Professor: Vi skal have bedre styring, ikke mindre styring

”Vi kan vælge, om vi vil have minutiøst styr på, hvordan man bruger pengene, eller tage ansvar for, hvad der kommer ud af 'maskinen'", siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig styring ved Aalborg Universitet.

Det er populært at sige mindre styring og mere ledelse. Men spørger man Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, rynker han brynene. For ham handler det ikke nødvendigvis om mindre styring, men om en anden og bedre styring.

Han begynder et helt andet sted end ved kritikken af styringen, nemlig helt ude ved borgeren. Det helt afgørende spørgsmål for ham er den effekt, den faglige indsats og den økonomiske styring skaber for og sammen med borgerne.

For selvfølgelig skal offentlige myndigheder holde deres budget. Men den diskussion har med budgetlov og de årligt tilbagevendende forhandlinger om den kommunale og den regionale økonomi overskygget det væsentligste.

”Kerneopgaven er ikke at holde et budget. Det er en skal-opgave at få pengene til at passe, men det helt afgørende er de effekter, politikerne ønsker, man skal skabe,” siger Per Nikolaj Bukh.

Der er i hans øjne en helt afgørende forskel på at styre efter input og aktiviteter, sådan som man traditionelt har gjort det i den offentlige sektor, og så styring efter effekt. For det er styringen efter input og aktivitet, der driver ledere og offentligt ansatte til at indsamle og registrere aktiviteter, der måske ikke har den store betydning for den effekt, en læge eller en sygeplejerske skaber for patienten. Se figur 1.

”Vi kan vælge, om vi vil have minutiøst styr på, hvordan man bruger pengene, eller tage ansvar for, hvad der kommer ud af ’maskinen’,” siger han.

Hvis man er mest til det sidste og vil tage ansvar for de resultater, der opnås, aftegner der sig et nyt og helt anderledes ledelsesrum for de offentlige ledere. For så begynder diskussionen med spørgsmålet: Hvilke mål skal du som leder leve op til? Hvad skal netop din børnehave? Det er her, ledelsesopgaven i følge Per Nikolaj Bukh for alvor bliver spændende.

”Politikerne og den strategiske ledelse skal bestemme, hvad du som leder af en børnehave har ansvaret for. Og det er forhåbentlig ikke bare at holde dit budget, men i højere grad at have kompetente, sunde og livsduelige børn. Først derefter kommer den tredje facet: om du har brugt de økonomiske ressourcer bedst muligt til at skabe de ønskede effekter,” siger han.

Styring efter effekt

Per Nikolaj Bukh har sammen med kollegaen Karina Skovvang Christensen, lektor ved Økonomiske Institut ved Aarhus Universitet, netop udgivet ”Strategi og styring med effekt”, der er den første udgivelse om styring efter effekt i Danmark. Det er, siger han, et område, der er præget af forsøg og prøvehandlinger

Men bare det at fokusere på effekt flytter den politiske diskussion. Det gælder for eksempel, når politikerne diskuterer mening og indhold med det gode dagtilbud til børn. Regeringen og børne- og socialminister Mai Mercado (K) udvikler lige nu en portal, hvor forældre kan sammenligne tilbuddene bl.a. ud fra den såkaldte pædagogandel.

”Vi ved, at der er store forskel mellem pædagogandelen i de enkelte kommuner, men hvordan er det nu inden for den enkelte kommune. Tildeler en kommune de samme ressourcer uden hensyn til forældrenes baggrund og uden at tage hensyn til, hvor mange timer børnene er i den enkelte børnehave, ja så er det nærmest en gave til de børn, der kommer fra de bedst stillede hjem og har de bedst stillede forældre. De ressourcestærke forældre henter ofte børnene tidligere, samtidig med at børnene har mindre støttebehov,” siger han.

Hvis ikke en kommune opstiller et mål for effekten af dagtilbuddene, ender det ofte med en diskussion af, hvor mange ressourcer man så bruger på området. Og så bliver forældrenes eneste målestok for et ”oplyst” valg at se på antallet af pædagoger pr. barn. Det er ikke uden relevans, men det kan i lige netop deres område være misvisende, når det gælder de opgaver, personalet har.

”Hvis man ikke ved, hvor man skal hen, så er alle veje lige gode. Det er vigtigt, at politikerne bliver enige om, hvad man vil opnå på et område. Og når man så har de relevante mål, skal man indrette styringen efter det,” siger han.

Det interessante i den diskussion er, at jo mere man ønsker at styre efter effekt, des mere bliver indsatsen afhængig af mødet mellem personale og børn eller voksne. Styring efter effekt bygger på den ene side på en udstrakt decentralisering af ansvar for en opgave. På den anden side flyttes der også ansvar helt op i toppen af pyramiden, hvor politikerne godt hjulpet af den strategiske ledelse skal udstikke mål.

Budgetternes usynlige hånd

En del af den aktuelle styring er nærmest usynlig. Den finder sted, når en kommunalbestyrelse bevilger penge til aktiviteter, og de så afsættes konto for konto på et budget. Problemet er her, at når først pengene er placeret på en konto, kan det være en nærmest uoverstigelig opgave at flytte dem.

Hvis en skole oplever problemer med et barn i en klasse, vil der ofte være lang ventetid på at få hjælp fra PPR, en kommunes pædagogiske og psykologiske rådgivning. Budgetterne er indrettet på den måde, for at kommunen kan styre aktiviteterne, men det giver ikke nødvendigvis en skole de bedste muligheder for at sætte ind her og nu.

”Måske kunne en skoleleder gøre det bedre og give både det enkelte barn og barnets klasse bedre muligheder for læring, hvis han eller hun kunne rykke hurtigt, og PPR fik ressourcerne tildelt efter skolernes vurdering, når der var et problem,” siger Per Nikolaj Bukh.

I det tilfælde ville politikerne flytte ansvar for læring helt ud til den enkelte skole, der så får en lidt bredere økonomisk ramme, som for eksempel kan bruges til at finansiere PPR’s indsatser, når der er brug for det, og ikke når man efter måneders ventetid kan få det.

”Hvis man flytter ansvaret for læring ud på skolerne, kan man holde skolelederen ansvarlig for, at skolerne leverer på de ønskede mål. I dag fylder budgetoverholdelse meget.”

Bogen er et slags katalog med eksempler fra kommuners – og regioners – forsøg med styring efter effekt. Tager politikerne konsekvensen, indebærer det meget store ændringer for den lokale ledelse og for forvaltningernes organisation.

Det er udviklingen i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense kommune et eksempel på. Samtidig med udviklingen af de mål, indsatsen skal styre efter, er også organisationen lagt om.

”Der er sket en radikal omlægning af organisationen, hvor understøttelsen af borgernes forløb står i centrum,” siger han.

Forrige artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Næste artikel Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.