Skræddersyet velfærd er god stil

Vi har i årevis indrettet velfærden efter princippet "one size fits all". Men hver borger har sine særlige behov og ressourcer, og derfor skal vi i højere grad til at skræddersy ydelserne til den enkelte.

Jeg er sikkert ikke den eneste, som med en vis ambivalens tænker tilbage på det tøj, vi rendte rundt i dengang i 80’erne. Stærke farver og amerikanske logoer satte præg på en hel generation. Det var smart og masseproduceret, og tøjet var ofte kun til at få i én størrelse.

One size fits all” var mantraet.

Siden har ikke mindst vores svenske naboer ført moden an med smalle jeans og tøjstørrelser, der nu er næsten lige så individuelle, som dengang det var den lokale skrædder, der klædte danskerne på.

Denne udvikling fra det universelle og standardiserede til det skræddersyede og personlige er ikke alene en tendens i modebranchen. Den gælder også udviklingen af fremtidens velfærd. Fra at have masseproduceret universelle ”one size fits all”-ydelser, får stadig flere kommunale velfærdsskræddere igen blik for nødvendigheden af at tilpasse opgaven efter den enkelte borgers behov.

Differentieret tilgang i SKAT

I SKAT har de forladt den rigide kontrol af alle borgere til fordel for en differentieret tilgang. Den deler – groft sagt – danskerne op i tre kategorier:

Dem, der både kan og vil betale deres skat (ifølge SKAT gælder det omkring 98 pct. af borgerne og 95 pct. af virksomhederne i Danmark). Dem, der gerne vil betale deres skat, men ikke altid kan finde ud af det. Og til sidst dem, der godt kan betale deres skat, men gør hvad de kan for at slippe.

Fra at kontrollere alle i kongeriget, som om de tilhører den sidste gruppe, har SKAT differentieret indsatsen, så de nu lader den første gruppe klare sig selv, hjælper den anden gruppe, hvor der er behov for det, og koncentrerer kræfterne om at gå hårdt efter den sidste gruppe – dem, der kan, men ikke vil, betale.

Følg Morten Hyllegaard

Eksemplet stammer fra SKAT’s innovationschef, Helle Vibeke Carstensen, og indgår blandt en lang række af gode eksempler på fremtidens velfærdsløsninger i en publikation, som Mandag Morgen udgiver d. 24. januar. Pointen er, at alle skal betale deres skat, men kun ved at behandle folk forskelligt kan vi behandle dem ens.

I den midtjyske kommune Hedensted er de på samme måde begyndt at arbejde efter mantraet ”alle børn er lige forskellige”.

I stedet for at tage udgangspunkt i, at en given diagnose skal udløse en given hjælp, arbejder kommunen nu med, hvad det enkelte barn og familien omkring det har behov for, men også hvad de selv er i stand til.

Nuanceret tilgang udløser økonomisk gevinst

Det kan lyde frygtelig dyrt med en differentieret velfærd i stedet for ensartede ydelser, men det behøver det ikke at være. Tværtimod.

F.eks. viste en vurdering foretaget af Sindslidendes Vilkår for Mandag Morgen i 2010, at op mod halvdelen af de ca. 8.000 personer, der hvert år bliver tilkendt førtidspension, ville være i stand til at være på arbejdsmarkedet, hvis de fik den rigtige individuelle støtte og opkvalificering, og hvis beskæftigelsen blev indrettet efter deres evner og behov. Det repræsenterer en mulig gevinst for samfundet på mere end 400 millioner kr. årligt.

[quote align="right" author=""]Kodeordet for at sikre, at omkostningerne ikke løber løbsk, når der skal differentieres efter borgernes behov, er at begrænse variationen.[/quote]

Fredericia-modellen på ældreområdet er et andet – og velkendt – eksempel på, hvordan en differentieret tilgang til borgernes behov og evner kan give både bedre og billigere velfærd. Blandt de første 600 borgere, der var gennem et rehabiliteringsforløb i Fredericia, blev 47 pct. således mere selvhjulpne efter forløbet. Det sparer nu kommunen for ca. 15 millioner kr. om året i udgifter til personale.

Ikke frit valg på alle hylder

Kodeordet for at sikre, at omkostningerne ikke løber løbsk, når der skal differentieres efter borgernes behov, er at begrænse variationen. Det handler ikke om at give frit valg på alle hylder, men om at løse opgaven med ting fra bestemte hylder.

Det er ikke så fjernt fra den måde, som en virksomhed som Aarstiderne har lært danskerne at købe grønt på nettet. Deres koncept handler netop om at give kunderne fuld valgfrihed inden for fastdefinerede kasser. Konceptet har vist sig at være en stor succes, og tankegangen kan være med til at inspirere til, hvordan vi kan løse de klassiske velfærdsopgaver bedre og mere effektivt.

Så her, i begyndelsen af 2013, vover jeg gerne en forudsigelse om, at det nye år meget vel kan blive året, hvor vi for alvor ser et opgør med den ensartede velfærdsproduktion. Måske det ligefrem kunne være et offentligt nytårsforsæt?

Det er i hvert fald på høje tid at hilse en velfærd, der i langt højere grad er tilpasset den enkelte borger, velkommen.

"One size fits no one" er temaet på en af temasessionerne på Danmarks største konference om udvikling og velfærd, Velfærdens Innovationsdag, der finder sted torsdag den 24. januar 2013 i Øksnehallen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Tillid skal afløse bureaukrati Næste artikel Innovation gennem vovemod

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.