Offentlige topledere: Vi skal have kaldet hos medarbejderne tilbage

Hvordan holder de 800.000 lærere, sygeplejersker og andre ansatte i det offentlige fast i deres oprindelige kald? Det er blevet et af hovedtemaerne på Mandag Morgens store velfærdskonference, Velfærdens Innovationsdag.

Det lyder enkelt. Men det er så pokkers svært.

Når nu skolelæreren for fjerde dag i træk må bruge hovedparten af sin tid på to vanskelige elever i klassen, som bare gør, hvad der passer dem, kan det være svært at huske tilbage på, hvorfor det egentlig var, man drømte om at blive skolelærer og formidle viden til nye generationer.

På samme måde kan sygeplejersken også have svært ved at bevare drømmen om Florence Nightingale i erindringen, når hun femte dag i træk pisker rundt på sygehusafdelingen, stresser og ikke har tid til rigtigt at snakke med patienterne.

De offentlige ledere står overfor en kæmpemæssig udfordring med at få medarbejdere til at bevare kaldet eller få kaldet tilbage.

Det var en gennemgående rød tråd blandt de offentlige topledere, som torsdag formiddag debatterede fremtidens velfærdsledelse på Mandag Morgens store konference, Velfærdens Innovationsdag.

En af dem var direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev.

”Vi skal have glæden og kaldet tilbage. Det klassiske kald. Det, som fik skolelæreren til at blive skolelærer og sygeplejersken til at blive sygeplejerske. Det har vi systematisk undergravet og modarbejdet ved at erstatte dem med styringsredskaber, timeregnskaber og andre ting. Når vi får glæden og kaldet tilbage, så er der jo ikke noget, som mennesker ikke vil gøre på deres arbejdsplads. Det smitter af på kvaliteten og engagementet,” lød det fra Rane Willerslev.

Det er 9. år i træk, at Mandag Morgen arrangerer Velfærdens Innovationsdag. Næsten 1.000 af velfærdens frontløbere har endnu engang sat hinanden stævne i Øksnehallen i København for at debattere, udveksle ideer og hente inspiration til nye veje til bedre velfærd.

Et af temaerne på dette års konference er ledelse, hvor der stilles skarpt på fremtidens offentlige ledelse, på vigtigheden af nye kompetencer hos velfærdslederne og på hvordan lederne kan sætte retning for medarbejderne.

Direktør for VIA University College, Louise Gade, understregede også vigtigheden af at bevare kaldet og efterlyste, at personlig ledelse kommer højt op på agendaen igen.

”Hvis vi skal opnå dette kald, skal vi have skabt en forbundethed med medarbejderne. Som leder opnår man denne forbundethed ved at være et forbillede for den kultur, den tænkning, de værdier og den attitude, som medarbejderne skal have. At man er autentisk og nærværende,” sagde Louise Gade.

Formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, lægger på samme linje.

Han vil ikke løfte sløret for kommissionens anbefalinger, som skal føre til bedre ledelse, så de over 800.000 offentligt ansatte kan gøre en forskel hver dag ude på skoler, plejehjem og sygehuse. Men lige præcis ledelse af fagligheden og fokus på medarbejdernes kald bliver omdrejningspunkt for mange af kommissionens anbefalinger.

”Jeg kan ikke være mere enig med Rane Willerslev og Louise Gade om kaldet. Vi er nødt til at vende tilbage til det, der er vigtigt. Det vigtige er, at børn lærer noget, og ældre har det godt. Derfor handler det bl.a. om at udvikle fagligheden. Hvis jeg har lært noget for 20 år siden, og det nu viser sig, at der er evidens for noget andet, så skal jeg jo også udvikle mig. Det at drive og udvikle fagligheden er en af de aller vigtigste opgaver for vores ledere,” sagde Allan Søgaard Larsen.

Kommissionen skal efter planen løfte sløret for sine anbefalinger senere på foråret, når de offentlige OK-forhandlinger er afsluttet.

LÆS OGSÅ:

Sophie Løhde lancerer største velfærdsreform i ti år

Ultimatum til offentlige ledere: Sæt borgeren i centrum eller ryg ud

Willerslev: ”Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv"

Forrige artikel Station F er verdens største startup-fabrik Station F er verdens største startup-fabrik Næste artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter