Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø

I 2016 markerede udvidelsen af en ny højteknologisk fabriksenhed i Præstø en vending hos høreapparatsproducenten GN Hearing. Ny teknologi har igen givet Danmark forudsætninger for at vinde produktionsjob, men det er ikke en given sag, at det fortsætter sådan, siger adm. direktør Anders Hedegaard.

MM Special: Produktionen vender hjem

Der er næsten mennesketomt. Kun fabrikschef Morten Andersen og Deres udsendte befinder sig i det højloftede fabrikslokale, hvor robotterne lige nu – mens vi står der – pisker frem og tilbage på fuldautomatiske produktionslinjer. Her bygger de bittesmå digitale komponenter, hvor afstanden mellem dem måles i enheden my. Robotarme langer behændigt produkterne fra den ene maskine videre til den næste. 

Her i Præstø skabes indmaden til samtlige tre mio. fremstillede høreapparater årligt.

“Der plejer nu at være folk, men vi er lige midt i vagtskiftet,” siger fabrikschef Morten Andersen, mens han viser rundt.  

Kort tid efter er der igen andre personer i lokalet. Men på sin vis siger det mennesketomme lokale en hel del om, hvordan produktion har en fremtid i Danmark.

Der sidder nemlig ikke længere medarbejdere ved samlebåndet og kontrollerer maskinerne. I stedet er de ansatte specialiserede medarbejdere, der formår at overvåge og betjene robotterne, når der er behov for det. For langt hen ad vejen klarer maskinerne sig selv. Faktisk rører menneskehænder ikke længere fysisk ved produkterne.

I lokalerne, hvor der arbejdes med finelektronik, er der også nærmest klinisk rent. Det kræver særligt fodtøj, en grøn kittel og en hat at bevæge sig rundt derinde. En høj luftudskiftning sikrer, at der ikke kommer støv i elektronikken.

“For 10-15 år siden sad der stadig personer og samlede høreapparaterne manuelt. Det er helt slut nu. Ingen menneskehænder har rørt de produkter, der kommer ud herfra,” siger Morten Andersen, der har været med på rejsen i Præstø i 17 år. 

En omtumlet tilværelse

Fabrikken i Præstø har mange år på bagen, og den har på mange måder også levet en omtumlet tilværelse. Før 2001 blev alle dele i et høreapparat produceret på fabrikken. I dag er den et uundværligt led i GN Hearings globale forsyningskæde.

Netop her produceres nemlig nogle af de mest vitale dele. Dels nogle af de vigtige plastikkomponenter. Dels selve det chipset, som på mange måder er høreapparatets hjerne. 

Fabrikken blev udvidet i 2016, og det var kun et udviklingsprojekt, der blev initieret på grund af de nye Industri 4.0-teknologier, der kan måles direkte på bundlinjen. I dag produceres der på den måde tre gange så meget, som for ti år siden. Og med færre hænder. Alligevel er antallet af ansatte faktisk vokset alene på grund af den globale vækst.

GN Hearing 

GN Hearing producerer også i Kina, Malaysia og USA, og det er dét produktionssetup, der giver mening lige nu. Men de positive erfaringer fra Præstø gør, at adm. direktør Anders Hedegaard ikke længere kategorisk udelukker, at der kan komme mere produktion tilbage til Danmark.

“For 10 år siden havde vi nok ikke gættet på, at vi ville udvide i Danmark. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at være konkurrencedygtig med en dansk produktion, og jeg vil ikke udelukke, at vi flytter mere tilbage. Det bliver ikke i morgen eller overmorgen, men måske inden for en overskuelig fremtid,” siger han. 

Han har dog også nogle forbehold for, at det kan ske. Dem kommer vi tilbage til. De handler nemlig om, hvilken virkelighed som forretningen GN Hearing agerer i.

Globaliseret forsyningskæde

GN Hearing er i dag en global markedsledende højteknologisk virksomhed, der har været på en rejse ind i globaliseringen, der ligner mange andres. Allerede under Formand Maos tid kom GN ind i Kina på grund af relationer tilbage fra Tietgen-tiden og GN’s telegrafhistorie.

Forklaringen var, naturligvis, de lavere og mere konkurrencedygtige kinesiske lønninger.

