De sidste par årtier har forventningerne til den danske biotek- og medicinalindustri været enorme. Investorerne har satset massivt på at hente store afkast på de langsigtede og risikable investeringer, som udviklingen af ny medicin kræver.

Men der er blevet ventet længe uden de store resultater. Ser man bort fra Novo Nordisk, der har trodset både krise og branchens generelle udvikling, har de danske biotek- og farmavirksomheder – særligt under og lige efter finanskrisen – haft mere end svært ved at leve op til investorernes forventninger.

Den tidligere vækstkomet Lundbecks krise de seneste år med markante reduceringer i indtjeningen og store underskud står som et af de tydeligste eksempler på de kvaler og udfordringer, som flere medicinalvirksomheder er blevet konfronteret med, hvad angår patentudløb, produktgodkendelser og langsom markedsføring af nye produkter – alt sammen udfordringer, som har kostet på væksten i industrien.

Biotekfirmaet Genmabs mange op- og nedture frem til godkendelsen af det nye kræftlægemiddel Darzalex på det amerikanske marked i november er et andet eksempel. Men det viser også, at der kan være godt nyt på den anden side af ventetiden, som selskabet kunne fortælle ved regnskabsfremlæggelsen i sidste uge. Biotekvirksomheden fordoblede driftsindtægten til 465 millioner kr. og leverede et overskud på mere end 760 millioner i årsregnskabet – hvilket er mere end en fordobling i forhold til året før.

Genmab har brugt 12 år på at udvikle et nyt lægemiddel til behandling af knoglemarvskræft, og inden det i september sidste år blev sendt til godkendelse hos de amerikanske lægemiddelmyndigheder, har selskabet været gennem en rutsjetur på aktiemarkedet, udskiftet sin topdirektør og afskediget omkring 70 pct. af sin medarbejderstab. Så da godkendelsen af lægemidlet kom den 16. november, var det en henrykt topdirektør, der tog imod nyheden. Se tekstboks.

Genmab er langt fra den eneste succeshistorie i den danske medicinal- og biotekindustri. Udviklingen i branchen tyder ifølge en række aktieanalytikere på, at der nu endelig kommer resultater, der kan matche de høje forventninger.

”Udviklingen lige nu vidner om, at der er momentum i en række virksomheder, som den seneste tid har introduceret nye produkter på markedet. Der er flere danske farma- og biotekvirksomheder, som har været i en meget positiv udvikling i 2015,” siger Thomas Bowers, aktieanalytiker i Danske Bank.

2015 har således budt på en lang række gennembrud for de danske virksomheder. Blandt de mest bemærkelsesværdige står Novo Nordisk, som i efteråret fik den længe ventede amerikanske godkendelse af diabetesmidlet Tresiba i hus. Bavarian Nordic indgik en aftale til en potentiel værdi på 6,5 milliarder kr. med giganten Bristol-Myers Squibb om vaccinen Prostvac, og Zealand Pharmas franske samarbejdspartner Sanofi sendte i efteråret en registreringsansøgning for diabetesmedikamentet LixiLan til de amerikanske lægemiddelmyndigheder. Se tidslinje.

På aktiemarkedet viste den positive udvikling i 2015 sig også tydeligt. Her leverede de 18 selskaber inden for biotek- og medicinalsektoren et gennemsnitligt afkast på hele 74,7 pct., hvilket er mere end det dobbelte af afkastet i C20-indekset, som i årets løb præsterede en stigning på 36,2 pct. Dertil er noteret en markant stigning for virksomhedernes eksport fra 74 milliarder kr. i 2014 til 84 milliarder kr. i 2015.

Og fremadrettet er forventningerne til medicinal- og biotekindustriens udvikling for 2016 – til trods for den nuværende uro på aktiemarkedet – også store. Der er en række medicinalvirksomheder, herunder blandt andet Novo Nordisk, BioPorto og Bavarian Nordic, som har store skibe i søen.

”Farma og biotek har haft markant fremgang det sidste år. Troen er tilbage – ført frem af markante resultater, flere patentindsendelser og produktgodkendelser i 2015. Og der er store forventninger til det kommende år, hvor flere forventes at fremlægge nye positive testresultater,” siger også Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker fra Sydbank.

Vækst så langt øjet rækker

Der er gode grunde til at tro, at branchens resultater for 2015 kun er begyndelsen på noget større, mener aktieanalytikerne. Mange virksomheder har gang i udvikling og innovation, og derfor er tiltroen til 2016 og de efterfølgende år også særdeles positiv. Der er i dag – trods den nuværende aktieuro, som også har skåret noget af værdien af flere virksomheder – en stor grad af økonomisk tro på den danske farma- og biotekindustri.

