Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

MM Special: Et valg om Europas fremtid

Danmark er et særligt tilfælde i EU. På den ene side findes der ikke noget land i unionen, hvor borgerne i mindre grad føler sig som europæere.

På den anden side er danskerne samtidig de mest tillidsfulde borgere, når det gælder troen på, at både deres nationale politiske system og det europæiske politiske system fungerer så tilfredsstillende, at det er værd at bevare.

Dette billede af danske vælgeres grundholdninger til EU er beskrevet i en omfattende analyse af vælgerkorpsene i EU-landene, som tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) netop har offentliggjort forud for valgene til Europa-Parlamentet 23. – 26. maj.

Rapporten 'What Europeans Really Want: Five Myths Debunked' baserer sig på interviews med 46.000 stemmeberettigede personer i 14 lande, og den afliver, som titlen antyder, fem myter om de væsentligste strømninger i de politiske udviklinger i EU-landene.

En af myterne er, at folk i Østeuropa er imod EU, mens folk i vest er for. Det er langt fra korrekt. Eksempelvis er det de ungarske vælgere, der i videst udstrækning erklærer sig enige i et udsagn om, at det at være europæer er lige så vigtigt for dem, som det er at være ungarer. Mens tallet i Ungarn er over 60 procent, er det i Danmark kun 27 procent, der svarer, at det for dem er lige så vigtigt at være europæer, som det er at være dansker.

Når det gælder tilliden til politik både på nationalt niveau og på EU-niveau, er billedet nærmest diametralt modsat. Her er Danmark helt ubestridt topscorer med hele 55 procent af danskerne, der udtaler tillid til det politiske system i både Danmark og EU. Her det tilsvarende tal i Ungarn 22 procent, mens den er helt gal i Grækenland, Italien og Frankrig, hvor under 10 procent af vælgerne har tillid til national politik og politik i EU.

En anden myte, som analysen punkterer, er, at det kommende EU-valg skulle blive en folkeafstemning om indvandring på tværs af hele EU. Det gør det ikke, eftersom vælgerne i en række lande i syd og øst er lige så bekymrede for udvandring, som de er for indvandring. Omvendt viser analysen også, at de europæiske vælgere på tværs af landegrænserne anser radikal islam for at være den største trussel mod Europa – større end både det krigeriske Rusland og klimaforandringerne. 

Volatilt vælgerkorps

Mens de danske vælgere skiller sig ud som pragmatiske og reformorienterede, er det overordnede billede på tværs af EU helt anderledes. Næsten fire ud af ti vælgere i EU-landene – 38 procent – giver udtryk for, at de drømmer om en 'revolution' i forhold til de politiske systemer både nationalt og på EU-niveau.

Rapporten fra ECFR indeholder udover det omfattende talmateriale også en original analyse af de mange bevægelser, der finder sted både på nationalt og europæisk niveau. Ud over eksperter fra ECFR er også den anerkendte bulgarske politolog Ivan Krastev en af hovedforfatterne bag analysen, der advarer om, at det europæiske vælgerkorps er volatilt, altså svingende og uforudsigeligt, og at aktuelle begivenheder vil kunne forårsage store vælgervandringer forud for valget.

"EU blev skabt af samfund, som frygtede deres fortid. Nu frygter europæerne fremtiden. Det handler ikke kun om desillusion over for de europæiske institutioner i Bruxelles. Mange mennesker oplever, at national politik hvilede på en samfundskontrakt, som nu er brudt sammen," skriver forfatterne.

Fire vælgerklaner

I analysen deles det europæiske vælgerkorps op i fire klaner, der deler holdninger på tværs af landegrænser, og som forfatterne som et kommunikationsmæssigt trick har givet navne efter grupperinger, som optræder i den populære HBO-serie 'Game of Thrones' (se side ??).

Den første klan – den største gruppe på 38 procent af EU's vælgere – er en gruppe, der har mange fællestræk med De Gule Veste i Frankrig, der sammen med Italien og Grækenland har de fleste af disse revolutionært indstillede vælgere. Denne gruppe af desillusionerede vælgere med lav tillid til systemet sammenligner analysen med de religiøse 'Sparrows' i serien.

Den anden klan består af de vælgere, der har tillid til systemet både nationalt og i EU, og som vil bevare det. De hører hjemme i det kongeloyale 'Stark'-hus fra 'Game of Thrones' og udgør 24 procent af vælgerne i EU. De fleste medlemmer af denne systembevarende stamme bor i Tyskland, Danmark og Sverige – men de findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet. De har den højeste uddannelse og indkomst blandt de fire stammer.

Den tredje klan er proeuropæere, der er skuffede over deres nationale regeringer og håber, at EU kan give dem en bedre tilværelse. I virkelighedens verden findes de primært i Spanien, Rumænien, Ungarn, Polen og Slovakiet. I 'Game of Thrones' er det dragemoderen og slavebefrieren Daenerys Targaryen, der samler denne flok om den fælles sag. De udgør også 24 procent af vælgerne og er den yngste og den fattigste af de fire stammer.

Den fjerde klan er de nationalt sindede EU-skeptikere, der udgør 14 procent af vælgerne med størst tilslutning i Østrig, Italien og Danmark. De har den højeste gennemsnitsalder af de fire stammer og repræsenteres i tv-serien af de 'Frie Folk', der nægter at underlægge sig nogen andre fællesskaber end deres eget. Se en mere detaljeret beskrivelse af de fire klaner nederst i artiklen.

Hvis hver fjerde vælger er tilfreds med systemet, fire ud af ti helt har mistet tilliden til det, hver fjerde vil have EU til at klare ærterne, og hver syvende vil have magten tilbage til nationalstaten – så er det næppe sandsynligt, at den ukomplicerede idyl indfinder sig i europæisk politik.

Også selv om der er fællestræk på tværs af de europæiske vælgerkorps.

Eller sagt på Game of Thrones'sk, så er bred enighed og opbakning om en af de fire retninger for EU nogenlunde ligeså sandsynligt som, at freden lægger sig over de syv kongedømmer i verdensdelen 'Westeros' under en evig og bredt respekteret regent på 'Jerntronen'.

For at komplicere det hele yderligere, står det samtidig klart, at der på tværs af landene er et meget højt antal borgere, der enten slet ikke vil stemme, eller som endnu ikke har besluttet sig for, hvordan de vil stemme. Med andre ord er der ifølge rapporten endnu hele 97 millioner uafklarede vælgere.

Selv hos traditionelle midterpartier er trofastheden meget lav, og i det hele taget er vælgernes adfærd ekstremt vanskelig at forudsige. Den situation indebærer både risici og muligheder for partistrateger forud for valget.

Hele Danmark melder sig ind i EU

Billedet af danskerne som pragmatiske, usentimentale og reformkrævende europæiske vælgere understreges af det nybrud, der er sket i danske partiers europapolitik forud for valget 26. maj.

Den nye og helt centrale udvikling er, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har lagt deres historiske og radikale EU-modstand på hylden. I stedet vil begge partier engagere sig i udviklingen af fremtidens EU gennem reformer af det nuværende EU, som de er meget kritisk over for. Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil fra hver deres fløj kæmpe for politiske mærkesager sammen med ligesindede i Europa-Parlamentet. De vil ikke længere ud af EU. De vil forandre det indefra.

Radikal EU-modstand i Danmark findes derfor i dag kun i Folkebevægelsen mod EU og hos Nye Borgerlige, som vil kunne profitere af de store fløjpartiers nye EU-kurs, mens det årtier gamle europapolitiske samarbejde hen over midten i Folketinget er på vej ud.

DF's nye stamme

Dansk Folkeparti markerede sit skifte ved først i april at sende europaparlamentariker Anders Vistisen til stiftende møde i Milano med Italiens Matteo Salvini i en ny tværeuropæisk alliance for et "Fornuftens Europa". Derefter inviterede Dansk Folkeparti Marine Le Pen, leder af National Samling i Frankrig, til København med visit på Christiansborg og konference hos Det Udenrigspolitiske Selskab i Berlingskes lokaler.

Le Pen-bevægelsen, som Dansk Folkeparti for 15 år siden "ikke ville røre med en ildtang", blev nu i ægte demokratisk ånd introduceret til det konservative Danmark. I det nye Europa-Parlament vil Dansk Folkeparti sammen med ligesindede fra hele EU arbejde for den reformdagsorden for EU, som Marine Le Pen ridsede op på Berlingske. Nok det tætteste, man kommer på en formaliseret stammedannelse som den, tænketanken beskriver som 'nationalister' eller 'Frie Folk'.

Den franske partileder har opgivet modstanden mod euroen og dermed reelt opgivet at nedlægge EU. Nu vil hun i stedet reformere EU ved at afskaffe EU-Kommissionen og skabe et nationernes Europa, hvor globalisering afløses af "lokalisering", og EU fører en protektionistisk politik over for USA og Kina. Den slags politik er et stort skifte for Dansk Folkeparti, der hidtil har siddet i gruppe med blandt andre britiske Brexit-tilhængere i ECR-gruppen i Europa-Parlamentet. Valget 26. maj vil vise, om vælgerne synes godt om Dansk Folkepartis samarbejde med politikere som Salvini og Le Pen, eller om DF så at sige er løbet forud for deres vælgere.

Enhedslistens nye tro på EU-løsninger

På den modsatte politiske fløj markerede Enhedslisten sit nye engagement på den europæiske politiske scene, da man 24. april fremlagde et fælleseuropæisk klimaudspil sammen med de nye europæiske allierede i sammenslutningen 'Now, The People!'. Sammen med repræsentanter fra ligesindede partier i Frankrig, Spanien, Portugal, Sverige og Finland kræver Enhedslisten her, at EU's klimamålsætninger bliver langt mere ambitiøse, ligesom man ønsker sig store summer investeret i blandt andet en europæisk togfond, en grøn investeringsfond og en række andre klimagavnlige initiativer.

At både Dansk Folkeparti og Enhedslisten således engagerer sig proaktivt – om end stærkt kritisk – i EU, underbygger endnu en af hovedkonklusionerne i rapporten fra ECFR, nemlig at det er en myte, at alle europæiske valg i virkeligheden handler om national politik. Netop fordi både EU-positive og EU-skeptiske partier danner alliancer på tværs af landegrænser, kan dette års valg ifølge ECFR blive det første ægte transnationale valg i EU.

Europa er delt på helt nye måder

Den femte myte, forfatterne mener at kunne aflive, handler om, at Europa hovedsageligt er delt mellem øst og vest. I stedet påpeger de, at mange syd- og østeuropæere ser EU som et værn mod dårlige nationale ledere, ligesom der både i øst og vest er store forskelle mellem nord og syd.

Susi Dennison, der er en af de tre forfattere til ECFR-analysen, konstaterer, at europæisk politik befinder sig i en alvorlig situation.

"Næsten tre ud af fire EU-borgere mener, at deres nationale system, EU-systemet eller begge systemer er brudt sammen. De frygter fremtiden mere end fortiden. Politikere over hele EU må lytte til dette alarmsignal og tilbyde troværdige løfter om realistiske forandringer," sagde Dennison i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.

Selv om stort set alle danske partier nu har erkendt, at EU er kommet for at blive, betyder det langt fra, at man er interesseret i, at EU forbliver, som det er. Tværtimod mener 37 procent af de danske vælgere, at EU ofte forhindrer danske politikere i at gøre, hvad der er bedst for Danmark. Se figur 2. Uanset om dette er korrekt eller en myte, står det klart, at de danske vælgere kræver af deres repræsentanter i Europa-Parlamentet, at EU leverer reelle løsninger på reelle udfordringer.

Europas kamp mellem klaner

Vælgerskaren i EU er langtfra et stabilt og forudsigeligt fællesskab af borgere, organiseret i politiske partier. Det euro­pæiske politiske system er derimod de­genereret til en uforudsigelig slagmark, hvor alliancer er kortvarige: Det ene øje­blik holder partier sammen, mens de i næste øjeblik opfører sig som fjender.

“I den brutale kamp om indflydelse er mange villige til at bruge beskidte kneb og konspirationsteorier til at fremme deres egen agenda. På den måde minder euro­pæisk politik mere om Game of Thrones end om det demokratiske ideal fra Athen,” skriver European Council on Foreign Re­lations i sin rapport ‘What Europeans Re­ally Want: Five Myths Debunked’.

Tænketanken bruger den populære tv-serie til at forklare de europæiske vælger­gruppers værdi- og interessefællesskaber på tværs af grænser.

"House of Stark" - De systembevarende

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Familien Stark er hovedpersoner i Game of Thrones og er seriens svar på en kernefa­milie (hvis man kan kalde en familie med bastarder, gidsler og ulve for en kernefa­milie). Alle familiemedlemmer er “gode” og har en høj moral. Uanset hvad de udsættes for af brutale ting, opretholder de en tro på det gode.

EU: I denne gruppe hersker der en tiltro til systemet, både på nationalt niveau og i EU. Politik følger de sædvanlige spil­leregler, og du kan opnå indflydelse ved at stemme.

GoT: I Game of Thrones bliver familien Stark ved med at følge de traditionelle regler og normer, selv om andre fami­lier ser stort på disse fastlagte regler.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Cirka 50 år – men mange af de yngre medlemmer har ikke tænkt sig at stemme
  • Køn: Flest mænd, men fordelingen er tilnærmelsesvis repræsentativ på mænd og kvinder
  • Hvor: Størst i Tyskland, Danmark og Sverige, men findes også i Østrig, Ungarn og Tjekkiet
  • Andet: Øvre middelklasse. Har ofte minimum en ung­domsuddannelse.

"The Sparrows" - De Gule Veste

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: The Spar­rows, spurvene, er en religiøs gruppe, der i en periode er meget magtfuld. Medlemmerne lever i fattigdom og ud fra devisen om, at sammen kan man klare alt. Men under ydmygheden gemmer sig også et magtbegær.

EU: Denne gruppe har fuldstændigt mistet tiltroen til både EU og deres nationale politiske systemer. De mener, at systemet er i stykker, og at der ikke længere kan komme noget godt ud af det. Løsningen er en revolution, der tillader samfundet at starte forfra.

GoT: I Game of Thrones ser man en lignende bevægelse i the high sparrow (ypperstepræsten), der samler masserne (bottom-up) i en politisk bevægelse og bruger vold som våben mod den korrupte elite, der har siddet på den politiske magt i århundreder.

  • Andel: 38 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: De fleste er over 50 år
  • Køn: Lidt flere kvinder end mænd, især i Frankrig og Italien
  • Hvor: Størst i Frankrig, Grækenland og Italien
  • Andet: De er hverken højre- eller venstreorienterede. Cirka samme indkomstniveau som i House of Stark.

"The Daeneryses" - EU-tilhængere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Daenerys Targaryen har været på flugt, siden hendes far, der var konge, blev slået ihjel. Hendes mission er at tilbageerobre tronen, og på vejen formår hun at samle en kæmpemæssig hær, sætte tu­sindvis af slaver fri og blive mor til tre drager.

EU: Den gængse holdning i denne gruppe er, at de nationale politiske systemer er i stykker, og at problemerne skal løses gennem EU.

GoT: Meget ligesom karakteren Daenerys Targaryen, dra­gemoder og slavebefrier i Game of Thrones, nærer denne gruppe et ønske om at sætte europæerne fri fra de lænker, som deres respektive nationalstater fastholder dem i.

  • Andel: 24 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: 41 år
  • Køn: Forholdsvis lige kønsfordeling, men overrepræsenta­tion af kvinder i Østrig, Tjekkiet, Holland og Sverige
  • Hvor: Størst i Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Spa­nien
  • Andet: The Daeneryses er den vælgergruppe med den laveste indkomst. Består hovedsaligt af millennials og generation X.

"Det frie folk" - Nationalistiske EU-skeptikere

Til dig, der ikke ser Game of Thrones: Det frie folk hører ikke under noget kongerige. De lever iso­leret, langt oppe nordpå, og alle andre betragter dem som vilde og uciviliserede. I realiteten fore­trækker de blot kulden og selvstændigheden frem for at ligge under for en konge.

EU: I denne gruppe mener folk, at EU er en farlig illusion, der underminerer national suverænitet. De vil gerne vende tilbage til at være egenrådige medlemsstater.

GoT: Gruppen minder om det ekstremt selvstændige frie folk i Game of Thrones, som sætter den personlige frihed over idea­listiske forsøg på at samle menneskeheden i et fællesskab.

  • Andel: 14 procent af EU’s vælgere
  • Gennemsnitsalder: Den ældste af de fire grupper
  • Køn: Forholdsvist lige fordeling. I nogle lande er der dog væ­sentlige forskelle: I Danmark består gruppen af 64 procent mænd og i Østrig 62 procent mænd. I Italien og Ungarn er der flest kvindelige medlemmer af gruppen
  • Hvor: Størst i Østrig, Danmark og Italien
  • Andet: Bedre stillet økonomisk end The Daeneryses. Består primært af baby-boomers og ligger til højre på den politiske skala.

Forrige artikel Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor Næste artikel Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.