Danmarks yderste højrepartier i hver sin lejr i EU

Hvis Danmarksdemokraterne får et mandat i Europa-Parlamentet, lander partiet reelt i den lejr, der støtter et genvalg til EU’s topchef, Ursula von der Leyen. Dansk Folkeparti, der står bedre i EU end på Christiansborg, er i lejr med franske Marine Le Pen, der vil reformere EU i stedet for at forlade det. 

Foto: Luca Bruno_AP_Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Danmarks to højrenationale partier, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, spiller forud for Europa-valget vigtige biroller i et interessant trekantsdrama mellem tre af Europas vigtigste politikere lige nu: Ursula von der Leyen, Giorgia Meloni og Marine Le Pen. 

Det kan lyde lidt indviklet, og man kan spørge, hvilken betydning dette kan og bør have for, hvem danske vælgere skal sætte deres kryds ved 9. juni. 

Men sagen er, at armlægningen mellem Von der Leyen, Italiens premierminister Meloni og Frankrigs EU-skeptiske oppositionsleder, Marine Le Pen, er helt central i forhold til de kommende samarbejdsrelationer i EU. Den handler dybest set om, hvordan EU kommer til at inkludere de nye nationalistiske og indvandrerkritiske partier, der stormer frem over hele kontinentet, og som står til stærkere repræsentation i Europa-Parlamentet efter valget i juni end nogensinde tidligere.  

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu