Sundhed skal formidles med flere følelser

Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal bygge på evidens. Men hvad nu hvis borgerne ikke lytter til evidens? Konkrete erfaringer og følelser er trods alt lettere at forholde sig til som menneske end videnskabelige årsagsforklaringer.

Sundhed er blevet en religion, og især tabloidpressen har meldt sig som ivrige evangelister, der bidrager til den nærmest bibelske fortælling om det sunde liv.

Den udvikling rummer en hel del faremomenter, mener en række sundhedsaktører, og f.eks. har Sundhedsstyrelsen indset, at der må tages andre kommunikative midler i brug.

”Som myndighed har vi traditionelt haft en tendens til at tage det store tal, den samlede evidens, og ikke have øje for den personlige fortælling,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Ideen er ikke helt ny, for Sundhedsstyrelsen er allerede i gang, men budskabet blev slået fast ved TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgens store sundhedskonference i sidste uge. Konferencen ’Mange sandheder om sundhed’ tog afsæt i den nye rapport ’Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne’, der er udarbejdet af fonden og tænketanken.

Rapporten konkluderer bl.a., at mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at det er svært at finde rundt i sundhedsjunglen.

På konferencen deltog Søren Brostrøm i en debat, hvor flere af de væsentligste aktører på sundhedsområdet var repræsenteret. Her var der bred enighed om, at videnskabelig evidens ikke længere er nok. 

Kommunikation i krise

David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet, konstaterede bl.a., at der er en tillidskrise i hans eget fag, fordi evidens ikke længere er nok til at gøre sig fortjent til danskernes tillid.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, efterlyste en bedre kombination af faglig information og inddragelse af patientens følelser, hvilket taler lige ind i Sundhedsstyrelsens nye strategi.

Med kampagnen ’Stop HPV – Stop livmoderhalskræft’ forsøger styrelsen at servere sit budskab til danskerne om vigtigheden af, at kvinder vaccineres mod HPV, på en ny måde

På kampagnens officielle hjemmeside er der fokus på de faktuelle konsekvenser af HPV, mens der på dens Facebookside bliver delt personlige erfaringer med HPV. Sundhedsstyrelsen supplerer desuden med case-historier i form af videoindslag og artikler med hovedsageligt kvinder, der konkret lever med HPV og sygdommens konsekvenser.

Eksempelvis fortæller 28-årige Louise i en video om sine senfølger efter at have overlevet livmoderhalskræft. Kameraet fanger hende fra alle tænkelige vinkler, zoomer helt tæt ind og slår over i slowmotion, mens hun laver kaffe.

Et andet eksempel på styrelsens nye kommunikationstilgang foregik også på kampagnens Facebookside, da interesserede for nylig kunne stille alle tænkelige spørgsmål om HPV til en gynækolog, der er i kontakt med HPV-ramte patienter.

Der er altså en høj grad af brugerinddragelse og personlige erfaringer fra patienter, som så bakkes op af den mere faktuelle information, som er det, Søren Brostrøm kalder ’de evidensbaserede store tal’.

Projektet er delvist finansieret af satspuljemidler. Der er afsat henholdsvis tre mio. kr. i 2017 og to mio. i 2018 til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccine.

Ikke bare tabloid copy-paste

Sundhedsstyrelsens nye fokus på at inddrage flere følelser og personlige beretninger i forbindelse med information om HPV-vaccine kunne lyde som ren copy-paste af tabloidpressens virkemidler i dens sundhedsdækning. Men det afviser Søren Brostrøm.

”Det er evidens at fortælle en patienthistorie, for det er evidens for antallet af én. Så er der noget andet evidens, hvor man ser på en million cases, hvis man f.eks. vil se på bivirkninger. Begge dele har sin berettigelse. Så det er ikke et spørgsmål om bare at kopiere tabloidpressens tilgang, det handler om at tænke strategisk og på, hvad der virker,” forklarer han

Rapportens konklusioner afslører, at der er behov for en ændret strategi. Således svarer blot 32 pct. af de adspurgte danskere, at de anvender myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen som primær kilde til viden om sygdom og behandling.

De fleste, 63 pct., bruger sundhedspersonale som primær kilde til information, mens sundhedsportaler som netdoktor.dk og sundhed.dk er den næstmest benyttede informationskilde. Her finder godt 50 pct. af danskerne deres viden om sundhed, mens 30 pct. svarer, at de primært orienterer sig via de case-orienterede nyhedsmedier.

Samtidig ønsker hver anden dansker, at sundhedsmyndighederne er mere aktive i debatten om sundhed på de sociale medier.

Debatten på konferencen glædede Søren Brostrøm, der også fik nævnt adfærd og nudging som nøgleord for den måde, som myndigheder skal gå til emnet på.

”Jeg synes, at der det seneste års tid er opstået en debat mellem medier, fagfolk og forskere, hvor vi gradvist får en bedre og bedre forståelse af udfordringerne, og hvor vi skal hen. Det kunne man også høre i dag,” siger Søren Brostrøm.  

LÆS OGSÅ:

Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Næste artikel Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.