Kommer politiet og redder dig, hvis du indtaster din PIN-kode bagfra på hæveautomaten?

Tast din PIN-kode bagfra, hvis du bliver truet til at udlevere dine penge ved en hæveautomat. Så bliver pengene ikke udleveret af automaten, og politiet bliver tilkaldt. Det hævder et amerikansk Facebook-opslag, der er blevet delt over 1,3 millioner gange - også af danskere. Men påstanden har ikke hold i virkeligheden.

Et amerikansk Facebook-opslag, der er blevet delt over 1,3 millioner gange, råder folk til at taste deres PIN-kode bagfra, hvis man bliver udsat for et røveri ved en hæveautomat. Har man for eksempel PIN-koden 1234, skal man taste koden 4321. Det vil resultere i at:

1. Pengene vil sidde fast i automaten.
2. Automaten vil tage billeder af røveren.
3. Politiet vil blive tilkaldt.

Og alle hæveautomater har denne funktion, hævdes det i opslaget. Rådet har cirkuleret på internettet siden 2006, men er naturligvis det rene vrøvl - og så alligevel ikke helt.

Artiklen fortsætter under billedet

Hverken danske - eller for den sags skyld amerikanske - automater er udstyret med en sådan nød-PIN-teknologi.

“Ja, det lyder jo smart, men den funktion kan vi godt nok ikke tilbyde vores kunder,” siger Lars Dam Kähler, der er forretningsansvarlig for pengeautomater i Jyske Bank.

Og Ifølge ham findes teknologien heller ikke hos pengeautomaterne i Djurslands Bank, Alm. Brand Bank, Kreditbanken, Nordfyns Bank, Nordjyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Sydbank eller Østjydsk Bank.

Stine Green Paulsen, der er pressechef i Nordea, fortæller samme historie.

“Automaterne er slet ikke så fancy, at hvis man taster sin kode baglæns, så bliver der taget ekstra billeder og politiet bliver tilkaldt. Hvis man taster sin kode baglæns, så tror automaten bare, at du har tastet forkert. Der er godt nok videoovervågning på pengeautomaterne, men det er ikke sådan, at de zoomer særligt ind og tager et billede af en røver, hvis der står én bag dig,” siger Stine Green Paulsen.

PIN-teknologier er blevet foreslået før

Rygtet om baglæns PIN-kode er dog alligevel ikke grebet fuldstændigt ud af den blå luft. Idéen om et baglæns PIN-kode-system blev patenteret i 1998 af en forretningsmand fra Chicago, Joseph Zingher. Hans “SafetyPIN System” ville underrette politiet om, at der var en forbrydelse i gang, når en kortholder tastede sin PIN-kode baglæns ved en hæveautomat.

Systemet inkluderede også en løsning på de såkaldte palindrom-PIN-koder. Altså PIN-koder, der giver det samme tal, uanset om du læser det forfra eller bagfra. Det er for eksempel 2002, 7337 eller 4664.

Joseph Zingher kæmpede for sagen, men kunne ikke overbevise bankverdenen om hans idés potentiale. Bankerne tog faktisk hans idé ganske seriøst, men de mente, at politiet ikke ville nå frem i tide, og derudover kunne offerets fumlen ved hæveautomaten gøre røveren mistænksom.

Endelig er der også et andet og nok så væsentligt problem med teknologien. Hvis man har en pistol for panden kan det være svært overhovedet at huske sin PIN-kode, og det bliver formodentlig endnu sværere, når man skal vende den om i hovedet og taste den bagfra. Prøv selv!

Fakta: De første hæveautomater

Den første bankautomat i verden blev installeret 21. juni 1967 i en filial af den britiske bank Barclays i Londonbydelen Enfield. Automaten kunne kun bruges af Barclays kunder. Teknologien var dog ikke mere udviklet, end at en bankmedarbejder løbende måtte kontere døgnets kontanthævninger manuelt på kundernes konti.

Den første danske hæveautomat blev opstillet allerede i juni 1968 på Nørreport i København hos Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der senere blev en del af sparekassesamarbejdet Sammensluttede Danske Sparekasser (SDS). Her kunne kun bankens egne kunder hæve kontanter døgnet rundt ved hjælp af et bankkort, der ikke var af plastik, men lavet af pap.

Automaten på Nørreport blev dog aldrig den store succes, fordi adgangen var begrænset til en mindre kundekreds. Og banken måtte ikke bruge den nye service i sin generelle markedsføring på grund af en aftale med de øvrige banker.

Udviklingen gik herefter i stå, og først omkring 12 år senere blev hæveautomater igen et varmt emne blandt bankerne, hvor det senere Dankortsystem kom på tegnebrættet.

Danmarks første hæveautomat fik derfor aldrig indflydelse på antallet af bankansatte, men da SDS igen bragte emnet på banen i slutningen 1970erne, var det blandt andet ledelsen mål at kunne nedbringe antallet af ansatte.

Den første Dankorthæveautomat, der også blev kaldt "Hot Lips" på grund af det røde læbeformede design, blev introduceret den 2. maj 1984 på Københavns Hovedbanegård. Inden året var omme var der opstillet otte hæveautomater i København og to i Vejle.

I 1985 blev det muligt at foretage elektroniske betalinger i en række butikker med Dankortet. Der var dog problemer med statisk elektricitet, hvorfor det var en fordel at handle i gummistøvler, hvis man ville undgå de små rap over nallerne.

Kilder: Nationalbanken. Henning N. Jensen, direktør i konsulentfirmet PlusCON. Thomas Boe Bramsen, markedschef, Rejsekort A/S.

LÆS OGSÅ: "Det er faktisk sådan, helt reelt, at der er kommet endnu flere bankansatte"

LÆS OGSÅ: Bank advarer mod bitcoin-svindelnummer

LÆS OGSÅ: Dansk bank advarer sine kunder mod falske hackeropkald

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

LÆS OGSÅ:  Kan du få den nye iPhone for 5 kroner?

Forrige artikel Nej, dit rektal-termometer er ikke kvalitetstestet af andre mennesker Nej, dit rektal-termometer er ikke kvalitetstestet af andre mennesker Næste artikel Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.