Kommissær i sandhedens tjeneste

EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.

Mariya Gabriel har en to-do-liste, der er længere end de flestes.

Da hun blev kommissær for Digital Økonomi og Samfund i sommers, overtog hun en portefølje af arbejdsopgaver, der blandt andet dækker over at gøre EU til verdensførende i cybersikkerhed, implementere strategien for det digitale indre marked samt at sikre alle europæere adgang til et frit og åbent internet.

Dertil kommer så opgaven med at finde et europæisk modsvar på misinformation og decideret falske nyheder, som hun ser som en trussel mod det fundament, Europa er bygget på. 

Dilemmaet for Mariya Gabriel og andre politikere, der vil gribe ind over for falske nyheder, er, at det klart letteste ville være at forbyde alle falske ytringer på nettet. Men det er en medicin mod problemet, som risikerer at dræbe patienten:

“Når det gælder fake news, så er der røde linjer, som vi ikke vil overskride. Vi vil bevare ytringsfriheden og den frie adgang til information. Nøglen for mig er borgernes evne til at forholde sig kritisk til medierne. Ingen skal pådutte borgerne i EU, hvilken information der er den rigtige, og det er ikke min hensigt. Men måske kan vi give dem redskaberne til selv at identificere falskheder, når de søger efter informationer på nettet, og på den måde træffe de oplyste valg, der ligger til grund for hele vores demokrati,” siger hun

Hvis man påstår, at kommissæren starter arbejdet med et helt blankt stykke papir, så er det hverken helt rigtigt eller helt forkert. For selvom hun ikke vil definere, hvad præcist fake news er, og i stedet foretrækker at overlade det arbejde til sin nyslåede ekspertgruppe, så har hun alligevel sine egne bud på årsager, virkninger og mulige løsninger: 

“I EU skal vi handle på tre niveauer: Først skal vi styrke modstandskraften i vores samfund, fordi fake news udnytter de svagheder, der er i samfundet. Med det mener jeg de uligheder der findes, de fejl, der er i vores politiske systemer og de manglende uddannelsesniveauer. Det, mener jeg, er sårbarheder, som skal adresseres først,” siger hun og fortsætter:

“Dernæst skal vi forbedre det digitale økosystem i sig selv. Vi har allerede en lovgivningsmæssig ramme til at bekæmpe ulovligt indhold og beskytte os mod cyberangreb, men også der bliver vi sandsynligvis nødt til at gøre mere. Eksempelvis kan vi sammen med de sociale medieplatforme undersøge, hvordan algoritmerne kan begrænse frem for forstærke filterboblen, som opstår på de sociale medier”.

Mariya Gabriel

Og så er hun optaget af, hvordan mediebranchen, der har været presset af faldende abonnements- og reklameindtægter kan overleve i en ny tidsalder:

“Slutteligt skal vi tænke over, hvordan vi fremtidssikrer kvalitetsjournalistik og produktion af information i takt med, at mediebilledet udvikler sig. Der er et stort behov for at arbejde tættere sammen med journalister og traditionelle medier for at støtte produktionen af information med høj kvalitet.” 

Forude venter det lange seje træk. Sideløbende med ekspertrådets arbejde indsamler EU indtil februar input fra EU-borgere om, hvordan de oplever falske nyheder. De to sideløbende spor skal give et samlet billede af problemets omfang, og selvom kritikere har anklaget indsatsen for indtil videre at være for passiv, så står hun fast på, at hun ikke vil handle, før hun har fået sigtekornet på plads:

“Når det gælder fake news, så er det meget klart, at vi i EU stadig er i refleksionsfasen og ikke er begyndt at handle endnu. Derfor er der heller ikke nogen intentioner om at fremlægge lovgivning, der skal regulere de falske nyheder. Først skal vi have mere klarhed på definitionerne, identificere mulige fælles løsninger, og først derefter kan vi begynde at overveje andre tiltag.”

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder

Forrige artikel EU i linedans mellem desinformation og censur EU i linedans mellem desinformation og censur Næste artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.