Claus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Staten og storkapitalen i nervekrig om Danmarks grønne fremtid
Ifølge store danske erhvervsaktører kan Danmark tjene milliarder på grøn energieksport til Europa. Men selvom staten er klar med milliarder af støttekroner, viger industrien tilbage fra tilsagn om investeringer i både havvind og i det planlagte jysk-tyske brintrør.
Den danske stat og Danmarks førende virksomheder inden for grøn energi – fra Vestas over Ørsted til Topsoe og Copenhagen Infrastructure Partners – står over for hinanden i en intens nervekrig, der får afgørende betydning for Danmarks nationaløkonomi i årtier fremover og for de involverede virksomheders økonomiske bæredygtighed.
Nervekrigen handler om den historiske udbygning af havvindproduktionen i Nordsøen og om etableringen af den el- og brintinfrastruktur langs den jyske vestkyst og i Nordsøen, som vil gøre det muligt at levere grøn strøm og brint til millioner af borgere og virksomheder i Europa. Og den handler ikke mindst om, hvordan den offentlige og den private sektor deler risici og fremtidige gevinster ved de store investeringer.
Virksomhederne skal byde på de kommende havvindmølleparker, uden at de har sikkerhed for, at der er et brintrør, hvorigennem de kan afsætte den grønne energi.
Thomas Aarestrup Jepsen
Direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power.
Staten, med SVM-regeringen i spidsen, har for alvor budt energiindustrierne op til dans med to initiativer inden for de seneste uger. Først landede den brede aftale i Folketinget om det store brintrør i Jylland, hvor staten er klar til at investere 15 milliarder kroner, og forleden kom så det historiske udbud af havvindmølleparker på i alt mindst seks gigawatt havvind.
