Ørsted-formand: Staten sikrer langsigtet stabilitet

Thomas Thune Andersen har været bestyrelsesformand for Ørsted siden 2014. Han har kun godt at sige om samarbejdet med staten, og han har lært meget af at stå i spidsen for en virksomhed med massiv politisk bevågenhed.

Klaus Dalgas

MM Special: De statslige selskaber

  • Generationsskifte på vej i toppen af statens selskaber. I morgen skifter SAS bestyrelsesformand.
  • Erhvervsfolk vil gerne stå i spidsen for statens selskaber, selv om lønnen er beskeden i forhold til det private.
  • 40 pct. af TV 2 skal sælges ifølge det nye medieudspil, men ellers er salgsprocessen gået i stå. Eksperter peger på mulige salgsobjekter.
  • Kun 3 ud af 29 bestyrelsesformænd i statens selskaber er kvinder.

Statslige bestyrelsesposter i høj kurs hos topledere

Ny teknologi skal få SAS til at flyve højere

Så længe staten er i stand til at formulere, hvorfor staten ønsker at eje noget, vil posten som bestyrelsesformand i et hvilket som helst statsselskab være attraktiv for Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for et af statens største selskaber, Ørsted.

”Hvis staten kan artikulere, hvorfor staten ejer et selskab, så kan man formulere en langsigtet strategi, hvilket er vigtigt for virksomhedens fremtid. Det vil jeg gerne være med til. Her i Ørsted har staten klart kunnet formulere, hvorfor staten er medejer, og der er lagt en klar strategi, som vi er godt på vej til at udmønte. Det har været særdeles positivt og konstruktivt at arbejde sammen med ministeren, ministeriet og det politiske system, og jeg fortsætter gerne, så længe aktionærerne vil have mig,” siger Thomas Thune Andersen om sine erfaringer efter godt fire år på formandsposten for energigiganten. En post, som han overtog efter Fritz Schur i marts 2014.

”I vores situation, og vel også generelt, er det godt at have staten som medejer, fordi det sikrer en langsigtet stabilitet, når strategiplanen er formuleret. Staten og politikerne blander sig ikke i den daglige drift, så længe vi overholder og eksekverer på den vedtagne strategiplan. Vi har haft megen frihed til at udvikle virksomheden, uden at politikerne har blandet sig, og det har faktisk været meget inspirerende,” fortæller han.

Positivt overrasket

62-årige Thomas Thune Andersen har en lang fortid i det private erhvervsliv som skibsreder og direktør for Mærsk Olie & Gas. Siden afgangen fra A.P. Møller-koncernen i 2009 har han fungeret som professionelt bestyrelsesmedlem i en række bestyrelser både herhjemme og i udlandet.

For fire år siden fik han en henvendelse fra en headhunter. En henvendelse, som Thomas Thune Andersen selv kalder lidt kryptisk. Men straks herefter blev han bedt om at møde op i Finansministeriet, hvor samtalen med ministeren og embedsmændene førte til formandsposten i det daværende Dong Energy som afløser for Fritz Schur.

Fritz Schur havde selv valgt at stoppe efter de tumultariske år med fyringer af topchefen Anders Eldrup og en række nøglemedarbejdere efter et kulørt slagsmål om høje lønniveauer og med den offentlige diskussion om kapitaludvidelsen med kapitalfonden Goldman Sachs i centrum.

Thomas Thune Andersen

62 år, bosat i Charlottenlund.

Uddannelse: HD fra Handelshøjskolen i København og Advanced Executive Programme fra Harvard University.

Bestyrelsesposter: Formand for Ørsted, næstformand for VKR Holding, formand for Lloyds Register samt en række andre bestyrelsesposter.

Karriere:

2008-2013: Stifter og adm. direktør for TTA Invest.

1977-2009: 32 år i Mærsk, heraf de sidste 4 som adm. direktør for Maersk Oil.

”Jeg havde nok regnet med, at det ville være mere kompliceret, mere besværligt og noget med mange flere møder. Men jeg er blevet positivt overrasket. Vi har fået ro til – og har haft succes med – at arbejde målrettet og engageret med den strategi, der blev lagt i 2013. Vi har kunnet træffe langsigtede beslutninger uden at blive forstyrret af mere kortsigtede interesser, og så har jeg fået gode erfaringer i arbejdet med staten og lært noget om den politiske tankegang, som man må regne med er til stede i et statsselskab. Det har været meget tilfredsstillende for mig at stå i spidsen for Ørsted,” siger bestyrelsesformanden, som især er stolt over børsintroduktionen sidste år.

