Tal ordentligt – den digitale stening er gået for vidt

Når man stikker snuden frem i (sociale) medier, må man være indstillet på at tage imod verbale slag. Men journalister, politikere og almindelige danskere må besinde sig på at holde en fornuftig tone.

Forargelsen, de etnisk betingede automatreaktioner og decideret hatespeech ville ingen ende tage, da 16-årige Ebrahim i et debatindlæg i Weekendavisen skrev, at kvinder, der klæder sig for vovet, har et medansvar, hvis de bliver voldtaget.  

Jeg synes, hans synspunkt er forkasteligt og absurd, og det vidner om meget stor uvidenhed, og så er det faktisk også uværdigt. Og lad mig med det samme understrege – det kan tyde på, at det er nødvendigt – en kvindes opførsel eller påklædning kan aldrig gøre hende medansvarlig for at blive voldtaget.

Men jeg synes også, at den behandling, Ebrahim og hans indlæg efterfølgende har fået af især medier og politikere, men også af ’almindelige’ danskere, har været – ja – uværdig.

Desværre er det for en del journalister blevet et væsentlighedskriterium at tviste enkeltpersoners synspunkter til nyheder, som i form af en kæk rubrik sikrer masser af klik.

Ingen storm over pensioneret dyrlæge

I forbindelse med Ebrahims debatindlæg var regnestykket muslim+voldtægt+kvindeundertrykkelse åbenbart så stor en fristelse for journalisterne, at historien cirkulerede på forsiden af flere webmedier i op til fire-fem dage efter, at indlægget var bragt.

[quote align="left" author=""]Moralsk panik, afstandstagen og fordømmelse er blevet en politisk slagvare, mens omtanke efterhånden kun er en nødløsning. [/quote]

Ingen journalister gad dykke dybere ned i emnet. Ingen gad problematisere det totalt absurde synspunkt, ej heller kæde det sammen med, at tilsvarende fordomme faktisk kom til udtryk i en nærmest tro kopi af Ebrahims indlæg på debatsiderne i Politiken i september i år, skrevet af Niels Erik Rønn, en pensioneret dyrlæge. Ingen blev dengang synderligt ophidsede.

Politikerne var denne gang lynhurtige på Twitter-knappen, for moralsk panik, afstandstagen og fordømmelse er blevet en politisk slagvare, mens omtanke efterhånden kun er en nødløsning. På de sociale medier og i kommentarfelterne gav ’almindelige’ danskere den gas med hadefulde kommentarer og fup-opslag på Facebook, hvor Ebrahim blev fremstillet som frådende, rabiat muslim.

Dovenskab og kynisme

Jeg skriver også læserbreve og blogs, og stikker man næsen frem, må man også være parat til at tage imod nogle verbale knubs. Men det er blevet for meget. For voldsomt. Kommentarer og lynhurtig forargelse vælter ud over nettet.

[quote align="right" author=""]Jeg bifalder, at man tager til genmæle, når man er uenig. Men den verbale og normløse boksekamp, det har udviklet sig til på de sociale medier, kan ikke gavne noget.[/quote]

Om det drejer sig om Ebrahim, om Cafe Funke og Renna, om Legos håndtering af Ai Weiwei eller om Tivoli, der tog pant fra 6-årige Magnus – fælles for dem alle er denne form for digital stening, der desværre alt for ofte udstiller vores generelle dannelsesniveau, mediernes dovenskab og politikernes kynisme. 

Jeg går så absolut ind for ytringsfrihed. Naturligvis også til dem, der mener noget andet, end jeg selv, så længe det holder sig inden for lovgivningens rammer. Og jeg bifalder, at man tager til genmæle, når man er uenig. Men den verbale og normløse boksekamp, det har udviklet sig til på de sociale medier, kan ikke gavne noget. Man får jo ikke kun et hårdt punch i maven; man bliver slået til plukfisk.

Hvis vi vil opretholde et samfund, hvor alle tør ytre sig frit inden for lovgivningens grænser, og hvis vi tror på, at netop dét er en særlig dansk værdi, der skal værnes om, så har vi alle, og ikke mindst de med ordene i deres magt, et ansvar og bør udvise en større grad af omtanke, end det der foregår på nettet i dag.   

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Når holdninger trumfer fakta Næste artikel En mulighed for sammen at se fremad