EU skal være større, stærkere og bruge mange flere penge

EU skal reformeres for at kunne spille sin rolle i verden og for at kunne optage mange nye medlemmer. 12 tyske og franske eksperter kridter banen op til de kommende års slagsmål om fremtidens EU, der efter deres opfattelse skal kunne bruge langt flere penge og træffe store beslutninger uden vetoret til medlemslandene.

Claus Kragh

Hvis man mener, at EU har rigelig magt, og at det politiske niveau i Bruxelles skal på slankekur, tegner fremtiden dyster.

EU står nemlig foran en årelang fase, hvor det politiske samarbejde skal gøres bredere, dybere, mere forpligtende og formentlig også langt dyrere for de enkelte medlemslande at deltage i. Det er nødvendigt, hvis europæernes interesser skal forsvares på den globale scene, og hvis EU internt skal være klar til at optage op imod ti nye lande – heriblandt Ukraine.

“Kontinentets arkitektur og EU’s relationer til sine naboer i øst og syd har brug for en omfattende gentænkning på baggrund af de alvorlige trusler mod den europæiske sikkerhedsorden,” lyder et af budskaberne i rapporten "Sailing on High Seas - Reforming and Enlarging the EU for the 21st Century", som blev offentliggjort i Tyskland og Frankrig 18. september.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu