Kommentar af 
Christian Malherbe
Helene M. O. Kristiansen

AI-supercomputeren Gefion vil sætte turbo på dansk forskning

Allerede i slutningen af i år får Danmark en ny AI-supercomputer, der vil være blandt verdens kraftigste. Gefion, som computeren skal hedde, skal styrke forskningen inden for danske styrkeområder som life science, grøn omstilling og kvanteteknologi.

En af verdens mest avancerede og kraftfulde AI-supercomputere vil give forskere og virksomheder i Danmark nye muligheder for avanceret analyse og løsninger af komplekse problemer inden for områder som for eksempel life science, grøn omstilling og kvanteteknologi.

Gefion hedder computeren, der er resultatet af et partnerskab mellem Novo Nordisk Fonden, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og den amerikanske chipgigant Nvidia.

Hvad er Gefion for en størrelse?

En AI-supercomputer er specielt designet til at tackle komplekse optimeringsproblemer inden for kunstig intelligens (AI). Den består typisk af et netværk af indbyrdes forbundne GPU-processorer, specialiserede hardwareacceleratorer og omfattende hukommelsesressourcer, der er optimeret til håndtering af store datasæt og eksekvering af beregningsintensive AI-algoritmer.

Supercomputere bruges til forskellige AI-applikationer såsom maskinlæring, deep learning, naturlig sprogbehandling og computersyn, hvilket gør det muligt eller langt hurtigere for forskere og data scientists at løse problemer af hidtil usete størrelser.

Etableringen af Gefion er gjort mulig af en investering på 600 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og en investering på 100 millioner fra EIFO. De to investorer har stiftet et selskab – Danish Centre for AI Innovation – der skal eje og drive computeren. Alle indtægter skal geninvesteres i projektet.

Computeren skal køre på 100 procent vedvarende energi.

Det enestående ved Gefion vil være, at den bliver tilgængelig for forskning. De supercomputere, der typisk står i datacentre rundt om i verden hos techgiganter som Google og Meta, bruges primært til håndtering af store mængder data i realtid eller udviklingsopgaver såsom simulering af komplekse systemer og processer.

Selvom Gefion rent regnekraftsmæssigt stadig er langt fra at kunne konkurrere med techgiganternes, er den et kæmpe fremskridt for Danmark og helt essentiel for, at vi ikke sakker bagud inden for forskning i kunstig intelligens. De nye regnekræfter gør os bedre rustet til at navigere i en tid, hvor stigende globale kriser tvinger os til at opbygge resiliens for fremtiden.

Danmark kan accelerere den forskning, vi er førende i

Selvom der er flere chipproducenter, der konkurrerer på det stærkt voksende og meget lukrative AI-marked, sidder Nvidia tungt på markedet med en markedsandel på omkring 80 procent. Faktisk er efterspørgslen på chips fra netop Nvidia så stor, at der ofte er to-tre års ventetid på at få dem leveret. Derfor er det et scoop for Danmark, at Gefion-computeren forventes at være klar til brug allerede i slutningen af 2024.

Gennem partnerskabet vil Nvidia ikke blot levere hardware inden for de næste måneder, de vil også bidrage med know-how, træning og udvikling af nye AI-modeller. Dette åbner for helt nye muligheder for forsknings- og innovationssamarbejder på tværs af Danmark og Californien, hvor Nvidia har sit hovedsæde.

Life science og kvanteteknologi bliver de første store fokusområder for partnerskabet – og på begge felter har Danmark gode rammebetingelser.

Vi er et højt digitaliseret samfund med en stærk digital infrastruktur og unikke datasæt. Ikke mindst vores sundhedsdata, som har været struktureret indsamlet siden starten af 1970’erne, er enestående internationalt. De nye regnekræfter koblet med kunstig intelligens vil give nye muligheder for at anvende sundhedsdata til at forbedre sundhedsvæsenet og danskernes sundhed.

