Sundhed skal formidles med flere følelser

Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal bygge på evidens. Men hvad nu hvis borgerne ikke lytter til evidens? Konkrete erfaringer og følelser er trods alt lettere at forholde sig til som menneske end videnskabelige årsagsforklaringer.

Sundhed er blevet en religion, og især tabloidpressen har meldt sig som ivrige evangelister, der bidrager til den nærmest bibelske fortælling om det sunde liv.

Den udvikling rummer en hel del faremomenter, mener en række sundhedsaktører, og f.eks. har Sundhedsstyrelsen indset, at der må tages andre kommunikative midler i brug.

”Som myndighed har vi traditionelt haft en tendens til at tage det store tal, den samlede evidens, og ikke have øje for den personlige fortælling,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Ideen er ikke helt ny, for Sundhedsstyrelsen er allerede i gang, men budskabet blev slået fast ved TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgens store sundhedskonference i sidste uge. Konferencen ’Mange sandheder om sundhed’ tog afsæt i den nye rapport ’Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne’, der er udarbejdet af fonden og tænketanken.

Rapporten konkluderer bl.a., at mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at det er svært at finde rundt i sundhedsjunglen.

På konferencen deltog Søren Brostrøm i en debat, hvor flere af de væsentligste aktører på sundhedsområdet var repræsenteret. Her var der bred enighed om, at videnskabelig evidens ikke længere er nok. 

Kommunikation i krise

David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet, konstaterede bl.a., at der er en tillidskrise i hans eget fag, fordi evidens ikke længere er nok til at gøre sig fortjent til danskernes tillid.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, efterlyste en bedre kombination af faglig information og inddragelse af patientens følelser, hvilket taler lige ind i Sundhedsstyrelsens nye strategi.

Med kampagnen ’Stop HPV – Stop livmoderhalskræft’ forsøger styrelsen at servere sit budskab til danskerne om vigtigheden af, at kvinder vaccineres mod HPV, på en ny måde

På kampagnens officielle hjemmeside er der fokus på de faktuelle konsekvenser af HPV, mens der på dens Facebookside bliver delt personlige erfaringer med HPV. Sundhedsstyrelsen supplerer desuden med case-historier i form af videoindslag og artikler med hovedsageligt kvinder, der konkret lever med HPV og sygdommens konsekvenser.

Eksempelvis fortæller 28-årige Louise i en video om sine senfølger efter at have overlevet livmoderhalskræft. Kameraet fanger hende fra alle tænkelige vinkler, zoomer helt tæt ind og slår over i slowmotion, mens hun laver kaffe.

Et andet eksempel på styrelsens nye kommunikationstilgang foregik også på kampagnens Facebookside, da interesserede for nylig kunne stille alle tænkelige spørgsmål om HPV til en gynækolog, der er i kontakt med HPV-ramte patienter.

Der er altså en høj grad af brugerinddragelse og personlige erfaringer fra patienter, som så bakkes op af den mere faktuelle information, som er det, Søren Brostrøm kalder ’de evidensbaserede store tal’.

Projektet er delvist finansieret af satspuljemidler. Der er afsat henholdsvis tre mio. kr. i 2017 og to mio. i 2018 til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccine.

Ikke bare tabloid copy-paste

Sundhedsstyrelsens nye fokus på at inddrage flere følelser og personlige beretninger i forbindelse med information om HPV-vaccine kunne lyde som ren copy-paste af tabloidpressens virkemidler i dens sundhedsdækning. Men det afviser Søren Brostrøm.

”Det er evidens at fortælle en patienthistorie, for det er evidens for antallet af én. Så er der noget andet evidens, hvor man ser på en million cases, hvis man f.eks. vil se på bivirkninger. Begge dele har sin berettigelse. Så det er ikke et spørgsmål om bare at kopiere tabloidpressens tilgang, det handler om at tænke strategisk og på, hvad der virker,” forklarer han

Rapportens konklusioner afslører, at der er behov for en ændret strategi. Således svarer blot 32 pct. af de adspurgte danskere, at de anvender myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen som primær kilde til viden om sygdom og behandling.

De fleste, 63 pct., bruger sundhedspersonale som primær kilde til information, mens sundhedsportaler som netdoktor.dk og sundhed.dk er den næstmest benyttede informationskilde. Her finder godt 50 pct. af danskerne deres viden om sundhed, mens 30 pct. svarer, at de primært orienterer sig via de case-orienterede nyhedsmedier.

Samtidig ønsker hver anden dansker, at sundhedsmyndighederne er mere aktive i debatten om sundhed på de sociale medier.

Debatten på konferencen glædede Søren Brostrøm, der også fik nævnt adfærd og nudging som nøgleord for den måde, som myndigheder skal gå til emnet på.

”Jeg synes, at der det seneste års tid er opstået en debat mellem medier, fagfolk og forskere, hvor vi gradvist får en bedre og bedre forståelse af udfordringerne, og hvor vi skal hen. Det kunne man også høre i dag,” siger Søren Brostrøm.  

LÆS OGSÅ:

Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Næste artikel Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.