Peter Hummelgaard er lige kommet tilbage fra orlov. 

Den socialdemokratiske beskæftigelses- og ligestillingsminister blev far for anden gang den 1. januar og har været hjemme i årets første to uger for at være sammen med sin familie.

Han har nydt hvert et sekund, og til efteråret planlægger han endnu mere orlov.

”Som både beskæftigelses- og ligestillingsminister bliver der holdt øje med, hvor meget orlov, jeg tager. Jeg vil som minimum holde den orlov, vi senere skal lovgive om i Folketinget, og jeg glæder mig allerede meget til det,” siger Peter Hummelgaard.

Han opfordrer i dette interview med Mandag Morgen både arbejdsgivere og lønmodtagere til at udnytte de mange muligheder for et mere fleksibelt arbejdsliv og for at få familie- og arbejdslivet til at hænge bedre sammen i alle livets faser. 

Det handler ikke bare om, at danske mænd skal tage mere barselsorlov. Der skal også være plads til at kunne arbejde 14 timer i døgnet og holde helt arbejdsfri bagefter. Og så handler det om mere kendskab til de talrige seniorordninger, som findes på landets arbejdspladser. 

”Arbejdsdagen blev lagt fast tilbage i landbrugssamfundet for at udnytte de lyse timer i døgnet. Det er der ikke nødvendigvis et behov for i dag. Der kan være nogle, der finder sig fint til rette med at knokle igennem i 14 timer og så til gengæld have nogle fridage,” siger Peter Hummelgaard.

Barsel til mænd – for mændenes skyld

Han har som minister ansvaret for, hvordan Danmark udmønter EU’s orlovsdirektiv. Det indebærer, at mænd skal have øremærket mindst to måneders barsel. 

Lovgivningen skal være på plads til efteråret, og det er den lov, Hummelgaard selv skeler til, når han planlægger sin orlov.

I dag går mænd i gennemsnit på barsel en måned (32 dage), så den nye lov vil give mændene mere tid sammen med deres børn. Forudsat at mændene vælger at tage hele den øremærkede barsel.

"I mange år har vi diskuteret barselsorlov til mænd ud fra en kvindepolitisk dagsorden. Det har ikke været forkert. Men det er ikke det væsentligste.”

Hvad er så det væsentligste?

”Det væsentligste er, at det er godt for børnene at være sammen med både deres far og mor. Det, at mænd skal tage orlov med deres børn, er grundlæggende en mandepolitisk dagsorden. Det skal mændene vide. Og de skal også vide, at hvis de ikke holder de ni uger med løn – eller hvor meget det nu ender med at blive – så bortfalder den orlov. Og det betyder, at de som familie de facto mister penge. Det er der en vigtig kommunikationsopgave i at fortælle.” 

Hvordan? Er det med en kampagne eller hvad?

”Kampagner er rigtig fine, men de løser ikke det hele. Det handler mest af alt om struktur og rammer. Og så skal folk nok finde deres vej ind i de strukturer og rammer, hvis de er præcise nok. Måden jeg gør det på, er at få kommunikeret og rammesat, at barsel er en mandepolitisk og ikke kun en kvindepolitisk dagsorden.”

Fleksibilitet kan give lange arbejdsliv

Barsel er kun et af mange eksempler på, hvordan arbejdslivet i stigende grad kan indrettes fleksibelt i forhold til familielivets behov.

Gennem de seneste snart 15 år har arbejdsmarkedets parter opbygget nye såkaldte fritvalgskonti. Pengene på kontoen kan medarbejderne bruge til at købe sig fri og tage en ekstra omsorgsdag, når børnene bliver syge, tage ekstra ferie eller få pengene udbetalt. Til næste år sætter arbejdsgiverne 7 procent af lønnen ind på hver enkelt medarbejders konto.

”Det er grundlæggende positivt, at arbejdslivet kan indrettes efter behovene i familielivet eller efter den enkeltes ønsker, alt efter hvor man er i sit liv,” siger Peter Hummelgaard.

Fleksibiliteten kan få særlig betydning, efterhånden som danskerne skal arbejde flere år, før de kan komme på pension. Derfor er der mere og mere fokus på, at arbejdslivet indrettes så sundt, at den enkelte kan holde til de ekstra år. 

Det sunde arbejdsliv kunne indebære, at man arbejdede lidt mindre, mens børnene var små og måske mere i andre perioder. Ser du også den sammenhæng?

”Hvis folk skal arbejde flere år, tror jeg, at man i perioder skal have mulighed for at kunne gå ned i arbejdstid og tage en mindre pause, måske rejse med familien. I andre perioder kan man så skrue op for arbejdet,” siger Hummelgaard og fortsætter:

”Over et arbejdsliv går vi allesammen gennem mange forskellige faser. Vi får børn, men vi kan også blive mødt af hændelser, sygdom, dødsfald i familien eller arbejdsskader, som kan påvirke, hvordan arbejdslivet udvikler sig. Jeg synes, den øgede fleksibilitet giver hver enkelt bedre mulighed for at håndtere den slags situationer.”

Lønmodtagerne overser fleksibiliteten

Indtil nu er det så som så med, hvor ofte lønmodtagerne benytter sig af de nye muligheder. En undersøgelse fra HK Privat viser, at omkring 60 procent trækker penge og ikke frihed ud af deres fritvalgskonto.

”Undersøgelsen vidner om, at der er meget stor forskel på, hvordan folk vil indrette deres arbejdsliv. Jeg tror, det afhænger af, hvor man er i sit liv,” siger Peter Hummelgaard.

Hvad kan skubbe til den udvikling?

”Fritvalgskontoen udgør en større og større del af den samlede lønpakke. Derfor bliver den enkelte tvunget til at overveje, hvad man vil gøre med den meget store pose penge eller de muligheder, kontoen giver.” 

Hvad vil dit råd være?

”Det kan godt være, at de fleste holder fast i industrisamfundets møde - og fyraftenstider og en arbejdsuge, hvor man har fri i weekenden. For dem, der i en periode vil tage orlov eller en uddannelse eller alt muligt andet, så ligger der nye muligheder her, som jeg synes, det er klogt at overveje.”

Ukendskab til seniorfrihed

Hvor fritvalgskontoen giver lige muligheder for alle – uanset alder – lægger en række overenskomster op til særlige muligheder for ældre.

Det mest almindelige er muligheden for at få mere fleksible arbejdstider eller for at få flere fridage. Men det kunne også være muligheden for at få færre eller mindre belastende arbejdsopgaver.

Problemet er bare, at kun hver tredje af de danske lønmodtagere over 50 år har kendskab til, at der findes en nedskreven seniorpolitik på deres arbejdsplads. Det fremgår af en særkørsel, som forskningsprojektet ’Seniorarbejdsliv’ har lavet for Mandag Morgen. 

Der er altså – for de fleste – helt ukendte muligheder for at indrette arbejdslivet fleksibelt i tiden op til pensionsalderen. 

”Den udfordring går igen på flere områder. Det gælder for eksempel også, når vi taler om opkvalificering eller efteruddannelse. Her har parterne på arbejdsmarkedet en stor opgave i at sørge for, at lønmodtagerne kender deres muligheder. Også staten skal gøre opmærksom på den enkelte lønmodtagers muligheder.”

Når du siger staten, er det så dig som minister for området?

”Vi skal som politikere ikke blande os i overenskomsterne på arbejdsmarkedet, men når vi laver politiske løsninger, og når vi kommunikerer, kan vi godt gøre opmærksom på de nye muligheder, lønmodtagerne har.”

På flere områder er der muligheder for at indrette arbejdslivet mere fleksibelt, men de bliver ikke brugt. Hvad er din forklaring på det?

”Udfordringen er, at det er mange ting, den enkelte skal tænke over. Vi kommer fra et samfund, hvor arbejdsgiveren eller staten har tænkt det hele for en, og nu kan man selv præge udviklingen af sit arbejdsliv. Jeg tror, der kommer til at gå noget tid, før den kultur har indlejret sig i alle dele af arbejdsmarkedet, og man så benytter sig af de muligheder.”