Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø

I 2016 markerede udvidelsen af en ny højteknologisk fabriksenhed i Præstø en vending hos høreapparatsproducenten GN Hearing. Ny teknologi har igen givet Danmark forudsætninger for at vinde produktionsjob, men det er ikke en given sag, at det fortsætter sådan, siger adm. direktør Anders Hedegaard.

MM Special: Produktionen vender hjem

Der er næsten mennesketomt. Kun fabrikschef Morten Andersen og Deres udsendte befinder sig i det højloftede fabrikslokale, hvor robotterne lige nu – mens vi står der – pisker frem og tilbage på fuldautomatiske produktionslinjer. Her bygger de bittesmå digitale komponenter, hvor afstanden mellem dem måles i enheden my. Robotarme langer behændigt produkterne fra den ene maskine videre til den næste. 

Her i Præstø skabes indmaden til samtlige tre mio. fremstillede høreapparater årligt.

“Der plejer nu at være folk, men vi er lige midt i vagtskiftet,” siger fabrikschef Morten Andersen, mens han viser rundt.  

Kort tid efter er der igen andre personer i lokalet. Men på sin vis siger det mennesketomme lokale en hel del om, hvordan produktion har en fremtid i Danmark.

Der sidder nemlig ikke længere medarbejdere ved samlebåndet og kontrollerer maskinerne. I stedet er de ansatte specialiserede medarbejdere, der formår at overvåge og betjene robotterne, når der er behov for det. For langt hen ad vejen klarer maskinerne sig selv. Faktisk rører menneskehænder ikke længere fysisk ved produkterne.

I lokalerne, hvor der arbejdes med finelektronik, er der også nærmest klinisk rent. Det kræver særligt fodtøj, en grøn kittel og en hat at bevæge sig rundt derinde. En høj luftudskiftning sikrer, at der ikke kommer støv i elektronikken.

“For 10-15 år siden sad der stadig personer og samlede høreapparaterne manuelt. Det er helt slut nu. Ingen menneskehænder har rørt de produkter, der kommer ud herfra,” siger Morten Andersen, der har været med på rejsen i Præstø i 17 år. 

En omtumlet tilværelse

Fabrikken i Præstø har mange år på bagen, og den har på mange måder også levet en omtumlet tilværelse. Før 2001 blev alle dele i et høreapparat produceret på fabrikken. I dag er den et uundværligt led i GN Hearings globale forsyningskæde.

Netop her produceres nemlig nogle af de mest vitale dele. Dels nogle af de vigtige plastikkomponenter. Dels selve det chipset, som på mange måder er høreapparatets hjerne. 

Fabrikken blev udvidet i 2016, og det var kun et udviklingsprojekt, der blev initieret på grund af de nye Industri 4.0-teknologier, der kan måles direkte på bundlinjen. I dag produceres der på den måde tre gange så meget, som for ti år siden. Og med færre hænder. Alligevel er antallet af ansatte faktisk vokset alene på grund af den globale vækst.

GN Hearing 

GN Hearing producerer også i Kina, Malaysia og USA, og det er dét produktionssetup, der giver mening lige nu. Men de positive erfaringer fra Præstø gør, at adm. direktør Anders Hedegaard ikke længere kategorisk udelukker, at der kan komme mere produktion tilbage til Danmark.

“For 10 år siden havde vi nok ikke gættet på, at vi ville udvide i Danmark. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at være konkurrencedygtig med en dansk produktion, og jeg vil ikke udelukke, at vi flytter mere tilbage. Det bliver ikke i morgen eller overmorgen, men måske inden for en overskuelig fremtid,” siger han. 

Han har dog også nogle forbehold for, at det kan ske. Dem kommer vi tilbage til. De handler nemlig om, hvilken virkelighed som forretningen GN Hearing agerer i.

Globaliseret forsyningskæde

GN Hearing er i dag en global markedsledende højteknologisk virksomhed, der har været på en rejse ind i globaliseringen, der ligner mange andres. Allerede under Formand Maos tid kom GN ind i Kina på grund af relationer tilbage fra Tietgen-tiden og GN’s telegrafhistorie.

Forklaringen var, naturligvis, de lavere og mere konkurrencedygtige kinesiske lønninger.

Sådan er situationen på mange måder stadig. Men på grund af faktorer som nye teknologier, højere lønomkostninger andre steder i verden og behovet for nærhed til kunderne, står den klassiske forestilling om produktion foran nogle forandringer.

Og det er sådan lidt frem og tilbage, når man ser på produktionssetuppet ovenfra. 

Skruer vi tiden 30 år tilbage, blev et høreapparat konstrueret og tilpasset i baglokalet hos en hørespecialist. Små fabrikker over hele verden producerede komplette høreapparater.

Sådan var det også i Præstø indtil 2001, men det ændrede sig, da globaliseringen for alvor tog fart. I 2010 var GN Hearing nede på at producere 20 steder i verden, og siden blev produktionen centraliseret endnu mere. 

I dag er forsyningskæden fuldstændig globaliseret. Komponenter produceres på fabriksanlæg over hele verden og samles centralt. De ting, der produceres i Præstø, sendes eksempelvis til Kina.

Milepæle i GN Hearings historie

Undervejs i processen har ledelsen dog hele tiden haft øje for, at kunden fortsat skal opleve nærhed. Det betyder, at når en kunde i dag får taget mål til et høreapparat hos en hørespecialist, sendes en 3D-scannet fil af voksafstøbningen til Kina, hvorefter den 3D-printes og sendes tilbage. Dermed skal kunden vente maksimalt en uge. Det føles mere eller mindre som dengang, det hele blev konstrueret i baglokalet.

Produktionssetuppet, som vi kender det i dag, er en konstant omskiftelig størrelse. For tre år siden etablerede GN Hearing en fabrik i Malaysia. Dels som en reaktion på de ifølge Anders Hedegaard ’mærkbart’ stigende lønninger i Kina. Dels fordi produktionen her ligger tæt på en af de mest effektive luftbårne indgangsveje til Asien i form af lufthavnen i Singapore. Hele tiden skal produktionsingeniører sikre, at produktiviteten på den ene eller anden måde øges.

Det er også denne optimeringsfortælling, der kendetegner fabriksanlægget i Præstø. Tidligere var lokalerne fyldt med montører, der loddede forskellige komponenter på printplader under lup og med pincetter. Men den slags arbejde er historie.

“Vi har i dag brug for en anden type medarbejdere, der forstår teknologi, programmering og robotter,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Fabrik sikrer udviklingsjob

Automatiseringen af fabrikken tog for alvor fart for 10 år siden. Og det var resultatet af det arbejde, der gav GN Hearing blod på tanden i forhold til at udvide fabriksanlægget i Danmark. Der skulle i hvert fald ske forandringer for at imødegå behovet for salgsvækst.

Og det kunne være kommet på tale at rykke produktionen ud, hvis det på daværende tidspunkt ikke havde været muligt at skabe en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

“Når vi benchmarker med konkurrenter og leverandører, så er vi konkurrencedygtige her på fabriksanlægget i dag,” siger fabrikschef Morten Andersen.

I Ballerup sidder adm. direktør Anders Hedegaard. Han forklarer det strategiske rationale bag udbygningen af fabrikken i Præstø. Det handlede om robotter og økonomi. Men også den korte afstand til udviklingsafdelingen i Ballerup. 

“Vi gjorde det af flere årsager. For det første havde vi allerede dygtige medarbejdere og faciliteter i Præstø. For det andet ligger det tæt på forskningsafdelingen i Ballerup.”

Med andre ord havde Præstø allerede nogle ret gode kort på hånden i forhold til at vinde fremtidens produktion. Men det var ikke sket, hvis ikke det var blevet dokumenteret, at produktionslinjerne var rentable.

“Vi har brug for en tæt dialog mellem den mere avancerede del af høreapparatet og vores forskning og udvikling. Men alle ved jo, at arbejdslønninger er højere i Danmark, så vi har ikke bare kunnet sidde stille og acceptere, at ting bliver dyrere,” siger han.

En succes i Præstø

Omkring 70 medarbejdere er i dag beskæftiget på fabriksanlægget i Præstø. Det er svært at komme uden om, at der faktisk er tale om en lille succeshistorie målt på både vækst og produktivitet, ikke bare for Danmark, men også for Præstø.

Men det er vigtigt, understreger GN Hearing-chefen Anders Hedegaard, at man ikke tager for givet, at nye teknologier i sig selv igen vil gøre Danmark til et attraktivt tilvalg.

En af forudsætningerne for mere produktion i Danmark er – på grund af behovet for den tætte relation mellem produktion og udvikling – at man til stadighed kan få folk med de rette højtuddannede kompetencer. Det er med andre ord vigtigt for GN Hearing, at det er muligt at rekruttere til udviklingsafdelingen for på længere sigt at sikre produktionen i Præstø.

“Hvis ikke vi kan få kvalificeret arbejdskraft til vores udviklingsafdeling i Ballerup, mister vi også noget af rationalet for produktion i Præstø,” siger han.

Og her hører det med til historien, at GN Hearing ikke har nogen speciel veneration for, at komponenter partout skal produceres i Danmark. Det kan virke iskoldt, men det er alene et spørgsmål om at sikre konkurrencedygtigheden. Som global virksomhed placeres aktiviteterne, hvor de giver bedst mening. Altid. 

“Vi har for eksempel ikke tænkt os at stoppe produktudviklingen, bare fordi vi ikke kan få de rette medarbejdere. I og med at vi har et globalt setup, kan vi placere vores aktiviteter – udvikling og produktion – i Kina, USA eller andre lande. Derfor bliver det heller aldrig en stor direktionsbeslutning, om vi skal producere her eller et andet sted. Vi er i Danmark, vi er noteret på fondsbørsen, og vi er en hæderkronet virksomhed. Men vi vokser kun i Danmark, hvis vi har udsigt til, at vi kan få de folk, vi skal bruge,” fastslår Anders Hedegaard.

Og det sker hele tiden, at der udtænkes nye elementer i GN Hearings globale produktions-setup. For tre år siden besluttede bestyrelse og direktion eksempelvis, at der skulle udvikles en cloud-baseret løsning til høreapparaterne. Den endte med at blive placeret i både Danmark og USA.

Helt konkret foregår udvælgelsen af lokation i udviklingsafdelingen. Det er her, at man helt og holdent sidder med opgaven at vurdere, hvor det bedst giver mening i forhold til en række hensyn. Herunder er et vigtigt parameter, hvor de rette medarbejdere kan rekrutteres.

Den største fare

Derfor er den største fare i forhold til at bevare og måske endda udvide produktion i Danmark ifølge Anders Hedegaard manglen på kvalificeret arbejdskraft. Og ikke kun til at betjene produktionen, men også til at udfylde arbejdspladserne i udviklingsafdelingerne.  

“Det vigtigste for os er at have adgang til kvalificeret arbejdskraft, så vi kan sikre en stor nok medarbejderstyrke. Vi forbliver med at være en produktbaseret virksomhed, vi vil forske og udvikle nye produkter, og det vil vi gerne gøre i Danmark. Men kan vi ikke skaffe forskere og ingeniører, så bliver vi nødt til at gøre det andre steder,” siger han.

“Og hvis jeg kigger jeg ind i krystalkuglen, så ser jeg et dansk samfund, som i højere grad uddanner til den offentlige sektor og dermed ikke gør det attraktivt at blive ingeniør eller tage andre forretningsorienterede uddannelser,” siger Anders Hedegaard og fortsætter:

“Når jeg taler om kompetent arbejdskraft, er der to veje. Den ene er at sikre, at det er attraktivt for unge at gå den vej. Den anden er at sikre, at hvis vi ikke kan få en med dansk pas, så kan vi hive dem ind fra udlandet. Og der ved du ligeså godt som jeg, at vi har været udsat for nogle tiltag, der gør det vanskeligt.” 

Han påpeger dog også, at der for nylig også er begyndt at blæse mere positive politiske vinde.

“Heldigvis er der også tiltag den anden vej – f.eks. en bedre forskningsordning, og der er også vedtaget et ekstra forskningsfradrag,” siger han.

På fabrikken i Præstø er der også stadig funktioner, der kan optimeres og automatiseres, vurderer fabrikschef Morten Andersen. F.eks. er der stadig nogle få processer, hvor komponenter flyttes fra det ene til det andet sted af mennesker. Produktionsafdelingen i GN Hearing skal hvert år levere en pæn forbedring i produktiviteten med det ene eller andet middel – både herhjemme og ude i verden.

“Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan optimere, og vi regner på, hvilken gevinst det kan indbringe,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Forrige artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Næste artikel Datarevolutionen er en global klimaudfordring Datarevolutionen er en global klimaudfordring
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.