”Jeg er ærlig talt stolt over, at vi i lille Danmark kan lave en af de største børsintroduktioner i Europa på et svært konkurrencepræget marked – og især når det går godt. Vi kan være vildt stolte af den transformation, der er sket i virksomheden.”

Svært, hvis staten blander sig

Thomas Thune Andersen kan godt forestille sig, at det kan være mere besværligt at være bestyrelsesmedlem eller formand i andre statsselskaber, hvor den politiske bevågenhed nærmest er dagligdag.

”Jeg kan godt spekulere i, at det må være udfordrende, hvis politikere hele tiden har specifikke krav til driften, som f.eks. hvor mange siddepladser der skal være i togene, og hvor mange afgange, der skal være om morgenen og i weekenden. Hvis man hører under et ressortministerium, som skal spørge et andet ministerium, dvs. Finansministeriet, om penge til nødvendige investeringer, vil det også være mere besværligt,” siger Thomas Thune Andersen, der understreger, at den politiske indblanding både kan være positiv og besværlig.

”Noget af det, der frustrerer mig i den politiske verden, er, at der er så stor forskel på politikernes holdning og forståelse i forhold til lukkede døre og åbne døre. Når der er åbne døre, og pressen dermed har adgang, så går politikerne meget op i at kommunikere deres forskelligheder. Når dørene er lukkede, er man meget mere villig til at diskutere fællestræk og konstruktive løsninger, og det er der jo brug for i alle selskaber,” siger han.

”Men samtidig er det meget inspirerende at tage forskellige diskussioner med politikere og organisationer med et andet udgangspunkt end det rent forretningsmæssige. Senest var jeg på besøg hos politikere fra et oppositionsparti, hvor vi havde en god diskussion om Ørsteds fremtidsplaner og fordelen ved, at staten klart har formuleret, hvorfor de ejer selskabet,” siger Thomas Thune Andersen.

Uretfærdig politisk blæst

Ørsteds bestyrelsesformand vil gerne forklare, hvorfor han mener, at staten tog nogle helt korrekte beslutninger for år tilbage, da man valgte at sælge en stor aktiepost til Goldman Sachs.

”Den diskussion kører fortsat i pressen og giver med mellemrum negativ omtale. Men det var helt korrekt, det staten gjorde dengang, og jeg synes, at det er synd, ikke mindst for vores medarbejdere, at der hele tiden skabes urigtige påstande fra forskellig side. Dengang var det helt nødvendigt, at Dong fik penge i kassen til at gennemføre den transmission mod vedvarende energi, som vi har gennemført de seneste år. Det er og har hele tiden mere været en politisk blæst end en forretningsmæssig blæst, og den vil jeg gerne have elimineret,” siger Thomas Thune Andersen.

Tumulten i Dong Energy for seks år siden har betydet, at staten har formuleret en ny ejerskabspolitik, hvor alle statsvirksomheder skal formulere klare økonomiske målsætninger og et rationale for, at staten har et ejerskab i virksomheden.

”Og det er en udmærket modernisering af de tidligere regler, hvor man bl.a. skal artikulere, hvorfor man har virksomheden. Det sætter noget struktur på hele statens ejerskabspolitik,” siger han.

Det bliver ofte nævnt, at en af forskellene på at stå i spidsen for et statsselskab i forhold til et privat selskab er, at man som topchef i et statsselskab skal have mere styr på detaljerne og mere ’ordentlighed’ i papirarbejdet end i et privat selskab.

”Uden at skulle prøve at være morsom, så har jeg arbejdet 32 år for hr. Møller, og der er behovet for detaljer også stort. Men det er vel også meget sundt, at bestyrelsesarbejdet skal være ordentligt og grundigt. Med hensyn til detaljerne, så kan der nogle gange i en statsvirksomhed komme spørgsmål med en helt anden politisk vinkel, som jeg ikke er helt forberedt på. Men det er ikke meget anderledes, end hvis jeg rapporterede til hr. Møller. Han havde styr på detaljerne og kunne godt finde på at sige: ’Det burde De have vidst, unge mand!’.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu