Det er sandsynligt, at danskerne stemmer ja til den næste EU-traktat. Det konkluderer Mandag Morgen i sin leder, der samler de politiske tråde fra tre temaartikler inde i bladet. Forhandlingerne om den kommende traktat går i denne uge ind i sin afgørende, næstsidste fase. Alt tyder på, at den endelige traktat ikke vil rokke de danske forbehold. Den vil kun åbne marginalt for nye flertalsafgørelser og politisk følsomme overladelser af suverænitet. De mere overbeviste nej-sigere savner desuden et mere konkret alternativ til traktaten, erkender Gunnar Olesen, chefredaktør for modstandernes fælles organ “Det ny Notat”. Valgforskerne Palle Svensson, Århus Universitet, Hans Jørgen Nielsen, Københavns Universitet, og Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, vurderer samstem-mende, at befolkningen overvejende hælder mod et ja. Det vurderes også, at kampagnen vil blive usædvanligt dyr, og sandsynligvis tiltrække sponsorer fra udlandet. Da jaet efter-hånden forekommer sandsynligt, bør tilhængerne sætte sig højere mål end blot at vinde afstemningen, skriver Mandag Morgen i sin leder.