Kommissær i sandhedens tjeneste

EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.

Mariya Gabriel har en to-do-liste, der er længere end de flestes.

Da hun blev kommissær for Digital Økonomi og Samfund i sommers, overtog hun en portefølje af arbejdsopgaver, der blandt andet dækker over at gøre EU til verdensførende i cybersikkerhed, implementere strategien for det digitale indre marked samt at sikre alle europæere adgang til et frit og åbent internet.

Dertil kommer så opgaven med at finde et europæisk modsvar på misinformation og decideret falske nyheder, som hun ser som en trussel mod det fundament, Europa er bygget på. 

Dilemmaet for Mariya Gabriel og andre politikere, der vil gribe ind over for falske nyheder, er, at det klart letteste ville være at forbyde alle falske ytringer på nettet. Men det er en medicin mod problemet, som risikerer at dræbe patienten:

“Når det gælder fake news, så er der røde linjer, som vi ikke vil overskride. Vi vil bevare ytringsfriheden og den frie adgang til information. Nøglen for mig er borgernes evne til at forholde sig kritisk til medierne. Ingen skal pådutte borgerne i EU, hvilken information der er den rigtige, og det er ikke min hensigt. Men måske kan vi give dem redskaberne til selv at identificere falskheder, når de søger efter informationer på nettet, og på den måde træffe de oplyste valg, der ligger til grund for hele vores demokrati,” siger hun

Hvis man påstår, at kommissæren starter arbejdet med et helt blankt stykke papir, så er det hverken helt rigtigt eller helt forkert. For selvom hun ikke vil definere, hvad præcist fake news er, og i stedet foretrækker at overlade det arbejde til sin nyslåede ekspertgruppe, så har hun alligevel sine egne bud på årsager, virkninger og mulige løsninger: 

“I EU skal vi handle på tre niveauer: Først skal vi styrke modstandskraften i vores samfund, fordi fake news udnytter de svagheder, der er i samfundet. Med det mener jeg de uligheder der findes, de fejl, der er i vores politiske systemer og de manglende uddannelsesniveauer. Det, mener jeg, er sårbarheder, som skal adresseres først,” siger hun og fortsætter:

“Dernæst skal vi forbedre det digitale økosystem i sig selv. Vi har allerede en lovgivningsmæssig ramme til at bekæmpe ulovligt indhold og beskytte os mod cyberangreb, men også der bliver vi sandsynligvis nødt til at gøre mere. Eksempelvis kan vi sammen med de sociale medieplatforme undersøge, hvordan algoritmerne kan begrænse frem for forstærke filterboblen, som opstår på de sociale medier”.

Mariya Gabriel

Og så er hun optaget af, hvordan mediebranchen, der har været presset af faldende abonnements- og reklameindtægter kan overleve i en ny tidsalder:

“Slutteligt skal vi tænke over, hvordan vi fremtidssikrer kvalitetsjournalistik og produktion af information i takt med, at mediebilledet udvikler sig. Der er et stort behov for at arbejde tættere sammen med journalister og traditionelle medier for at støtte produktionen af information med høj kvalitet.” 

Forude venter det lange seje træk. Sideløbende med ekspertrådets arbejde indsamler EU indtil februar input fra EU-borgere om, hvordan de oplever falske nyheder. De to sideløbende spor skal give et samlet billede af problemets omfang, og selvom kritikere har anklaget indsatsen for indtil videre at være for passiv, så står hun fast på, at hun ikke vil handle, før hun har fået sigtekornet på plads:

“Når det gælder fake news, så er det meget klart, at vi i EU stadig er i refleksionsfasen og ikke er begyndt at handle endnu. Derfor er der heller ikke nogen intentioner om at fremlægge lovgivning, der skal regulere de falske nyheder. Først skal vi have mere klarhed på definitionerne, identificere mulige fælles løsninger, og først derefter kan vi begynde at overveje andre tiltag.”

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder

Forrige artikel EU i linedans mellem desinformation og censur EU i linedans mellem desinformation og censur Næste artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben
FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk: Et ældgammelt kædebrev er nu igen i omløb på Facebook. Her opfordres du til at dele en juridisk tekst. Ellers vil det sociale medie i morgen gøre dine billeder tilgængelige for hele verden. Men påstanden er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst i kædebrevet intet værd.

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Journalist og forfatter, Jørgen Leth, har investeret store summer i en platform, der skal hjælpe danske familiers økonomi. Sådan lyder en historie i en falsk artikel, der lige nu florerer internettet. Men artiklen er blot seneste udgave af en lang række om kendte danskere. 

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd.