Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø

I 2016 markerede udvidelsen af en ny højteknologisk fabriksenhed i Præstø en vending hos høreapparatsproducenten GN Hearing. Ny teknologi har igen givet Danmark forudsætninger for at vinde produktionsjob, men det er ikke en given sag, at det fortsætter sådan, siger adm. direktør Anders Hedegaard.

MM Special: Produktionen vender hjem

Der er næsten mennesketomt. Kun fabrikschef Morten Andersen og Deres udsendte befinder sig i det højloftede fabrikslokale, hvor robotterne lige nu – mens vi står der – pisker frem og tilbage på fuldautomatiske produktionslinjer. Her bygger de bittesmå digitale komponenter, hvor afstanden mellem dem måles i enheden my. Robotarme langer behændigt produkterne fra den ene maskine videre til den næste. 

Her i Præstø skabes indmaden til samtlige tre mio. fremstillede høreapparater årligt.

“Der plejer nu at være folk, men vi er lige midt i vagtskiftet,” siger fabrikschef Morten Andersen, mens han viser rundt.  

Kort tid efter er der igen andre personer i lokalet. Men på sin vis siger det mennesketomme lokale en hel del om, hvordan produktion har en fremtid i Danmark.

Der sidder nemlig ikke længere medarbejdere ved samlebåndet og kontrollerer maskinerne. I stedet er de ansatte specialiserede medarbejdere, der formår at overvåge og betjene robotterne, når der er behov for det. For langt hen ad vejen klarer maskinerne sig selv. Faktisk rører menneskehænder ikke længere fysisk ved produkterne.

I lokalerne, hvor der arbejdes med finelektronik, er der også nærmest klinisk rent. Det kræver særligt fodtøj, en grøn kittel og en hat at bevæge sig rundt derinde. En høj luftudskiftning sikrer, at der ikke kommer støv i elektronikken.

“For 10-15 år siden sad der stadig personer og samlede høreapparaterne manuelt. Det er helt slut nu. Ingen menneskehænder har rørt de produkter, der kommer ud herfra,” siger Morten Andersen, der har været med på rejsen i Præstø i 17 år. 

En omtumlet tilværelse

Fabrikken i Præstø har mange år på bagen, og den har på mange måder også levet en omtumlet tilværelse. Før 2001 blev alle dele i et høreapparat produceret på fabrikken. I dag er den et uundværligt led i GN Hearings globale forsyningskæde.

Netop her produceres nemlig nogle af de mest vitale dele. Dels nogle af de vigtige plastikkomponenter. Dels selve det chipset, som på mange måder er høreapparatets hjerne. 

Fabrikken blev udvidet i 2016, og det var kun et udviklingsprojekt, der blev initieret på grund af de nye Industri 4.0-teknologier, der kan måles direkte på bundlinjen. I dag produceres der på den måde tre gange så meget, som for ti år siden. Og med færre hænder. Alligevel er antallet af ansatte faktisk vokset alene på grund af den globale vækst.

GN Hearing 

GN Hearing producerer også i Kina, Malaysia og USA, og det er dét produktionssetup, der giver mening lige nu. Men de positive erfaringer fra Præstø gør, at adm. direktør Anders Hedegaard ikke længere kategorisk udelukker, at der kan komme mere produktion tilbage til Danmark.

“For 10 år siden havde vi nok ikke gættet på, at vi ville udvide i Danmark. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at være konkurrencedygtig med en dansk produktion, og jeg vil ikke udelukke, at vi flytter mere tilbage. Det bliver ikke i morgen eller overmorgen, men måske inden for en overskuelig fremtid,” siger han. 

Han har dog også nogle forbehold for, at det kan ske. Dem kommer vi tilbage til. De handler nemlig om, hvilken virkelighed som forretningen GN Hearing agerer i.

Globaliseret forsyningskæde

GN Hearing er i dag en global markedsledende højteknologisk virksomhed, der har været på en rejse ind i globaliseringen, der ligner mange andres. Allerede under Formand Maos tid kom GN ind i Kina på grund af relationer tilbage fra Tietgen-tiden og GN’s telegrafhistorie.

Forklaringen var, naturligvis, de lavere og mere konkurrencedygtige kinesiske lønninger.

Sådan er situationen på mange måder stadig. Men på grund af faktorer som nye teknologier, højere lønomkostninger andre steder i verden og behovet for nærhed til kunderne, står den klassiske forestilling om produktion foran nogle forandringer.

Og det er sådan lidt frem og tilbage, når man ser på produktionssetuppet ovenfra. 

Skruer vi tiden 30 år tilbage, blev et høreapparat konstrueret og tilpasset i baglokalet hos en hørespecialist. Små fabrikker over hele verden producerede komplette høreapparater.

Sådan var det også i Præstø indtil 2001, men det ændrede sig, da globaliseringen for alvor tog fart. I 2010 var GN Hearing nede på at producere 20 steder i verden, og siden blev produktionen centraliseret endnu mere. 

I dag er forsyningskæden fuldstændig globaliseret. Komponenter produceres på fabriksanlæg over hele verden og samles centralt. De ting, der produceres i Præstø, sendes eksempelvis til Kina.

Milepæle i GN Hearings historie

Undervejs i processen har ledelsen dog hele tiden haft øje for, at kunden fortsat skal opleve nærhed. Det betyder, at når en kunde i dag får taget mål til et høreapparat hos en hørespecialist, sendes en 3D-scannet fil af voksafstøbningen til Kina, hvorefter den 3D-printes og sendes tilbage. Dermed skal kunden vente maksimalt en uge. Det føles mere eller mindre som dengang, det hele blev konstrueret i baglokalet.

Produktionssetuppet, som vi kender det i dag, er en konstant omskiftelig størrelse. For tre år siden etablerede GN Hearing en fabrik i Malaysia. Dels som en reaktion på de ifølge Anders Hedegaard ’mærkbart’ stigende lønninger i Kina. Dels fordi produktionen her ligger tæt på en af de mest effektive luftbårne indgangsveje til Asien i form af lufthavnen i Singapore. Hele tiden skal produktionsingeniører sikre, at produktiviteten på den ene eller anden måde øges.

Det er også denne optimeringsfortælling, der kendetegner fabriksanlægget i Præstø. Tidligere var lokalerne fyldt med montører, der loddede forskellige komponenter på printplader under lup og med pincetter. Men den slags arbejde er historie.

“Vi har i dag brug for en anden type medarbejdere, der forstår teknologi, programmering og robotter,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Fabrik sikrer udviklingsjob

Automatiseringen af fabrikken tog for alvor fart for 10 år siden. Og det var resultatet af det arbejde, der gav GN Hearing blod på tanden i forhold til at udvide fabriksanlægget i Danmark. Der skulle i hvert fald ske forandringer for at imødegå behovet for salgsvækst.

Og det kunne være kommet på tale at rykke produktionen ud, hvis det på daværende tidspunkt ikke havde været muligt at skabe en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

“Når vi benchmarker med konkurrenter og leverandører, så er vi konkurrencedygtige her på fabriksanlægget i dag,” siger fabrikschef Morten Andersen.

I Ballerup sidder adm. direktør Anders Hedegaard. Han forklarer det strategiske rationale bag udbygningen af fabrikken i Præstø. Det handlede om robotter og økonomi. Men også den korte afstand til udviklingsafdelingen i Ballerup. 

“Vi gjorde det af flere årsager. For det første havde vi allerede dygtige medarbejdere og faciliteter i Præstø. For det andet ligger det tæt på forskningsafdelingen i Ballerup.”

Med andre ord havde Præstø allerede nogle ret gode kort på hånden i forhold til at vinde fremtidens produktion. Men det var ikke sket, hvis ikke det var blevet dokumenteret, at produktionslinjerne var rentable.

“Vi har brug for en tæt dialog mellem den mere avancerede del af høreapparatet og vores forskning og udvikling. Men alle ved jo, at arbejdslønninger er højere i Danmark, så vi har ikke bare kunnet sidde stille og acceptere, at ting bliver dyrere,” siger han.

En succes i Præstø

Omkring 70 medarbejdere er i dag beskæftiget på fabriksanlægget i Præstø. Det er svært at komme uden om, at der faktisk er tale om en lille succeshistorie målt på både vækst og produktivitet, ikke bare for Danmark, men også for Præstø.

Men det er vigtigt, understreger GN Hearing-chefen Anders Hedegaard, at man ikke tager for givet, at nye teknologier i sig selv igen vil gøre Danmark til et attraktivt tilvalg.

En af forudsætningerne for mere produktion i Danmark er – på grund af behovet for den tætte relation mellem produktion og udvikling – at man til stadighed kan få folk med de rette højtuddannede kompetencer. Det er med andre ord vigtigt for GN Hearing, at det er muligt at rekruttere til udviklingsafdelingen for på længere sigt at sikre produktionen i Præstø.

“Hvis ikke vi kan få kvalificeret arbejdskraft til vores udviklingsafdeling i Ballerup, mister vi også noget af rationalet for produktion i Præstø,” siger han.

Og her hører det med til historien, at GN Hearing ikke har nogen speciel veneration for, at komponenter partout skal produceres i Danmark. Det kan virke iskoldt, men det er alene et spørgsmål om at sikre konkurrencedygtigheden. Som global virksomhed placeres aktiviteterne, hvor de giver bedst mening. Altid. 

“Vi har for eksempel ikke tænkt os at stoppe produktudviklingen, bare fordi vi ikke kan få de rette medarbejdere. I og med at vi har et globalt setup, kan vi placere vores aktiviteter – udvikling og produktion – i Kina, USA eller andre lande. Derfor bliver det heller aldrig en stor direktionsbeslutning, om vi skal producere her eller et andet sted. Vi er i Danmark, vi er noteret på fondsbørsen, og vi er en hæderkronet virksomhed. Men vi vokser kun i Danmark, hvis vi har udsigt til, at vi kan få de folk, vi skal bruge,” fastslår Anders Hedegaard.

Og det sker hele tiden, at der udtænkes nye elementer i GN Hearings globale produktions-setup. For tre år siden besluttede bestyrelse og direktion eksempelvis, at der skulle udvikles en cloud-baseret løsning til høreapparaterne. Den endte med at blive placeret i både Danmark og USA.

Helt konkret foregår udvælgelsen af lokation i udviklingsafdelingen. Det er her, at man helt og holdent sidder med opgaven at vurdere, hvor det bedst giver mening i forhold til en række hensyn. Herunder er et vigtigt parameter, hvor de rette medarbejdere kan rekrutteres.

Den største fare

Derfor er den største fare i forhold til at bevare og måske endda udvide produktion i Danmark ifølge Anders Hedegaard manglen på kvalificeret arbejdskraft. Og ikke kun til at betjene produktionen, men også til at udfylde arbejdspladserne i udviklingsafdelingerne.  

“Det vigtigste for os er at have adgang til kvalificeret arbejdskraft, så vi kan sikre en stor nok medarbejderstyrke. Vi forbliver med at være en produktbaseret virksomhed, vi vil forske og udvikle nye produkter, og det vil vi gerne gøre i Danmark. Men kan vi ikke skaffe forskere og ingeniører, så bliver vi nødt til at gøre det andre steder,” siger han.

“Og hvis jeg kigger jeg ind i krystalkuglen, så ser jeg et dansk samfund, som i højere grad uddanner til den offentlige sektor og dermed ikke gør det attraktivt at blive ingeniør eller tage andre forretningsorienterede uddannelser,” siger Anders Hedegaard og fortsætter:

“Når jeg taler om kompetent arbejdskraft, er der to veje. Den ene er at sikre, at det er attraktivt for unge at gå den vej. Den anden er at sikre, at hvis vi ikke kan få en med dansk pas, så kan vi hive dem ind fra udlandet. Og der ved du ligeså godt som jeg, at vi har været udsat for nogle tiltag, der gør det vanskeligt.” 

Han påpeger dog også, at der for nylig også er begyndt at blæse mere positive politiske vinde.

“Heldigvis er der også tiltag den anden vej – f.eks. en bedre forskningsordning, og der er også vedtaget et ekstra forskningsfradrag,” siger han.

På fabrikken i Præstø er der også stadig funktioner, der kan optimeres og automatiseres, vurderer fabrikschef Morten Andersen. F.eks. er der stadig nogle få processer, hvor komponenter flyttes fra det ene til det andet sted af mennesker. Produktionsafdelingen i GN Hearing skal hvert år levere en pæn forbedring i produktiviteten med det ene eller andet middel – både herhjemme og ude i verden.

“Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan optimere, og vi regner på, hvilken gevinst det kan indbringe,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Forrige artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Næste artikel Datarevolutionen er en global klimaudfordring Datarevolutionen er en global klimaudfordring
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.