13. juni 2024- 15. juni 202409:00 - 20:00
Hold Folkemødet i samarbejde med Altinget og Mandag Morgen

Med Altinget og Mandag Morgen som jeres samarbejdspartner på Folkemødet får I adgang til:

- Attraktive faciliteter midt i Allinge til debatter, netværksarrangementer, receptioner eller en middag.
- Udvikling og sparring på det faglige indhold og skarpe debatformater samt kompetent facilitering af jeres debat.
- Synlighed af jer og jeres arrangement på Altinget og Mandag Morgens platforme op til og under Folkemødet.

Igen i år tilbyder vi attraktive faciliteter og rammer for jeres arrangement. Uanset om I arrangerer en debat, et netværksarrangement, en middag, en reception eller anden aftenunderholdning, kan vi hjælpe jer.

Vi holder som altid til hos Grønbechs Hotel, der ligger centralt placeret i Allinge med udsigt over Havnegade.

4 forskellige scener samt mulighed for både åbne og private frokost- og middagsarrangementer

Søger I scenen til en klassisk debat med et bredt og alsidigt publikum, der har mulighed for tilfældigt at stoppe op til netop jeres debat på vejen ned mod Havnegade? Vil I danne rammerne for den involverende debat, der breder sig ud over scenekanten og går i dialog med dem, der er kommet for at deltage? Eller søger I mulighederne for et lukket VIP-arrangement, hvor I har mulighed for at invitere de vigtigste i jeres netværk? Så kan vi sætte de rammer, I har brug for til jeres arrangement.

Vi sørger for professionelle projektledere, teknikere og moderatorer, som I kan få hjælp fra op til og under Folkemødet. Desuden leverer hotellet og hotellets personale fantastisk forplejning og imødekommende service under hele jeres besøg.

Vi håber, at I vil sætte jeres præg på Folkemødet 2024 sammen med Altinget og Mandag Morgen.

Læs mere her eller kontakt os og hør mere om jeres muligheder og priser.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu