Er du som leder ’datadrevet’ eller ’datainformeret’? Og nej, det er ikke kun en strid om ord, hvis man spørger Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune. Vi skal arbejde for flere og bedre datainformerede processer og beslutninger, mens vi til gengæld skal være meget forsigtige med at blive datadrevne, mener han.

”Jeg er klart for, at vi anvender mere data, og at vi bruger data bedre og mere på tværs. Men det kommer med et krav, en pris. For det er helt afgørende, at vi øger kompetencerne til at arbejde med at håndtere og fortolke data på en måde, der har blik for de muligheder og faldgruber, data også kommer med.” 

Eik Møller er optaget af, at vi med øget anvendelse af data ikke sætter tilliden fra borgerne til den offentlige sektor over styr, og at vi har de etiske, moralske og samfundsmæssige hensyn med i måden, vi anvender og arbejder med data på. Ikke mindst når vi ser på de øgede forventninger til samkøring af data.

”Vi taler meget om øget brug af samkørte data i det offentlige. Der er for eksempel et stort ønske om at blive bedre til at bruge sundhedsdata fra forskellige kilder til at arbejde mere prognostisk og sige noget begavet om, hvordan sundhedsudviklingen går. Men når man så taler om det som projekter, der er ’drevet af data’, skal vi som offentlige topledere være opmærksomme,” siger Eik Møller. 

Jeg er klart for, at vi anvender mere data, og at vi bruger data bedre og mere på tværs. Men det kommer med et krav, en pris. 

Eik Møller
Kommunaldirektør i Ballerup Kommune.

For, som han understreger, så kan data ”ikke drive noget som helst i sig selv” og kan meget sjældent sige noget om, hvilke handlinger der er brug for. Data kræver oversættelse, fortolkning og rigtig meget ledelse. Stod det alene til Ballerups kommunaldirektør, så droppede vi helt begrebet ’datadrevet’ til fordel for datainformeret.

For ham ligger forskellen i, om man ser data som en afspejling af, hvordan ting er, eller om man bruger data som et af flere andre perspektiver på en sag.

”Alle vil jo kunne sige, at de har brugt data. Og konkludere, at ‘data viser, at’ – men det, vi ikke har forholdt os til, er, hvad data repræsenterer for en viden, og er der andre videnskilder? Hvad siger den empiriske viden om udviklingen på de her områder? Eller er der nogen historisk betingede erfaringer, som man burde have med? Og hvem i organisationen eller andre steder kunne være den bedste til at fortælle os om, hvordan de data, vi anvender, er blevet til,” spørger Eik Møller.

Jo mere komplekst, jo mindre datakritisk

En nogenlunde ens opfattelse af, hvad datadisciplin er, er også afgørende for, hvad data kan bruges til, og om et datasæt kan sammenlignes med et andet. Samkøring af data kræver, at hver eneste partner i projektet stiller de samme høje krav til de data, der kommer ind i systemet, så kvaliteten sikres, og så der er enighed om, hvad data reelt viser og kan bruges til. Og der er vi langt fra i dag på en lang række områder, er Eik Møllers vurdering.

Omvendt kan datadisciplin også i sin mere ekstreme udvikling føre til en standardiseret tilgang til al viden som noget, der altid skal kunne køres ind i et regneark og helst skal kunne køres sammen med andre datakilder, lyder hans bekymring.

”Standardisering kan være godt, når der skal bruges store mængder af data til eksempelvis populationsunder­søg­el­ser, men det kan også være en svaghed, hvis ikke man har forholdt sig til, hvad det er for datakilder, der køres sammen; om de bruges rigtigt, og om det er de eneste relevante kilder”, mener han og tilføjer: 

Jeg iagttager ofte en tendens til, at jo mere kompleks en problemstilling er, jo mere tilbøjelige er vi til at sætte vores lid til data og ikke stille spørgsmål til, hvad tallene viser. 

Eik Møller
Kommunaldirektør i Ballerup Kommune.

”Jeg iagttager ofte en tendens til, at jo mere kompleks en problemstilling er, jo mere tilbøjelige er vi til at sætte vores lid til data og ikke stille spørgsmål til, hvad tallene viser. Og der er en tilbøjelighed til at bruge den data, der er tilgængelig, frem for at gøre os umage med at tale om, hvad det er for en viden, vi skal bruge for at undersøge problemet. Jeg bliver af og til bekymret for en nærmest reduktionistisk tilgang til komplicerede samfundsudfordringer, hvor vi dør på kompleksitetens alter og så – måske lidt i en form for afmagt – vender os mod forsimplede datakilder og modeller for at få hjælp til at gøre noget.”

Eik Møller understreger, at det er en ledelsesmæssig opgave at sørge for, at man arbejder kvalificeret med data, i takt med at dataanvendelsen stiger i alle organisationer og i alle dele af samfundet. At vi bruger tid på at stille krav til data og på at lytte til dem, der kan forklare, hvilke data der kommer ind i systemet på hvilken måde, så vi ved, hvad vi kan bruge den data til.

En higen efter resultater

Eik Møller reflekterer over, om vi er ved at gå for langt i vores higen efter at skabe resultater hurtigt. For lige nu går det stærkt alle steder, og der skal spares og optimeres i kommunerne. Her er det let at tænke, at når man bruger data, så går det hele nok nemmere og hurtigere.  

Men selvom der generelt er et naturligt og nødvendigt ønske om gode og omkostningseffektive resultater inden for det offentlige, så er Eik Møller betænkelig ved, om data altid er svaret på de aktuelle behov og krav. For selvom det føles, som om vi ikke har tid til at gøre os umage med at skaffe den rigtige viden, så har vi slet ikke tid eller råd til at lade være, understreger han. 

Data kan vise mange ting, for eksempel kan de identificere et problem. Men data kan jo ikke sige noget om, hvad der er den bedste måde at løse det problem på. Og hvem tager så ansvaret til sidst, når det viser sig, at det var en rigtig dum beslutning. Og hvem rydder op?

Eik Møller
Kommunaldirektør i Ballerup Kommune.

”Der kan jo opstå den forståelse, at det ikke kræver ret meget ledelse at være datadrevet, mens det kræver en del ledelse at være datainformeret. Så når man har travlt, er det nemt at forelske sig i den datadrevne tilgang. Men den vej skal vi bare være utroligt forsigtige med at betræde. Dataanvendelse handler om ’langsomme’ forhold som etik, ansvarlighed og om integriteten af det, vi laver. For eksempel når vi lige trækker nogle tal ud af maskinen og tager beslutninger på baggrund af det, som kan have store konsekvenser for andre menneskers liv og hverdag. Der er brug for, at den samtale også får plads i den offentlige debat og i de mange beslutningsprocesser, så vi gør noget klogt og begavet.”

På omkostningssiden fortæller Eik Møller, at han selv har set både millionstore budgetoverskridelser, fejlinvesteringer, misforståelser og møgsager på grund af fejlfortolkninger af data.

”Data kan vise mange ting, for eksempel kan de identificere et problem. Men data kan jo ikke sige noget om, hvad der er den bedste måde at løse det problem på. Og hvem tager så ansvaret til sidst, når det viser sig, at det var en rigtig dum beslutning. Og hvem rydder op?”

Særligt det sidste er afgørende for at bevare borgernes tillid til den offentlige sektor, mener Eik Møller. Og stiller man det op sådan, at vi skal vælge mellem ’tillid vs. datadreven’, så er det måske alligevel ikke så svært at finde tiden til den nødvendige samtale om, hvordan vi forstår og anvender data.