Sådan er situationen på mange måder stadig. Men på grund af faktorer som nye teknologier, højere lønomkostninger andre steder i verden og behovet for nærhed til kunderne, står den klassiske forestilling om produktion foran nogle forandringer.

Og det er sådan lidt frem og tilbage, når man ser på produktionssetuppet ovenfra. 

Skruer vi tiden 30 år tilbage, blev et høreapparat konstrueret og tilpasset i baglokalet hos en hørespecialist. Små fabrikker over hele verden producerede komplette høreapparater.

Sådan var det også i Præstø indtil 2001, men det ændrede sig, da globaliseringen for alvor tog fart. I 2010 var GN Hearing nede på at producere 20 steder i verden, og siden blev produktionen centraliseret endnu mere. 

I dag er forsyningskæden fuldstændig globaliseret. Komponenter produceres på fabriksanlæg over hele verden og samles centralt. De ting, der produceres i Præstø, sendes eksempelvis til Kina.

Milepæle i GN Hearings historie

Undervejs i processen har ledelsen dog hele tiden haft øje for, at kunden fortsat skal opleve nærhed. Det betyder, at når en kunde i dag får taget mål til et høreapparat hos en hørespecialist, sendes en 3D-scannet fil af voksafstøbningen til Kina, hvorefter den 3D-printes og sendes tilbage. Dermed skal kunden vente maksimalt en uge. Det føles mere eller mindre som dengang, det hele blev konstrueret i baglokalet.

Produktionssetuppet, som vi kender det i dag, er en konstant omskiftelig størrelse. For tre år siden etablerede GN Hearing en fabrik i Malaysia. Dels som en reaktion på de ifølge Anders Hedegaard ’mærkbart’ stigende lønninger i Kina. Dels fordi produktionen her ligger tæt på en af de mest effektive luftbårne indgangsveje til Asien i form af lufthavnen i Singapore. Hele tiden skal produktionsingeniører sikre, at produktiviteten på den ene eller anden måde øges.

Det er også denne optimeringsfortælling, der kendetegner fabriksanlægget i Præstø. Tidligere var lokalerne fyldt med montører, der loddede forskellige komponenter på printplader under lup og med pincetter. Men den slags arbejde er historie.

“Vi har i dag brug for en anden type medarbejdere, der forstår teknologi, programmering og robotter,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Fabrik sikrer udviklingsjob

Automatiseringen af fabrikken tog for alvor fart for 10 år siden. Og det var resultatet af det arbejde, der gav GN Hearing blod på tanden i forhold til at udvide fabriksanlægget i Danmark. Der skulle i hvert fald ske forandringer for at imødegå behovet for salgsvækst.

Og det kunne være kommet på tale at rykke produktionen ud, hvis det på daværende tidspunkt ikke havde været muligt at skabe en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

“Når vi benchmarker med konkurrenter og leverandører, så er vi konkurrencedygtige her på fabriksanlægget i dag,” siger fabrikschef Morten Andersen.

I Ballerup sidder adm. direktør Anders Hedegaard. Han forklarer det strategiske rationale bag udbygningen af fabrikken i Præstø. Det handlede om robotter og økonomi. Men også den korte afstand til udviklingsafdelingen i Ballerup. 

“Vi gjorde det af flere årsager. For det første havde vi allerede dygtige medarbejdere og faciliteter i Præstø. For det andet ligger det tæt på forskningsafdelingen i Ballerup.”

Med andre ord havde Præstø allerede nogle ret gode kort på hånden i forhold til at vinde fremtidens produktion. Men det var ikke sket, hvis ikke det var blevet dokumenteret, at produktionslinjerne var rentable.

“Vi har brug for en tæt dialog mellem den mere avancerede del af høreapparatet og vores forskning og udvikling. Men alle ved jo, at arbejdslønninger er højere i Danmark, så vi har ikke bare kunnet sidde stille og acceptere, at ting bliver dyrere,” siger han.

En succes i Præstø

Omkring 70 medarbejdere er i dag beskæftiget på fabriksanlægget i Præstø. Det er svært at komme uden om, at der faktisk er tale om en lille succeshistorie målt på både vækst og produktivitet, ikke bare for Danmark, men også for Præstø.

Men det er vigtigt, understreger GN Hearing-chefen Anders Hedegaard, at man ikke tager for givet, at nye teknologier i sig selv igen vil gøre Danmark til et attraktivt tilvalg.

