Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Peter Hesseldahl

Rent teknisk går det rask fremad med udviklingen af virtual reality. Brillerne bliver lettere og først og fremmest enklere at bruge, fordi de er trådløse og ikke kræver forbindelse til en ekstern computer eller andet udstyr.

Men det store gennembrud, der får alle til at bruge VR, er udeblevet. Måske fordi det i bund og grund er en lidt speciel og omstændig situation at tage VR-brillerne på og forsvinde fra omgivelserne ind i en virtuel. Der skal være en særlig grund til i dén grad at lade sig opsluge.

For gamere, der virkelig vil forsvinde ind i et spil, stiger antallet af spil til VR fra de førende producenter. Der er også et hastigt voksende udvalg af 360-gradersfilm og -animationer med alt fra koncertoptagelser, naturfilm, reportager og smukke kunstproduktioner.
 
Til professionelt brug er det især simulationstræning, salg og demonstrationer af udstyr og applikationer til terapi, der driver anvendelsen af VR videre.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu