Professor: Vi skal have bedre styring, ikke mindre styring

”Vi kan vælge, om vi vil have minutiøst styr på, hvordan man bruger pengene, eller tage ansvar for, hvad der kommer ud af 'maskinen'", siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig styring ved Aalborg Universitet.

Det er populært at sige mindre styring og mere ledelse. Men spørger man Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, rynker han brynene. For ham handler det ikke nødvendigvis om mindre styring, men om en anden og bedre styring.

Han begynder et helt andet sted end ved kritikken af styringen, nemlig helt ude ved borgeren. Det helt afgørende spørgsmål for ham er den effekt, den faglige indsats og den økonomiske styring skaber for og sammen med borgerne.

For selvfølgelig skal offentlige myndigheder holde deres budget. Men den diskussion har med budgetlov og de årligt tilbagevendende forhandlinger om den kommunale og den regionale økonomi overskygget det væsentligste.

”Kerneopgaven er ikke at holde et budget. Det er en skal-opgave at få pengene til at passe, men det helt afgørende er de effekter, politikerne ønsker, man skal skabe,” siger Per Nikolaj Bukh.

Der er i hans øjne en helt afgørende forskel på at styre efter input og aktiviteter, sådan som man traditionelt har gjort det i den offentlige sektor, og så styring efter effekt. For det er styringen efter input og aktivitet, der driver ledere og offentligt ansatte til at indsamle og registrere aktiviteter, der måske ikke har den store betydning for den effekt, en læge eller en sygeplejerske skaber for patienten. Se figur 1.

”Vi kan vælge, om vi vil have minutiøst styr på, hvordan man bruger pengene, eller tage ansvar for, hvad der kommer ud af ’maskinen’,” siger han.

Hvis man er mest til det sidste og vil tage ansvar for de resultater, der opnås, aftegner der sig et nyt og helt anderledes ledelsesrum for de offentlige ledere. For så begynder diskussionen med spørgsmålet: Hvilke mål skal du som leder leve op til? Hvad skal netop din børnehave? Det er her, ledelsesopgaven i følge Per Nikolaj Bukh for alvor bliver spændende.

”Politikerne og den strategiske ledelse skal bestemme, hvad du som leder af en børnehave har ansvaret for. Og det er forhåbentlig ikke bare at holde dit budget, men i højere grad at have kompetente, sunde og livsduelige børn. Først derefter kommer den tredje facet: om du har brugt de økonomiske ressourcer bedst muligt til at skabe de ønskede effekter,” siger han.

Styring efter effekt

Per Nikolaj Bukh har sammen med kollegaen Karina Skovvang Christensen, lektor ved Økonomiske Institut ved Aarhus Universitet, netop udgivet ”Strategi og styring med effekt”, der er den første udgivelse om styring efter effekt i Danmark. Det er, siger han, et område, der er præget af forsøg og prøvehandlinger

Men bare det at fokusere på effekt flytter den politiske diskussion. Det gælder for eksempel, når politikerne diskuterer mening og indhold med det gode dagtilbud til børn. Regeringen og børne- og socialminister Mai Mercado (K) udvikler lige nu en portal, hvor forældre kan sammenligne tilbuddene bl.a. ud fra den såkaldte pædagogandel.

”Vi ved, at der er store forskel mellem pædagogandelen i de enkelte kommuner, men hvordan er det nu inden for den enkelte kommune. Tildeler en kommune de samme ressourcer uden hensyn til forældrenes baggrund og uden at tage hensyn til, hvor mange timer børnene er i den enkelte børnehave, ja så er det nærmest en gave til de børn, der kommer fra de bedst stillede hjem og har de bedst stillede forældre. De ressourcestærke forældre henter ofte børnene tidligere, samtidig med at børnene har mindre støttebehov,” siger han.

Hvis ikke en kommune opstiller et mål for effekten af dagtilbuddene, ender det ofte med en diskussion af, hvor mange ressourcer man så bruger på området. Og så bliver forældrenes eneste målestok for et ”oplyst” valg at se på antallet af pædagoger pr. barn. Det er ikke uden relevans, men det kan i lige netop deres område være misvisende, når det gælder de opgaver, personalet har.

”Hvis man ikke ved, hvor man skal hen, så er alle veje lige gode. Det er vigtigt, at politikerne bliver enige om, hvad man vil opnå på et område. Og når man så har de relevante mål, skal man indrette styringen efter det,” siger han.

Det interessante i den diskussion er, at jo mere man ønsker at styre efter effekt, des mere bliver indsatsen afhængig af mødet mellem personale og børn eller voksne. Styring efter effekt bygger på den ene side på en udstrakt decentralisering af ansvar for en opgave. På den anden side flyttes der også ansvar helt op i toppen af pyramiden, hvor politikerne godt hjulpet af den strategiske ledelse skal udstikke mål.

Budgetternes usynlige hånd

En del af den aktuelle styring er nærmest usynlig. Den finder sted, når en kommunalbestyrelse bevilger penge til aktiviteter, og de så afsættes konto for konto på et budget. Problemet er her, at når først pengene er placeret på en konto, kan det være en nærmest uoverstigelig opgave at flytte dem.

Hvis en skole oplever problemer med et barn i en klasse, vil der ofte være lang ventetid på at få hjælp fra PPR, en kommunes pædagogiske og psykologiske rådgivning. Budgetterne er indrettet på den måde, for at kommunen kan styre aktiviteterne, men det giver ikke nødvendigvis en skole de bedste muligheder for at sætte ind her og nu.

”Måske kunne en skoleleder gøre det bedre og give både det enkelte barn og barnets klasse bedre muligheder for læring, hvis han eller hun kunne rykke hurtigt, og PPR fik ressourcerne tildelt efter skolernes vurdering, når der var et problem,” siger Per Nikolaj Bukh.

I det tilfælde ville politikerne flytte ansvar for læring helt ud til den enkelte skole, der så får en lidt bredere økonomisk ramme, som for eksempel kan bruges til at finansiere PPR’s indsatser, når der er brug for det, og ikke når man efter måneders ventetid kan få det.

”Hvis man flytter ansvaret for læring ud på skolerne, kan man holde skolelederen ansvarlig for, at skolerne leverer på de ønskede mål. I dag fylder budgetoverholdelse meget.”

Bogen er et slags katalog med eksempler fra kommuners – og regioners – forsøg med styring efter effekt. Tager politikerne konsekvensen, indebærer det meget store ændringer for den lokale ledelse og for forvaltningernes organisation.

Det er udviklingen i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense kommune et eksempel på. Samtidig med udviklingen af de mål, indsatsen skal styre efter, er også organisationen lagt om.

”Der er sket en radikal omlægning af organisationen, hvor understøttelsen af borgernes forløb står i centrum,” siger han.

Forrige artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Næste artikel Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.