Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

Kenneth Kristensen Berth (DF) hævder, at Danmark og Holland er de EU-lande, der betaler mest til EU-budgettet i forhold til, hvor meget hver indbygger får igen. Men han har fat i de forkerte tal, afslører vores faktatjek.

Fakta

"Uacceptabelt at DK skal betale mere for medlemskab af EU pga Brexit. DK Holland største nettobidrag per indb"

Sådan skriver Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, på sin Twitter-profil den 5. oktober. Med nettobidraget mener han, hvor meget de enkelte lande betaler til EU's budget set i forhold til, hvor meget de får igen.

Men kan det nu også passe, at Danmark og Holland betaler det højeste nettobidrag per indbygger? Det har TjekDet sat sig for at finde ud af, og vi kan lige så godt røbe slutningen med det samme: Kenneth Kristensen Berth tager fejl.

Det viser et hurtigt opslag i de seneste tal fra Folketingets EU-oplysning. Heraf fremgår det, at Danmark hverken ender på en første-, anden-, tredje-, fjerde- eller femteplads i regnskabet. I stedet placerer vi os på en solid sjetteplads. Den største nettobidragsyder målt per indbygger er i virkeligheden vores nabo mod øst, Sverige.

Her på redaktionen undrer vi os derfor over, hvor Kenneth Kristensen Berth så har fået sine tal fra. Vi ringer derfor til ham.

“De tal, jeg refererer til, stammer fra det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti stillede i foråret omkring rabatordninger fra Danmark. Og på daværende tidspunkt var det de tal, der var tilgængelige på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside. Og der lå Danmark nummer to. Ikke efter Holland, som jeg har skrevet, men efter Luxembourg. Og det beklager jeg selvfølgeligt”, siger han.

Men der er noget galt her, for Danmark kan altså ikke både ligge nummer seks og nummer to på EU-Oplysningens oversigt. Vi er derfor dykket ned i det beslutningsforslag, som Kenneth Kristensen Berth henviser til, og som han selv har fremsat i Folketinget. Og her må vi konstatere, at politikeren går galt i byen.

På side to i forslaget står der ganske rigtigt, at “Danmark betaler exceptionelt høje bidrag til EU-systemet, faktisk kun overgået af Luxembourg”. Men her henviser forslaget til nogle helt andre tal fra EU-oplysningen, der viser EU-landenes bruttobidrag - og ikke nettobidrag, som er det bidrag Kenneth Kristensen Berth henviser til i sit opslag på Twitter. Det vil altså sige, at tallene i Dansk Folkepartis forslag kun dækker over landenes indbetalinger til EU-budgettet, men ikke har alt det med, som Danmark og de andre lande får igen fra EU.

 

Forslaget dokumenterer altså ikke, at Danmark og - nu rettet til Luxembourg - skulle være de største nettobidragsydere målt per indbygger. Og i den korrekte oversigt befinder Danmark sig altså på en sjetteplads. Det skaber dog ikke slinger i valsen hos EU-ordføreren.

“I virkeligheden synes jeg ikke, det er så interessant. Det interessante er, at Danmark er et af de lande, der betaler mest, og det kan der ikke være to meninger om”, siger Kenneth Kristensen Berth.

Kun en lille brik i et stort puslespil

Man skal dog passe på med at lægge alt for meget i disse tal. Det siger eksperter, som TjekDet har talt med. Udregninger som nettobidrag per indbygger, procent af bruttonationalindkomsten (BNI) eller for så vidt størrelsen på det samlede beløb, vi sender afsted, viser nemlig kun en lille del af, hvor mange penge, der ryger frem og tilbage mellem Danmark og EU.

“Vi får hurtigt en pseudodiskussion, når vi bruger disse udregninger. Sådan nogle ting som vores gavn af det indre marked er ikke en del af udregningen”, siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Fakta: Hvad er nettobidrag?

En lignende pointe får vi fra Esben von Holstein, lektor i økonomi ved Syddansk Universitet.

“EU er jo ikke en kaffe-og-kage-klub, hvor du betaler noget ind og får tilsvarende tilbage, og hvis du så er hurtig til at drikke kaffe, så kan du lave dig et overskud. Der er jo en frygtelig masse andre regler, som fordeler nogle fordele og ulemper i samarbejdet,” siger han til TjekDet.

Det giver Kenneth Kristensen Berth (DF) dog ikke meget for.

“Så de kloge mennesker fra diverse universiteter siger, at det kan man så i virkeligheden ikke rigtig gøre op. Så kan situationen så i virkeligheden være meget, meget værre end den jeg illustrerer ved at anvende de tal, eller den kan være meget, meget bedre”, siger Kenneth Kristensen Berth til TjekDet.

Det er dog ikke helt den historie, vi får fra eksperterne fra de to universiteter. Selvom man måske ikke kender den helt præcise økonomiske gevinst af EU-samarbejde, så er der ifølge Esben von Holstein nogle åbenlyse økonomiske gevinster, som man ikke får med ved kun at se på EU’s budget.

“Det indre marked og en række andre samarbejder repræsenterer nogle klare økonomiske fordele, der ikke knytter sig til betalinger via statskassen, som nettobidraget jo knytter sig til. Det indre marked udmunder i, at virksomhederne får større overskud, kan betale højere lønninger til deres ansatte og så videre. Og altså uden at involvere statskassen,” siger han til TjekDet.

Også Derek Beach understreger usikkerheden ved at regne på en samlet gevinst ved bare at se på tallene fra EU-oplysningen. Vender vi blikket mod Norge, får vi en fornemmelse af, hvilke andre økonomiske effekter, der er ved EU-medlemskabet. 

“Man har flere gange forsøgt at lave regnskabet, men det bliver alligevel begrænsede analyser. Det beror jo på en helt masse hvis’er. Hvis jeg må komme med et forsigtigt gæt, så har Danmark et stort plus af vores EU-medlemsskab. Der er jo for eksempel en grund til, at Norge betaler for at have adgang til det indre marked”, siger Derek Beach og henviser til en analyse, der estimerer, at de danske lønninger vil være mellem 10 og 20 procent lavere i dag, hvis vi havde stået udenfor EU.

Herunder ses en oversigt over EU-landenes nettobidrag. Et regnestykke, der dog ifølge de eksperter TjekDet har talt med, ikke giver det reelle billede af den økonomiske stilling.

EU er et kompliceret system. TjekDet har gennem tiden skrevet en del historier om påstande om det europæiske samarbejde. Læs med her: 

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU om Danmark må have grænsekontrol?

LÆS OGSÅ: DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen'

LÆS OGSÅ: Er der massivt flertal for at indføre grænsekontrol?

Forrige artikel 17 dødsfald på Rigshospitalet kan ikke med sikkerhed forklares med ventelister 17 dødsfald på Rigshospitalet kan ikke med sikkerhed forklares med ventelister Næste artikel Radikale Venstre vildleder i video om udflytning af uddannelser Radikale Venstre vildleder i video om udflytning af uddannelser
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.