Sundhed skal formidles med flere følelser

Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal bygge på evidens. Men hvad nu hvis borgerne ikke lytter til evidens? Konkrete erfaringer og følelser er trods alt lettere at forholde sig til som menneske end videnskabelige årsagsforklaringer.

Sundhed er blevet en religion, og især tabloidpressen har meldt sig som ivrige evangelister, der bidrager til den nærmest bibelske fortælling om det sunde liv.

Den udvikling rummer en hel del faremomenter, mener en række sundhedsaktører, og f.eks. har Sundhedsstyrelsen indset, at der må tages andre kommunikative midler i brug.

”Som myndighed har vi traditionelt haft en tendens til at tage det store tal, den samlede evidens, og ikke have øje for den personlige fortælling,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Ideen er ikke helt ny, for Sundhedsstyrelsen er allerede i gang, men budskabet blev slået fast ved TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgens store sundhedskonference i sidste uge. Konferencen ’Mange sandheder om sundhed’ tog afsæt i den nye rapport ’Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne’, der er udarbejdet af fonden og tænketanken.

Rapporten konkluderer bl.a., at mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at det er svært at finde rundt i sundhedsjunglen.

På konferencen deltog Søren Brostrøm i en debat, hvor flere af de væsentligste aktører på sundhedsområdet var repræsenteret. Her var der bred enighed om, at videnskabelig evidens ikke længere er nok. 

Kommunikation i krise

David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet, konstaterede bl.a., at der er en tillidskrise i hans eget fag, fordi evidens ikke længere er nok til at gøre sig fortjent til danskernes tillid.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, efterlyste en bedre kombination af faglig information og inddragelse af patientens følelser, hvilket taler lige ind i Sundhedsstyrelsens nye strategi.

Med kampagnen ’Stop HPV – Stop livmoderhalskræft’ forsøger styrelsen at servere sit budskab til danskerne om vigtigheden af, at kvinder vaccineres mod HPV, på en ny måde

På kampagnens officielle hjemmeside er der fokus på de faktuelle konsekvenser af HPV, mens der på dens Facebookside bliver delt personlige erfaringer med HPV. Sundhedsstyrelsen supplerer desuden med case-historier i form af videoindslag og artikler med hovedsageligt kvinder, der konkret lever med HPV og sygdommens konsekvenser.

Eksempelvis fortæller 28-årige Louise i en video om sine senfølger efter at have overlevet livmoderhalskræft. Kameraet fanger hende fra alle tænkelige vinkler, zoomer helt tæt ind og slår over i slowmotion, mens hun laver kaffe.

Et andet eksempel på styrelsens nye kommunikationstilgang foregik også på kampagnens Facebookside, da interesserede for nylig kunne stille alle tænkelige spørgsmål om HPV til en gynækolog, der er i kontakt med HPV-ramte patienter.

Der er altså en høj grad af brugerinddragelse og personlige erfaringer fra patienter, som så bakkes op af den mere faktuelle information, som er det, Søren Brostrøm kalder ’de evidensbaserede store tal’.

Projektet er delvist finansieret af satspuljemidler. Der er afsat henholdsvis tre mio. kr. i 2017 og to mio. i 2018 til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccine.

Ikke bare tabloid copy-paste

Sundhedsstyrelsens nye fokus på at inddrage flere følelser og personlige beretninger i forbindelse med information om HPV-vaccine kunne lyde som ren copy-paste af tabloidpressens virkemidler i dens sundhedsdækning. Men det afviser Søren Brostrøm.

”Det er evidens at fortælle en patienthistorie, for det er evidens for antallet af én. Så er der noget andet evidens, hvor man ser på en million cases, hvis man f.eks. vil se på bivirkninger. Begge dele har sin berettigelse. Så det er ikke et spørgsmål om bare at kopiere tabloidpressens tilgang, det handler om at tænke strategisk og på, hvad der virker,” forklarer han

Rapportens konklusioner afslører, at der er behov for en ændret strategi. Således svarer blot 32 pct. af de adspurgte danskere, at de anvender myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen som primær kilde til viden om sygdom og behandling.

De fleste, 63 pct., bruger sundhedspersonale som primær kilde til information, mens sundhedsportaler som netdoktor.dk og sundhed.dk er den næstmest benyttede informationskilde. Her finder godt 50 pct. af danskerne deres viden om sundhed, mens 30 pct. svarer, at de primært orienterer sig via de case-orienterede nyhedsmedier.

Samtidig ønsker hver anden dansker, at sundhedsmyndighederne er mere aktive i debatten om sundhed på de sociale medier.

Debatten på konferencen glædede Søren Brostrøm, der også fik nævnt adfærd og nudging som nøgleord for den måde, som myndigheder skal gå til emnet på.

”Jeg synes, at der det seneste års tid er opstået en debat mellem medier, fagfolk og forskere, hvor vi gradvist får en bedre og bedre forståelse af udfordringerne, og hvor vi skal hen. Det kunne man også høre i dag,” siger Søren Brostrøm.  

LÆS OGSÅ:

Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Næste artikel Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.