Partnerskaber skal fremtidssikre Grønland

Grønland kan blive fundamentalt forandret af massive udenlandske investeringer i bl.a. råstofudvinding. Skal det lille samfund kunne håndtere masseindvandring, miljøpåvirkninger og nye krav til uddannelse og infrastruktur, kræver det nye alliancer, der kan fremtidssikre Grønland, siger virksomheder og politikere. Fagforeninger og arbejdsgivere har været kritiske over for den nye storskalalov, men vil også samarbejde om de aftaler med internationale virksomheder, der skal falde på plads i 2013. 

Grønlands beslutningstagere står foran den største udfordring i en generation. 

Det spæde grønlandske selvstyre står med ansvaret for et samfund, hvor stigende velfærdsudgifter og faldende skatteindtægter spænder ben for ønsket om udvikling og mindre afhængighed af Danmark.

Men man har samtidig taget hul på et råstofeventyr i milliardklassen, hvor multinationale selskaber står i kø for at omsætte olie, guld og mineraler til afkast for deres aktionærer. Med Selvstyreloven fik Grønland i 2009 rettighederne til sin egen undergrund. Og det grønlandske Landsting har vedtaget en såkaldt storskalalov, der gør det muligt for udenlandske selskaber at etablere mineprojekter på grønlandsk jord.  

Debatten om storskalaloven illustrerer, hvor store udfordringer de kommende års omvæltninger kan føre med sig. Både i Danmark og Grønland har der været heftig kritik af, at der nu er åbnet for import af arbejdskraft på udenlandske overenskomster.

Den nye virkelighed har fået beslutningstagerne i Grønland til at rykke tættere sammen om den dagsorden, der handler om at sikre, at de kommende års udvikling kommer hele det grønlandske samfund til gode. 

”Jeg tror egentlig ikke, at der er mange, der begriber den udfordring, det er, at et af verdens tyndest befolkede områder skal kunne alting selv: transport, uddannelse, udvikling af erhvervslivet og demokratiske beslutninger. Det allervigtigste er, at vi bliver bedre til at samarbejde og til at træffe beslutninger, der har stor folkelig opbakning under vanskelige vilkår,” siger Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og formand for virksomhedsnetværket CSR Greenland. 

CSR Greenland, der blev etableret i 2010 af Air Greenland, Grønlandsbanken, Royal Arctic Line, Kompetencekompagniet og Grønlands Arbejdsgiverforening, er et eksempel på, hvordan arbejdet med social ansvarlighed er blevet systematiseret siden selvstyret blev etableret i 2009. 

Parterne inddrages 

Det er ikke, fordi der ikke er slagsmål. I forbindelse med den omstridte storskalalov har regeringen været under hård beskydning fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer.

I sidste øjeblik kom der ændringer til loven, efter hårdt pres fra GA, Grønlands største fagforbund, SIK, og en række andre organisationer. Det førte bl.a. til etableringen af en ny professionel rådgivergruppe i forbindelse med storskalaprojekter. 

”Storskalaloven indeholder nu det nye og flotte, at parterne bliver inddraget, og at der bliver givet partsstatus til ngo’erne,” siger advokat Thomas Trier Hansen fra Nordic Law Group, der er tilknyttet Transparency Greenland som ekspert.  

”Det spændende er nu, hvordan de gode intentioner omsættes. Hvem har ressourcer til at følge op, til at klage, hvis det er nødvendigt, til at følge med i, hvad der sker på arbejdspladserne, og til at overvåge beslutningerne?” siger Thomas Trier Hansen. 

Han peger på, at de grønlandske organisationer typisk er meget små og helt baseret på frivilligt arbejde. Selv Grønlands største fagforening, SIK, har blot en håndfuld medarbejdere. 

Jess G. Berthelsen, formand for SIK, har udtalt, at han ikke anser storskalaloven for at være optimal, men at fagforeningen kan leve med den og vil arbejde konkret for at forhindre social dumping i de kommende aftaler med de enkelte udvindingsselskaber. ”Vi har ikke ønsket at bruge tiden til at forsinke loven – men vi har ønsket at få indflydelse,” sagde Jess G. Berthelsen i en nytårsudtalelse

De grønlandske erhvervsledere og interesseorganisationer lægger vægt på, at udviklingen også skal skabe vækst og arbejdspladser i Grønland, og parterne og ngo’er har været til orienterende møder og følger med i processen. 

”De tre mest korrupte brancher i verden er olie- og gasindustrien, mineralindustrien og byggeriet. Det skal vi være forberedte på,” siger Michael Binzer, der er bestyrelsesmedlem i CSR Greenland og en af de mest fremtrædende topchefer i Grønlands erhvervsliv. Han er i dag administrerende direktør for Air Greenland, men overtager 1. april direktørstolen i TELE Greenland. 

Ned med tabuer

Siden Michael Binzer kom tilbage til Grønland i 2007 efter en række ansættelser i Danmark, har han været en markant og åbenmundet fortaler for at øge åbenheden i Grønland og nedbryde nogle af de tabuer, der har forhindret professionalisering af erhvervsliv og offentlig administration. 

”Jeg besluttede, at hvis jeg skulle leve her igen, så skulle jeg være med til at ændre nogle ting. Jeg måtte være hudløst ærlig, og vi måtte begynde at tale om vores tabuer. Nepotisme, indblanding i selskabernes forhold og børns forhold. Det har rykket rigtig meget i de sidste år. Sammen med andre erhvervsledere startede vi CSR Greenland, og vi har fået gang i en god dialog med det offentlige. Vi er fuldstændigt afhængige af hinanden her,” siger Michael Binzer. ”Hvis vi ikke selv bruger vores ressourcer, så er der andre udefra, der gerne vil,” siger han.

Eller som Brian Buus Pedersen fra GA formulerer det: ”Vi bliver ikke rige af vores råstoffer, den skønne natur og naturressourcerne i sig selv. Vi bliver kun rige, hvis vi kan træffe vores beslutninger rigtigt. Der er andre steder i verden, hvor de også har det hele, men stadig er fattige som kirkerotter.” 

I front med partnerskaber

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og især Maliina Abelsen, der er minister for finanser for det venstreorienterede parti IA, har arbejdet målrettet for at styrke dialogen med virksomhederne. 

”Grønland vil være et pilotprojekt inden for partnerskaber, som andre lande kan lære af. Vi er et lille land, og derfor har vi en fordel. Vi kan overskue problemerne, og vi kan hurtigere samle de involverede parter og tale om tingene,” siger Maliina Abelsen. 

Samarbejde om sundhed

Grønlændernes folkesundhed skal være bedre. Det er virksomheder og offentlige myndigheder enige om. Andelen af befolkningen med diabetes og hjerte-kar-sygdomme er steget markant i de seneste ti år, og alkohol udgør et særligt problem. Grønlændere drikker ikke gennemsnitligt mere end danskere, men der er mere rusdrikning og langt større problemer med udsatte børn og udeblivelse fra arbejde på grund af misbrug.

”Virksomhedslederne kan se, at selv om alkohol måske ikke er et problem i deres egen virksomhed, så påvirker det hverdagen og deres egen mulighed for at rekruttere,” siger Anita Hoffer fra Grønlands Arbejdsgiverforening og CSR Greenland, der har gennemført en større undersøgelse blandt grønlandske virksomheder

”Ofte er det løst tilknyttede medarbejdere, der har misbrugsproblemer, og ofte bliver de mellemledernes problem,” fortæller Anita Hoffer.

”Hvis virksomheder og det offentlige samarbejder, kan effekten af sundhedsindsatsen blive meget større,” siger Julie Præst Wilche, der er afdelingschef i Departementet for Sundhed, ansvarlig for Grønlands nye folkesundhedsplan for 2013-2019.

”Virksomhederne kan komme ud til folk på en anden måde, end vi kan. Til gengæld kan sundhedsmyndighederne hjælpe med at klæde mellemlederne på. For eksempel kan vi give dem kurser, så de får redskaberne til at spotte problemerne, tage de nødvendige samtaler med medarbejderne og evt. sende dem videre til behandling,” siger Julie Præst Wilche.

 

Hun deltager også på konferencen Future Greenland i februar, hvor virksomheder, organisationer og regeringsmedlemmer skal drøfte visioner for Grønland med udgangspunkt i regeringens 2025-vision, ”Vores fremtid – dit og mit ansvar”. Den sætter ambitiøse mål, f.eks. at 70 pct. af de grønlandske unge skal have en kompetencegivende uddannelse, at flere skal i arbejde, og at den offentlige sektor skal fylde mindre i 2025. 

”Vi bliver nødt til at samarbejde på tværs af sektorer og sammen se på, hvorfor vi har problemer, og hvordan vi kan løse dem sammen,” siger Maliina Abelsen. ”Det stiller helt klart krav til, at vi i den offentlige sektor ser de andre sektorer i samfundet som medspillere. Samarbejdet må struktureres for at kunne gøre en stor forskel. Det kan godt være, at det virker som ekstra arbejde for det offentlige til at starte med. Men det skal jo netop være med til at sikre en bedre indsats og betragtes som en investering, også for den offentlige sektor.” 

Misundelige statsministre

Grønlandske virksomheder, myndigheder og frivillige organisationer har i de sidste to år sat en række konkrete partnerskaber i gang. Et af dem er ”Den sunde arbejdsplads”, et samarbejde mellem Grønlands Arbejdsgiverforening, CSR Greenland og Departementet for Sundhed. Andre eksempler er samarbejde om miljø og affaldshåndtering, om mentorordninger for unge og om rådgivning til udsatte børn. Se tekstbokse. 

”Med den udvikling, vi er i gang med sammen med de private virksomheder, må både Helle Thorning-Schmidt og Jens Stoltenberg være misundelige,” siger Maliina Abelsen. 

Hun bakkes op af Anne Mette Christiansen, partner i Deloitte Business Consulting og en drivende kraft i arbejdet med bæredygtighed, herunder oprettelsen af CSR Greenland:

”I Grønland er det muligt at lave partnerskaber, der inkluderer regering, kommuner, virksomheder og de frivillige organisationer, fordi samfundet er overskueligt, og fordi alle ved, at der skal ske noget nu, hvor interessen udefra er enorm,” siger Anne Mette Christiansen.

”Grønland kan blive inspireret af arbejdet i de øvrige nordiske lande og af FN’s Global Compact. Men andre lande kan også lade sig inspirere af, hvordan Grønlands regering tager en åben og engageret dialog med virksomhederne og løbende samarbejder om at få nye partnerskaber op at stå,” siger hun. 

Nye partnerskaber: Fra børn til miljø

Børn og unge:

  • Shippingvirksomheden Royal Arctic Line har indgået partnerskab med organisationen Bedre Børneliv for at sætte fokus på misbrug af børn. Sammen sender de en udsmykket og indrettet ”rejsende container” med kontor og rådgivere til grønlandske bygder på et af Royal Arctic Lines skibe. Royal Arctic Lines medarbejdere kan desuden arbejde frivilligt for projektet som led i et corporate volunteering-program og blive uddannet til ambassadører i kampen mod misbrug af børn. Bedre Børneliv har forpligtet sig til at omtale partnerskabet med virksomheden over for medier og samarbejdspartnere.
  • En række virksomheder indgår gennem CSR Greenland samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn i projektet Sapiik, der skal fremme børns og unges lyst til at fortsætte i uddannelse efter folkeskolen. Flere end 10 virksomheder har deltaget i mentoraktiviteter, coaching og praktikpladser med ngo’en. Under overskriften IT-Akademiet afholder Røde Kors og TELE Greenland en serie af workshops for børn for at forbedre deres it-kundskaber. TELE Greenland stillede med unge undervisere og gratis netforbindelse, mens cafeen Barista i Nuuk stiller gratis lokaler til rådighed.

Produktion:

  • Brugseni, en stor dagligvarekæde, har indgået et partnerskab med fåreavlere om, at avlerne investerer i kvæg og Brugseni aftager kødet, ud fra et ønske om at mindske importen af oksekød og skabe flere arbejdspladser.

Miljø:

  • Saligaatsoq er et stort partnerskabsprojekt, der over tre år fra maj 2012 skal hæve bevidstheden om og indsatsen for miljøet i Grønland. Royal Greenland, boligselskabet INI og Grønlands Arbejdsgiverforening er blandt partnerne, der samarbejder med WWF’s grønlandske afdeling. Virksomhederne skal have miljøtræning, miljøledelse, dokumentation og fælles kampagner ud af projektet. 60 virksomhedsrepræsentanter har fået kurser i miljøledelse. Et samarbejde med affaldsforbrændingerne i Nuuk og Sisimiut om ”åbent hus” gav borgerne viden om, hvordan man genanvender. Skolerne får miljøundervisning og deltager i et oprydningsinitiativ.
  • CSR Greenland har netop indgået et partnerskab med miljøorganisationen WWF om at styrke de grønlandske virksomheder og organisationers strategiske miljøledelse. Det bliver et treårigt pilotprojekt, hvor de deltagende virksomheder får rådgivning om miljøforbedringer, der oftest gavner både miljøet og forretningen. Samtidig bliver projektet en effektiv måde at skabe dokumentation og synlighed for miljøarbejdet i virksomheden.
  • I 2012 er der igangsat projekter om nye affaldsløsninger, test af Grønland som forsøgsland for elbiler samt energieffektivisering, hvor det fælles mål er at reducere forbruget så meget, at en ny turbine til vandenergi kan udskydes. Elbil-forsøget understøttes af CSR Greenland, Kommuneqarfiik Sermersooq, ISS Grønland, Grønlandsbanken, Kalaallit Forsikring / IF Forsikring, Cowi og Nukissiorfiit.

Kilde: csr.gl og ga.gl.

 

 

Brug for ngo’er

Michael Binzer fra Air Greenland mener, at Grønland er på rette vej, men ønsker sig en mere åben offentlig sektor, der kan bane vej for et stærkere civilsamfund. 

”Der er momentum nu, og derfor buldrer vi af sted i erhvervslivet. Men vi er et spædt demokrati her i Grønland, og vi har haft en kæmpeudvikling på meget kort tid. Vi er nødt til at få B-holdet med, og den elastik må ikke blive for lang. Det betyder også, at den offentlige sektor skal være med til at styrke civilsamfundet,” siger Michael Binzer. 

”Vi har brug for nogle endnu stærkere organisationer i Grønland, så vi kan få nogle at spille sammen med,” siger han.

Eller som Maliina Abelsen formulerer det: ”En sund udvikling for Grønland kræver, at vi er mange, der tager ansvar, arbejder hårdt for landet og forener vores kræfter. Vi er en lille befolkning. Vi har muligheden, så nu skal vi bare gøre det,” siger Maliina Abelsen. 

  

  

Kilder: 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu