Professor: Vi skal have bedre styring, ikke mindre styring

”Vi kan vælge, om vi vil have minutiøst styr på, hvordan man bruger pengene, eller tage ansvar for, hvad der kommer ud af 'maskinen'", siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig styring ved Aalborg Universitet.

Det er populært at sige mindre styring og mere ledelse. Men spørger man Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, rynker han brynene. For ham handler det ikke nødvendigvis om mindre styring, men om en anden og bedre styring.

Han begynder et helt andet sted end ved kritikken af styringen, nemlig helt ude ved borgeren. Det helt afgørende spørgsmål for ham er den effekt, den faglige indsats og den økonomiske styring skaber for og sammen med borgerne.

For selvfølgelig skal offentlige myndigheder holde deres budget. Men den diskussion har med budgetlov og de årligt tilbagevendende forhandlinger om den kommunale og den regionale økonomi overskygget det væsentligste.

”Kerneopgaven er ikke at holde et budget. Det er en skal-opgave at få pengene til at passe, men det helt afgørende er de effekter, politikerne ønsker, man skal skabe,” siger Per Nikolaj Bukh.

Der er i hans øjne en helt afgørende forskel på at styre efter input og aktiviteter, sådan som man traditionelt har gjort det i den offentlige sektor, og så styring efter effekt. For det er styringen efter input og aktivitet, der driver ledere og offentligt ansatte til at indsamle og registrere aktiviteter, der måske ikke har den store betydning for den effekt, en læge eller en sygeplejerske skaber for patienten. Se figur 1.

”Vi kan vælge, om vi vil have minutiøst styr på, hvordan man bruger pengene, eller tage ansvar for, hvad der kommer ud af ’maskinen’,” siger han.

Hvis man er mest til det sidste og vil tage ansvar for de resultater, der opnås, aftegner der sig et nyt og helt anderledes ledelsesrum for de offentlige ledere. For så begynder diskussionen med spørgsmålet: Hvilke mål skal du som leder leve op til? Hvad skal netop din børnehave? Det er her, ledelsesopgaven i følge Per Nikolaj Bukh for alvor bliver spændende.

”Politikerne og den strategiske ledelse skal bestemme, hvad du som leder af en børnehave har ansvaret for. Og det er forhåbentlig ikke bare at holde dit budget, men i højere grad at have kompetente, sunde og livsduelige børn. Først derefter kommer den tredje facet: om du har brugt de økonomiske ressourcer bedst muligt til at skabe de ønskede effekter,” siger han.

Styring efter effekt

Per Nikolaj Bukh har sammen med kollegaen Karina Skovvang Christensen, lektor ved Økonomiske Institut ved Aarhus Universitet, netop udgivet ”Strategi og styring med effekt”, der er den første udgivelse om styring efter effekt i Danmark. Det er, siger han, et område, der er præget af forsøg og prøvehandlinger

Men bare det at fokusere på effekt flytter den politiske diskussion. Det gælder for eksempel, når politikerne diskuterer mening og indhold med det gode dagtilbud til børn. Regeringen og børne- og socialminister Mai Mercado (K) udvikler lige nu en portal, hvor forældre kan sammenligne tilbuddene bl.a. ud fra den såkaldte pædagogandel.

”Vi ved, at der er store forskel mellem pædagogandelen i de enkelte kommuner, men hvordan er det nu inden for den enkelte kommune. Tildeler en kommune de samme ressourcer uden hensyn til forældrenes baggrund og uden at tage hensyn til, hvor mange timer børnene er i den enkelte børnehave, ja så er det nærmest en gave til de børn, der kommer fra de bedst stillede hjem og har de bedst stillede forældre. De ressourcestærke forældre henter ofte børnene tidligere, samtidig med at børnene har mindre støttebehov,” siger han.

Hvis ikke en kommune opstiller et mål for effekten af dagtilbuddene, ender det ofte med en diskussion af, hvor mange ressourcer man så bruger på området. Og så bliver forældrenes eneste målestok for et ”oplyst” valg at se på antallet af pædagoger pr. barn. Det er ikke uden relevans, men det kan i lige netop deres område være misvisende, når det gælder de opgaver, personalet har.

”Hvis man ikke ved, hvor man skal hen, så er alle veje lige gode. Det er vigtigt, at politikerne bliver enige om, hvad man vil opnå på et område. Og når man så har de relevante mål, skal man indrette styringen efter det,” siger han.

Det interessante i den diskussion er, at jo mere man ønsker at styre efter effekt, des mere bliver indsatsen afhængig af mødet mellem personale og børn eller voksne. Styring efter effekt bygger på den ene side på en udstrakt decentralisering af ansvar for en opgave. På den anden side flyttes der også ansvar helt op i toppen af pyramiden, hvor politikerne godt hjulpet af den strategiske ledelse skal udstikke mål.

Budgetternes usynlige hånd

En del af den aktuelle styring er nærmest usynlig. Den finder sted, når en kommunalbestyrelse bevilger penge til aktiviteter, og de så afsættes konto for konto på et budget. Problemet er her, at når først pengene er placeret på en konto, kan det være en nærmest uoverstigelig opgave at flytte dem.

Hvis en skole oplever problemer med et barn i en klasse, vil der ofte være lang ventetid på at få hjælp fra PPR, en kommunes pædagogiske og psykologiske rådgivning. Budgetterne er indrettet på den måde, for at kommunen kan styre aktiviteterne, men det giver ikke nødvendigvis en skole de bedste muligheder for at sætte ind her og nu.

”Måske kunne en skoleleder gøre det bedre og give både det enkelte barn og barnets klasse bedre muligheder for læring, hvis han eller hun kunne rykke hurtigt, og PPR fik ressourcerne tildelt efter skolernes vurdering, når der var et problem,” siger Per Nikolaj Bukh.

I det tilfælde ville politikerne flytte ansvar for læring helt ud til den enkelte skole, der så får en lidt bredere økonomisk ramme, som for eksempel kan bruges til at finansiere PPR’s indsatser, når der er brug for det, og ikke når man efter måneders ventetid kan få det.

”Hvis man flytter ansvaret for læring ud på skolerne, kan man holde skolelederen ansvarlig for, at skolerne leverer på de ønskede mål. I dag fylder budgetoverholdelse meget.”

Bogen er et slags katalog med eksempler fra kommuners – og regioners – forsøg med styring efter effekt. Tager politikerne konsekvensen, indebærer det meget store ændringer for den lokale ledelse og for forvaltningernes organisation.

Det er udviklingen i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense kommune et eksempel på. Samtidig med udviklingen af de mål, indsatsen skal styre efter, er også organisationen lagt om.

”Der er sket en radikal omlægning af organisationen, hvor understøttelsen af borgernes forløb står i centrum,” siger han.

Forrige artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Næste artikel Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.