Esbjerg har på 20 år gennemført en markant transformation fra kriseramt fiskeriby til knudepunkt for den danske offshore-industri.

I havnen brummer byggekranerne, hvor det ene rederi prøver at overgå det andet med nye, store domiciler, mens hvide vindmøllevinger slænger sig i solen på kajen i den nye Havn Øst.

Området, der blev indviet i sommeren 2013, er på rekordtid og med en investering på en halv milliard kr. forvandlet fra 650.000 kvadratmeter vadehavsland til et kæmpemæssigt havneanlæg. Her samler og udskiber man havnens nye store satsning, havvindmøller.

Esbjerg Kommune er med rekordfart skudt op ad DI’s liste over de kommuner, der har det bedste erhvervsklima. Fra 2010 til 2013 har Esbjerg løftet sig fra en 31.-plads til en 8.-plads.

”Esbjerg er en meget praktisk by. Det er et sted, man ikke skammer sig over at tjene penge. Man vil væksten,” fortæller historiker Flemming Just, professor ved Syddansk Universitet, der i mange år har forsket i Esbjergs erhvervsudvikling.

Vækstkultur på molen

Hemmeligheden bag Esbjergs vækstmirakel kan man finde i en ny rapport, som Mandag Morgen og COWI har udarbejdet i samarbejde med REG LAB. Rapporten, ”Vækstkulturens DNA”, analyserer, hvilke forhold der ligger bag vækstskabelsen i syv danske byer og regioner. Se også figur 1.

[graph title="7 værktøjer til vækst" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f87dc-rem_fig01_7-vaerktojer-til-vaekst.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/34c9a-rem_fig01_7-vaerktojer-til-vaekst.png" text="Mandag Morgen og COWI har identificeret syv cases, hvor kommunerne bidrager til at udvikle den lokale vækstkultur. Syv værktøjer går igen i alle vækstcases – i varierende omfang og rækkefølge. Figuren giver et skematisk overblik over Esbjergs vækstprofil og vækstforløb. "]Kilde: Mandag Morgen og COWI: "Vækstkulturens DNA". Reg Lab, 2014. [/graph]

En af de gennemgående hovedforklaringer på vækstsucceserne er vækstbyernes evne til at udnytte de lokale kompetencer og de unikke historiske forudsætninger til at fremme væksten. Det er om noget tilfældet i Esbjerg.

Byen formåede at gribe chancen, da Mærsk rykkede ind i 70’erne med en 50-årig eneretsaftale på den danske undergrund. Oliefundene i Nordsøen blev den altafgørende katalysator for byens nye økonomiske udvikling, og Mærsks investeringer betød, at en lang række virksomheder kunne opstå i kølvandet på det nye offshore-eventyr.

Men det kunne nemt have udviklet sig anderledes, hvis ikke lokalområdets virksomheder og arbejdskraft havde formået at omstille sig.

Direktør i rederiet og højvækstfirmaet Esvagt, Søren Nørgaard Thomsen, fortæller, at virksomheden i princippet kunne styres fra en hvilken som helst anden havneby end Esbjerg, hvor den nu cementerer sin tilstedeværelse med et nyt og større domicil. Men så ville der være fare for, at ”ånden” og kulturen omkring væksten ville forsvinde.

Da firmaet startede for 32 år siden, skulle man finde kvalificeret arbejdskraft. “Det fandt vi her, fordi man var dygtige til at omskole fiskerne fra det kriseramte fiskerierhverv,” siger Søren Nørgaard Thomsen og fortsætter: ”Det er knalddygtige søfolk. De kan deres håndværk. De har en god forretningsforståelse. De er stolte af det, de laver. Og det er det, vi baserer vores forretning på.”

I dag har Esvagt 750 ansatte, hvoraf 98 pct. er lokal arbejdskraft. Det er helt unikt i rederibranchen, hvor tendensen ellers er at rekruttere udenlandske søfolk for at holde omkostningerne nede.

Offentlig-privat økosystem

En anden vigtig faktor er den måde, kommunen har valgt at interagere med erhvervslivet på.

Ifølge historiker Flemming Just har den politisk-organisatoriske opbakning omkring Esbjergs vækst været absolut afgørende.

”Noget af det, der kendetegner vækstkulturen i Esbjerg, er, at der er en stærk og inddragende dialog mellem myndigheder, institutioner og erhvervsliv,” siger han.

Det betyder ikke, at det er kommunen, der driver udviklingen. Den har tværtimod valgt at nedtone sin rolle i erhvervsrelaterede netværk og bestyrelser til et minimum for at sikre, at det er virksomhederne, der sidder i førersædet.

Esbjerg Havn er kerneeksemplet. Havnen overgik i år 2000 fra staten til Esbjerg Kommune. Den drives i dag som en selvstyrehavn, hvor både formanden og næstformanden er erfarne direktører fra det private erhvervsliv.  

Sammen har havnen og kommunen de seneste år investeret milliarder i infrastruktur, erhvervsarealer, veje, jernbaner og uddannelse og forskning for at gøre området mere attraktivt og stimulere væksten.

Den nationale klynge, Offshoreenergy.dk, der har hovedsæde i Esbjerg, omfatter samtlige aktører inden for Esbjergs offshore- og energiindustri, Esbjerg Kommune, Esbjerg Erhvervsudvikling, Esbjerg Havn og universiteter og skoler i området.

Økosystemet udmærker sig også med sin triple helix-model, der indbefatter uddannelsessystemet. Aalborg og Syddansk Universitet har afdelinger i byen med specialiserede uddannelser rettet mod offshore-branchen. I 2013 blev der oprettet et Danish Offshore Academy for at bygge bro mellem uddannelserne og virksomhederne på havnen.