”Flere står i dag med produkter, som har meget stort kommercialiseringspotentiale og dermed stort vækstpotentiale. Det har igen gjort biotek- og medicinalindustrien til attraktive investeringsobjekter,” siger Thomas Bowers, Danske Bank.

Eksportrådet forventer, at efterspørgslen på danske farmaprodukter vil stige voldsomt de kommende år, og regner konkret med en fordobling i eksporten fra 2013 og frem mod 2020. En væsentlig faktor i dette er, at de danske virksomheder i dag har fået godt fodfæste på nogle af de vigtigste markeder for lægemidler i verden, USA og Kina. Se figur 1.

Også i farmaindustriens egen brancheorganisation er stemningen og forventningerne til udviklingen de kommende år blevet mere munter:

”Dansk farma og biotek har det rigtig godt for tiden. Det er kæmpe stort i Danmark, og det bliver kun større. Der er meget store muligheder i det globale marked med en række banebrud inden for blandt andet immunbehandlinger, og her står den danske industri særdeles godt,” siger Ida Sofie Jensen, direktør for Lægemiddelindustriforeningen.

Novo Nordisk stadig i en klasse for sig

Selv om de andre i branchen rører på sig, er Novo Nordisk både i dag og fremadrettet i en klasse helt for sig selv. Ud over godkendelsen af Tresiba på det amerikanske marked har medicinalgiganten en række nye produkter i sin pipeline, som vidner om, at Novo Nordisk ridder på en bølge, der ikke lige med det første ser ud til at knække. Novo har blandt andet positive testresultater med midlet Semaglutid både som injektion og tablet til behandling af patienter med type 2-diabetes, og bestyrelsesformand for Novo A/S Sten Scheibye har for nylig meddelt, at selskabet er kommet ud af 2015 med det bedste årsresultat nogensinde.

”Novo Nordisk har gang i flere produkter, som skaber meget store forventninger til deres vækst de kommende år. Så de står godt i forhold til at fastholde deres position som førende inden for diabetesmedicin og som en af de største medicinalvirksomheder i verden,” siger Sydbanks Søren Løntoft Hansen.

Han peger på, at Novo Nordisks størrelse og internationale position også er noget, som resten af den danske biotek- og farmaverden nyder godt af. Selskabet agerer motor for resten af industrien – dels gennem investeringer til nye biotekvirksomheder, dels gennem en sikring af en stærk kompetencekoncentration i regionen.

”Det giver et løft til hele det danske erhvervsmiljø omkring farma, at vi har så stor en global spiller i nabolaget. Novo Nordisk er en vigtig katalysator for, at andre mindre danske biotekvirksomheder kan få adgang til kvalificerede kompetencer. Novo Nordisk sikrer, at vi har et stærkt videnmiljø, og at der i mange af de mindre biotekvirksomheder sidder tidligere Novo-folk, som har en solid erfaring med sig,” siger Søren Løntoft Hansen.

Fokus og partnerskaber har vist sig at være vejen frem

Ud over en god portion Novo-effekt peger de eksperter, Mandag Morgen har talt med, særligt på to faktorer, der har spillet en rolle i det gennembrud, der nu sker for industrien. For det første har den danske farma- og biotekindustri haft succes med et meget snævert fokus på få sygdomsområder i deres udvikling af nye produkter. Novo Nordisks årelange fokus på behandling af diabetes er et eksempel. Det har givet mulighed for at udvikle gode produkter, som har fået stor gennemslagskraft på markederne. Flere af de store internationale medicinalvirksomheder som eksempelvis Novartis og GSK har brændt sig på at brede deres aktiviteter for meget ud gennem opkøb og fusionering og er nu også i gang med at fokusere.

”Den danske strategi med fokus på nicheområder har vist sig en god forretning. Derfor ser vi også flere af de store farmavirksomheder, som i dag fokuserer mere og frasælger aktiver,” siger Martin Faarborg, partner i Deloitte med ansvar for rådgivning af farma- og biotekindustrien.

Også af Genmabs direktør, Jan van de Winkel, nævnes et snævert fokus som en af årsagerne til firmaets nuværende succes:

”Vi kom med en ny strategi i slutningen af 2010. Den betød, at vi fokuserede på vores kernekompetencer og sagde farvel til de af vores udviklingsinitiativer, som lå uden for det. Det har medført, at vi i dag sidder med produkter og to teknologier, som giver os gode markedsmuligheder både i forhold til produkter, der er på markedet nu, men i høj grad også i forhold til en række af de produkter, vi har på vej,” siger Jan van de Winkel.

For det andet har flere af de danske biotekvirksomheder haft stor værdi ud af at indgå partnerskabsaftaler med store globale virksomheder. Genmab indgik i 2012 et partnerskab med Janssens. Danske Symphogen indgik i starten af året et strategisk partnerskab med det amerikanske biotekselskab Baxalta, hvilket betyder, at det danske firma får et forskud på 1,2 milliarder kr. for at udvikle seks slags ny medicin til bekæmpelse af kræft. Bavarian Nordic indgik i december 2015 en licensaftale med Janssen vedrørende udvikling af en terapeutisk vaccine mod HPV. Disse partnerskaber har givet de mindre danske virksomheder mulighed for at fokusere på det, de er særligt gode til – nemlig udvikling og forskning. Og det har været en stærk driver for den positive produktpipeline, som virksomhederne i dag kan demonstrere.

”Internationale partnerskaber er et meget stort rygstød for de mindre biotekvirksomheder. Både fordi de får kapital til udvikling, og fordi det er en kvalitetsstempling af deres produkter. Det har ofte vist sig svært at gå fra forskningsvirksomhed til salgsvirksomhed med en salgsstyrke, som er gearet til løfte en lancering af en ny blockbuster. Det har haft afgørende betydning for flere af de danske biotekvirksomheder, som i dag oplever succes,” siger Thomas Bowers.

Ud over partnerskabet med Janssens, som påbegyndte i 2012, opererer Genmab i dag med, hvad de selv kalder en ”netværksstrategi” med mere end 15 eksterne partnerskaber med store og små aktører inden for farma og biotek. Deres partnerskaber tager både form som klassiske produktpartnerskaber og som videndelings-, udviklings- og teknologiprojekter.

”Vi satser meget på at udvikle nye teknologier og udvikler produkter selv og gennem netværk – både med de store, men også med mindre virksomheder, hvor vi selv kan stå for en større del af udviklingen og dermed også beholder en større del af rettighederne. Det kunne vi ikke i 2012, da vi indgik partnerskab med Janssens, på grund af vores finansielle situation,” siger Jan van de Winkel, direktør i Genmab.

Stadig høj risiko

Det hele ånder dog ikke ren idyl for den danske farma- og biotekindustri. Udviklingen af nye lægemidler er stadig højrisiko. Tommelfingerreglen i industrien er, at det kun er ét ud af ti potentielle produkter, som kommer på markedet, og at et kommercialiserbart lægemiddel tager i omegnen af ti år at udvikle. Meget kan med andre ord gå galt, der skal bruges mange penge, og det kræver en stor portion innovation og et strejf af held, hvis man efter ti år skal komme ud på den anden side med et unikt produkt, der virker, og som ikke er blevet forældet af andre og bedre behandlingsformer.

Der er således også stadig mange i branchen med lægemidler i vanskeligheder, en usikker pipeline og med produkter på markedet, som stadig har til gode at vise sig som salgssucceser.

”Det er stadig et risikabelt marked, hvor det har vist sig meget svært at finde vej til markedet, og hvor milliardpotentialet stadig mangler at materialiserer sig fremadrettet for flere af de danske farma- og biotekvirksomheders vedkommende,” siger Søren Løntoft Hansen.

Risikoen i disse år er på flere måder vokset, fordi der sker flere gennembrud inden for nye behandlingsregimer som eksempelvis immun- og genbehandling, som skaber nye behandlingsformer og ændrer kravene til præparater, som har været længe undervejs.

”Vi står i et marked lige nu, hvor udviklingen af nye behandlingsformer kræver langt mere innovation, og processen mod at introducere et produkt på markedet, som får stor succes, er meget lang. Vi arbejder eksempelvis meget med udvikling af nye typer antistofbehandling, som er en produktudvikling, der tager meget lang tid,” siger Jan van de Winkel fra Genmab.

Øget prisfokus kan ramme hårdt

En anden ubekendt er et voksende prisfokus på flere markeder, som kan vise sig som en potentiel gamechanger for hele farma- og biotekindustriens indtjeningsmodel. Inden for EU har strammere budgetkrav til landene skabt øget fokus på sundheds- og medicinaludgifter, og i bl.a. Norge og England har man allerede sat et loft på medicinudgifter.

Samme vej kan USA meget vel komme til at gå inden for de næste år. En stor mediesag om den amerikanske virksomheds Turing Pharmaceuticals, grundlagt af Michael Shkreli, som opkøbte rettighederne til parasitlægemidlet Daraprim og dagen efter hævede prisen fra 13,5 til 750 dollar pr. pille, har ansporet en heftig debat i USA om høje medicinpriser, hvor Hillary Clinton har gjort kontrol med medicinpriser til en mærkesag i den aktuelle valgkamp om at blive USA’s næste præsident.

“Der er en risiko for, at nogle af de danske farmavirksomheder vil blive ramt på indtjeningen, hvis der kommer mere fokus på pris. Det kan udfordre den model, som den danske biotek- og farmaindustri baserer sig på, hvor der er meget høje udviklingsomkostninger og dermed også behov for stor indtjening inden patenterne udløber,” siger Martin Faarborg fra Deloitte.