Kommissær i sandhedens tjeneste

EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.

Mariya Gabriel har en to-do-liste, der er længere end de flestes.

Da hun blev kommissær for Digital Økonomi og Samfund i sommers, overtog hun en portefølje af arbejdsopgaver, der blandt andet dækker over at gøre EU til verdensførende i cybersikkerhed, implementere strategien for det digitale indre marked samt at sikre alle europæere adgang til et frit og åbent internet.

Dertil kommer så opgaven med at finde et europæisk modsvar på misinformation og decideret falske nyheder, som hun ser som en trussel mod det fundament, Europa er bygget på. 

Dilemmaet for Mariya Gabriel og andre politikere, der vil gribe ind over for falske nyheder, er, at det klart letteste ville være at forbyde alle falske ytringer på nettet. Men det er en medicin mod problemet, som risikerer at dræbe patienten:

“Når det gælder fake news, så er der røde linjer, som vi ikke vil overskride. Vi vil bevare ytringsfriheden og den frie adgang til information. Nøglen for mig er borgernes evne til at forholde sig kritisk til medierne. Ingen skal pådutte borgerne i EU, hvilken information der er den rigtige, og det er ikke min hensigt. Men måske kan vi give dem redskaberne til selv at identificere falskheder, når de søger efter informationer på nettet, og på den måde træffe de oplyste valg, der ligger til grund for hele vores demokrati,” siger hun

Hvis man påstår, at kommissæren starter arbejdet med et helt blankt stykke papir, så er det hverken helt rigtigt eller helt forkert. For selvom hun ikke vil definere, hvad præcist fake news er, og i stedet foretrækker at overlade det arbejde til sin nyslåede ekspertgruppe, så har hun alligevel sine egne bud på årsager, virkninger og mulige løsninger: 

“I EU skal vi handle på tre niveauer: Først skal vi styrke modstandskraften i vores samfund, fordi fake news udnytter de svagheder, der er i samfundet. Med det mener jeg de uligheder der findes, de fejl, der er i vores politiske systemer og de manglende uddannelsesniveauer. Det, mener jeg, er sårbarheder, som skal adresseres først,” siger hun og fortsætter:

“Dernæst skal vi forbedre det digitale økosystem i sig selv. Vi har allerede en lovgivningsmæssig ramme til at bekæmpe ulovligt indhold og beskytte os mod cyberangreb, men også der bliver vi sandsynligvis nødt til at gøre mere. Eksempelvis kan vi sammen med de sociale medieplatforme undersøge, hvordan algoritmerne kan begrænse frem for forstærke filterboblen, som opstår på de sociale medier”.

Mariya Gabriel

Og så er hun optaget af, hvordan mediebranchen, der har været presset af faldende abonnements- og reklameindtægter kan overleve i en ny tidsalder:

“Slutteligt skal vi tænke over, hvordan vi fremtidssikrer kvalitetsjournalistik og produktion af information i takt med, at mediebilledet udvikler sig. Der er et stort behov for at arbejde tættere sammen med journalister og traditionelle medier for at støtte produktionen af information med høj kvalitet.” 

Forude venter det lange seje træk. Sideløbende med ekspertrådets arbejde indsamler EU indtil februar input fra EU-borgere om, hvordan de oplever falske nyheder. De to sideløbende spor skal give et samlet billede af problemets omfang, og selvom kritikere har anklaget indsatsen for indtil videre at være for passiv, så står hun fast på, at hun ikke vil handle, før hun har fået sigtekornet på plads:

“Når det gælder fake news, så er det meget klart, at vi i EU stadig er i refleksionsfasen og ikke er begyndt at handle endnu. Derfor er der heller ikke nogen intentioner om at fremlægge lovgivning, der skal regulere de falske nyheder. Først skal vi have mere klarhed på definitionerne, identificere mulige fælles løsninger, og først derefter kan vi begynde at overveje andre tiltag.”

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder

Forrige artikel EU i linedans mellem desinformation og censur EU i linedans mellem desinformation og censur Næste artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.