Stor kortlægning: Statslige puljer for milliarder af kroner
Som små og store paddehatte er statslige puljer for milliarder af kroner skudt op af jorden gennem de seneste 30 år. Skiftende regeringers kamp mod puljetyranniet er slået fejl.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktørJakob Chemnitz Stræde
Researcher- Skiftende regeringers kamp mod puljetyranniet er slået fejl.
- Oprydning i puljejunglen bliver en del af regeringens afbureaukratiseringsreform.
- Kommuner bygger nye plejehjemskøkkener for 425 mio. kr., men har ikke råd til ekstra køkkenpersonale.
- Satspuljemillioner er præget af gode hensigter, manglende viden og lille effekt på praksis.
Nu skal der ryddes op i puljejunglen
Stor kortlægning: Statslige puljer for milliarder af kroner
Trods millioninvestering dufter der stadig ikke af frikadeller på plejecentrene
Satspuljerne: Gode hensigter, manglende viden og lille effekt
De er både hadet og elsket.
De har overlevet politiske storme og skiftende regeringers ambitioner om at få ryddet grundigt op i puljejunglen. De er politikernes gaver til folket. Og de er den økonomiske livsnerve for mange organisationer over hele landet.
Der er statslige puljer til at skaffe ledige i job. Puljer til at hjælpe udsatte grupper. Små og store puljer til ældre. Og der er poser af penge til børn og unge og til integration.
Nævn en samfundsudfordring, og der findes formentlig en pulje med penge fra staten, som folk kan søge om at få del i. Alene sidste år var der 134 puljer med en samlet bevilling på 11,7 mia. kr., som kommunerne kunne få del i.
Det fremgår af en stor kortlægning, som Mandag Morgen har lavet. Se oversigt nederst i artiklen.
Formanden for KL, borgmester Martin Damm (V), mener, at omfanget af puljer har taget overhånd.
”Jeg tror, at næsten alle kommuner har ansat fundraisere til bare at kunne følge med i alle de puljer, de kan søge. Det er spild af penge. De eneste sikre vindere er de statsautoriserede revisorer, da de altid bliver tilgodeset,” siger Martin Damm.
Antallet af puljer er steget gennem de senere år på trods af de mange angreb fra skiftende regeringer og ikke mindst kommunerne.
Da en håndfuld konsulenter tilbage i 2007 lavede en tilsvarende kortlægning af de statslige puljer, som kommunerne kunne få del i, fandt de ’kun’ 98 puljer med en samlet bevilling på 2,3 mia. kr. Konsulenterne kom fra det uafhængige KREVI, som siden er fusioneret med andre og nu er en del af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
På jagt i puljejunglen
Indtil for nylig har det nærmest været umuligt at få et samlet overblik over alle de mange puljer, som staten råder over til kommuner, private, virksomheder, foreninger mv. De ligger godt gemt af vejen rundt omkring i styrelser og ministerier.
En analyse foretaget af Finansministeriet for et par år siden viste, at ca. hver tredje af alle statslige tilskudspuljer ikke blev annonceret på en portal og derfor var svære for potentielle ansøgere at få øje på. Statsrevisorerne har også efterlyst større åbenhed om de mange puljer. Derfor besluttede regeringen at oprette en fælles portal for de mange statslige tilskudspuljer. Den fik navnet Statens-tilskudspuljer.dk og blev lanceret i juni sidste år.
Her kan folk gå på opdagelse i omkring 400 tilskudspuljer. Nogle puljer er primært rettet til kommuner. Andre er møntet på virksomheder, organisationer, foreninger, frivillige eller andre store grupper af samfundet. Kulturministeriet er topscorer efterfulgt af sundheds-, ældre- og socialområdet. Se figur 1.
Klik her for en liste med samtlige 426 statslige puljer
Her kan arkitekter f.eks. læse om, hvordan de kan få et gratis ophold i Jørn Utzons hus på Mallorca, mens forfattere kan få tilskud til rejseudgifter for at udbrede dansk litteratur i udlandet. Her kan virksomheder søge om penge til at kickstarte eksporten. Og her finder vi også en af det sidste halve års de mest omtalte puljer, selv om den hører til blandt de absolut mindste.
Det er en pulje til projekter om æresrelaterede konflikter på to mio. kr. Den eneste ansøger til puljen var organisationen Exitcirklen med de to markante kvinder Sherin Khankan og Khaterah Parwani i spidsen. De søgte om 680.000 kr. og fik grønt lys.
Det skete dog ikke med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) gode vilje. Hun forsøgte at stoppe støtten til Exitcirklen og ønskede at nedlægge puljen. Samtidig rettede de tre toppolitikere Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) en række anklager mod kvinderne bag Exitcirklen og beskyldte dem for bl.a. at forsvare Hizb ut-Tahrir, straf med piskeslag og sharia-lovgivning.
Velfærdspuljer
Mandag Morgens kortlægning i denne MM Special omfatter kun de puljer, som er til rådighed for kommunerne, og altså ikke alle de omkring 400 puljer på statens tilskudsportal. Dem kan du se en liste over her.
Kortlægningen følger de principper, som Finansministeriet anvendte i en opgørelse sidste år om statslige tilskudspuljer til kommunerne. Den omfatter også andre puljer målrettet kommuner. Det er primært puljer under Økonomi- og Indenrigsministeriet, som ikke findes på statens portal over tilskudspuljer, men derimod på finansloven. Disse puljer kan f.eks. være rettet mod særligt vanskeligt stillede kommuner, ø-kommuner eller kommuner, der vil nedsætte skatten.
Langt de fleste puljer er såkaldte ansøgningspuljer, som kommuner kan søge om at få del i. Mange af dem bliver primært anvendt på at sætte nye skibe i søen og motivere kommunerne til at gøre en ekstra indsats på bestemte velfærdsområder. Men kortlægningen omfatter også såkaldte tildelingspuljer eller bloktilskudspuljer.
Klik her for en liste med samtlige 426 statslige puljer
De statslige puljer har på godt og ondt været en fast del af det politiske system gennem de sidste 30 år.
Faktisk begyndte de statslige puljer så småt at skyde op allerede i 1960’erne, hvor folk kunne søge om penge fra den såkaldte Flerfædrefond til projekter, der ikke lige passede ind under de almindelige pengekasser i Socialministeriet.
Men det var først under den nu afdøde radikale socialminister Aase Olesen i slutningen af 1980’erne, at de mange små og store økonomiske cigarkasser for alvor tog fart. Hun søsatte i 1988 det store SUM-program, som over fire år bevilgede 350 mio. kr. til en række vidt forskellige sociale projekter.
Siden er puljerne bare vokset. Både i antal og størrelse. Over 20 nye puljer har set dagens lys alene i den nye satspulje for i år, fordelt på områder som ældre, sundhed, integration, social og beskæftigelse.
Anført af den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Thorkild Simonsen forsøgte Nyrup-regeringen i 1990’erne at få ryddet op i de mange puljer. Alle ministerier skulle kulegrave deres ressortområde for at luge ud i omfanget af puljer og tilskudsordninger, men oprydningen løb ud i sandet.
Fogh fightede forgæves
Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen var heller ikke glad for de mange puljer. Han mente, at puljerne opfordrede til kassetænkning, og at vinderne var de kommuner, der havde hyret de bedste eksperter til at skrive ansøgningerne. Han satte derfor kampen mod puljetyranniet højt på sin dagsorden og fik det endda skrevet ind i sit regeringsgrundlag.
”Regeringen vil iværksætte en gennemgribende gennemgang af samtlige råd, nævn, puljer og tilskud med det formål, at overflødige institutioner og puljer nedlægges,” hed det i Foghs regeringsgrundlag fra 2001.
Mange kan sikkert huske Foghs historiske opgør med smagsdommere, hvor talrige råd og nævn fik dødsstødet. Det trak store overskrifter i medierne. Men Foghs kamp mod puljerne løb også ud i sandet.
Siden har ministre fra både røde og blå regeringer jævnligt været på krigsstien og efterlyst saneringer af puljesystemet.
Rigsrevisionen har også flere gange været ude med riven og kritiseret forskellige ministerier for deres måde at håndtere de mange puljer på. Senest er det gået ud over Børne- og Socialministeriet, der fik hug for ikke at have gjort nok for at sikre, at puljerne lever op til hensigten om at skabe mere viden om effekten af sociale indsatser.
I kommunerne er puljerne mere tålt end elsket. Selv om mange af landets borgmestre forbander dem langt væk og hellere vil have pengene direkte over bloktilskuddet, ved de også godt, at alternativet kan være endnu mere regulering via nye love og bekendtgørelser. Det ønsker de heller ikke.
Derfor er puljerne kommet for at blive.
