Europas sikkerhedspolitiske kort er under ombygning. Den grønne omstilling af energiproduktionen har fået en historisk kickstart. Og pandemien har forandret måden, vi arbejder på, og vores syn på menneskers evne til kollektive adfærdsændringer. Transformationen er i gang.

Men hvad betyder det for din organisation? På hvilke områder vil det have afgørende og transformerende betydning for de strategiske valg, I nu skal træffe?  

Mandag Morgens formål er at give mennesker med ansvar de bedste muligheder for at handle på et oplyst og inspireret grundlag. Det er baggrunden for dette særnummer, hvor landets førende eksperter indenfor områder som klima, økonomi, medier og statskundskab har skrevet de 1000 ord, de mener bedst kan hjælpe ledere med at navigere i en ekstremt foranderlig tid med pandemi, krig og klimakrise.  

Når virkeligheden forandrer sig voldsomt og uventet, opstår der et vindue, hvor en ny sandhed skal forme sig.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

 Indlæggene er resultatet af en endags-tænketank, hvor Mandag Morgens læsere fik mulighed for at udveksle tanker og erfaringer med hinanden og med de eksperter, der præger det nummer af ugebrevet, du holder i hånden her. Vi skylder en stor tak til Mandag Morgens stifter og tidligere ejer, Erik Rasmussen, for at tage initiativet til at samle disse særligt kyndige eksperter gennem sit nyoprettede forskernetværk, Navigating 360.  

Det var hans ide at samle de klogeste hoveder i landet og ledere fra alle dele af samfundet og sammen lade dem kalibrere til den nye virkelighed og afsøge mulighederne for løsninger – helst dem, der kan blive til virkelighed allerede indenfor de næste 1000 dage. Forhåbentlig giver denne særudgave af Mandag Morgen en fornemmelse af det koncentrat af værdifuld viden, der kom ud af den øvelse.  

Transformationen er i gang 

Mens pandemien og krigen har krævet vores opmærksomhed, er klimaforandringerne i fuld gang med at ændre den jord, vi står på. Klimakrisen holder ikke pause, som en klimaforsker siger på side 8. Negligerer vi det, kan resten sådan set være lige meget.  

Der er to veje ud af den seneste krise – den ene er sort, og den anden er grøn.  

Europas brændende behov for at frigøre sig fra Putins gas kan blive en ny mulighed for at speede op for den grønne omstilling – hvis vi har modet og viljen til at gribe den. Men krigen kan også betyde, at verden flygter tilbage i de fossile løsninger. I Tyskland mangler Scholz stadig at sætte handling bag sine grønne løfter,

Verden er i så hastig bevægelse, at det i dag ikke er muligt at bedrive kvalificeret lederskab uden at have et skarpt blik på fremtiden. 

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

og i slutspurten til det franske valg fandt hverken Le Pen eller Macron det opportunt at genere vælgerne med alt for voldsomme grønne omvæltninger.  

Herhjemme har Mette Frederiksen med sin fremrykning af investeringer i grøn energi og et konkret forslag til en CO2-afgift sendt et vigtigt signal om, at man i Danmark ønsker den grønne vej ud af energikrisen.  

I ugebrevet her har eksperterne flere gode, konkrete bud på, hvordan den transformation kan få størst mulig fart og effekt.  

• Mest markant er måske forslaget fra den tidligere overvismand og formand fra Klimarådet Peter Birch Sørensen. Han foreslår at oprette et ’Grønt Nato’ – en slags klimaklub på tværs af Atlanten, hvor kun lande med høje CO2-afgifter kan være med.  
• Professor Michael Bang Pedersen foreslår et nyt Hope-projekt med fokus på holdninger og adfærd i klimakampen. Hans vigtigste budskab er, at danskerne er klar til at tage klimahandling – hvis de bare ved hvordan og får en reel mulighed for at gøre det.  
• Professor og medforfatter til FN’s klimarapporter Katherine Richardson opfordrer til at handle på klimaet med samme fokus og tempo, som samfundet har udvist under coronakrisen og krigen i Ukraine. For konsekvenserne af den nuværende retning vil være klimaforandringer og sammenbrud af økosystemer, som end ikke forskerne kan overskue konsekvenserne af.  
• Og Danmarks godfather indenfor grønne investeringer, PensionDanmarks CEO, Torben Möger Pedersen, foreslår en kraftig fremrykning af de grønne investeringer og en enorm udbygning af vindkraft. Den opfordring ser det ud til, at regeringen allerede har lyttet til.  

Skal virksomheder føre sikkerhedspolitik? 

Vi kan ikke meningsfuldt se frem mod de næste 1000 dage uden også at kalibrere kompasset efter de enorme geopolitiske forandringer, der spreder sig som ringe i vandet fra krigen i Ukraine. Den proxykrig, som Nato, EU og Danmark nu er en del af, kommer til at påvirke vores verden på stort set alle parametre. Hvordan kan man som virksomhed navigere i sådan et geopolitisk minefelt?  

Vi har allerede erfaret, hvordan krigen konfronterer danske ledelser med svære dilemmaer, når de med ultrakort varsel har skullet træffe afgørende sikkerhedspolitiske beslutninger. Ørsteds gaskontrakter og Carlsbergs farvel til sine russiske bryggerier har vist, hvor store dilemmaerne kan være. Også andre store danske virksomheder har skrevet milliardinvesteringer i Rusland på tabskontoen. 

Men det, der kan virke så rigtigt i øjeblikket, kan trække problematiske tråde ud i fremtiden. For er det til Vestens og danske virksomheders fordel, at Kina kommer til at dominere det russiske marked? Og hvordan vil det påvirke verdensfreden, hvis millioner af almindelige russere mister deres arbejde? 

• Professor fra Diis Karen Lund Pedersen sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at virksomheder nu forventes at føre sikkerhedspolitik.  
• Professor fra KU Kristian Lauta udfordrer forestillingen om, at kriser er en pause i en normalitet, der genoprettes igen. Kriser er normalen.  

Hvilken virkelighed lever du i? 

Når virkeligheden forandrer sig voldsomt og uventet, opstår der et vindue, hvor en ny sandhed skal forme sig. Det er forvirrende. Der er ofte modstridende fakta – og det er ikke altid indlysende, hvilke kilder man skal stole på. Hvor hurtigt og rationelt vi kan handle i en krise, er stærkt afhængigt af, hvor hurtigt vi sammen får styr på fakta og finder en fælles forståelse af udfordringerne. 

Når vi for eksempel taler om klimakrisen, så er vi i dag – stort set – nået frem til én fælles sandhed: Klimaforandringerne findes, de er menneskeskabte, og hvis de skal bekæmpes, skal vores udledninger af CO2 ned.  

Men det er faktisk ikke særlig mange år siden, at den sandhed kæmpede mod massiv misinformation. Vi skulle igennem en intensiv informationskrig gennem flere årtier, før sandheden heldigvis vandt til sidst. Og først da blev vi – endelig – i stand til at handle. Dét at få skabt én fælles klimasandhed er uden sammenligning FN’s klimapanels vigtigste præstation.   

Under den globale pandemi har vi set en lignende kamp om sandheden. I de lande, hvor mis- og desinformationen havde de bedste kår, fik den dødelige sygdom lov til at sprede sig, mens lande med tillid til sundhedsmyndighederne hurtigere fik styr på pandemien.  

Nu står vi midt i en ny informationskrig, som er selve forudsætningen for den omfattende og forfærdelige krig på landjorden i Ukraine. For kun i Putins misinformations-parallel-univers giver denne krig nogen mening. 

I det parallelunivers findes Ukraine slet ikke som land. I den parallel-sandhed hærges ukrainerne af CIA-støttede nazister, sagesløse russere er udsat for folkemord i Østukraine, og USA brygger på hemmelige biologiske våben sammen med Zelenskyj. Lever man i dén virkelighed, er det meget svært at forestille sig et fredeligt samarbejde med Ukraine og Vesten. 

• En af de mere overraskende konklusioner fra forskningen i misinformation er, at faktatjek ikke er den mest effektive modgift. Det skyldes, at den virkelighed, vi vælger at tro på, hænger tættere sammen med vores identitet end med de fakta, vi møder. På side 16 kan du læse forklaringen fra forskeren bag konklusionen, Rebecca Adler-Nissen.  
• Forhenværende chefredaktør og direktør på Constructive Institute, Ulrik Haagerup, anviser en konstruktiv vej til, at sandheden alligevel vinder til sidst. 
• Og professor Claes de Vreese giver sit bud på et bedre info-økosystem.  

Behov for lederskab  

De tre sammenhængende kriser betyder, at der mere end nogensinde er brug for erhvervsledere, der forstår den verden, erhvervslivet har så store muligheder for at påvirke på en positiv måde. Men det må ske i et tæt parløb med det politiske liv og den offentlige sektor.  

• Professor Rune Slothuus’ forskning byder på en positiv nyhed: Politikere har langt bedre muligheder for at påvirke vælgernes dagsorden end antaget. Vælgerne kan bringes til at acceptere selv forslag, der gør ondt og i udgangspunktet er upopulære. Mulighederne for at vise politisk lederskab vokser, hvis politikerne evner at skabe løsninger, som borgerne kan se virker.  
• Hvordan man som erhvervsleder kan komme de næste kriser i forkøbet, giver Mandag Morgens stifter og tidligere ejer, Erik Rasmussen, et bud på. Han ser fire stærke drivkræfter, der forandrer verden lige nu, og fem konsekvenser, man som leder må tage bestik af.  

En spillebane i bevægelse 

Verden er i så hastig bevægelse, at det i dag ikke er muligt at bedrive kvalificeret lederskab uden at have et skarpt blik på fremtiden. Først når man forstår den verden, man opererer i, har man muligheden for at tage lederskab i den, se mulighederne for sin egen organisation og bidrage til, at verden forandrer sig i en positiv retning. Derfor skal du læse dette ugebrev – og derfor skal du læse Mandag Morgen resten af året.