Skræddersyet velfærd er god stil

Vi har i årevis indrettet velfærden efter princippet "one size fits all". Men hver borger har sine særlige behov og ressourcer, og derfor skal vi i højere grad til at skræddersy ydelserne til den enkelte.

Jeg er sikkert ikke den eneste, som med en vis ambivalens tænker tilbage på det tøj, vi rendte rundt i dengang i 80’erne. Stærke farver og amerikanske logoer satte præg på en hel generation. Det var smart og masseproduceret, og tøjet var ofte kun til at få i én størrelse.

One size fits all” var mantraet.

Siden har ikke mindst vores svenske naboer ført moden an med smalle jeans og tøjstørrelser, der nu er næsten lige så individuelle, som dengang det var den lokale skrædder, der klædte danskerne på.

Denne udvikling fra det universelle og standardiserede til det skræddersyede og personlige er ikke alene en tendens i modebranchen. Den gælder også udviklingen af fremtidens velfærd. Fra at have masseproduceret universelle ”one size fits all”-ydelser, får stadig flere kommunale velfærdsskræddere igen blik for nødvendigheden af at tilpasse opgaven efter den enkelte borgers behov.

Differentieret tilgang i SKAT

I SKAT har de forladt den rigide kontrol af alle borgere til fordel for en differentieret tilgang. Den deler – groft sagt – danskerne op i tre kategorier:

Dem, der både kan og vil betale deres skat (ifølge SKAT gælder det omkring 98 pct. af borgerne og 95 pct. af virksomhederne i Danmark). Dem, der gerne vil betale deres skat, men ikke altid kan finde ud af det. Og til sidst dem, der godt kan betale deres skat, men gør hvad de kan for at slippe.

Fra at kontrollere alle i kongeriget, som om de tilhører den sidste gruppe, har SKAT differentieret indsatsen, så de nu lader den første gruppe klare sig selv, hjælper den anden gruppe, hvor der er behov for det, og koncentrerer kræfterne om at gå hårdt efter den sidste gruppe – dem, der kan, men ikke vil, betale.

Følg Morten Hyllegaard

Eksemplet stammer fra SKAT’s innovationschef, Helle Vibeke Carstensen, og indgår blandt en lang række af gode eksempler på fremtidens velfærdsløsninger i en publikation, som Mandag Morgen udgiver d. 24. januar. Pointen er, at alle skal betale deres skat, men kun ved at behandle folk forskelligt kan vi behandle dem ens.

I den midtjyske kommune Hedensted er de på samme måde begyndt at arbejde efter mantraet ”alle børn er lige forskellige”.

I stedet for at tage udgangspunkt i, at en given diagnose skal udløse en given hjælp, arbejder kommunen nu med, hvad det enkelte barn og familien omkring det har behov for, men også hvad de selv er i stand til.

Nuanceret tilgang udløser økonomisk gevinst

Det kan lyde frygtelig dyrt med en differentieret velfærd i stedet for ensartede ydelser, men det behøver det ikke at være. Tværtimod.

F.eks. viste en vurdering foretaget af Sindslidendes Vilkår for Mandag Morgen i 2010, at op mod halvdelen af de ca. 8.000 personer, der hvert år bliver tilkendt førtidspension, ville være i stand til at være på arbejdsmarkedet, hvis de fik den rigtige individuelle støtte og opkvalificering, og hvis beskæftigelsen blev indrettet efter deres evner og behov. Det repræsenterer en mulig gevinst for samfundet på mere end 400 millioner kr. årligt.

[quote align="right" author=""]Kodeordet for at sikre, at omkostningerne ikke løber løbsk, når der skal differentieres efter borgernes behov, er at begrænse variationen.[/quote]

Fredericia-modellen på ældreområdet er et andet – og velkendt – eksempel på, hvordan en differentieret tilgang til borgernes behov og evner kan give både bedre og billigere velfærd. Blandt de første 600 borgere, der var gennem et rehabiliteringsforløb i Fredericia, blev 47 pct. således mere selvhjulpne efter forløbet. Det sparer nu kommunen for ca. 15 millioner kr. om året i udgifter til personale.

Ikke frit valg på alle hylder

Kodeordet for at sikre, at omkostningerne ikke løber løbsk, når der skal differentieres efter borgernes behov, er at begrænse variationen. Det handler ikke om at give frit valg på alle hylder, men om at løse opgaven med ting fra bestemte hylder.

Det er ikke så fjernt fra den måde, som en virksomhed som Aarstiderne har lært danskerne at købe grønt på nettet. Deres koncept handler netop om at give kunderne fuld valgfrihed inden for fastdefinerede kasser. Konceptet har vist sig at være en stor succes, og tankegangen kan være med til at inspirere til, hvordan vi kan løse de klassiske velfærdsopgaver bedre og mere effektivt.

Så her, i begyndelsen af 2013, vover jeg gerne en forudsigelse om, at det nye år meget vel kan blive året, hvor vi for alvor ser et opgør med den ensartede velfærdsproduktion. Måske det ligefrem kunne være et offentligt nytårsforsæt?

Det er i hvert fald på høje tid at hilse en velfærd, der i langt højere grad er tilpasset den enkelte borger, velkommen.

"One size fits no one" er temaet på en af temasessionerne på Danmarks største konference om udvikling og velfærd, Velfærdens Innovationsdag, der finder sted torsdag den 24. januar 2013 i Øksnehallen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Tillid skal afløse bureaukrati Næste artikel Innovation gennem vovemod

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør