De to spanske fodboldklubber Real Madrid og FC Barcelona med stjernerne Cristiano Ronaldo og Lionel Messi på holdet risikerer at blive mødt med krav om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte i milliardklassen til den spanske stat, når EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, inden for de kommende måneder træffer afgørelse i en sag, der har verseret ved EU’s konkurrencemyndigheder i snart seks år.

”Afgørelsen kommer sidst på sommeren eller først på efteråret,” siger Margrethe Vestager i et interview med Mandag Morgen, hvor hun understreger, at sagen har været længe undervejs, og at den nu er ved at være så grundigt belyst af hendes embedsmænd, at hun kan træffe en afgørelse.

Kommissæren afviser i overensstemmelse med praksis i embedet som konkurrencekommissær at løfte sløret for, i hvilken retning afgørelsen vil falde ud. Men ifølge Richard Craven, dr.jur. og ph.d. ved Northumbria School of Law i Newcastle i England, er der stor sandsynlighed for, at sagen ender med at komme til at koste Real Madrid, FC Barcelona og to andre spanske klubber – Athletic Club Bilbao og Club Atletico Osasuna – endog betydelige summer. Craven er ekspert i forhold vedrørende statsstøtte og offentlig økonomi i Europa, og han beskæftiger sig indgående med EU’s voksende indflydelse på det sportspolitiske område.

”EU’s konkurrencelove har forrang for nationale love, og de foreskriver, at offentlige myndigheder skal sikre lige og fair konkurrence mellem virksomheder. De fire spanske klubber har siden 1990 betalt mindre i skat, end deres spanske konkurrenter, fordi de har været undtaget fra loven om, at fodboldklubber skal være aktieselskaber. Jeg har svært ved at forestille mig, at de ikke vil blive mødt med krav om tilbagebetaling af betydelige beløb,” siger Richard Craven, som henviser til EU-Kommissionens argumentation i den såkaldte åbningsskrivelse i sagen, der kom i december 2013 – hele fire år efter den oprindelige klage i 2009.

Fodboldindustri i krise

Alene nyheden om, at EU’s magtfulde konkurrencekommissær nu er ved at være klar til at træffe afgørelse i sagen mod de spanske storklubber, vil vække genlyd i fodboldens globale milliardindustri. Fodboldverden er i forvejen rystet af de amerikanske og schweiziske myndigheders undersøgelser af angivelig storstilet korruption i det internationale fodboldforbund FIFA i forbindelse med tildeling af værtskaber for VM.

[graph title="Fodboldens ti største forretninger" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c9a75-ck_fig1_fodboldens-ti-stoerste-forretninger.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d1f78-ck_fig1_fodboldens-ti-stoerste-forretninger.png" text="For tiende år i træk topper spanske Real Madrid fodboldens Money League over klubber med den største omsætning. Opgørelsen er baseret på indtægter fra billetsalg, tv-rettigheder både nationalt og internationalt, sponsoraftaler og salg af merchandise og andre kommercielle aktiviteter. "]Kilde: "Deloitte Football Money League, 18th edition", Deloitte, 2015. [/graph]

Også det europæiske fodboldforbund, UEFA, kæmper i disse år for at forbedre den professionelle fodbolds image, der lider under finansielt uholdbare forretningsmetoder blandt flere af den europæiske klubfodbolds vigtigste aktører, hvor Real Madrid og FC Barcelona målt på omsætning ligger henholdsvis nr. 1 og 4. Se Figur 1. Det anslås, at den samlede årlige omsætning i europæisk fodbold beløber sig til omkring 120 milliarder kroner om året.

”Kommissær Vestagers afgørelse vil uden tvivl forstærke presset på den europæiske fodboldindustri. Og uanset hvilke økonomiske krav de spanske klubber vil blive stillet over for, er det min vurdering, at den spanske regering vil være tvunget til at pålægge de fire klubber at omdanne sig til aktieselskaber på linje med alle de øvrige spanske klubber,” siger Richard Craven.

Et sådant krav fra Margrethe Vestager vil i sig selv udløse et ramaskrig i Madrid og særlig Barcelona, hvor de godt 50.000 stemmeberettigede klubmedlemmers valg af klubbens præsident, der finder sted midt i juli i år, er et anliggende, der følges intenst af både medier og den brede offentlighed.

EU’s Ombudsmand, Emily O’Reilly, understreger, at Juncker-Kommissionens – altså Margrethe Vestagers håndtering af sagen – har betydning for den folkelige tillid til EU’s konkurrencemyndigheder. O’Reilly kritiserer således Vestagers forgænger, spanieren Joaquin Almunia, for at have trukket sagen i langdrag i perioden 2009-2013 og antyder, at det bl.a. skulle hænge sammen med, at han er fan af en af de berørte klubber, Athletic Bilbao.

”Jeg er tilfreds med, at Kommissionen endelig handlede i denne sag efter en forsinkelse på mere end fire år. Det er vigtigt for alle europæere at vide, at Kommissionen hurtigt forholder sig til bekymringer om brud på statsstøttereglerne,” siger Emily O’Reilly i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen.

Sager baner vej for ny EU-lovgivning

Margrethe Vestager har i løbet af foråret optrådt som en aktiv og mindre kompromissøgende konkurrencekommissær, end sin forgænger. Joaquin Almunia, der var konkurrencekommissær 2009-2014, forsøgte i en række af de højt profilerede sager mod eksempelvis Google og Gazprom uden held at bane vejen for forhandlede løsninger. Vestager har, siden hun tiltrådte som konkurrencekommissær i november 2014, optrådt væsentlig mere beslutsomt, hvilket har givet genlyd i førende internationale erhvervsmedier. Se tekstboks.

Vestager har i løbet af foråret taget affære i en række sager inden for særlig de europæiske energiindustrier og i flere sager, der relaterer sig til digitalisering, e-handel og telesektoren. Samtidig er hun også involveret i EU-Kommissionens mere langsigtede bestræbelser for at skabe det, man kalder en europæisk kapitalmarkedsunion.

”På alle tre områder kan vi yde et konkret bidrag med vores sagsbehandling i forhold til, om store virksomheder misbruger deres dominerende stilling eller danner karteller. Samtidig tilvejebringer vi med konkurrencedirektoratets redskaber viden om, hvordan forskellige markeder rent faktisk ser ud. På den måde kan vi bidrage til at gøre det muligt at lave ny lovgivning på et grundlag, hvor man faktisk kender markedsforholdene,” siger Vestager i en række generelle kommentarer, der ikke specifikt relaterer sig til den kommende sag vedrørende de prestigiøse spanske fodboldklubber.

Når de store spanske fodboldklubber er kommet under anklage for unfair konkurrence, skyldes det ikke mindst, at både Real Madrid og FC Barcelona gang på gang udkonkurrerer deres europæiske konkurrenter i specielt England, Tyskland og Italien i kampen om at engagere verdens dygtigste fodboldspillere. Således kunne Real Madrid i 2013 spendere op imod 100 mio. euro – cirka 745 millioner kroner – på at sikre sig topspilleren Gareth Bale fra den engelske klub Tottenham. Et stort set tilsvarende beløb betalte klubben i 2009, da den sikrede sig Cristiano Ronaldo, der kom fra den engelske storklub Manchester United.

Ud over den omtalte sag om statsstøtte i form af lempelig selskabsskat undersøger Vestagers embedsmænd også en anden anklage mod Real Madrid. Den handler om, at Real Madrid uretmæssigt skal have tjent knap 150 millioner kroner på en kompliceret ejendomshandel med Madrids bystyre. Hertil kommer flere andre fodboldrelaterede konkurrencesager, hvor både mindre spanske klubber og en række hollandske klubber, herunder det aktuelle mesterhold, PSV Eindhoven, er under mistanke for at have modtaget ulovlig offentlig støtte.

Sag rækker 25 år tilbage

Sagen mod Real Madrid og FC Barcelona begyndte helt tilbage i 2009, da daværende kommissær Almunia og hans embedsmænd modtog en klage om ulovlig statsstøtte til de fire spanske fodboldklubber med Real Madrid og FC Barcelona i spidsen. Klageren, hvis identitet fortsat beskyttes af embedsmændene i EU’s konkurrencedirektorat, påpegede, at de fire klubber har sparet milliarder af euro i skat, i kraft af at de siden 1990 har været undtaget fra bestemmelserne i den spanske sportslovgivning om, at elitefodboldklubber skal være aktieselskaber.

Real Madrid og FC Barcelona har derved kunnet drive deres verdensomspændende milliardforretninger som medlemsejede virksomheder og er således sluppet markant billigere i skat. Ifølge EU-Kommissionens åbningsskrivelse fra december 2013 til de spanske myndigheder er de to klubber i hele perioden sluppet med 25 pct. i selskabsskat i stedet for de 35 pct., der var gældende for deres nationale konkurrenter i perioden 1990-2006, og som herefter er faldet til 30 pct. siden 2007.

EU’s Ombudsmand, Emily O’Reilly, kritiserede hurtigt efter sin tiltrædelse i 2013 den meget langsommelige behandling i sagen. Standardproceduren er, at Kommissionen senest et år efter at have modtaget en klage skal beslutte sig for, om de vil gå videre med sagen eller i stedet vælger at henlægge den. Men da kommissær Almunia fire år efter at have modtaget klagen endnu ikke havde reageret, valgte O’Reilly i løbet af 2013 at presse hårdt på for at få Kommissionen til at forholde sig til klagerne.

”I december 2013 opfordrede jeg Barroso-Kommissionen til at stoppe udskydelsen af en beslutning om at åbne den sag mod Spanien, som omhandlede angivelig unfair skattefordele til spanske fodboldklubber. Det skete efter en klage fra vores side året før. Kommissionen besluttede efterfølgende at åbne en undersøgelse af sagen, som var baseret på klager fra investorer i andre europæiske fodboldklubber, der antydede, at Kommissionens inaktivitet kunne have forbindelse til det faktum, at den i dag tidligere ansvarlige kommissær var tilhænger af en af de berørte klubber og tidligere minister i den spanske regering, der traf beslutningen om skattefordelene i sin tid,” siger O’Reilly.

Hun understreger samtidig, at det ikke er hendes opgave at undersøge rigtigheden af disse påstande.

“Men jeg er tilfreds med, at fakta bliver undersøgt og derved fjerner enhver mistanke om interessekonflikter i Barroso-Kommissionens embedsperiode,” siger O’Reilly.

Richard Craven påpeger desuden, at problemet med ulovlig og konkurrenceforvridende offentlig støtte til professionelle fodboldklubber er udbredt over hele Europa.

”Fodbolden har forandret sig markant over de seneste 50 år. Det, der engang var rene amatøraktiviteter, er i dag professionelle virksomheder som så mange andre. Derfor er der mange lande og byer i hele EU, hvor man bliver nødt til at indse, at det er ulovligt at støtte lokale klubber gennem særlige skatteordninger, billig stadionleje eller andre af de ordninger, man har brugt, når den lokale klub har været i pengenød. Vestagers afgørelser i sagerne om de spanske og hollandske fodboldklubber bliver et wake up call til hele den europæiske fodboldverden,” siger Craven.