Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

Kenneth Kristensen Berth (DF) hævder, at Danmark og Holland er de EU-lande, der betaler mest til EU-budgettet i forhold til, hvor meget hver indbygger får igen. Men han har fat i de forkerte tal, afslører vores faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

"Uacceptabelt at DK skal betale mere for medlemskab af EU pga Brexit. DK Holland største nettobidrag per indb"

Sådan skriver Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, på sin Twitter-profil den 5. oktober. Med nettobidraget mener han, hvor meget de enkelte lande betaler til EU's budget set i forhold til, hvor meget de får igen.

Men kan det nu også passe, at Danmark og Holland betaler det højeste nettobidrag per indbygger? Det har TjekDet sat sig for at finde ud af, og vi kan lige så godt røbe slutningen med det samme: Kenneth Kristensen Berth tager fejl.

Det viser et hurtigt opslag i de seneste tal fra Folketingets EU-oplysning. Heraf fremgår det, at Danmark hverken ender på en første-, anden-, tredje-, fjerde- eller femteplads i regnskabet. I stedet placerer vi os på en solid sjetteplads. Den største nettobidragsyder målt per indbygger er i virkeligheden vores nabo mod øst, Sverige.

Her på redaktionen undrer vi os derfor over, hvor Kenneth Kristensen Berth så har fået sine tal fra. Vi ringer derfor til ham.

“De tal, jeg refererer til, stammer fra det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti stillede i foråret omkring rabatordninger fra Danmark. Og på daværende tidspunkt var det de tal, der var tilgængelige på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside. Og der lå Danmark nummer to. Ikke efter Holland, som jeg har skrevet, men efter Luxembourg. Og det beklager jeg selvfølgeligt”, siger han.

Men der er noget galt her, for Danmark kan altså ikke både ligge nummer seks og nummer to på EU-Oplysningens oversigt. Vi er derfor dykket ned i det beslutningsforslag, som Kenneth Kristensen Berth henviser til, og som han selv har fremsat i Folketinget. Og her må vi konstatere, at politikeren går galt i byen.

På side to i forslaget står der ganske rigtigt, at “Danmark betaler exceptionelt høje bidrag til EU-systemet, faktisk kun overgået af Luxembourg”. Men her henviser forslaget til nogle helt andre tal fra EU-oplysningen, der viser EU-landenes bruttobidrag - og ikke nettobidrag, som er det bidrag Kenneth Kristensen Berth henviser til i sit opslag på Twitter. Det vil altså sige, at tallene i Dansk Folkepartis forslag kun dækker over landenes indbetalinger til EU-budgettet, men ikke har alt det med, som Danmark og de andre lande får igen fra EU.

 

Forslaget dokumenterer altså ikke, at Danmark og - nu rettet til Luxembourg - skulle være de største nettobidragsydere målt per indbygger. Og i den korrekte oversigt befinder Danmark sig altså på en sjetteplads. Det skaber dog ikke slinger i valsen hos EU-ordføreren.

“I virkeligheden synes jeg ikke, det er så interessant. Det interessante er, at Danmark er et af de lande, der betaler mest, og det kan der ikke være to meninger om”, siger Kenneth Kristensen Berth.

Kun en lille brik i et stort puslespil

Man skal dog passe på med at lægge alt for meget i disse tal. Det siger eksperter, som TjekDet har talt med. Udregninger som nettobidrag per indbygger, procent af bruttonationalindkomsten (BNI) eller for så vidt størrelsen på det samlede beløb, vi sender afsted, viser nemlig kun en lille del af, hvor mange penge, der ryger frem og tilbage mellem Danmark og EU.

“Vi får hurtigt en pseudodiskussion, når vi bruger disse udregninger. Sådan nogle ting som vores gavn af det indre marked er ikke en del af udregningen”, siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Fakta: Hvad er nettobidrag?

En lignende pointe får vi fra Esben von Holstein, lektor i økonomi ved Syddansk Universitet.

“EU er jo ikke en kaffe-og-kage-klub, hvor du betaler noget ind og får tilsvarende tilbage, og hvis du så er hurtig til at drikke kaffe, så kan du lave dig et overskud. Der er jo en frygtelig masse andre regler, som fordeler nogle fordele og ulemper i samarbejdet,” siger han til TjekDet.

Det giver Kenneth Kristensen Berth (DF) dog ikke meget for.

“Så de kloge mennesker fra diverse universiteter siger, at det kan man så i virkeligheden ikke rigtig gøre op. Så kan situationen så i virkeligheden være meget, meget værre end den jeg illustrerer ved at anvende de tal, eller den kan være meget, meget bedre”, siger Kenneth Kristensen Berth til TjekDet.

Det er dog ikke helt den historie, vi får fra eksperterne fra de to universiteter. Selvom man måske ikke kender den helt præcise økonomiske gevinst af EU-samarbejde, så er der ifølge Esben von Holstein nogle åbenlyse økonomiske gevinster, som man ikke får med ved kun at se på EU’s budget.

“Det indre marked og en række andre samarbejder repræsenterer nogle klare økonomiske fordele, der ikke knytter sig til betalinger via statskassen, som nettobidraget jo knytter sig til. Det indre marked udmunder i, at virksomhederne får større overskud, kan betale højere lønninger til deres ansatte og så videre. Og altså uden at involvere statskassen,” siger han til TjekDet.

Også Derek Beach understreger usikkerheden ved at regne på en samlet gevinst ved bare at se på tallene fra EU-oplysningen. Vender vi blikket mod Norge, får vi en fornemmelse af, hvilke andre økonomiske effekter, der er ved EU-medlemskabet. 

“Man har flere gange forsøgt at lave regnskabet, men det bliver alligevel begrænsede analyser. Det beror jo på en helt masse hvis’er. Hvis jeg må komme med et forsigtigt gæt, så har Danmark et stort plus af vores EU-medlemsskab. Der er jo for eksempel en grund til, at Norge betaler for at have adgang til det indre marked”, siger Derek Beach og henviser til en analyse, der estimerer, at de danske lønninger vil være mellem 10 og 20 procent lavere i dag, hvis vi havde stået udenfor EU.

Herunder ses en oversigt over EU-landenes nettobidrag. Et regnestykke, der dog ifølge de eksperter TjekDet har talt med, ikke giver det reelle billede af den økonomiske stilling.

EU er et kompliceret system. TjekDet har gennem tiden skrevet en del historier om påstande om det europæiske samarbejde. Læs med her: 

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU om Danmark må have grænsekontrol?

LÆS OGSÅ: DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen'

LÆS OGSÅ: Er der massivt flertal for at indføre grænsekontrol?

Forrige artikel 17 dødsfald på Rigshospitalet kan ikke med sikkerhed forklares med ventelister 17 dødsfald på Rigshospitalet kan ikke med sikkerhed forklares med ventelister Næste artikel Radikale Venstre vildleder i video om udflytning af uddannelser Radikale Venstre vildleder i video om udflytning af uddannelser
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.