Kommissær i sandhedens tjeneste

EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.

Mariya Gabriel har en to-do-liste, der er længere end de flestes.

Da hun blev kommissær for Digital Økonomi og Samfund i sommers, overtog hun en portefølje af arbejdsopgaver, der blandt andet dækker over at gøre EU til verdensførende i cybersikkerhed, implementere strategien for det digitale indre marked samt at sikre alle europæere adgang til et frit og åbent internet.

Dertil kommer så opgaven med at finde et europæisk modsvar på misinformation og decideret falske nyheder, som hun ser som en trussel mod det fundament, Europa er bygget på. 

Dilemmaet for Mariya Gabriel og andre politikere, der vil gribe ind over for falske nyheder, er, at det klart letteste ville være at forbyde alle falske ytringer på nettet. Men det er en medicin mod problemet, som risikerer at dræbe patienten:

“Når det gælder fake news, så er der røde linjer, som vi ikke vil overskride. Vi vil bevare ytringsfriheden og den frie adgang til information. Nøglen for mig er borgernes evne til at forholde sig kritisk til medierne. Ingen skal pådutte borgerne i EU, hvilken information der er den rigtige, og det er ikke min hensigt. Men måske kan vi give dem redskaberne til selv at identificere falskheder, når de søger efter informationer på nettet, og på den måde træffe de oplyste valg, der ligger til grund for hele vores demokrati,” siger hun

Hvis man påstår, at kommissæren starter arbejdet med et helt blankt stykke papir, så er det hverken helt rigtigt eller helt forkert. For selvom hun ikke vil definere, hvad præcist fake news er, og i stedet foretrækker at overlade det arbejde til sin nyslåede ekspertgruppe, så har hun alligevel sine egne bud på årsager, virkninger og mulige løsninger: 

“I EU skal vi handle på tre niveauer: Først skal vi styrke modstandskraften i vores samfund, fordi fake news udnytter de svagheder, der er i samfundet. Med det mener jeg de uligheder der findes, de fejl, der er i vores politiske systemer og de manglende uddannelsesniveauer. Det, mener jeg, er sårbarheder, som skal adresseres først,” siger hun og fortsætter:

“Dernæst skal vi forbedre det digitale økosystem i sig selv. Vi har allerede en lovgivningsmæssig ramme til at bekæmpe ulovligt indhold og beskytte os mod cyberangreb, men også der bliver vi sandsynligvis nødt til at gøre mere. Eksempelvis kan vi sammen med de sociale medieplatforme undersøge, hvordan algoritmerne kan begrænse frem for forstærke filterboblen, som opstår på de sociale medier”.

Mariya Gabriel

Og så er hun optaget af, hvordan mediebranchen, der har været presset af faldende abonnements- og reklameindtægter kan overleve i en ny tidsalder:

“Slutteligt skal vi tænke over, hvordan vi fremtidssikrer kvalitetsjournalistik og produktion af information i takt med, at mediebilledet udvikler sig. Der er et stort behov for at arbejde tættere sammen med journalister og traditionelle medier for at støtte produktionen af information med høj kvalitet.” 

Forude venter det lange seje træk. Sideløbende med ekspertrådets arbejde indsamler EU indtil februar input fra EU-borgere om, hvordan de oplever falske nyheder. De to sideløbende spor skal give et samlet billede af problemets omfang, og selvom kritikere har anklaget indsatsen for indtil videre at være for passiv, så står hun fast på, at hun ikke vil handle, før hun har fået sigtekornet på plads:

“Når det gælder fake news, så er det meget klart, at vi i EU stadig er i refleksionsfasen og ikke er begyndt at handle endnu. Derfor er der heller ikke nogen intentioner om at fremlægge lovgivning, der skal regulere de falske nyheder. Først skal vi have mere klarhed på definitionerne, identificere mulige fælles løsninger, og først derefter kan vi begynde at overveje andre tiltag.”

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder

Forrige artikel EU i linedans mellem desinformation og censur EU i linedans mellem desinformation og censur Næste artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.