Tyskland og Frankrig er blevet enige med de andre EU-lande bortset fra Storbritannien om, at EU-præsidenten og Kommissionen skal lave et forslag til en finanspolitisk stabilitetspagt. Forslaget vil indeholde en justering af de budgetkriterier, der blev vedtaget med Maastricht-traktaten samt – som det vigtigste – at landene forpligtiger sig gennem lovgivning til at justere finanspolitikken, hvis kriterierne ikke overholdes. Sker det alligevel, skal det automatisk udløse sanktioner fra EU.

Forslaget rejser flere interessante spørgsmål.

Er forslagene tilstrækkelige eller er det også er nødvendigt at give Den Europæiske Centralbank (ECB) mulighed for at købe EURO obligationer og dermed være med til at stabilisere renten i lande, der allerede nu er i vanskeligheder?

Jeg synes, at ECB skal have større muligheder for at opkøbe EURO obligationer og derigennem støtte renten i EU lande, som må konstatere spekulativt høje renter på deres euroobligationer.

Er budgetmålene for snævre, og landenes finanspolitiske råderum for lille?

Der indføres et nyt budgetmål – det strukturelle underskud – som kun må udgøre 0,5 pct. af BNP. Det strukturelle underskud er det underskud, et land vil have, hvis der er fuld beskæftigelse.

Danmark har et underskud på ca. 5 pct., men hvad ville det være, hvis vi havde fuld beskæftigelse?

Det kommer an på definitionen af fuld beskæftigelse, og hvordan man i praksis vil beregne en sådan hypotetisk situation. Det kan ikke udelukkes, at Danmark faktisk har et strukturelt overskud. Det komme helt an på, hvordan det beregnes.

Men tankegangen er rigtig. Det strukturelle underskud er vigtigere end det løbende underskud. Der er jo ingen grund til at stramme politikken, selvom der er underskud på budgettet, hvis der samtidig er strukturelt overskud, og beskæftigelsen falder. Men om grænsen skal være 0.5 pct. eller mere må afhænge af, hvordan det skal beregnes, og det vil skulle diskuteres i den kommende tid.

Et fokus på det strukturelle underskud i stedet for det faktiske underskud vil være en opblødning af Maastricht-kriterierne. De er allerede blødt op, idet landene i praksis har fået henstand, hvis de har en plan for at bringe underskuddet ned, som overbeviser Kommissionen. Hvis den opblødning gøres traktatbestemt, kan fokus på det strukturelle underskud føre til, at de nuværende og meget stive regler bliver blødt op.

Endelig rejser forslaget spørgsmålet, om stabilitetspagten skal suppleres med politisk forpligtende mål om, at EU skal styrke væksten i perioder med høj arbejdsløshed?

I den nuværende situation burde de nordlige EU-lande stimulere økonomien, og sikre højere vækst og beskæftigelse. Det ville være en fordel for deres egne budgetter og en stor hjælp til de Sydeuropæiske lande. Det bør ikke være traditionelle kick-starts som den danske, men offensiv innovationspolitik, hvor den offentlige efterspørgsel og regulering bruges intelligent og innovativt.

Ingen af delene er tyskernes kop te, men hvis flere lande kan rejse kravene, er der så gode argumenter, at tyskerne må kunne overbevises om, at stabilitetspagten kan gøres bedre end udspillet.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.