En af forudsætningerne for mere produktion i Danmark er – på grund af behovet for den tætte relation mellem produktion og udvikling – at man til stadighed kan få folk med de rette højtuddannede kompetencer. Det er med andre ord vigtigt for GN Hearing, at det er muligt at rekruttere til udviklingsafdelingen for på længere sigt at sikre produktionen i Præstø.

“Hvis ikke vi kan få kvalificeret arbejdskraft til vores udviklingsafdeling i Ballerup, mister vi også noget af rationalet for produktion i Præstø,” siger han.

Og her hører det med til historien, at GN Hearing ikke har nogen speciel veneration for, at komponenter partout skal produceres i Danmark. Det kan virke iskoldt, men det er alene et spørgsmål om at sikre konkurrencedygtigheden. Som global virksomhed placeres aktiviteterne, hvor de giver bedst mening. Altid. 

“Vi har for eksempel ikke tænkt os at stoppe produktudviklingen, bare fordi vi ikke kan få de rette medarbejdere. I og med at vi har et globalt setup, kan vi placere vores aktiviteter – udvikling og produktion – i Kina, USA eller andre lande. Derfor bliver det heller aldrig en stor direktionsbeslutning, om vi skal producere her eller et andet sted. Vi er i Danmark, vi er noteret på fondsbørsen, og vi er en hæderkronet virksomhed. Men vi vokser kun i Danmark, hvis vi har udsigt til, at vi kan få de folk, vi skal bruge,” fastslår Anders Hedegaard.

Og det sker hele tiden, at der udtænkes nye elementer i GN Hearings globale produktions-setup. For tre år siden besluttede bestyrelse og direktion eksempelvis, at der skulle udvikles en cloud-baseret løsning til høreapparaterne. Den endte med at blive placeret i både Danmark og USA.

Helt konkret foregår udvælgelsen af lokation i udviklingsafdelingen. Det er her, at man helt og holdent sidder med opgaven at vurdere, hvor det bedst giver mening i forhold til en række hensyn. Herunder er et vigtigt parameter, hvor de rette medarbejdere kan rekrutteres.

Den største fare

Derfor er den største fare i forhold til at bevare og måske endda udvide produktion i Danmark ifølge Anders Hedegaard manglen på kvalificeret arbejdskraft. Og ikke kun til at betjene produktionen, men også til at udfylde arbejdspladserne i udviklingsafdelingerne.  

“Det vigtigste for os er at have adgang til kvalificeret arbejdskraft, så vi kan sikre en stor nok medarbejderstyrke. Vi forbliver med at være en produktbaseret virksomhed, vi vil forske og udvikle nye produkter, og det vil vi gerne gøre i Danmark. Men kan vi ikke skaffe forskere og ingeniører, så bliver vi nødt til at gøre det andre steder,” siger han.

“Og hvis jeg kigger jeg ind i krystalkuglen, så ser jeg et dansk samfund, som i højere grad uddanner til den offentlige sektor og dermed ikke gør det attraktivt at blive ingeniør eller tage andre forretningsorienterede uddannelser,” siger Anders Hedegaard og fortsætter:

“Når jeg taler om kompetent arbejdskraft, er der to veje. Den ene er at sikre, at det er attraktivt for unge at gå den vej. Den anden er at sikre, at hvis vi ikke kan få en med dansk pas, så kan vi hive dem ind fra udlandet. Og der ved du ligeså godt som jeg, at vi har været udsat for nogle tiltag, der gør det vanskeligt.” 

Han påpeger dog også, at der for nylig også er begyndt at blæse mere positive politiske vinde.

“Heldigvis er der også tiltag den anden vej – f.eks. en bedre forskningsordning, og der er også vedtaget et ekstra forskningsfradrag,” siger han.

På fabrikken i Præstø er der også stadig funktioner, der kan optimeres og automatiseres, vurderer fabrikschef Morten Andersen. F.eks. er der stadig nogle få processer, hvor komponenter flyttes fra det ene til det andet sted af mennesker. Produktionsafdelingen i GN Hearing skal hvert år levere en pæn forbedring i produktiviteten med det ene eller andet middel – både herhjemme og ude i verden.

“Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan optimere, og vi regner på, hvilken gevinst det kan indbringe,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Forrige artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Næste artikel Datarevolutionen er en global klimaudfordring Datarevolutionen er en global klimaudfordring

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.