Danmark er også drevet af et meget robust etisk regelsæt, der sikrer høj integritet og ansvarlighed i brugen af kunstig intelligens. Det betyder, at Gefion vil blive designet til at kunne bruges på følsomme datasæt, der fordrer høj dataansvarlighed og -sikkerhed.

Danmark er blandt verdens førende lande inden for life science-miljøet, og Gefion vil være et vigtigt værktøj til at cementere den position. Udviklingen af ny medicin sker i større og større grad ved hjælp af AI-computerkraft, og i denne henseende er Gefion en kærkommen nyhed.

Danmark har også store ambitioner og et meget stærkt forskningsmiljø inden for kvanteteknologi, og Gefions regnekraft vil være en vigtig hjælp i bestræbelserne på at skabe en fungerende kvantecomputer.

Med Gefion-partnerskabet styrkes samarbejdet mellem det danske og californiske kvanteforskningsmiljø, og det vil på sigt være med til at afhjælpe udfordringer som mangel på kvantetalent og udvikling af flere danske kvante-startups. Og det vil styrke os som kvantenation.

Det datadrevne mindset

Danmark er en højteknologisk nation – størstedelen af vores bruttonationalprodukt er drevet af højteknologiske varer og serviceydelser.

Trods dette har kun få af vores virksomheder, store som små, en strategi på AI-området. Det er vi nødt til at lave om på, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige i fremtiden. Det vil kræve et helt nyt datadrevet mindset, og her har vi noget at lære af Silicon Valleys økosystem.  

Langt fra Slotsholmen

I syv strategisk udvalgte byer verden over ligger danske innovationscentre. Centrene er etableret i samarbejde med Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og bistår danske virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner med adgang til international viden, netværk, teknologi, kapital og markeder.

Innovationscentrene er placeret i Shanghai, Silicon Valley, Boston, München, New Delhi/Bangalore, Seoul og Tel Aviv.

De syv centre skriver på skift til Mandag Morgen.

I Silicon Valley anser de fleste virksomheder sig for at være datavirksomheder, uanset hvilken industri de er i. De forstår i alle lag i virksomheden, at deres vigtigste aktiv er deres data, og at AI i mange sammenhænge er nøglen til at forstå og udforske fremtiden, samt at udvikle sig som virksomhed – ofte i helt nye retninger.  

Det er blandt andet dette, der gør, at en virksomhed som Google kan bevæge sig ind i områder som health care og life science. At verdens største personlige transportvirksomhed, Uber, ikke ejer en eneste bil. Eller at Netflix, den største af film- og streamingtjenesterne, aktivt bruger data til at sikre en højere seerskare og kundetilfredshed.

Men mange virksomheder uden for Silicon Valley er stadig langt fra at have en stærk, datadrevet kultur, og data er sjældent det universelle grundlag for beslutningstagning.

Investeringen i Gefion vil i høj grad understøtte Danmarks rejse imod at udvikle et mere datadrevet mindset.

AI kan styrke vores resiliens i en urolig tid

På tværs af kloden har vi i de seneste år oplevet geopolitisk ustabilitet, eskalerende klimaforandringer, covid-19-pandemi og en rivende teknologisk udvikling. Virksomheder, samfund og endda hele nationer har været tvunget til at udforske, hvordan de bedre kan forberede sig og reagere på svære udfordringer og komme styrket ud på den anden side. Det er blevet bydende nødvendigt at opbygge resiliens, og i mange henseender bæredygtighed, for fremtiden.

En ambitiøs brug af AI-teknologi og struktureret og målbevidst brug af data kan gøre Danmark bedre rustet til at komme igennem fremtidige kriser og til at konkurrere på den globale bane fremover.

Først når vi bredt i samfundet og blandt danske virksomheder lader os inspirere af ansvarlig brug af AI og kommer med på datarejsen, vil vi blive i stand til at udbygge vores styrkeområder gennem data og brug af AI-teknologi.

Med Gefion og AI-supercomputerkræfter, der kan behandle enorme mængder data, har vi taget et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning. Herfra har vi i Danmark et fælles ansvar for fortsat at tage de rette skridt på rejsen mod at blive en datadreven nation.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu