Nogle gange er medier så ivrige efter konflikter at skrive om, at de selv opfinder dem. Et af de seneste eksempler er selvsvingshistorien om Lagkagehuset, der arbejdede på at indbygge samme funktionalitet i deres app, som de allerede har i dag, hvis man går ned i bagerbutikken: Nemlig at man kan designe sin fødselsdagskage, så den enten ligner en kagemand, en kagekone eller en kage uden køn. Præmissen for Berlingskes historie er, at denne app  'formentlig vil komme til at dele vandene'. Men sandheden er, at Berlingske maner en konflikt frem, som formentlig aldrig var kommet, hvis artiklen ikke var skrevet og vinklet, som den var. 

Nu er det så den konstruktive journalistik, der skal udskammes i Berlingske med en stråmand og en fiktiv konflikt mellem det at være kritisk og konstruktiv – som om det ene ikke var en forudsætning for det andet.

INGEN JOURNALISTER skal gå ukritisk til magten. Ligesom ingen medier bør afholde sig fra at interessere sig for løsningerne på store samfundsproblemer. Men lige nu går der en ukonstruktiv strømning gennem hjørnekontorerne på flere danske medier.

Tænk, hvis seriøse medier i stedet kunne blive enige om at bekæmpe ligegyldigt mikrofonholderi og stå sammen om at fremme journalistik, der både er kritisk og konstruktiv.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Tænk, hvis seriøse medier i stedet kunne blive enige om at bekæmpe ligegyldigt mikrofonholderi og stå sammen om at fremme journalistik, der både er kritisk og konstruktiv.

For tiden er løbet fra den endimensionelle muckraker, der graver liget op af jorden og efterlader det der for at løbe videre til den næste stinker. Moderne journalistik kræver modet og evnen til at slå autopiloten fra, så historier om løsninger også bliver gravet ud og ikke valgt fra, alene fordi der ikke er konflikt i dem.

Begavede journalister forstår at gå så kritisk, undersøgende og konstruktivt til værks, at de kan beskrive verden så nuanceret, som den faktisk er: Fuld af komplicerede problemer og fuld af mennesker, der forsøger – eller undlader – at løse dem.

Når Skat gennem et årti bliver udsat for så hovedløse besparelser, at gæld ikke bliver inddrevet, og pengene fosser ud af kassen, så er det mediernes rolle at holde politikere, embedsmænd, revisorer, storbanker og svindlere ansvarlige. Men opgaven stopper ikke der. Mindst lige så vigtigt er det at holde alle ansvarlige op på at sikre, at det aldrig sker igen. Det er her, den konstruktive refleksion sætter ind. Den er ikke tandløs, ukritisk eller sukkersød. Det er en undersøgende journalistisk disciplin, der afkræver kilderne eftertanke, omtanke og vanskelige svar. Den kræver journalistisk vedholdenhed, dyb indsigt og en kritisk tilgang, nøjagtigt som da problemet skulle graves ud.

MANDAG MORGENS JOURNALISTIK er målrettet mennesker, der skal finde løsningerne. Derfor skal vi være særligt gode til at identificere og afdække de problemer, der er allervigtigst at løse. Når vi afdækker det enorme frafald på erhvervsuddannelserne og fremtidens mangel på sosu’er, går vi med samme grundighed i gang med at lede efter de mulige årsager og løsninger. Hvilke virksomheder arbejder seriøst med at skabe gode lærepladser for unge, der kræver en særligt kærlig hånd? Hvilke kommuner er lykkedes med at tiltrække og fastholde folk i ældreplejen – og hvad kan andre kommuner lære af dem? Ofte fører den slags spørgsmål til afdækning af dybere, underliggende problemer, der kræver ny journalistisk afdækning og gør os i stand til at stille mere kvalificerede spørgsmål til dem, der har ansvaret for at finde løsningerne. Det er magtkritik med dybt bid.

Når Berlingskes chefredaktør Tom Jensen og andre blæser til kamp mod konstruktiv journalistik, sender de et ærgerligt signal om, at kun én slags journalistik tæller: Den, der bekræfter et endimensionelt billede af mennesker med ansvar som magtsyge og løgnagtige.

På Berlingske har nogle af landets dygtigste undersøgende journalister afdækket, hvordan magtfulde finansfolk har faciliteret hvidvask af milliarder for Putins venner og andre tvivlsomme kunder. Og det gør ikke den gamle tante tandløs, at dens journalister følger op med artikler om de mulige løsninger på hvidvaskproblemerne og den manglende kontrol. Uden denne kritiske og konstruktive opfølgning fører den afslørende journalistik ikke til forandringer. Det samme gælder naturligvis den politiske journalistik. Derfor er det lige så relevant at spørge en politiker: Hvad vil du gøre ved det? Som det er at spørge: Hvem vil vælte ministeren?

VI HAR IKKE BRUG FOR mere journalistik, der iscenesætter ’magtkritiske’ journalister som den sejeste cowboy i byen – eller på Borgen. Det giver muligvis flere dunk i ryggen fra kollegerne. Men seere og læsere kan godt gennemskue det, og mange står helt af på den pinlige forestilling, når vinkelblinde og ubegavede ja/nej-spørgsmål bliver gentaget til ære for kameraet.

Vores rolle som medier er at holde magten ansvarlig for både problemer og løsninger. Kritisk og konstruktivt. Så enkelt er det egentlig. Derfor har Mandag Morgen arbejdet både undersøgende og løsningsorienteret i 33 år, længe før nogen opfandt begrebet ’konstruktiv journalistik’.

Præcisering: I den oprindelige udgave af denne artikel stod der, at Berlingske skrev om fiktive LGBT+ personer, der klagede sig til kønsneutrale kager. Det var ikke korrekt. Derfor er afsnittet om kage-artiklen skrevet om, så det er mere præcist.