EU. De vil forandre det indefra.

Radikal EU-modstand i Danmark findes derfor i dag kun i Folkebevægelsen mod EU og hos Nye Borgerlige, som vil kunne profitere af de store fløjpartiers nye EU-kurs, mens det årtier gamle europapolitiske samarbejde hen over midten i Folketinget er på vej ud.

DF's nye stamme

Dansk Folkeparti markerede sit skifte ved først i april at sende europaparlamentariker Anders Vistisen til stiftende møde i Milano med Italiens Matteo Salvini i en ny tværeuropæisk alliance for et "Fornuftens Europa". Derefter inviterede Dansk Folkeparti Marine Le Pen, leder af National Samling i Frankrig, til København med visit på Christiansborg og konference hos Det Udenrigspolitiske Selskab i Berlingskes lokaler.

Le Pen-bevægelsen, som Dansk Folkeparti for 15 år siden "ikke ville røre med en ildtang", blev nu i ægte demokratisk ånd introduceret til det konservative Danmark. I det nye Europa-Parlament vil Dansk Folkeparti sammen med ligesindede fra hele EU arbejde for den reformdagsorden for EU, som Marine Le Pen ridsede op på Berlingske. Nok det tætteste, man kommer på en formaliseret stammedannelse som den, tænketanken beskriver som 'nationalister' eller 'Frie Folk'.

Den franske partileder har opgivet modstanden mod euroen og dermed reelt opgivet at nedlægge EU. Nu vil hun i stedet reformere EU ved at afskaffe EU-Kommissionen og skabe et nationernes Europa, hvor globalisering afløses af "lokalisering", og EU fører en protektionistisk politik over for USA og Kina. Den slags politik er et stort skifte for Dansk Folkeparti, der hidtil har siddet i gruppe med blandt andre britiske Brexit-tilhængere i ECR-gruppen i Europa-Parlamentet. Valget 26. maj vil vise, om vælgerne synes godt om Dansk Folkepartis samarbejde med politikere som Salvini og Le Pen, eller om DF så at sige er løbet forud for deres vælgere.

Enhedslistens nye tro på EU-løsninger

På den modsatte politiske fløj markerede Enhedslisten sit nye engagement på den europæiske politiske scene, da man 24. april fremlagde et fælleseuropæisk klimaudspil sammen med de nye europæiske allierede i sammenslutningen 'Now, The People!'. Sammen med repræsentanter fra ligesindede partier i Frankrig, Spanien, Portugal, Sverige og Finland kræver Enhedslisten her, at EU's klimamålsætninger bliver langt mere ambitiøse, ligesom man ønsker sig store summer investeret i blandt andet en europæisk togfond, en grøn investeringsfond og en række andre klimagavnlige initiativer.

At både Dansk Folkeparti og Enhedslisten således engagerer sig proaktivt – om end stærkt kritisk – i EU, underbygger endnu en af hovedkonklusionerne i rapporten fra ECFR, nemlig at det er en myte, at alle europæiske valg i virkeligheden handler om national politik. Netop fordi både EU-positive og EU-skeptiske partier danner alliancer på tværs af landegrænser, kan dette års valg ifølge ECFR blive det første ægte transnationale valg i EU.

Europa er delt på helt nye måder

Den femte myte, forfatterne mener at kunne aflive, handler om, at Europa hovedsageligt er delt mellem øst og vest. I stedet påpeger de, at mange syd- og østeuropæere ser EU som et værn mod dårlige nationale ledere, ligesom der både i øst og vest er store forskelle mellem nord og syd.

Susi Dennison, der er en af de tre forfattere til ECFR-analysen, konstaterer, at europæisk politik befinder sig i en alvorlig situation.

"Næsten tre ud af fire EU-borgere mener, at deres nationale system, EU-systemet eller begge systemer er brudt sammen. De frygter fremtiden mere end fortiden. Politikere over hele EU må lytte til dette alarmsignal og tilbyde troværdige løfter om realistiske forandringer," sagde Dennison i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.

Selv om stort set alle danske partier nu har erkendt, at EU er kommet for at blive, betyder det langt fra, at man er interesseret i, at EU forbliver, som det er. Tværtimod mener 37 procent af de danske vælgere, at EU ofte forhindrer danske politikere i at gøre, hvad der er bedst for Danmark. Se figur 2. Uanset om dette er korrekt eller en myte, står det klart, at de danske vælgere kræver af deres repræsentanter i Europa-Parlamentet, at EU leverer reelle løsninger på reelle udfordringer.

Europas kamp mellem klaner

Vælgerskaren i EU er langtfra et stabilt og forudsigeligt fællesskab af borgere, organiseret i politiske partier. Det euro­pæiske politiske system er derimod de­genereret til en uforudsigelig slagmark, hvor alliancer er kortvarige: Det ene øje­blik holder partier sammen, mens de i næste øjeblik opfører sig som fjender.

“I den brutale kamp om indflydelse er mange villige til at bruge beskidte kneb og konspirationsteorier til at fremme deres egen agenda. På den måde minder euro­pæisk politik mere om Game of Thrones end om det demokratiske ideal fra Athen,” skriver European Council on Foreign Re­lations i sin rapport ‘What Europeans Re­ally Want: Five Myths Debunked’.

Tænketanken bruger den populære tv-serie til at forklare de europæiske vælger­gruppers værdi- og interessefællesskaber på tværs af grænser.

"House of Stark" - De systembevarende

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Familien Stark er hovedpersoner i Game of Thrones og er seriens svar på en kernefa­milie (hvis man kan kalde en familie med bastarder, gidsler og ulve for en kernefa­milie). Alle familiemedlemmer er “gode” og har en høj moral. Uanset hvad de udsættes for af brutale ting, opretholder de en tro på det gode.

EU: I denne gruppe hersker der en tiltro til systemet, både på nationalt niveau og i EU. Politik følger de sædvanlige spil­leregler, og du kan opnå indflydelse ved at stemme.

GoT: I Game of Thrones bliver familien Stark ved med at følge de traditionelle regler og normer, selv om andre fami­lier ser stort på disse fastlagte regler.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Cirka 50 år – men mange af de yngre medlemmer har ikke tænkt sig at stemme
  • Køn: Flest mænd, men fordelingen er tilnærmelsesvis repræsentativ på mænd og kvinder
  • Hvor: Størst i Tyskland, Danmark og Sverige, men findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet
  • Andet: Øvre middelklasse. Har ofte minimum en ung­domsuddannelse.

"The Sparrows" - De Gule Veste

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: The Spar­rows, spurvene, er en religiøs gruppe, der i en periode er meget magtfuld. Medlemmerne lever i fattigdom og ud fra devisen om, at sammen kan man klare alt. Men under ydmygheden gemmer sig også et magtbegær.

EU: Denne gruppe har fuldstændigt mistet tiltroen til både EU og deres nationale politiske systemer. De mener, at systemet er i stykker, og at der ikke længere kan komme noget godt ud af det. Løsningen er en revolution, der tillader samfundet at starte forfra.

GoT: I Game of Thrones ser man en lignende bevægelse i the high sparrow (ypperstepræsten), der samler masserne (bottom-up) i en politisk bevægelse og bruger vold som våben mod den korrupte elite, der har siddet på den politiske magt i århundreder.

  • Andel: 38 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: De fleste er over 50 år
  • Køn: Lidt flere kvinder end mænd, især i Frankrig og Italien
  • Hvor: Størst i Frankrig, Grækenland og Italien
  • Andet: De er hverken højre- eller venstreorienterede. Cirka samme indkomstniveau som i House of Stark.

"The Daeneryses" - EU-tilhængere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Daenerys Targaryen har været på flugt, siden hendes far, der var konge, blev slået ihjel. Hendes mission er at tilbageerobre tronen, og på vejen formår hun at samle en kæmpemæssig hær, sætte tu­sindvis af slaver fri og blive mor til tre drager.

EU: Den gængse holdning i denne gruppe er, at de nationale politiske systemer er i stykker, og at problemerne skal løses gennem EU.

GoT: Meget ligesom karakteren Daenerys Targaryen, dra­gemoder og slavebefrier i Game of Thrones, nærer denne gruppe et ønske om at sætte europæerne fri fra de lænker, som deres respektive nationalstater fastholder dem i.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: 41 år
  • Køn: Forholdsvis lige kønsfordeling, men overrepræsenta­tion af kvinder i Østrig, Tjekkiet, Holland og Sverige
  • Hvor: Størst i Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Spa­nien
  • Andet: The Daeneryses er den vælgergruppe med den laveste indkomst. Består hovedsaligt af millennials og generation X.

"Det frie folk" - Nationalistiske EU-skeptikere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Det frie folk hører ikke under noget kongerige. De lever iso­leret, langt oppe nordpå, og alle andre betragter dem som vilde og uciviliserede. I realiteten fore­trækker de blot kulden og selvstændigheden frem for at ligge under for en konge.

EU: I denne gruppe mener folk, at EU er en farlig illusion, der underminerer national suverænitet. De vil gerne vende tilbage til at være egenrådige medlemsstater.

GoT: Gruppen minder om det ekstremt selvstændige frie folk i Game of Thrones, som sætter den personlige frihed over idea­listiske forsøg på at samle menneskeheden i et fællesskab.

  • Andel: 14 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Den ældste af de fire grupper
  • Køn: Forholdsvist lige fordeling. I nogle lande er der dog væ­sentlige forskelle: I Danmark består gruppen af 64 procent mænd og i Østrig 62 procent mænd. I Italien og Ungarn er der flest kvindelige medlemmer af gruppen
  • Hvor: Størst i Østrig, Danmark og Italien
  • Andet: Bedre stillet økonomisk end The Daeneryses. Består primært af baby-boomers og ligger til højre på den politiske skala.

Forrige artikel Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Næste artikel Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.